FarsUnivers

Dengang da Mor sagde “Paris” og “efterårsferie” i samme sætning blev Far ret begejstret. Da efterårsferien så nærmede sig blev Far endnu engang pinlig bevidst om, at han igen havde overhørt et enkelt ord nemlig “Disneyland”.

Egentlig havde fars forestillingsevne kreerer helt andre billeder af efterårsferie i Paris end uendelige køer til angstfremkaldende toturmaskiner og overpriced junkfood i nonalcoholic restauranter.

Derfor var fars overraskelse også af ufattelige dimensioner, da han efter at være kommet gennem indgangskøen på halvanden time, blev afsat på en serveringssted nær en forlystelse, som familien ikke mente faderens angstneuroser kunne kapere. Her blev han blev mødt en solbeskinnet løvfaldssommer og af et plastlamineret menukort, der indeholdt ØL af pilsnerstyrke. Godt nok kunne man kun købe dette livgivende fluidum, ved samtidig køb af fast føde. Men til hans endnu større overraskelse havde de også løst dette dillemma ret elegant (eller måske bastant) da kortet også indeholdt “eisbein und sauerkraut” (godt nok med friturestegte pap-pomfritter, men vejen til helvede er som bekendt brolagt med dårlig amerikanske hurtigmad koncepter)

Så på den måde gik alt op i en højere enhed, og et mildt overbærende maskulint familieoverhoved, kunne de bæste 9 timer smilende forholde sig til familiens begejstrede fortællinger om den yankee imperialistiske overtagelse af den europæiske kultur og underholdningsindustri, eller som den 6 årige udtrykte det…

Og en så glad familie kan smelte selv de sureste gamle mandehjerter.

“Puttemiddag” sagde Far stilfærdigt ved morgenbordet, hvorpå den 16årige 1G’er med flammende blik råbte “Jeg kan simpelthen ikke holde ud at tale om det, Don’t get me startet, det er simpenhen så ulækkert” og så vidste den aldrende mand at han havde gjort noget rigtigt.

Når man i disse dagen læser om puttemiddagende på nordlige gymnasier, har vi i #Farsunivers talt om, at der er måske er brug for en moralsk ghettoplan i nogle af de områder, hvor hvor værdiløsheden tilsynelanden stiger på linie med huspriserne. I Farsunivers har vi nemlig en vis tradition for, at vi snakker med vores børn om fester, skole, moral og alt det der nu stilles spørgsmål til i et ungdomsliv.

B.T. har i den seneste uge bragt en række historier om de såkaldte puttemiddage på Øregård Gymnasium og Rungsted Gymnasium og andre nordsjællandske gymnasier.

Tilsyneladende er der på de nogle af de gymnasier en tradition for, at de ældste elever fastsætter deres egne udvælgelseskriterier, og at det kun er en lille del af de nye elever (kaldet putter), der kommer gennem nåleøjet til deres PUTTEMIDDAGE.

Oftest er det de pæne piger og drenge fra 1. g, der inviteres med til en fest, og i nogle tilfælde, som i Anjas fortælling der var den første modige pige der turde stå frem, bliver de nye elever tilmed udsat for en række nedværdigende og grænseoverskridende udfordringer, før de får lov at komme med til middagen.

Der har været mange forargede reaktioner og opfordringer fra undervisningsministeren til rektorerne om at få stoppet den praksis, men der er åbenbart nogle miljøer som ikke er til sinds at følge det omkringliggende samfunds normer og vedholdende fastholder deres egne parallelsamfund, som man jo også taler meget om i den politiske debat. Således på Espergærde Gymnasium, hvor DR i dag kan fortælle om 18-årige Jens  arrangerer pigemiddagen. sammen med alle (de skriver ALLE) årgangens andre drenge.  Traditionen må ikke dø, siger han.

Overskrift fra DR.dk som også bringer foto og navn på den moralsk vildfarne dreng, men det skåner vi ham for i Farsunivers

“Vi vil altså ikke være så politisk korrekt” siger Jens fra 3G på Espergærde Gymnasium om forsat at udvælge piger til #puttemiddag. “vi blander os selvfølgelig ikke i længden af nederdelen. Og de må da også selv bestemme farven på deres undertøj” “Folk skal ikke tro, vi er klamme” siger han hmmm mon han lige har tænkt over dobbeltheden i det budskab!

Jeg undrer mig allermest over hvor oppositionen blandt eleverne er, til de der arrangerer Puttemiddage. Er der ikke nogen med et moralsk kompas, der laver en modreaktion og tør være politisk korrekte?

Det er jeg ret sikker på der havde været på mit gymnasium (og nu er jeg jo over 50 og må derfor gerne trække kortet i gamle dage). Og hvordan er det blevet et skældsord at være “politisk korrekt” når det handler om ikke at ydmyge andre mennesker bare fordi man kan. Måske skulle man appellerer til at politisk korrekthed og respekt for andre mennesker bliver betragtet som positive værdier både på Nordsjællandske gymnasier og i samfundet generelt.

Jeg faktisk også temmelig forundret over, hvor forældrene er i den diskussion? Det er jo ikke nogen ny tradition, så hvis nu de snakker med deres unger må de jo have kendt den. Men det er måske politisk ukorrekt at blande sig i sine børns moralske valg. I Farsunivers har vi selv to unger på gymnasiet i Valby og der er ikke #puttemiddage og jeg er også ret overbevist om at de ikke ville deltage, hvis….(eller det håber jeg og det siger de da også, når vi snakker om det, for det gør vi nemlig i #farsunivers, de siger også at de ikke kender nogen i deres omgangskreds der deltager, men vi bor jo heller ikke i en Ghetto)

Er der virkelig så store forskelle på hvor man går i gymnasiet? Eller er det virkelig så bredt accepteret at udvælge “hvem der er pæne. Sådan er det jo. Så kigger vi på, hvem der er sjove, og på hvem der er ’på’ – der skal være gang i dem” som Jens udtrykker det, blandt elever og forældre på de nordsjællandske gymnasier?

Eller er det bare mediernes vægtning der er skæv?

Nu er løsningen her, til alle de ægtemænd som egentlig så gerne vil svare JA til spørgsmålet fra deres koner; “skal vi se mere til svigermor?”

Sommerferien bragte #Farsunivers til Skagen i uge 29 og her faldt vejen forbi Skagen Kunstmuseum.

Ud over at det er et arkitektonisk flot museum, med en interessant formidling, på trods af deres begrænsede samling med fokus på….skagensmalerne, så har de en fantastisk billedjagt til børn.

I år har de så også lavet en særudstilling med temaet SVIGERMOR. Det er en udstilling med maleren Michael Anchers mange skitser af sin svigermor, som indtog en helt særlig plads, da hun og manden var værter på Brøndums Hotel der var centrum for skagensmalerne festligheder og dagligdag. Hun ser også lidt stram ud, så der er nok mange der kan identificere sig.

Samtidig har Skagen Museum så løst udfordringen for de mange ægtemænd som egentlig så gerne vil sige mere Ja til at se SVIGERMOR. Og Far sparer en tur til Kolding, for så er feriebesøget vist klaret.

(Uge 29 er den såkaldte Hellerupuge, hvor man for alvor møder parallelsamfundet, hvor de tre biler ude på parkeringspladsen foran ferielejligheden  koster mere end valbyvillaen i Farsunivers, men det har vi skrevet om andet sted)

I morges 04.20 vågnende Fars ved at en hånd med et ordentlig klask ramte de nederste rygstykker. Klasket blev fulgt op af en mumlen fra fruen, som lå ved hans sde og hvis hånd nu var placeret på hans ryg. Der manifesterede sig enkelte ord i hendes mumlen lød som “irriterende flue, hmmmm ikke sove, sååååå”

Hånden blev liggende og fruen faldt til ro, hvilket den nu halvvågne fader også gjorde, og han kom faktisk også til at grine, over sådan en feriestart.

En halv time efter var Far faldet i dyb søvn igen, og vågnede nu ved et ordentlig klask i den bare og en summen fra en flue der fløj lystigt videre. Og en kone som irriteret vendte sig og trak dynen op over hovedet.

Den nu lysvågne Far lå og lyttede lidt til fruens stille åndedrag, mens han overvejede om han skulle opgive det økologiske soveværelse og sprøjte med lidt fluegift.

I hvert fald var han sikker på, at hvis det var ham der havde sagt godmorgen og god ferie med et klask i fruens ellers velformede bagdel, så var det hverken blevet en god morgen eller ferie.

Men sådan er der jo forskel på mænd og kvinder, samt på humoristisk sans og #MeToo

“Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént” lød det, på den der universelle drillende melodi, som alle børn kan. Sangen kom ude fra trampolinen, hvor den 18årige hoppede sammen med den 6årige lillebror og så kan det nok være den gamle feminist inde i køkkenet spisede øre og…..

Det var en af de der fredage, hvor ugen var ved at falde ned og på plads. Far gik og lavede mad i køkkenet, efter at have købt ind på vejen hjem, mens storebror havde hentet mindstemand i børnehaven. Far havde nået at sætte en vask over og havde lovet, at han ville forkæle drengene med mandemad, når nu de var alene hjemme. I dag var det kæmperejer dyppet i beignetdej og pankorasp inden de røg i frituren. Til rejerne var der hjemmerørt majo med lidt strandkarse i, så de også fik lidt grønt. Så drengede var glade da de grinede og lystigt snakkede løb ud i haven, på vej mod på trampolinen.

Mor var i Grønland så alt åndede fred og ro i den maskuline idyl, og Far kunne tage en af de mørke stærke øl til at ramme ugen ind i. Den lille kom hurtigt spurtende ind i køkkenet og tog alle viskestykkerne fordi trampolinen er våd, så lidt rettidig omhu, havde de formået at opdrage dem til. tænkte den eftertænksomme og helt afslappede Far.

Et øjeblik efter stivnede den modne feminist i køkkenet dog, ude fra haven lød nemlig en vedholdende enerverende sang “Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént. Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént. Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént” på den der universelle drillende melodi, som alle børn kan.

Det var den 18årige som åbenbart følte sig kaldet til at lære den 6årige noget om kønsroller. Det skar lidt i hjertet på den gamle mand bag kødgryderne og gav anledning til en smule forundring over hvor gymnasiedrengen, havde samlet den kønsstereotyp op.

Så Far tænkte, at han måske selv havde lagt ved til det bål, ved at have lovet “mandemad” til deres drengeaften.

Så menuen blev resolut ændret til Tomatsalat med bøffelmozzarella og basilikum, abrikossalat med mynte og kartoffelsalat med den standkarsemajo han havde nået at lave før han blev afbrudt af den syngende teenager.

Og så kan I jo selv gætte hvad morgendagens drengeaktiviter blev ændret til. Så kan de lære det, tænke den ellers eftergivende og forhandlingsvillige fader.

P.s.

Far har for år tilbage erkendt at verden ikke er sort/hvid, at der er forskel på mænd og kvinder, samt at det faktisk er ret dejligt med den forskel. Men på trods af det forunderlige i forskelligheden, skal man kun udfordre dét, der bare bliver til stivnede fordomme (og ingen kønskamp uden humor). Så efter drengene var bænket omkring bordet med salater og belært om at man ikke blev mindre maskulin af at gøre rent, at “pussy” var et totalt nogo ord at bruge og at Far faktisk var ret maskulin, selvom han var huslig, opstod en momentan stilhed. Og et skælms blik i den 18åriges øjne nåede ikke helt at blive til hverken smil eller joke omkring den faderlige maskulinitet. Lige der skulle der bare være stille. Helt stille et øjeblik.

Så gik Far ud i køkkenet og hentede resten af menuen, så det kunne blive en rigtig drengeaften.

“For lidt” “for meget” og den gyldne middelvej, selvfølgelig findes der ikke mande og kvindemad, kun fordomme og traditioner om det, men drengene skulle under alle omstændigheder støvsuge dagen efter.

Mens Far holdt oplæg i Esbjerg om børns læseLYST, sendte svigermor foto til ham, hvor hun TVANG hans eget afkom på den mere håndfaste vis, så er det svært at finde en grimasse der kan passe…

Fars skulle til Jylland og det skabte nogle logistiske udfordringer. Mor var draget til Grønland og da den 6årige ikke ville være alene hjemme, måtte turen gå forbi mormor og morfar. Det er der som sådan ikke noget galt i, da de både gav aftensmad og sørgede for logi. Det skulle da lige være det med at knægtens mormor også er Fars svigermor, men det har hun jo efterhånden lært at leve med, og hun var trods alt glad for at kunne være sammen med sit barnebarn i et helt døgn. Far kunne også være i setup’et, da svigermor trods alt er pædagogisk uddannet og Svigerfar også var hjemme.

På trods af at svigermor startede morgnen med at støvsuge svigerfars legomodelfly, inden drengene skulle lege med det, var yndlingssvigersønnen rimelig tryg ved knægtens ophold i det jyske.

Så Far drog frisk afsted fra svigerforældrene i Kolding til Esbjerg, hvor han skulle planlægge Bibliotekspolitisk Topmøde med temaer som National Læsestrategi og ikke mindst børns læselyst.

Bedst som mødet er i gang og Far kloger sig i et oplæg om hvor essentielt det er for samfundsudviklingen, at styrke børnenes læselyst. At det er lysten til læsning, der skaber den læsekultur som styrker evnen til at læse længere tekster og fordybelse…..Lige da, tikker der en MMs ind fra Svigermor.

Her åbenbarede hun et foto med en mere håndfast pædagogisk løsning på at få ungerne til at læse mere. Hun have spærret dem inde i en kasse og har sikkert truet med dallerbakker, hvis de ikke læste.

Far ved godt, det ikke er dannet at tjekke sms’er under møder, på den anden side frygtede han jo også for sig afkoms ve og vel i svigermors varetægt. Men i hvert fald var det svært at finde en grimasse der kunne passe i hans talestrøm om at skabe en læsekultur der bygger på lyst, så fremover lader han nok mobilen blive i tasken.

I den velfortjente sommersøndags siesta i #farsunivers fik den 6årige lov at sidde med Ipad’en. Han vendte og drejede devicen, da skærmen ikke ligefrem er designet til en solrig betragtning. Pludselig vendte han sig, mod sin adstadelge Far i liggestolen og råbte med hovedtelefonerne dybt begravet i ørende “McDonalds på hovedet ligner bryster“, ud over de stille villahaver.

Og det kan der jo unægtelig være noget om på den lange bane.

Læs også…..

“På med vaders – og så skal vi sammen med naturvejlederen ud og fange rejer, krabber og andre smådyr ved Søndre Strand. Vi fordyber os i havets mindste dyr og lærer, hvordan du genkender de forskellige arter fra hinanden. Fangsten bringes med til Opdagelsens udekøkken, hvor vi sammen laver lækker vild mad og bagefter smager på havets herligheder”

Et par garvede fiskere på¨kystfiskeri .
Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Far havde fået gummistøvler og billetter til arrangementet “RØR EN REJE OG KLAP EN KRABBE” af sin håbefulde 5årige søn, da han fyldte år. Far har nemlig aldrig ejet et par gummistøvler eller strøget rejer, men hvad gør man ikke for sine unger og med et setup, hvor man skulle æde det hele bagefter, så mente Far at det nok skulle gå alt sammen. Når nu knægten så gerne ville på havet.

Traditioner opbygges af gentagelser, så da Far rundede de 50 år her året efter, havde den 6årige sørget for, at nu var det blevet en tradition, ved at invitere på havet endnu engang til Fang og smag havets herligheder . Det var så fedt og familie snakkede hele vejen hjem, om hvor ærgerligt det er at ikke flere kommuner investerer i så levende naturvejledere og fælles udekøkkender, som borgerne kan bruge. Det koster så lidt i forhold til det afkast der er i  fællesskab, sammenhæng og fantastisk oplevelser som oven i købet smager godt. Men den udregning kan CEPOS nok vende på hovedet.

Men det afholdt ikke os i at få vaders på og ud at skubbe rejenættet over sandbunden og sandelig om ikke det blev fyldt med små hesterejer og tigerreger.

Sidste år løb den 5årige i #Farsunivers straks hen og spurgte naturvejlederen om man måtte spise de rejer man fangede….

“Øhhh ja men de er jo levende”

Den ellers så kræsne 5årige synes det var sjov at spise de levende rejer, selvom han synes de var lidt salte. Men han lænede dog lidt til alle de andre deltagere og det ventende udekøkken med alle strandurterne.

Naturvejlederen kunne godt huske den lille rejespisende dreng, så i år var det en event som alle tog del i.

Naturvejlederen lægger op til regestrygning Foto: Martin Håkan

En fantastisk dag med Svendstrup Naturskole i Køge kyst alias Kommune. Vi var 6 børnefamilier der deltog i arrangementet og helt usædvanligt DELTOG alle faktisk og var nærværende. Vi havde nemlig alle våde fingre, så vi kunne ikke bruge vore mobiltelefoner

Far, mor og barn i #Farsunivers

Mor var også med og kom også i vaders, selvom hun ikke var helt tryg ved at røre rejerne og da slet ikke ville smage dem rå og friske, så det måtte drengene tage sig af.

Med mor i front Foto: Martin Håkan

Vi skal se hvad de andre haf fanget og fortælle man kan spise det LEVENDE Foto: Martin Håkan

Mon der er andet end hesterejer? Foto: Martin Håkan

Foto: Martin Håkan

Men da der skulle laves bøgebladedrik og mælkebøttedrik trådte Mor i karakter i det fantastiske udekøkke “Køge kyst” har etableret og hvor alle deltagerne gik op efter at have strøget rejer en lille times tid. Her blev man mødt af en anden naturvejleder, der have tændt bål, plukket strandurter og suppleret op med et par makreller, lidt nordsø rejer, hvedemel og kartofler. Så de 6 deltagende familier gik frisk igang med at omdanne naturens råvarer til frokostretter efter naturvejlederens kyndige vejledning. Mor med drikkevarerne og Far med at kreerer fire retter med de mikrosmå rejer efter egen lyst, da han er så meget mand at han ikke evner at følge en brugsanvisning.

I #Farsunivers vil vi prøve det igen. Og har allerede bestilt en rejenet (eller rejehov som vi lærte det hed)

I Farsunivers har vi også investeret i en bog om strandurter (og stjålet strandkarse med hjem og plantet i haven, da bladende har en fantastisk peberodssmag som bare skal udnyttes i Fars køkken)

Strandkarsen som nu gror i Farsunivers

Strandkarsen dannede også grunden i Fars rejesalat, hvor en håndfuld hesterejer blev ristet i en sjat rapsolie på en bålpande, og derefter rørt med majo og finthakket strandkarse.

Bon appetit og husk at de danske strande er meget mere velegnet til at stryge rejer end at bade fra (Far går ikke i vand der er under 25 grader, da det ikke er godt for det menneskelige legme. Red)

Fruen har sørget for passende litteratur på weekendens dannelsesrejse, hvor hovedpersonen Gustav Aschenbach siger “Åh, Venedig! En vidunderlig by! En uimodståelig tiltrækkende by for et dannet menneske”.

Der rammer Thomas Mann præcist, men mon også fruen synes der er identifikationsmarkør i at Gustav “var knap middelhøj” for håber da ikke det er fordi den 50 årige Gustav måtte ud og opleve Europa “nu, hvor hans liv langsomt gik på hæld” #bogsnak #Farsunivers.dk