Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

DR har bedre fat i børnene end nogensinde viser ny undersøgelse, hver uge er DR i kontakt med 96 procent af de 3-6-årige og 93 procent af de 7-12-årige.

Det er der en grund til, og den har vi fundet i #Farsunivers som vi skrev om sidst DR sendte MGP. Svaret gav den 5årige kl. 05.30 lørdag morgen, men det kan I læse mere om….

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Børns kreativitet er spild af maskulin tid

“Hvorfor ville du egentlig bygge Eiffeltårnet?” spurgte den udfordrede Far sit 5årige afkom, da de i en lille time havde forsøgt at omdanne tusinder af en røde logoklodser til dette ikoniske tårn, fra en by knægten aldrig havde sat sine ben i. Den koncentrerede poder kiggede åbenhjertigt op på sin far og svarede “fordi jeg sagde forkert”

Som så ofte før, når turen går til fruens fødeby Kolding, råbte den 5årige pr automatik “Nicolai for børn” da det blev bekendtgjort at turen gik til det forunderlige land Jylland. Nicolai for børn er et aktivt tilbud for børn og dres voksne, der tilbyder workshops, koncerter og teaterforestillinger for børn, skabt af Kolding Kommune.

Så der er dømt kreativitet, søm, blå negle, sav og maling fra top til tå når man bliver lokket med i dette hus og noget af en udfordring for den voksne.

Specielt for mænd, fordi man bliver nødt til selv at deltage i den barnlige skabelsesproces, hvis det skal blive rigtigt sjovt. Så også her er det mest mødre og deres børn der boltre sig, da det med børns kreative leg jo er en feminin opgave.

Men sådan er det selvfølgelig ikke for det aldrende familieoverhovede i Farsunivers, som glad og gerne kaster sig ud i barnlig skabelsesglæde, måske fordi han allerede fra sin barselsorlov fik lov til at tage del.

Læs også Man smadrer da bøger

Særligt denne weekend, hvor Mor endnu engang var ude at rede landet fra radikalisering (eller måske med?) og Far havde lovet knægten besøg hos Morfar og Mormor (aka SVIGERMOR) så jo højere Eiffeltårnet blev, jo længere tid ville der gå inden Far for alvor faldt i Svigermors skarpe tunge.

Det er et hus, der vækker undren: Der ser anderledes ud i Nicolai for børn end der gør alle andre steder.Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Og så bliver man i øvrigt bare glad i låget af at opleve “Nicolai for børn” og forundre over at ikke mange flere kommuner skaber sådanne huse, som er en attraktion og et oplevelsesunivers for børn i alderen 2-12 år, hvis lige ikke ses mange steder, hverken i Danmark eller internationalt.

1300 m2 er indrettet specifikt med henblik på børns aktivitet og skaberkraft. Allerede når man kommer ind i stueetagen, fornemmer man, at her er der højt til loftet. Man kan nemlig klatre i tove gennem to etager. Eller bruge det professionelle værksted, hvor man kan male, save, lime og meget mere.

Er man mere til ro og eftertænksomhed, byder øverste etage på et sanseligt univers designet af den anerkendte illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen men det kan I selv læse mere om her

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ingen kvindekamp uden en husmor #KvindernesInternationaleKampdag

Fakta, selvironi og humor er ikke velsete redskaber i den politiske debat, hvor selvhøjtidelige synsninger synes at være den gangbare valuta. Specielt ikke når man leger med sit eget køn og gerne vil have kvindernes internationale kampdag til også at handle om mænd og deres børn – eller rettere hvordan vi ved at erkende den lille vidunderlige forskel på mænd og kvinder kan skabe større ligestilling.

Mon ikke #KvindernesInternationaleKampdag er en passende lejlighed til lige at slå et slag for en af de største hindringer for ligestilling – mænds manglende ret til barselsorlov. Det kan ikke gentages for tit, for det går den forkerte vej.

Se også Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med deres små børn?

Tilbage i efteråret 2012 startede jeg #Farsbarsel. Årsagen var at jeg som mand tog tre måneders barselsorlov og det gør man jo ikke ustraffet. Man bliver som mand udsat for fordomme som “kan du godt det, som mand i din stilling” som en fagforeningsforkvinde bemærkede og “hvad skal du dog får tiden til at gå med derhjemme med en baby” som en del mænd forundret spurgte om, men jeg holdt fast i mine 3 måneder (min kone tog 8, men hun er jo også en kvinde). Selvom det var hårdt fordi man(d) også bliver udfordret på sin maskuline identitet, da det ikke er normen i samfundet, at mænd bruger så meget tid på deres afkom, før de kan tale eller spille fodbold.

Fagkundskaben siger, at nøglen til mere ligestilling er barselsorloven. Kvinders karrieremuligheder og lønudvikling hænger i høj grad hænger sammen med, hvor stor en del af tiden med den nyfødte, de tager. Men det kan umuligt være hele forklaringen på, hvorfor samfundet i sidste ende sætter for 1,6 millioner kroner mindre pris på de børn i klassen, der ikke har en lille tap. Det får pludselig en anden klang, når man spørger: Er det bare, fordi de er piger?

Men nu er jeg jo en mand så derfor opstod der naturligvis et behov for at delagtiggøre hele verden i, at jeg havde taget barselsorlov, men godt kunne bevare en smule maskulinitet alligevel. Så #Farsbarsel opstod også i et kønspolitisk lys, for at sætte fokus på at meget få mænd valgte at bruge tid sammen med deres små børn. Faktisk afholdes under 10 procent af barselsorloven af mænd.

Det var i en anden tid med en anden politisk dagsorden. F.eks. havde vi en regering der havde øremærket barsel til mænd på programmet. En sag de dog hurtig droppede, da en sådan sag ikke passede ind i den fremherskende politiske dagsorden om at hvis vi bare lader stå til så løser det sig nok alt sammen. I hvert fald hvis det handler om ligestilling.

Det er da også primært er forskere og utopister som Far her, der stadig mener at øremærket barsel er en god ide. Den manglende politiske fokus på betydningen af barselsorlov til mænd står da også i skærende kontrast til de fleste videnskabelige analyser. En af de der har forsket mest i betydningen er  Professor Nina Smith som vurderer, at hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil samfundet undgå, at en stor del af det, vi har investeret i uddannelse, ikke bliver udnyttet. En mere ligelig fordeling af barselsorlov vil give en betydeligt mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed større skatteprovenu. Altså hvis man måler på den samfundsøkonomiske bundlinje, som ellers nok plejer at være et argument der også lyttes efter på de bonede gulve.

Men jeg synes nu ikke kun en øremærkning af barselsorlov til mænd skal ske af hensyn til kvinderne, selvom fordelene oplagte, som f.eks. at mødrene aflastes, kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og indhenter lidt af løngabet.

Øremærkningen skal ske af hensyn til fædrenes ellers krampagtige forsøg på at genvinde en selvfølelse af mandighed over for deres børn og give dem et nuanceret syn på familien. Men ikke mindst at tre af de første måneder i et barns spæde år vigtigere end de øvrige 936 måneder, som en gennemsnitlig mand lever her i Danmark.

 

kamp3

Jeg kender mange arbejdsgivere (mig selv inklusiv) der vil tænke sig om to gange, hvis man skal vælge mellem to lige kvalificerede jobansøgere på 30 år og familieforøgelse i horisonten. At kvinden i gennemsnit vil have 90 % længere barselsorlov kan få en del arbejdsgivere til at fravælge kvinder, og derfor svække deres karriererudvikling.

Men #farsbarsel kunne ikke leve op til sine flotte utopi og svigtede sit mål om at få flere mænd til at tage ansvar for deres afkom og tage en del af barselsorloven. Det fokus vi havde på at vi som samfund ville få stor værdi ud af at mænd tog deres del af barslen. I dag er det stadig under 10% af barselsorloven der holdes af mænd.

Mine redskaber var med fakta at vise hvorfor det ville føre til en positiv samfundsudvikling på de fleste parameter undtagen kvinders naturgivne ret til at tage størstedelen af de huslige pligter.

Berlingske er i dag gået viralt med en "tophistorie" om magten i hjemmet, en undersøgelse som vi i #farsunivers også priser for sin humoristiske sans

Læs også Skal vi overlade barsel til kvinder, de er jo vandt til det huslige

Det andet redskab var en ironisk distance til fastlåste kønsidentiteter og stigmatiserede kønsdebat. At forsøge at bryde op på den traditionelle ligestillingskamp og nedbryde positionerne med en sarkastisk selvironi. At nuancere det gamle venstrefløjs slogan “ingen kvindekamp uden klassekamp” til “ingen kønskamp uden humor”

Men hverken traditionelle rødstrømper, blå feminister eller andre mandschauvinister bryder sig om at blive korrigeret i deres positioner og da slet ikke ved at blive udstillet i et humoristiske skær. På samme vis som man oplever at fakta ikke rigtig tæller i en politisk debat.

Da bølgerne om øremærket barsel til mænd gik højest på #Farsbarsel, med de afledte debatter i folketinget, var der rigtig mange der gav deres besyv med positive såvel som negative. Fælles for modstandernes argumenter var desværre, at de udelukkende argumentere imod fordi de synes det er et indgreb i den individuelle frihed, men INGEN argumenterer IMOD at det faktisk ikke er gavnligt for ligestilling, familien og arbejdsmarkedet at mænd også tager barsel. Og slet ingen af modstanderne havde noget der ligner henvisning til undersøgelser eller anden form for empiri, der kunne vise det ikke var gavnligt. Det synes jeg er lidt ærgerligt for i #farsbarsel var der fundet ret mange undersøgelser som påviste den positive effekt.

Det er desværre ret symptomatisk for køns og ligestillingsdebatten at det mest bygger på nedarvede holdninger frem for undersøgelser af faktiske forhold. Det kan som udgangspunkt være fint, at diskutterer på baggrund af holdninger, men det er vitaminfyldt og fremadrettet at diskutere, hvis modparten har argumenter, der byggede på andet end egne oplevelse og tro.

Generelt kan jeg håbe at mange flere vil finde ind i en debatkultur, hvor meninger brydes med baggrund i fakta og holdninger om hvilket samfund vi gerne vil udvikle, specielt til noget så essentielt som køn og vores børn. Altså noget af det som er helt grundlæggende menneskes liv og for demokratiet, den demokratiske samtale.

Alt det kom jeg til at tænke over da jeg vågnede op på denne Kvindernes Internationale Kampdag og i Information kunne læse

I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta
Information har foreholdt fire ligestillingsdebattører en række nøgletal om blandt andet kvinders løn, indflydelse og barsel i Danmark. Det blev de ikke mere enige af…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Drømmen om at strande på en øde ø med svigermor

I Farsunivers synes alle ungerne, at de har nogle helt fantastisk bedsteforældre. Således ville jublen ingen ende tage, da Mormor og Morfar sidste jul forærede dem en rejse til Thailand. Og ikke nok med det, bedsteforældrene inviterede alle deres børn og børnebørn med, så Far og hans ægteviv er også inviteret med.

Derfor kan Far nu se frem til nogle uger på en øde ø sammen med svigermor.

Livet er fantastisk.

Men den oplevelse vil de trofaste følgere af Farsunivers helt sikkert komme til at høre meget mere om…..meget meget mere, for der er jo intet så interesant, som andres ferieminder.

Phi Phi Island

Phi Phi Island som på afstand ligner paradis. Far håber ikke der er forbuden frugt eller slanger i det

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ægteskabelige forventningsafstemninger til nytår

“Vitus vil du med ind og fange Pokemons på Christiansborg, for Far skal lave mad hele dagen” spurgte den kvindelige del af farsunivers der har sin daglige gang i magtens korridorer, den 5årige over morgenbordet. Det overraskede den gastronomiske far, altså ikke at der er pokemons på Christianborg, for det ses af den daglige nyhedsstrøm, men at han skulle lave mad hele dagen. De havde jo aftalt en hurtig middag, inden ungerne skulle ud………….så der skulle nok en forventningsafstemning til. Spørgsmålet for den moderne ægtemand er så, skal han korrigere konens forventninger eller reviderer egne planer. Gæt eller læs dagens Farsunivers. 

maxresdefault

I #Farsunivers skal Mor og Far fejre nytårsaften…..helt alene….med den 5årige. Egentlige skulle alle fem i det lille valbyhjem havde spist sammen, da den pylrede jyske Mor ikke bryder sig om at de store teenagere føjter (Jysk for at cruise) rundt på må og få i det københavneske natteliv. Derfor var den oprindelig aftale, at Far lavede hurtig mad til alle og der derefter var en mulighed for at deltage i kontrolleret selskabelighed hos venner. Det betød at der ikke skulle laves den helt store kulinariske udfoldelse i Fars køkken,  men et par hurtige retter, så der var tid til at deltage festivas.  Men de beregnende teenagere fik i processen overbevist deres mor om at private fester i speltsegmentet var trygge rammer, så med sund mad i udsigt og kontrolleret alkoholindkøb, fik de lov at drage ud i den københavnske kreative klasses, for det ved den jyske mor jo er helt trygt.

ingerKonsekvensen for Fars planlægning var så umiddelbart, at der kunne skrues endnu mere ned for de kullinariske forventninger, da den 5årige var ret kræsen og da konen af jysk oprindelse, kunne han nok nå i mål med brun sovs og friturestegte skaldyr. Altså indtil fruen bekendtgjorde sine indirekte forventninger over morgenbordet, da hun inviterede den 5årige ind til den parlamentariske forsamling af Pokamons.

Så Far gik stille ud i køkkenet, åbnede køleskabet, og overvejede hvordan skaldyrene og det lille lam kunne blive til en rigtig besværlig middag, som han kunne bruge hele dagen på at fabrikere.

Mens han satte lidt vin på køl, ihukom han læresætningen fra barndommen i mormors  landkøkken, om at ikke at springe over hvor gærdet er lavest, Så mens han planlagde, fabrikerede lige et hurtigt menukort, så fruen kunne se hvad den første del af aftenen bød på. Så mon ikke farsunivers endnu engang har fået forventingsafstemt årsskiftet – og Far siger ikke et ord om #metoo og det at leve op til uudtalte magtstrukturer i det matrikalske samliv.

menu nytår

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Medieforlig i børnehøjde

Hold op med at skændes” råbte den 5årige over morgenbordet, for at afbryde Mor og Fars lidt højlydte diskusion om medieforlig, public service og det originale påfund Danflix.

For at berolige den lille dreng og overbevise ham om at Mor og Far blot var lidt uenige om udsigterne til hvordan man i et oplyst demokrati sikrer borgerne adgang til information og kultur sagde den afbalancerede Far “vi skændes skam ikke, vi snakker bare om hvordan Ramasjang skal være når det skal laves om

NAAEEJJ I må ikke lave om på Ramasjang” råbte den 5årige fan og det måtte forældrene jo så love, mens de krydsede fingre for at de besluttende parlamentarikere ikke helt får afviklet DR i deres bestræbelser på at lave moderne kommerciel folkeoplysning….men det kan Far jo så ha en holdning til andre steder end over morgenbordet i #Farsunivers – og det kan man så se her

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Og

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Jeg så julemanden kysse svigermor – bristede illustrationer i #Farsunivers

I #Farsunivers har den 5årige meddelt at julemanden ikke findes, og at ham der er kommet med gaverne i det lille valbyhjem ligner far, og det til trods for at julemanden sidste juleaften kyssede mormor, ALTSÅ…som om far kunne finde på det.

Et dilemma i mange børnefamilier er hvornår det skal afsløres at julemanden ikke findes (i visse familie er der samme dilemma omkring Gud, men ikke i Farsunivers…… siger Mor. Red.)

Dilemmaet med julemanden har den 5årige i Farsunivers, så helt selv løst. Selvom knægten fra første december, med begejstring har taget mod de gaver som julemanden har hængt på den julekalender Mor har broderet (flere har stillet større spørgsmålstegn ved mors evner og tålmod ud i den kunst end julemandens eksistens, men det er ganske vist).

Se også: Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul?

Men undervejs på decembervej er knægten så påbegyndt en efterforskning af fænomenet. Det første indicie kom, da den (ellers voksne!!!) 18årige bror kom til at sige “tak mor” for den adventsgave, der pludselig var på hans broderede julekalender fra barndommens land. Det noterede den 5årige sig med stor alvor og nævnte flere gange i forberedelsen af den store retssag, han havde under forberedelse.

Se mere om jul i farsunivers 

Et andet indicie var erindringen om at julemanden havde haft Fars smukke og tindrende blå øjne. Et bevis i rækken, som var opsamlet og gemt i hukommelsen fra han var helt lille. Sidste år var det nemlig svigerfar der var inden i julemanden. En årsag til det, var at familien godt var klar over mindstemands mistanke og konstante efterforskning af sagen. Derfor havde den beregnende ældre svigermand, da også iført sig solbriller, så han ikke blev afslørret af øjnene. Dog begik han den store og fatale fejl, at give svigermor et ordentlig smækkys på vej ud af døren.

Da Far så det frøs blodet til is, for lige der var det hans klare opfattelse, at den knap så eftertænksomme svigerfar havde afslørret hvem der var inden i julemanden, for hvem andre end netop ham kunne finde på med begejstring, at kysse svigermor. Men sådan så den lille dreng åbenbart ikke på det, for han synes tilsyneladende det var helt naturligt at julemanden kyssende hans elskelige mormor. Så Far kunne endnu engang konstatere at der er himmelvid forskel på hans svigermor og hans søns mormor.

20171225_072944Så illustrationen bristede, da han med usvigelig sikkerhed kunne fastslå ligheden, men heldigvis findes der stadig drillenisser, men det er en ganske anden historie.

Læs også Med lidt rettidig omhu er det nemt at gøre sine børn jule ulykkelige

Hvornår forundringen over smækkysset til svigermor så artikulerer sig er en helt anden sag.

20171223_072708

20171223_072728

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Utroligt du kan følge med når du er så gammel

“Yaaer Eminem (for aldrende læsere, er der tale om en amerikansk rapper (RAP er en moderne form for citerende rytmisk sang)RED.) har lavet et nyt album” kom den 15årige glidende ind i køkkenet og sagde til den travle Far som lavede mad, mens han hørte Orientering på P1.

Det synes den modne mand ligesom krævede et kvalificeret svar, så han sagde “Yes, men han har godt nok fået dårlige anmeldelser, for han lyder som en såret konge, som føler sig kørt over af tidens hurtige strømninger.

Det fik den 15årige til at stoppe og og eftertænksomt bemærke “det er godt nok utroligt du kan følge så godt med i musik, når du er så gammel” inden hun nynnende gled videre ind i sin egen verden.

Det efterlod så den madlavende mand med den ambivalente følelse som mandlige plehjemsbeboere får, når yngre plejehjemsassistenter roser dem til familien for selv at kunne tørre sig i røven, når de har lavet stort.

Således bekræftet satte Far Eminem på anlægget for ligesom, at have en holdning, ud over hvad han havde læst i gammelmamdsmediet Politiken i papirudgave fra morgenstunden. Dog stadig med fingeren på slukknappen, så han kunne skrue ned når Mor kom hjem og sikkert ville spørge hvad det nu var for noget larm.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

At blive presset ind i et patrikalsk familiemønster af kvinder #MeToo lex #bilvask & #julesmåkagebagning

Den gang før Far mødte Mor var han en teoretisk velfunderet feminist med en bæredygtig livsform, en sund skepsis over for privatbilismen, uhæmmet højtidsforbrug og stigmatiserende kønsroller. Han må dog nok erkende at tingene ændrer form, når først praksis udfordrer teorien.

Far sidder i bilen og opdager pludselig, at han nynner en gammel Margueritte Viby sang “Før vi fik bil” mens han lader tankerne flyve. Anledningen til den bevidsthedsovertagelse er, at han sidder i bilen i en vaskehal, hvor han og de andre Valby-mænd bruger søndag formiddag, før de skal på genbrugen. Det starter en længere erindringsrejse til dengang før han mødte mor, og boede midt i storbyen uden både kørerkort, bil eller trang til at bruge søndagen på kanten af småt brandbart.

jul 2017

På rejsen ad memory lane ser han Mor for sig, som står hjemme i det varme køkken, mens hun hygger og julebager med ungerne. Far ryster billederne af sig og ser sig omkring. Der får han øje på blikkende hos alle de andre mænd, der bare udstråler “vig bort og lad mig i fred, for koner børn og julebag”

En djævelsk tanke opstår hos det patriakalske familieoverhoved, for måske er det sorg de udstråler, fordi konerne har trængt dem ud i bilerne, ind i vaskehaller og rundt på genbrugspladser hver søndag. Det som så kulminerer på en første søndag i advent, og sætter sig spor i de nedbøjede mænd, hvor kulden bider og tankerne om børn og koner som symbiotisk bager julestemning kun forstærker frostsprængninger i fingre, tær og lange næser, mens industistøvsugerens brummens i stemmer med “før vi fik bil” og bjældeklang. For hvem har egentlig bestemt at det er dem der står ude i kulden?

jul 2017 2I sin tankerække vender den aldrende Far helt tilbage til dengang han havde barsel, og oprettede #Farsunivers for at få flere til at indse fornuften i, at mænd også tager del i opdragelsen af de helt små børn og derfor starter med at engagere sig i dem og tager barselsorlov. Den gang var han ude i powerfulde argumentationer om at man burde etablere en fædrebarsel, og oplevede at både mænd og kvinder argumenterede voldsomt mod ideen. Også selvom ideen var et helt frit valg, men at man tildelte henholdsvis mænd og kvinder en vis del af orloven, og hvis de ikke ønskede at bruge den, så kunne de lade være. Helt lige som det er med den ferie vi optjener på vores arbejdsplads.

Læs også #Farsbarsel 66 – lad os øremærke ferien til familien

Dengang var de retorisk mest voldsomme modstandere mødrene, specielt når Far kom til at pippe på deres enemærker som Baby.dk og det fik har til at spørge på #Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med ders børn?

Den samme tanke kom til ham, da han ser alle de nedbøjede mænd foran vaskehallen. Men pludselig går det op for ham, at det jo nok er kvinderne der har skabt virkeligheden, sådan som også Fars blev til “Skat vasker du ikke lige bilen, når du alligevel skal på genbrugspladsen, så slår jeg lige noget dej op”

Hvem trak mon det lange strå i den fordeling?

jul 2017 3

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvis det var De Radikale der havde lavet Big Brother

Efter Mor endnu engang er indtrådt i Folketinget, er opmærksomheden omkring Radikale Venstre vokset en del i Farsunivers. Det er også baggrunden for at vi har sat os for at undersøge, hvordan mon Big Brother havde set ud, hvis det var de radikale der havde produceret det. Og vi har også fundet svaret….

Læs også Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

radikale2Der er sikkert mange mennesker der husker tv-showet , hvor en gruppe mennesker, konstant overvåget af kameraer og mikrofoner, er indespærret i et hus i 100 dage. Efterhånden stemmes deltagerne hjem af seerne, og den, der er tilbage, vinder en pengepræmie. I en radikal udgave er der sikkert hverken mulighed for at stemme nogen hjem, eller mulighed for pengepræmier.  Men du kan selv se hvad der er på spil her i de næste 41 timer i en radikal valgstemning, som sendes på Facebook og sikkert mange andre magenta farvede steder på det dybe internet.

Skal Far og den 5årige, så se big brother i den politiske speltudgave? Nej de skal såmænd på  Frilandsmuseet og opleve Charles Dickens herlige klassiker “Et Juleeventyr“, om den gamle gnier, der ikke forstår sig på julehygge.  At valget faldt ud til Dickens fordel er mest fordi Far meget bedre kan identificere sig med Scrooge, end moderne tv-koncepter på de sociale medier, sådan som der sikkert vil være rigtig mange af de andre gamle mænd der vil kommenterer konceptet i de kommende dage. 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar