Når en hønemor stalker sine unger

Historien om en Mor, der cykler ud i det Københavnske natteliv, for at lede efter sin teenagesøn som ligge hjemme i sin seng.

cykel nat

 

I Farsunivers er der er en frigørelsesproces igang. Egentlig ikke overraskende i en børnefamilie, hvor de største unger har vokset sig til titlen TEENAGER.

Mor og Far har da også løbende og med ironiske distance forholdt sig til den proces, specielt i forhold til andre familier. F.eks. da den 17 årige knægt startede i gymnasiet, hvor rektor til intromødet fortale om, at de unge mennesker var ved at blive voksne, og når de blev 18 år så ville forældrene ikke længere blive kontaktet hvis de  ikke mødte op eller lavede lektier. Det fik en skov af kvindelige arme til at strække sig mod himlen, og med himmelvente øjne stille mødrene himmelråbende naive spørgsmål som alle startede med: “JAMEN…” efterfulgt af variationer af “hvad så med min lille, og lektier som Mor altid har….”, “hvordan så hvis min lille har brug for Mor….”, “betyder det at jeg ikke længere….”

En lang aften, hvor vi i #Farsunivers var enige om at den slags curlingforældre skulle ta sig samme og erkende, at deres børn var ved at blive voksne.

Sådan har vi det heldigvis ikke i Farsunivers, hvor alle har en klar erkendelse af den naturlige frigørelsesproces som ungerne er ude i, efterhånden som de vokser til. Og da der er børn i alle aldre fra 4, 14 og 17 år, har man efterhånden også en stor praktisk erfaring.

Dog er der et spørgsmål som aldrig artikuleres, nemlig om det er teenagerens frigørelsesproces eller om det er moderens manglende evne til at give slip, der er den potentielle konfliktskaber.

Under alle omstændigheder er det uheldigvis for 17 årige ham, der er forrest når teorierne skal afprøves i den virkelig verden. Det fører naturligvis til en række forhandlingssituationer, hvor han  hele tiden er tvunget til at vurdere hvilke kampe, der skal tages med autoriteterne i Farsunivers. Som han f.eks. udtrykte det i en mand til mand snak, om han skulle have lov at kører på knallert “altså jeg gider ikke engang spørge Mor, tænk på at jeg skulle være 16 år før hun gav mig lov at køre på cykel i København, og kun med cykelhjelm”

Så Far kom ikke ud at køre på knallert, da han godt kunne se det var op ad bakke med at erhverve et sådant køretøj til familien.

Men nu er det en helt ny frigørelseskamp der er i gang; FESTEN og betingelserne for deltagelse. Hvor længe, hvor meget, hvor henne og ikke mindst med hvem?

Endnu en evigt forhandlingssituation er opstået. Men nu er Farsunivers heldigvis udstyret med en relativt fornuftig teenager, som ikke drikker sig helt i hegnet, ypper unødig kiv og som oftes overholder de indgåene aftaler.

Dog har han som regel aldrig strøm på sin mobil, til stor fortrydelse for den elles ret analoge Mor, som synes det er en naturlov, at en Mor konstant skal have direkte mobiladgang til sin teenager. Så knægten er blevet udstyret med tre powerbanks, JA 3 stks, men det mødrende ophav, havde ikke helt indset, at deres funktionsdygtighed kræver både at der er strøm på og at de medbringes!

I ugen løb blev festbetingelserne endnu engang vendt og forhandlet. Et kompromis, som både mor og søn kunne være i, tegnede sig. Knægtens fik lov at invitere de 12 nærmeste venner og veninder til opvarmning i kælderen i Farsunivers, inden de i samlet flok ville begive sig over på gymnasiet, hvor han måtte feste igennem, dog uden for meget alkohol, da han skulle på arbejde lørdag, så aftalen blev han skulle være hjemme kl 01.00.
(Knægte er iøvrigt rigtig glad for, at Mor altid gerne åbner hjemmet for hans venner inden de påtænkte fester. Om det så er fordi hun elsker en flok hujende, drikkende, rygende og syngende teenagere indtager hjemmet, mens den 4årige bliver puttet, eller om det spiller en rolle at hun kan se sin søn promille inden han tager til fest, er et spørgsmål som han fornuftigvis ikke stiller RED.)

Denne fredag fik han også lov selv at tilbagelægge hele afstanden på 300 meter hjem fra det meget nærliggende gymnasium. Så Mor kunne slappe af og måske endda indtage et glas vin eller to, når nu knægtens skulle transportere sig selv
(Altså ikke at hun kunne finde på at drikke mere end at hun kunne køre, det kunne jo være den lille dreng skulle ringe og ville hentes Red.)

Så en afslappet fredag aften oprulles, og efter maden lander familie i xfactorsofaen, mens de unge mennesker drog til fest. Mor oven i købet så rolig, at hele familien kunne gå til ro inden den 17 årige varkommet hjem. Så både Mor og Far faldt i søvn i skøn forvisning om, at knægten altid stikker hovedet ind i soveværelset og siger godnat, når han kommer hjem.

Så alt er lykkeligt indtil Mor vågnede med et sæt kl. 00.55 og straks ringer til den 17åriges mobil. Den gik på mobilsvar med det samme alle tre gange hun ringer, og det kender hun godt årsagen til – den var løbet tør for strøm! Så hun stod stille op, for ikke at vække den slumrende fader, som ikke havde været helt så karrig med vinen.

I sin pludselig lysvågne tilstand, tænker hun helt logisk og bestemmer sig til lige at tage tøj på og cykle ham i møde. Dog møder hun ham overraskende nok ikke på vejen, men når over til den afsluttede fest, hvor kun få unge er tilbage. Den eftersøgende moder spørger de unge, og de har ikke set hendes afkom siden midnat, så panikken melder sig. Så cyklen vendes hjemad, mens hun konstant og irrationelt ringer til den 17 åriges mobil.

Pludselig svarer en søvndrukken stemme hende “hvad er der, hvorfor vækker du mig” siger han, mens hun aggressivt siger “Hvor er du?” og han forundret svarer “Øhhhhh jeg ligger nede i min seng, for jeg tog tidlig hjem når nu jeg skulle på arbejde, men du snorkede da jeg sagde godnat….”

Nu er Far spændt på Mors refleksioner over situationen, men  han har lovet ikke at gøre grin med Mor og hendes stalker-gen over for den 17 årige ellers stille spørgsmål ved om det er teenageren eller moderen der har vanskeligst ved frigørelsen

sov godt

Sov godt min skat, og det er ok, du ikke tager telefonen når du sover eller …..det synes den maskuline del af farsunivers i hvert fald

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hjemmeforbrydere en trussel i Farsunivers

fastelavn4Så er den gal igen. I morges kl 6.00 brød maskerede forbrydere ind i Mor og Fars soveværelse, men de stadig lå i sengen. Med kæppe begyndte de at slå løs på de værgeløse forældre som lå under dynerne, men de råbte besværgelser om hvad de ville udsætte dem for. Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde med noget årligt tilbagevendende, hvilket jo yderligere skærper utrygheden. Og i eftermiddag går det løs igen, hvor der i det ellers traditionelt fredeligekvarter er opsat plakater om at man i fællesskab vil maltraktere en kat i en tønde.

Det er heller ikke kun i det lille valbyhjem, at forbrydelserne eskalerer i denne tid. Nordsjællands politi er også ude med omfattende advarsler, om at det er en bølge af hjemmerøveriligenende bander der er på spil.

De skriv i går i pressemeddelelse på facebook at:

fastelavn3

De besværgelser som Far blev udsat for i morges, som både krævede penge og fremsatte trusler om død.

ADVARSEL! FORKLÆDTE FORBRYDERE LAVER BALLADE I DENNE WEEKEND

Adskillige borgere har i løbet af dagen ringet ind og anmeldt, at op til flere grupper af svindlere har banket på deres hoveddør og truet sig til værdier i form af slik, boller eller kolde kontanter med slet skjulte trusler om ballade.

De første anmeldelser begyndte allerede at tikke ind i morges, antallet har været støt stigende i løbet af dagen, og vi forventer, at mængden af anmeldelser når sit højdepunkt i morgen, søndag.

Der har været meldinger om mange forskellige gerningspersoner, og da de alle har været maskerede, har vi ikke et entydigt signalement at dele med jer. Dog er der rapporter om mange, der ligner Elsa fra Frozen, utallige LEGO-figurer, og sågar nogen, der foregiver at være politibetjente. Forbløffende! Et fællestræk for nærmest alle gerningspersonerne er dog, at de havde et birkeris i hånden, imens de syngende gik på togt.

Skulle en gruppe af disse ballademagere banke på hos dig, lyder vores klare anbefaling: Føj deres ønsker og giv dem straks, hvad de beder om. Konsekvenserne ved at nægte kan være uoverskuelige.

Vi ønsker jer alle en god fastelavn.

//Nordsjællands Politi

fastelavn2

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mon selfiestænger kunne få flere mødre til at deltage i børnehavens forældresamarbejde?

Forleden var der forældremøde på Stjernestuen i den 4åriges børnehave. Man startede med en præsentationsrunde, hvor alle sagde navn navn og hvem de var fædre til. Indtil man nåede til den sidste forældre, hun præsenterede sig som Far til Cecil……..men blev afbrud af maskulin latter. For godt nok havde hun som eneste kvinde vovet sig ind i fædrenes territorium, som forældremøde på Stjernestuen er, men det gjorde hende jo trods alt ikke til FAR.

Forældremøde på Stjernestuen i Magrethegaarden, hvor der både deltager én kvindelig forældre og en kvindelig pædagog.

I vores kønsstereotype verden oplever vi ofte at kvinder er dem der tager sig af børn, både når der skal holdes barselsorlov, ansættes pædagoger eller skiftes bleer. Godt nok er den offentlige debat for tiden præget af nybølge fjerdegenerations blå feminister, der påstår at hvis bare de klæder sig sexet og poster det på instagram, så har vi ligestilling mellem mænd og kvinder. Sådan forholder det sig nu nok ikke helt ude i virkeligheden.

Den såkaldte fjerde bølge feminisme, som mener ligestilliing kommer af at klæde sig udfordrende eller hvad påstanden nu er, men der er så meget modne mænd ikke forstår – Det kan I læse om her

I vore daginstitutioner er det primært kvinder der er ansat til at passe vore børn. F.eks. forholder det sig sådan at der kun er omkring 50 mandlige pædagoger ansat i vore vuggestuer, vel at mærke i hele landet. I Farsuivers har vi været heldige at mindstemand har gået i en integreret institution, som har haft mænd ansat. Sådan har det været lige fra vuggestuen til han kommer ud i den anden ende som skoleklar. I Farsunivers er vi af den opfattelse, at det er sundt for vore børn, at være omgivet af både mænd og kvinder, med de forskellige tilgange til livet som forskellige kromosomer nu giver.  Det er også en udfordring for synet på kønroller, hvis børn gennem hele deres opvækst kun oplever, at det er kvinder der er ansat i lavtlønnede omsorgserhverv, som åbenbart ikke er særlig attraktive eller omgæret af prestige, i hvert fald for mænd.

LÆS #farsbarsel 63 – en institutionel hverdag truer

Spørgsmålet er om fjerdegenerations selfie snakkende kavalergange ændre på det eller det er helt andre tiltag der skal til for give vore børn en anderledes pluralistisk tilgang til kønsrollerne. Måske Far som er næstformand i børnehaves bestyrelsen, skulle bede Martin som er formand, om at sætte på dagsordenen, hvad det er Magrethegården har gjort gennem årene, lang tid før fædrene satte sit til bordet for at skabe dette mere kønsbalancerede klima i hele institutionen. Det kunne jo være andre kunne lære noget, og vi kunne jo dele det hele på insta, eller hvor fjerdegenerations feminister nu er, for det er ikke i forældrearbejdet i vores børnehave.

(I dette postfaktuelle samfund, bør nok tilføjes at mødrene traditionelt plejer at udgøre et i flertal til forældremøderne, måske derfor var opmærksomheden så stor over at mændende pludselig var de mange. Red.)

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

X-factor i fars seng

Lørdag morgen kl. 6.00 vågnede den aldrende fader med et sæt, da den 4årige havde udset sig hans mave som trampolin, mens han skrålede “det er lørdag og man må sove længe, så længe man vil”

Det kære kreative barn havde selv lavet både melodi og tekst. Man fornemmede straks hitpotentiale, da tekstens enerverende omkvæd blev gentaget i det uendelige og stod i skærende kontrast til virkeligheden.

I farsunivers må vi således erklære knægten som klar og kvalificeret til X-factor, da han ikke ramte en eneste tone rent, virkelig var pain in the ass og røg ud efter første runde…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når mænd og kvinders planer koliderer

I Farsunivers laver man madplaner eller det vil sige, det gør Mor. Det gør hun for at spare tid og penge. Og det virker, bortset fra de uger hvor der står “Far køber fisk” for så fordobles det ugentlige madbudget på én dag, eller det er i hvert fald den feminine påstand, men det er vist alternative fakta.

I dag havde Mor skrevet “Boller i karry” på madplanen. En udmærket dansk og nærende ret, som ovenikøbet er den 17åriges livret. Nu forholdt det sig blot sådan, at Mor var ude at rejse et par dage, så da den 17 og 14årige over morgenmaden meddelte de ikke var hjemme at spise, var Far tvunget til at finde på et alternativ. Det synes den 4årige ihvert fald, da han slet ikke kan li boller i karry. Så Far var ligesom tvunget til at køre forbi fiskehandleren om eftermiddagen, inden han hentede den lille i børnehaven.

Så knægten var begejstret, da han blev hentet og stillet i udsigt at skulle hjem at pille rejer eller flå dem, som han så dramatisk udtrykker det. 

Far havde valgt den billige udgave af tilbehør bestående af nudler, chilli og ingefær kogt ind i lidt soja og øl (så Far måtte desværre trække en øl op, og drikke det overskydende, men det opdager fruen næppe heller)

Rejerne blev flået, vendt i pankorasp og stegt dybt i gryden. Far havde behændigt undgået den fælde som Mor havde opdaget, da hun i juleferien lavede status over hele årets økonomi. Familiens økonomi var godt nok i balance og madbudgettet balancerede også…..næsten, for som fruen konstaterede “de uger hvor du skal uspecificeret til fiskehandler bliver vores madbudget fordoblet og der står altid Irma på kontoudtoget når du har købt fisk og det er ikke små beløb”

Alt det behøvede drengene i Farsunivers slet ikke tænke over, mens rejerne lifligt knasede mellem tænderne, Far havde nemlig undgået Irma.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er Grundtvig tør? #miljøskade

Historien om hvordan den gamle ateist endte med at bruge sin lørdag på at omskabe en toiletrulle, en pose vat og et par perler til en gammel antidemokratisk mandschauvinisk præst.

“Far kan vi ikke lave han inde fra dit arbejde?” Sagde den 4årige lørdag morgen, da han kom ned fra toilettet med en tom toiletrulle “Øhhh hvem?” svarede den lidt trætte far “Ham med det hvide skæg….ham der Grundtvig”. En så folkeoplysende ide kunne den dannede Far ikke stå for. Så frem med limpistolen og igang med skaberværket.

DR fantastiske publicservice børnekanal Ramasjang har i nogle uger lært ungerne hvordan man kan lave dukker ud af tomme toiletruller, som så kunne optræde i ungernes eget MGP. 

Sjovt og lærerigt. I Farsunivers har den 4årige været vældig optaget af det og har gemt utallige tomme toiletruller, for hans oprydningsivrige Mor, men en skummel plan om, at han skulle være kreativ med sin Far og selv komme ind i fjernsynet og optræde. Knægten malede, Far førte limpistolen og klippe kors ud, mens Grundtvig fik hår og stillet til tørre. Der gik ikke længe, før den firårige spurgte “er Grundtvig tør?” Pg de måtte Far jo indrømme at han var.

Hvorvidt Grundvig vil have en chance for at kvalificere sig til MGP står hen i det uvisse. Men i Farsunivers står Grundtvig nu centralt placeret på sin prædikestol for lyset er ikke for de lærde blot.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvilken XFACTOR bryder den sociale arv?

Forleden morgen sad den 4årige foran fjernsynet og spiste. På trods af han udmærket ved at man ikke må spise foran fjernsynet i Farsunivers, havde han anrettet en tallerken med fennikelpølse, chorizo og majskiks. Ikke just, hvad man plejer at indtage som morgenmåltid i Farsunivers. Men hvorfor var denne adfærdsændring så indtrådt?

Fennikelpølse, chorizopølse og spelt-majs-ris-kiks på den fireåriges morgenmenu – men hvor kom det fra?

Fars første bud var naturligvis at det, som så meget anden mærkværdighed, kommer fra fremmede kulturer alias den jyske svigermor. Morgenen var nemlig startet i køkkenet hvor den fireårige ret insisterende argumenterede for, at han ville side i sofaen foran fjernsynet og indtage sin morgenmad ligesom over hos Mormor, hvor en del af juleferien var tilbragt… “FAAAR, mormor siger at man godt må spise i sofaen bare ikke der er mælk på!”

Far kunne høre sin rengøringsivrige Svigermors stemme for sit indre øre, men fik dog hurtigt rystet den momentane trussel ud af hovedet og svarede ligeså insisterende, at det “kan godt være du må derover, men det må du altså ikke her i den civiliserede verden”

Vi er alle et produkt af vores sociale arv, og den kan være svær at bryde. Det er vi yderst opmærksomme på i Farsunivers

Fars statement blev åbenbart umiddelbart accepteret, for knægten blev stille uden Far måtte ty til vægtige argumenter som “fordi Far siger det”

Så alt åndene fred og ro. Far kunne fordybe sig i aviser, kaffe og havregryn. Han registrerede at den 4årige tussede rundt, at fjernsynet blev tændt og ramasjangstemmerne fra DR børneunivers blandede sig med de dannede stemmer i DRs gammelmandsunivers fra P1 morgen – dog i en vis harmoni, da Mors noget mere sensitive ører stadig sov.

Pludselig får Far kastet et blik over på knægten i sofaen og ser den noget alternative morgenmad på tallerkenen og mødes af et hoverende blik i knægtens øjne.

Far kender godt konsekvenserne af den sociale arv og er meget opmærksom på hvad han selv formår at videregive. Hele samfundet er gennemsyret af, at så få mennesker formår at bryde den sociale arv, hvilket man dagligt mindes om, hvis man kigger ud på den anden side af ligusterhækken. Vel også derfor, at så mange vælger at begrænse deres udsyn af netop de høje hække, og i stedet vender blikket mod deres eget speltbed. I sit begrænset bidrag har Far derfor været ret bevist om, at det i hvert fald ikke er tv-dinner, han ønsker at give videre til sit afkom, og så er det egentlig også et dejlig nemt og konkret symbol.

I Farsunivers er et evigt tilbagevendende tema de mange dårligdomme der kommer fra de fremmede, som i så mange andre familier. Truslen i Farsunivers kommer primært fra de etnisk jyske arner. Denne morgen måtte Far dog nå til en erkendelse af at der måske var andre faktorer på spil.  Far viste godt at morgenmad hos knægtens mormor mere var i retning af sukkermad end fermenteret luxus pølse og spelt-majs-kiks, som den 4årige havde formået at komponere på sin morgen-TV-menu. Så der opstod en helt ærligt undren om hvor kom det fra?

Så Far måtte gribe i egen barm i stedet for svigermors og måtte med hævet blik selverkende en vis skyld. For det han så i knægtens hoverende blik var i virkeligheden et udtryk for “Far se nu gør jeg lige som du gør, når vi har gæster og dækket op med småretter på de lave sofaborde”

Knægten havde bare efterlignet Fars adfærd og brugt sit arveforskud af den sociale arv, da han i sin iver for at kunne spise foran fjernsynet, havde fundet hvad han kunne nå i køkkenet og anrettet på en tallerken. Så far accepterede sin skæbne og knægtes valg af spisested og morgenmadsmenu, mens han tænkte at det måske ikke var så slemt endda.

Hvilken XFACTOR bryder den sociale arv?
Lige indtil fredag aften. En weekendstart, som ellers tog en dejlig begyndelse, hvor den 14 årige hentede den 4årige i børnehaven fredag eftermiddag, så Mor og Far kunne komme i biffen. Mor havde købt ind, så Far ku lave lidt småretter når de kom hjem.

Alt var dejligt, mens far åbnede vin og lavede småretter, indtil det gik op for den naive Far at han ikke havde overvejet alle faktorer.

Der var nemlig en XFACTOR der stak under. Så den etnisk jyske Mor havde bænke ungerne i sofaen foran fjernsynet og anrettet Fars mad på bordet foran.

Far lod sig mat dumpe ned i sofaen og måtte endnu engang acceptere sin skæbne, mens han trods alt glædede sig over at Mors nye sunde #madplan2017 ikke rakte helt frem til fredag og at der i dag åbenbart godt måtte indtages alkohol.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kan man drikker filterkaffe og være urban flat white? #Farsunivers

I Farsunivers traf Far, for år tilbage, valget om ikke at betale over 50 kr for en kop kaffe i papbæger for at drikke den uden for på gaden. Godt nok har han boet i hovedstaden i en del år, men er bondefødt og opdraget til at pengene ligger bedst i dybt i de sorte lommer. En beslutning har har forsøgt at holde fast i uanset, hvad de havde fundet på at kalde kaffen på  de mange kaffebarer Far cykler forbi når han har krydset Valbybakke på sin vej gennem hipsterland. Nu cykler Far også rundt i regntøj fra Helly Hansen, og det giver nok heller ikke adgang på en speltkaffebar, blandt de selvbestaltede unge hipstertrendsættere. Altså blandt dem hvor man ikke kan se forskel på forældre og børn, fordi uniformen og frisuren er totalt ens på den casual måde, som tager tusinder af kilojoule at koordinere. I Farsunivers er der også forskel på børne- og voksentøj, så Far her drikker filterkaffen fra moccamaster når han har kæmpet sig gennem mine-espresso-feltet.

UNGDOM: Den periode der er fra man holder op med at gå med regntøj til man begynder på det igen, som manden med cykelhjælmen og cykelbarnestolen sagde da han parkede cyklen ved børnehaven.

Kaffe til den pris i et papbæger er endnu et eksempel på kapitalismens magiske evne til at få frie mennesker til at vælge nye stimulanser, som først er for sjov og siden bliver en vane. Vi har ikke besluttet, det skal være sådan, men vi kan konstatere, at nu køber man kaffe til en gåtur, med samme selvfølgelighed som man køber popcorn til en biograffilm som Rune Lykkeberg skrev og det kom til udtryk i bogen Penge.
Det er ikke sund fornuft, men det er effektiv kapitalisme.

Man kunne således forestille sig, at kapitalismen har indgået et væddemål med Den Sunde Fornuft, om man kan forvandle de dannede og de tjekkede mennesker i København til storbybabyer med sutteflasker, hvis man bare sælger kaffe og kalder det ’to go’. Selv flere år efter mener Den Sunde Fornuft stadig ikke, at den har tabt væddemålet.

Der er altså mange områder i Provinsen, hvor de har så meget kritisk modstand, at de ikke hopper på den, siger Den Sunde Fornuft.

Når Far ruller sig ud og citerer sådanne teorier plejer det at have den konsekvens at tilhørerne trækker på skuldrene og enkelte måske endda på smilebåndet. Men ikke hans kone som er af etnisk jysk oprindelse og derfor ligger under for den sunde fornuft, ikke kun i intellektuel teoretisk afstand, som Far, men også i praksis. Så nu har det mødrende ophav i Farsunivers købt en kaffemaskine, der på sigt skal erstatte Fars elskede og storbysidentitetsskabende espressomaskine.

Den er lige leveret med posten og Mor er ikke hjemme så den påtagede urbane fader overvejer en tur på genbrugsstationen, så han kan holde fast i sin urbane flat white espresso identitet – eller måske skal han bare sætte kaffe over og håber på Mor har basser med fra Jydebageren (som de kalder bagren med det hvide brød og kager uden spelt, men med sukker)

Tak til @listen årskavalkade for inspiration.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Sådan en jul hvor man håber på en salmonella, mens #Trump klarer lortet 

Far er blevet begavet i julen. Det var den 14 årige, der stod bag. Hun havde købt gave i efteråret, på deres fælles dannelsesrejse ud i den amerikanske valgkamp. 

Hun kunne næste ikke holde masken efter i månedsvis, at have hemmeligholdt indkøbet og overrakte forventningsfuldt gaven med bemærkning om, at her var rullen, der virkelig kunne deles i #farsunivers. For den stolte fader vidner gaven om en vakt politisk bevidsthed, så gaven varmede flere steder.

Med sådan en begavelse er Far glad for at han er vokset op i en såkaldt kristen nordisk kultur, hvor alle højtider fejres med uhæmmet indtag af kød, fedt og fermenteret kål, skyllet ned med voldsomme mængder alkohol. Nu håber han blot på en hurtig omgang salmonella, så han kan få røven på komedie, mens han frygter det værste for verdens tilstand. 

Se Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Læs også:

Blev ungerne så mere politiske bevidste på #Dannelsesrejse i den Amerikanske valgkamp #Trump vs #Clinton

På landet til middag med Trumps støtter – Dannelsesrejse 14 #Trump vs #Clinton

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar