Ungerne i #Farsunivers er efterhånden blevet så store, at det næsten kræver en Doodle, tre familiegrupper på Messenger og en mindre FN-forhandling at finde to uger, hvor alle kan samtidig.
Den mindste er blevet teenager, de to store har fået deres egne liv, arbejde, studier og kærester, og pludselig er det ikke længere mig og mor, der bestemmer, hvornår sommerferien ligger.
Men på mirakuløs vis lykkedes det igen.
Så endnu engang pakker vi cykeltaskerne og tager afsted alle seks.
Sidste år var det Donau. I år har vi byttet alkoholfrie tyskerøl og veganske wienerschnitzel (+- for man skal huske, at af alle religioner er fanatisme dog den værste) ud med baguettes, croissanter og forhåbentlig lidt flere caféer undervejs. Turen går til Frankrig, hvor vi vil følge Canal de Garonne fra Bordeaux mod Toulouse.
Vi starter med en enkelt etape hvor vi indhebter Tour de France feltet, som har mål i Bordeaux samme dag som os. Og så slutter vi i Paris, når Frankrig taber finale mod Norge i det der fodbold WM.
Men altså, synes I ikke det lyder vældig romantisk, men sådan en cykeltur for hele familien.
Lange alléer med gamle platantræer, små landsbyer, vinmarker, sluser, kanalbåde og sydfransk sommer.
Virkeligheden bliver sikkert en blanding af det ovenstående – og spørgsmålet “Er der langt endnu?”, punkteringer, svedige cykelhjelme og en far, der insisterer på, at Google Maps selvfølgelig har ret, selv om resten af familien mener, vi er kørt forkert.
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi holder ferie på denne måde.
Der sker noget, når man cykler sammen. Man får talt med hinanden på en anden måde. Man kan ikke bare forsvinde ind på sit værelse eller gemme sig bag en skærm. Man følges ad, holder pauser, finder is, bliver uvenner over småting og gode venner igen fem minutter senere.
Og så er der bøgerne.
Det er efterhånden lige så vigtigt som cykelhjelm og lappegrej.
Sidste år forsøgte vi at pakke bøger, som mindst tre i familien havde lyst til at læse. Det lød som en genial idé.
Indtil far fandt en roman på omkring tusind sider, som selvfølgelig også skulle med.
Jeg bilder mig selv ind, at den sagtens kunne være i cykeltasken.
Resten af familien mente, at én af os så måtte blive hjemme.
Jeg nåede igennem både tur og de 1082 sider i Under brostenene, stranden! af Johan Harstad
I år har vi igen pakket lidt fælles læsning og lidt hver for sig.
Jeg er mere beskeden har taget Indkredsning af Carl Frode Tiller som kun har 346 sider, men som så er bind 1 i en triologi, så…..
Det bliver spændende at se, om bøgerne når længere end de første 50 sider, eller om de må konkurrere med franske markeder, svømmebassiner, god mad og udsigten fra næste kanalbro.
Vi starter i Bordeaux, hvor vi lige skal vænne os til, at ferie ikke handler om at skynde sig, men om at finde den nærmeste bager.
Derefter går det stille og roligt mod Toulouse med tid til både små afstikkere og spontane oplevelser. Måske bliver det et glas lokal vin. Måske bliver det paddleboards på kanalen. Måske ender vi i en forlystelsespark. Måske bliver dagens største oplevelse bare den perfekte citron-tærte.
Det er lidt det, der er pointen.
Vi har en plan.
Men de bedste ferieminder er næsten altid dem, der ikke stod i planen.
Vi er derfor mere eller mindre offline de næste uger.
Hvis der dukker et særligt smukt kanalstykke, en fantastisk bager, en uventet omvej eller et familiebillede op, så deler vi sikkert lidt undervejs.
Følg gerne med på ruten som kan følges HER
Og hvis du selv går med en lille drøm om en cykelferie, kan Canal de Garonne meget vel være et af de steder, hvor drømmen skal prøves af.
À bientôt.
Du kan følge (måske) lidt med her:
Instagram:
