FarsUnivers

Jeg har lige oplevet en event på litteraturfestivallen nORD i Helsingør, som hed “Byen i litteraturen” hvor
Lars Saabye Christensen og Søren Ulrik Thomsen fortalte om deres by og betydningen for deres litteratur. Det fik mig til at tænke på, hvordan litteraturen ikke kun har ændret mit forhold til byen men hele mig liv og faktisk fik mig gift. Første kapitel i den fortælling er her.

Da jeg for knap 10 år siden blev præsenteret for min kone til en konference kunne jeg godt mærke, at her var et helt særligt menneske. En interesse som åbenbart var gengældt, for i aftenens løb til en festlig middag, kom hendes kollage og sagde “skulle hilse og sige Marlene hun drikker Strawberry Daiquiri”. Jeg var på i midlertid på arbejde og hun var angsprovokerende smuk, så jeg fik aldrig budt hende op til dans eller tilbudt hende en cocktail og pludselig var aftenen slut og alle gået hjem.

Her kunne historien være sluttet, men min interesse var tændt, så dagen efter slog jeg hende op på nettet og mailede til hende, at jeg vist skyldte en dans og Strawberry Daiquiri. Hun svarede hurtigt at det gjorde jeg vist næste gang vi sås. Her kunne historien også være sluttet, for hun boede i Kolding og jeg i det centrale København, et par gader væk fra Søren Ulrik Thomsens.

Om det var det der fik mig til at svare med et citat fra hans seneste digtsamling eller blot fordi jeg var optaget af “Rystet spejl” ved jeg ikke. Men det virkede, for hun var nemlig ved at læse samme digtsamling og så havde vi jo noget at snakke om. Det har vi så haft lige siden. Og hurtigt derefter flyttede hun ind i lejligheden et par gader væk fra Søren Ulrik Thomsen. Så jeg skylder vist ham SUT en lille en ved lejlighed.

Far har ferie og har lovet sig selv og hele familien at der skal bruges mere tid på snak, leg, læsning, sol og mad end på at opleve og dele nuet gennem filtre sociale medier. Så Far vil holde ferie fra mail og SoMe, i hvert fald når familien er samlet…

Det betyder, at vi skal bruge mere tid på at krybe helt ind under skallen på de dyr der nu måtte være i middelhavet, end på..

facebook, og Instagram, (men selvfølgelig bliver Far nødt til at være på snapchat, ellers kan han jo ikke få kontakt med de store teenagere, men det er jo en anden historie om moderne kommunikationsformer)

…….Far er i hvert fald blevet bedre til at holde fri fra sin mail og SoMe når der skal holdes ferie, men har selvfølgelig sagt på arbejdet at de bare kan ringe, hvis nu at de må erkende at han er uundværlig. (Det sker ikke Red.)

I Farsunivers diskuterer vi meget digital dannelse, og som i så mange familier bliver det ofte (og misforstået) målt i skærmtid, i stedet for at forholde sig til hvad man bruger skærmen til. Det er også umiddelbart forståelig for både Mor og den 7årige, når man kan måle i minutter.

Men dannelse handler vel om at gøre det enkelte menneske i stand til at forholde sig og til at handle, både på egne vegne og for at få en bedre verden, om det så er digitalt eller ej. Så Mor og far har købt og lånt en masse fysiske bøger, så vi sammen med ungerne kan bekræfte hinanden i at vi læser udviklende litteratur i stedet for at spilde tiden på sociale medier. Så må Far læse i sine e-bøger på telefonen, når de andre er gået i seng, for ikke at forvirre den 7åriges milmeterdemokratiske opfattelse, af hvor meget skærmtid den enkelte bruger.

Men det kan vi jo så snakke om i familien i de næste 14 dage, hvor vi skal være sammen, og hvem ved måske andre kan læse om det i #Farsunivers 😉

Men denne gadgets behøver vi så ikke indkøbe i Farsunivers, selvom en IPAD-SCREEN-SHADE-COVER virker ret smart….synes Far

Så nu skal der så bare RO PÅ og det kan ikke gå for hurtigt.

..få i øvrigt selv gode råd til hvordan du får dine unger til at læse

I #farsunivers kæmper man som i så mange andre universer med at være åbne for nye indtryk, herunder også med mad og det at prøve noget nyt. Det kalder vi madmodige og det går ikke altid lige godt, som I kan se…..

Hvem det første menneske der fandt på at spise østers fortaber sig i historien. Men det har krævet mod at samle denne stenlignende genstand op, for så at knække den og slupre den lille snotklat med smag af saltvand i sig. At den rent faktisk kunne indtages, har nok også vakt forundring og kan måske spores i at dens latiske navn edulis betyder “spiselig”.

I farsunivers elsker familieoverhovedet østers og hans ægteviv har annekteret denne passionen, omend elskoven ikke så oftes udleves, som lysten egentlig tilsiger. Men sådan er det at have børn, for så bruges tiden og pengene til meget andet. Over tid har den madglade far også forsøgt sig med alverdens tilberedninger af det lille skaldyr for at få afkommet til at indtage den lille snotklat i blendet, grillet, dybtstegt og gratineret tilstand, uden det store held.

Derfor griber ægteparret altid muligheden for denne skaldyrselskov når lejligheden byder sig. Således også da den 19årige som alternativ til studenterfest ønskede sig en frokost på Nimp med den nærmest familie.

Så både Mor og Far fik mulighed for at dyrke den dyre kærlighed på denne studitikose dag.

Det blev alligevel for meget udenomskærlighed for den ellers stadigt mere kræsne 7årige, så han måtte også forsøge sig, som man kan se på videoen herunder og hmmmmm tjaaa bum bum, mon det var en god ide?

Far er lidt bekymret over om det madmod, som man ellers arbejder så målrettet med i Farsunivers, blev til en engangs forestilling. Bedøm selv..

Det sidste billede i denne blog er primært med for at vise hvor nænsomt og kærligt Far holder om sin svigermor efter 6 østers og et par glas vin. Men så ved hun ligesom hvad der skal til

I disse dage strømmer de sociale medier over med stolte forældre der deler deres afkoms studenterhuer. Det vil Far ikke stå tilbage for, omend det er en mere genital deling der præger farsunivers………historien om hvordan tekst blev til sex da teenageren var til studentereksamen…….

“Jeg har skrevet INTERTEKSTUALITET i min danske stil til eksamen i dag” råbte den 19årige 3.G’er, da han stakåndet kom hjem i #Farsunivers. En stolt far svarede “Fint min dreng, alene det ord, kan trække karakteren én op, hvis du altså bruger det rigtigt”

Senere på dagen kom han for at læse sin danske stil højt for sit stedfaderlige ophav. En fin analyse af den satiriske klimafilm “Polen Smelter” med Nikolai Lie Kaas, Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen, der netop bruger deres karakterer fra andre roller i satiren og på den vis et glimrende eksempel intellektualitet, men en kærlig hilsen til Søvndals “The poles are melting”

Historien fortsætter under filmen

Den modne teenager læste højt for den stolte fader, indtil knægten pludselig og meget højt råbte:

“FUCKKKKK …stavekontrollen har rettet til interSEKSUALITET i stedet for interTEKSTualitet“. Så måtte den bedrevidende Far besk bemærke “Flot min dreng, det er jeg sikker på er nok til at trække mindst én karakter ned” men da kendte den ironiske fader heller ikke årsagen til den seksuelle smutter.

Nogle timer efter kom den eftersommme unge mand ud i køkkenet til Far, som på bedste maskuline vis gik og lavede mad. Teenageren havde reflekteret over, om det var den automatiske tekstkontrol eller den indre ubevidste autotekst, som havde lagt de seksuelle undertoner ind i hans danske stil. Han havde også fundet svaret.

“øhhh far……eksamens-vagter skal hedder Grethe eller Irene og være tæt på 100 år gamle, ikk?” var det første han sagde til faderen i kødgryderne. “Hvorfor siger du det?”

“Det er fordi …. hmmm er der ikke noget med at eksamens-vagter skal være neutrale og ikke må være forstyrende?” spurgte han eftertænksomt “Jo da, hvorfor”

“fordi de eksamens-vagter der gik rundt til vores dansk eksamen, var så unge og så så godt ud, at vi hele tiden kiggede på dem, og jeg tror måske det var derfor jeg kom til at skrive interSEXualitet, i stedet for interTEKSTualitet ”

Ja min dreng, der er en forklaring på alt, verden er foranderlig, udfordrende og fuld af autotekstuelle hormoner.

Se bare dette jobopslag

Men heldigvis bestod knægten på trods og fik huen på til både lillesøster og Mors udelte begejstring

“Heartland festivallen udtrykker den ultimative økologisk wellness-festival-oplevelse, for luksusdyr der mangler selverkendelse. Publikum, som består af det urbane spelt-segment i deres børns hættetrøjer, hvide sneakers og vestjysk fiskerfuldskæg kommer mere for naturvin, der smager lidt af tis, men er hipt, for at dele gourmet foodporn på insta og for at opleve pseudo intellektuelle talks om bøger de ikke har læst, som de kommer for musikken” sådan noget ligende har Far fordomfuldt underholdt sin omgangskreds med, altså indtil fruen pludselig i en moden alder synes de skulle springe ud som festivalgængere. Så gæt, hvor far skal tilbringe sin Kirstihimmelfarts ferie.

Det hele startede…

Det hele startede allerede sidste år, hvor Fars hustru af anden etnisk oprindelse end sjællandsk synes det var på tide hun fik oplevet festivallivet, som hun var sprunget over i sin unddom, mens Far væltede sig rundt i smatten på Roskilde og som han egentlig havde truffet en beslutning om var et overstået kapitel. Moderen i farsunivers var nok allermest inspireret af at de store teenagere var begyndt festivallivet, og det udfordrer jo en mor og så må der ofte handling til.

LÆS OGSÅ – Med curlingmor i køkkenet til Roskilde Festival #RF17I #Farsunivers har Mor været i køkkenet (og det er hun ganske ferm til, det er bare sjældent Far gir hende plads). Anledningen var at den 17årige skulle til Roskilde Festival og så skulle der jo laves mad så det lille … Læs resten →

Mor købte derfor billetter til den jyske havefest #SMUKFEST og smukt var der da også. Men musikken formåede ikke rigtig at udfordre farsunivers eller det midaldrende etniske publikum, som mere var kommet for at drikke øl og vodka/juice af 3 liters kander, mens de med gajolshots i bæltet og hinanden under armene for at holde balancen, fremkom med primale råb, der vis skulle efterligne toppen af den danske pop (med enkelte undtagelser, som Post Malone, der samlede de unge, mens de druknede skrålede Thomas Helmig på Bøgescenen) til gengæld kunne Far så føle sig ung med de unge.

Men for Mor var det dog ikke det værste, nej det var teltpladsen. Det at ligge på en regnvåd luftmadras (og sin dynes, som hun af uransaglige årsager insisterede på at have med), mens de andre midaldrende jyder lige skulle have drukket den en halv flaske Gammel Dansk, så den anden halvdel var klar til morgenmaden, mens de analyserede den dybere mening med “Det er mig der står herude og banker på” var på kanten af småt uudholdeligt.

Så da ægteparret tog hjem, var far overbevist om at nu var den beslutning, han som 31 årig tog ude i Roskilde, om at han var blevet for gammel til festival, igen gældende.

Altså lige indtil, der under juletræet lå billetter til Heartland, men med booking af hotelværelse og transport til det fynske slot som ligger rammer til en slags festival. Altså en slags wellness-festival-oplevelse, for luksusdyr der mangler selverkendelse.

Men det kommer kendere af Far og hans univers sikkert til at høre meget mere om, for festivallen er sikkert meget mere nuanceret, som det er med det medt, når først man kommer tæt nok på.

Du kan sikkert følge os IRL på @saintmichels insta

For tiden er det store hit hos den 7årige at tegne Youtubere ind i en superhelte krop, en inspiration har har hentet …. JA på YOUTUBE.

Så i #Farsunivers startede lørdag morgen (tidligt) med at Far måtte fabrikere et lysbord “ligesom de har i fritten” som var det morgenduelige krav.

(en kasse, en gammel lampe, lidt søm og en plastikplade og selvfølgelig burde far have optaget og lagt på youtube, så alle jer forældre har noget at lave når I skal tidlig op)

Men hvad gør man ikke for at få den digitale påvirkning til at komme til et kreativt udtryk. I Farsunivers har vi bestemt at vi ikke formår at lukke af fra youtube og alle de digitale påvirkninger, men med lidt forældreinvolvering kan vi skabe udvikling i hele universet.

Se lakserytteren tegne https://youtu.be/zVsuTaHqAtg

Og uanset hvor irriterende jeg og min generation synes youtubere som “Lakserytteren” er, så kan de måske noget som vi ikke kan, som f.eks. Se “HVEM SKAL JEG STEMME PÅ? Folketingsvalget på 4 minutter | Lakserytteren” på YouTube og de 38.000 der har set videoen er nok blevet klogere på demokratiet

I den forløbne uge kom det frem at Gyldendal i deres genudgivelse af Halfdan Rasmussens Børnerim  har bortcensureret otte rim, der blandt andet indeholder ordene ‘neger’ og ‘hottentot’.

For nogle måneder siden skrev vi faktisk om digtene med hottentotter og nerdukker i Farsuniver, da vi som godnathistorie  læste det oprindelig uforfalske værk fra Halfdan og helt uforvarent stødte på de sorte ord. I farsunivers valgte vi en anden løsning end den revisionistiske redigering af fortidens værker som andre foretrækker.

“Far og den 7 årige måtte tage en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi nok stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.” Læs mere her MEN kan indeholde stødende ord

Vi læste digtene og stoppede op, når de ord der over tid har ændret betydning kom og så tog far og den 7 årige en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi  stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.

Jeg synes det er en vigtig debat, både at snakke med vores børn om, hvad det gør ved os når vi bruger bestemte ord om andre mennesker, men også om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor spoget er stigmatiserende og racistisk.

Så jeg forstår godt Gyldendals overvejelser, når direktøren siger “De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske” som Morten Hesseldahl sagde til Ritzau.

Gyldendal var imod politisk korrekt tankepoliti – få dage efter udgav de censurerede børnerim

Morten Hesseldahl lægger vægt på, at Gyldendal ikke har fjernet den gamle udgivelse, der indeholder de otte digte.

– Vi laver den her nye udgivelse, fordi vi gerne vil brede forfatterskabet ud til et nyt publikum, som måske har svært ved at forstå de gamle digte. Det er en valgfrihed, vi stiller op. Vi trækker ikke de bøger tilbage, som kan virke krænkende, fordi vi faktisk mener, at de oprindelige Halfdan Rasmussen digte har en værdi, sagde han til TV2.

Udfordringen kommer så blot i forhold til hvornår man skal ændre de oprindelige værker. Vi så det for år tilbage, hvor Statens Museum for kunst ændrede titler og beskrivelser til 14 kunstværker. I Sverige har man også haft debatten på bibliotekerne, i forhold til om man kunne have Astrid Lindgreens historier om Pippi og hendes far som var “negerkonge” stående.

I Danmark har bibliotekerne valgt den mangfoldige tilgang og har både værker af Holberg, hvor han skriver kællinger, selv om vi i dag kalder dem kvinder og altså Halfdans børnerim med både hottentotter og negerdukker. Og Gyldendals nye redigerede værk skal nok også få sin plads. Bibliotekerne laver også gerne debatter, hvor folk kan være med til diskuterer litteraturen og sprogets udvikling og betydning for samfundet.

At det er en svær diskussion understreges at at Gyldendal få dage forinden det blev kendt at de ville censurerer nogle af Halfdans digte var imod politisk korrekt tankepoliti.  Her handlede historien om, at amerikanske forlag benytter sig af sensitivity readers eller følsomheds-korrekturlæsere, der er en form for mangfoldighedskonsulenter, der har til opgave at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper.

Til den historie udtalte Morten Hesseldahl i en video, som Gyldendal havde sendt til ‘Go’ morgen Danmark‘:

– På Gyldendal kommer vi ikke til at benytte os af krænkelseskonsulenter. For os er det ikke afgørende, at vores bøger ikke krænker. Det er afgørende, at de siger noget vigtigt og relevant. Derfor er vi helt solidariske med vores forfattere, siger han.

– Det er en dårlig idé at have et politisk korrekt tankepoliti, som der bliver lagt op til, sagde han.

Det er jeg helt enig med ham i, og synes ikke at det er en god ide at bortcensurere digte i gamle bøger heller ikke når de genudgives, måske kunne man vælge at skrive perspektiverende tekster ind i genudgivelsen og få børn og deres voksne til at diskuttere sproget og dets virkning, helt som vi gør i Farsunivers, når vi læser dem som godnathistorier. Her synger vi også nogle gange om at bruge en “negerdreng som rangle” selvom vi har snakker om at en kokosnød nok ville lyde bedre.