Forleden morgen sagde min kone “gud ved hvor mange småbørnsfamilier, der når at læse 5-7 romaner i sådan en sommerferie, vi er sgu da heldige”
Tjaaa tænkte jeg og faldt i staver for selvom jeg forsøger at holde arbejde og hjemlig morgenmad adskilt, kom jeg alligevel til at tænke på kulturministerens kampagne “Danmarks Læser” hvor jeg er med følgegruppe. I den handler det om at få flere til at læse skønlitteratur, men hvad er det egentlig der får os til at læse eller måske mere præcist hvad der får os til at lade være. I løbet at vores skoletid bliver vi alle udsat for at skulle læse en bog, men hvorfor bliver vi så ikke ved med det. Hvilke faktorer afgør, hvem der bliver litteraturlæsere og hvem der ikke bliver, som kulturministeren nok ville udtrykke det.
I år tog Mor billede af de bøger, der skulle med i feriekufferten og delte på Facebook, det kom der mange reaktioner på, hvor folk fortalte om deres favoritter og glædeligt nok, så var der for få bøger , så vi måtte ud at købe flere. – Kunne e-bøger ikke ha været løsningen? Nej, fordi det primært er mig der læser skønlitterære e-bøger og lidt den 11 årige, men den 14 årige ville maks være i e-bogen 2 min. før han var hoppet til youtube og Mor vil ha papir når der skal lystlæses. Og så havde vi aftalt at vi holdt ferie fra skærme i 14 dage, mens vi var i Spanien sååå papir var det eneste saliggørende.
Nå men det var jo over morgenbordet og konen forventede et svar, så jeg sagde “Mmmmm”, men jeg videre tænke på at jeg heldigvis også læste en del når det ikke var ferie. Så jeg er glad for mit liv, og de muligheder jeg har. Men det handler jo ikke kun om de muligheder vi får, men også om bevidste valg og hvad vi inspireres til.
For snart mange år siden bestemte jeg mig til, at hvis mit liv udviklede sig sådan, at jeg holdt op med at læse skønlitteratur p.g.a. arbejdet eller travlhed, så ville jeg lægge livet om og ha et andet arbejde.
Da jeg var studerende, fortalte mange af mine studiekammerater at de sandelig ikke havde tid til at læse skønlitteratur, fordi de prioriterede faglitteraturen. Det var stræberne som gjorde alle de rigtige ting, så den gang gik jeg lidt stille med at jeg faktisk læste meget af det der unødvendige pjat, som skønlitteratur blev betragtet som. Sjovt nok var det på et humanistisk studie som historie, men jeg var meget opmærksom på “dem med de rigtige studievaner” for jeg var jo bare en arbejderklasse dreng og vi havde jo ikke de akademiske traditioner. Derfor skulle jeg hele tiden lære at gøre det rigtige eller i hvert fald forholde mig til ikke at gøre det, for det var jo ikke kommet ind med modermælken. I dag er jeg glad for at jeg holdt fast i at prioritere det forkerte og blive ved at læse romanerne, for hold da op, hvor har det givet mig mange fantastisk oplevelser og vel også lidt vid og dannelse.
Da jeg startede på arbejdsmarkede mødte jeg også mange af de hårdtarbejdende som sandelig ikke havde tid til at læse romaner, fordi de skulle holde sig fagligt ajour, så også dér gik jeg i starten lidt stille med min hang til at læse de unyttige bøger.
Men en dag snakkede jeg med min skomager, og vi kom til at tale om bøger. Han fortalte at han egentlig havde læst litteraturhistorie, men efter et års tid tog han sig i stort set kun at læse Anders Andblade ud over faglitteraturen, fordi studiet og kravene havde taget glæden ved litteraturen fra ham. De store krav om faglig læsning havde taget så meget over at der ikke længere var plads til det der egentlig var hans drivkraft, nemlig oplevelsen ved at læse og indleve sig i den fiktive verden. Så han var holdt op på studiet, gået i lære og læste nu rigtig mange bøger.
Han indgød mig en trods og stolthed over min lyst til at læse det unyttige, så meget at jeg bestemte mig til at være helt ærlig over for “de ambitiøse” og ærligt fortælle at jeg læste mere opdigtet skønlitteratur, end faglig litteratur inden for mit fag. Det er ikke altid jeg oplever den store forståelse og nogle tænker sikkert “han har nok ikke så meget, at lave på arbejdet” eller “han følger vist ikke så meget med i den faglige udvikling”, men det må de nu om, for jeg synes egentlig det går meget godt;-)
Jeg tænker tit på skomageren og er ham tak skyldig, for at han fik mig til at holde så stædigt fast i at bruge tid på det “unyttige”.
Og ved I hvad, det smitter så i sommer har ikke kun Mor og Far læst mange romaner, men også den 11 årige pige og specielt den 14 årige knægt, som ellers har ramt den periode i livet, hvor der er betydelige mere spændende ting end bøger om ikke andet på nettet. Alligevel, har vi en del gange oplevet at vi måtte rive de bøgerne fra ham, fordi vi skulle spise. Han var måske skeptisk for doget af det anderledes litteratur vi havde købt, men blev alligevel suget ind og ville have mere.
Det er fedt at opleve og dejligt, at vores unger har opdaget at der ikke kun er én rigtig måde at leve livet på, men at man også skal give sig tid til det man har lyst(læsning)til.
Vi havde taget Jo Næsbøs “Doktor Proktor” med som højtlæsningsbog, og oplevede at ungerne ikke kunne vente på vi læste højt, så de læste begge forud, men insisterede på at vi alligevel skulle læse den højt i fællesskabet. Så der kombinerede vi glæden ved hinanden og litteraturen.
Tak skomager fordi du lærte mig at man ikke bare skal blive ved sin læst.
Men kan det ikke være lige meget om vi læser bøger, det vil jeg lade kulturminister Marianne Jelved: “Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Derfor er det vigtigt at styrke læsningen i Danmark, og derfor lancerer jeg nu en kampagne, som jeg kalder ‘ Danmark Læser‘” som hun udtrykte det i en kronik i Politiken.
Vi holder det første møde i følgegruppen i dag og jeg er spændt på om vi kan smitte flere med læselyst.
Faktisk bliver du til et bedre menneske. Det viser ny forskning, skriver videnskab.dk.
– Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker, siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, ifølge videnskab.dk
Pingback: Fredagslinks uge 38 | Cirkusprinsesse.dk