Hvad drikker man, når der festes i biblioteks- og frisørverdenen?

68I år er det 50 års jubilæum for den måske mest epokegørende begivenhed i nyere tid 68 – hvor vores samfund for alvor blev forandret og de smukke unge mennesker fik mulighed for en anden verden – et øjeblik.

Det har Far og hans kusine tænkt sig at festliggøre og har inviteret de 100 nærmeste til party på landet. Eller faktisk har de disruptet et gartneri, som de har omskabt til at fejre netop den epokegørende begivenhed som de begge er børn af.

14 dageEgentlig var Far temmelig forbeholdende overfor at fejre netop det og godt nok er han et sært enebarn, men én kvinde har haft stor indflydelse, nemlig hans kusine som han har delt det meste med, siden de mødte hinanden, da hun var 14 dage og han 4 måneder gammel i 1968. Siden da, har de fulgtes og haft deres øjeblikke sammen, omend deres liv har gået i forskellige retninger. Men det har været i fast fællesskab, og det skal så fejres.

Så der har været gang i forberedelserne for at udtrykke fællesskabets festlige forskellighed. Om det er lykkedes er jo op til deltagerne at bedømme, men det har i hvert fald været sjovt at udvikle og ikke mindst prøvesmage de cocktails, som de har udviklet til fejringen og som skal udtrykke deres faglige forskellige fra frisør- og biblioteksverdenen.

Dust Tre isklumper 2 cl Martini Rosso 2 cl Mørk rom 1 cl appelsin eller citron sirup  1 cl Lakridssirup  Fyld op med dansk vand En skive appelsin på kanten En lakridsstang

Dust
Tre isklumper
2 cl Martini Rosso
2 cl Mørk rom
1 cl appelsin eller citron sirup
1 cl Lakridssirup
Fyld op med dansk vand
En skive appelsin på kanten
En lakridsstang

Slide4

Hairspray En håndfuld is 2 cl blue curaçao 4 cl Gin 2 cl Passions juice.  Fyld op med dansk vand Sugerør, appelsinskive og forsigtig CANDYFLOSS på toppen (må ikke rører væsken)

 

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det symbolske i Døden i Venedig

Fruen har sørget for passende litteratur på weekendens dannelsesrejse, hvor hovedpersonen Gustav Aschenbach siger “Åh, Venedig! En vidunderlig by! En uimodståelig tiltrækkende by for et dannet menneske”.

Der rammer Thomas Mann præcist, men mon også fruen synes der er identifikationsmarkør i at Gustav “var knap middelhøj” for håber da ikke det er fordi den 50 årige Gustav måtte ud og opleve Europa “nu, hvor hans liv langsomt gik på hæld” #bogsnak #Farsunivers.dk

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Den gang Ghettoen var et fristed for de forfulgte

Fruen har inviteret Far til Venedig til vin, mad, opera, samt fred for unger og svigermor. Så der bliver spist, drukket, sunget, oplevet og Far elsker det.

Mens fruen har et par fridage fra de politiske ghettoforhandlinger hjemme i Danmark, besøger vi verdens første Ghetto hvor jøderne søgte tilflugt fra Spanien efter de i 1492 fik besked på at konvertere til kristendommen eller forlade landet.

Hvis den danske regering havde indflydelse var der nok revet et par bolig blokke ned og sat grænser for hvilke folkeslag der måtte gå i børnehave i området. Men i 1492 var det et fristed for et forfulgt folkeslag og i dag virker de forholdsvis integrerede, selvom mændene går med mærkelige hatte.

Læs mere om Italy på At rose sin ægtefælle kan være en ægte fælde

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

At rose sin ægtefælle kan være en ægte fælde

Far har holdt fødselsdag, og som altid blev han vækket af en flagrende og syngende familie, for derefter at blive bænket ved det veldækkede morgenbord.  Her blev han overdådigt begavet, og fruen havde ofret sig og givet operabilletter. Far vidste godt, at hun ikke var helt så vild med opera som han, så det krævede lidt ekstra anderkendelse. Han lyste derfor op i et begejstrede udbrud om “Nøj La Traviata, det er operanes opera, hvor er det fedt”, mens han kiggede på sin ægteviv for at aflæse om det var en passende attitude. Det var det IKKE kunne han konstatere, da hun stadig så afventende på ham. Derfor skruede han lidt op og  fortsatte “Det er faktisk også den allerførste opera jeg så, som gæstespil i Ringsted bla bla bla”. Fruens udtryk lignede nu sådan et udtryk som kvinder ellers kun har, når de er klippet skævt hos frisøren, og selv ungerne så også lidt underfundigt på ham, så han var godt klar over han ramte uden for den ægteskabelige forventningsskive.

Så han holdt inde, trak vejret dybt, mens han funderede over hvad han dog skulle stille op for at give sin kone den forventede anerkendelse, da han pludselig så at det jo ikke lige var et teater han kendte de skulle frekventere, men operaen i Venedi.

Så da han jublende konstaterede at der også lige var en hotelbooking og et par flybiletter med i pakken, blev hans begejstring endelig anerkendt, og ægteskabet var redet i denne omgang.billetter

Så nu drager Farsunivers til Venedig i Kristi Himmelfartsferien, mens svigerfar og svigermor er flyttet ind i det lille valbyhjem for at passe hus og børn.

Så far har været i køkkenet, og sørget for lidt godt til svigermor, som han kunne friste hende med på Facebook, så hun vidste hvad der var i vente.
svigermor

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Har mødre en bagtanke med alt, selv en bagskid?

Far har haft fødselsdag og selvom den aldrende mand ikke synes det var noget at fejre, gik det ikke stille af. For en 6årig var det til gengæld noget helt specielt at tælle til 50 og det fyldte så meget, at han har underholde alle med hvor gammel hans far var. Så gaven skulle naturligvis også være noget helt specielt og Mor poienterede, at han helt selv havde valgt. Hun havde blot hjulpet ham med at bestille fisketuren med en rigtig kutter. Spørgsmålet er så om knægten også helt selv havde bestemt, at det skulle være netop kl 6 om morgenen dagen efter Fars festlige fødselsdagsreception på arbejdet eller der lå præventiv ægtevivs tanke bag?

knivDagen derpå var en fantastisk solrig morgen uret ringede 4.30. Far og knægten sprang ud af fjerde, spurtede ned og satte kaffe over, så den var klar til den initiativrige sovende mor fik øjne. Madpakken blev smurt, tasken pakket med frugt, vand og mad, mens Far i et eftertænksomt øjeblik smed den store lommekniv ned til pakkenellikerne (vist en ulovlig slags, men fra før knivloven og det var vel i erhvervsøje med, tænkte den snusfornuftige far). I #farsunivers er man lidt urban i sin approach til naturen, så fiskeudstyret var lejet og stod på kutteren.

Da Far og søn kom ombord viste det sig at være en børnefiskestang, og at der skulle fiskes efter torsk på lavt vand ud for Tuborghavn, så lidt på hjemmebane følte Far sig, da Touborg var yndlingsdrikken tilbage i gymnasietiden.

Det var kun mænd der var med på fisketuren, vist noget med koner sover længe i weekenderne. Mændene kom i flokke på mellem 4 og 8 stk og de fleste havde store tasker, hylstre til fiskestænger og vældig meget tøj på til en solrig dag på vandet. Så allerede inden skibet lagde fra havn havde de fleste indtaget deres faste pladser langs rælingen, fastgjort fiskestænger og vendte sig så mod de store tasker, hvor alverdens fiskekroge med masser af sjove fjer åbenbarede sig (#farsunivers tilegnede sig nye begreber som pilk, pirke og forfang, men det var nu alt sammen fiskekroge)

Da kutteren endelig lagde fra og alt grejet var pakket ud viste det sig at de store tasker indeholdt noget meget mere væsentligt. Store madpakker, som konerne havde været tidligt oppe at smøre, kaffekander og så det tilsyneladende vigtigste; morgenbitter. Her var udvalget næsten lige så farverigt som fiskekrogene. Nederst i taskerne var der tætpakket med øl, men de var vist først til senere.

Så Far blev glad da han fandt ud af at der kunne købes kaffe i kabyssen, for han følte sig en kende underforsynet. Men således loaded med kaffe og et stykke slik til den 6årige gik turen til havs. Desværre faldt den ene af de to skippere ned ad trappen efter 20 minutter og slog sig så voldsomt at båden måtte søge havn, men han blev erstattet af en af fiskerne (skipper var iøvrigt blevet frisk igen, da turen endte 4 timer senere i Tuborghavn, for han tog i hvert fald imod den overislede flok)

Så efter en time, var den utålmodige 6årige klar til at smide snoren i vandet. Eller kaste linen som en erfaren fisker belærte den mindste om. Det gjorde han et par gange, hvorefter knægten lige måtte i kabyssen for at få varmen. Så Faderen tog over og kastede lystigt både snøre og misundelige blikke mod underberg, gammel dansk og fernet branca og de pilsnere som lystigt blev åbnet “når nu klokken er 10, så må man godt” som flokken ved siden af grindende fastslog. Godt nok var Fars ur kun 8, men tiden den går, som tid har for vane.

Knægten kom på dæk og kastede lidt ind imellem, men det sled på tålmodigheden at ingen fisk havde opdaget at farsunivers var på havet.

Så da der åbenbarede sig en lille reje, var det med at fejre det og tage et foto, for hvis nu det var den eneste fangst, var det vigtigt at forevigede øjeblikket, resonerede den beregnende fader.

Det femte sted ankeret blev kastet skete det forunderlige, at der var nogen der hev i den anden ende af snøren. Det var en hornfisk, som skipper ellers havde sagt der ikke var nogen af i øresund endnu. Så det var en stolt Far og ikke mindre stolt søn, der hev en fisk på dæk.

Nu var de urbane fiskerdrenge fra Valby, hverken særlig veludrustede eller erfarne, så da fiske lå der og sprællede, mens de andre mænd så anerkendende til, kunne Far jo godt mærke et vist pres på at der skulle handles.

Fisken kunne jo ikke bare ligge der, så var det at bevidstheden om lommekniven stod klart, så Far fattede fisk og kniv og skar resolut hovedet af hornfisken. Selvom man vist skulle have haft en totenslager i tasken til den slags, og først senere skulle ordne fiskene på de dertil indrettede borde nede bagbord, nød valbyparret en vis anerkendelse for den første grønbenede fisk denne dag.

Det gjorde også da de kom hjem til Mor, som godt nok antydede, at hun syne en fisk til hele familien var lige i underkanten.

Så far følte sig lidt som en genopstanden Jesus da han skulle trylle en enkelt hornfisk om til en hel middag. Men alt i alt en fantastisk dag på havet, og næste gang pakker Far nok en lidt større taske, med både værktøj og ikke mindst vådt og tørt.

Da hornfisken var renset, kunne de skæres i 5 stykker og fyldes med rosmarin og timian inden den blev smurt med olivenolie og smidt på grillen

Da hornfisken var renset, kunne de skæres i 5 stykker og fyldes med rosmarin og timian inden den blev smurt med olivenolie og smidt på grillen

 

Den gode fisk var gravid, så der var også mulighed for lidt grillet rogn på salvieblade

Den gode fisk var gravid, så der var også mulighed for lidt grillet rogn på salvieblade

Far synes selv det var en flot fisk han kunne servere, selvom det selvfølgelig var en streg i regningen, at han var den eneste der rigtig kunne lide den, da resten af familien synes der var for mange ben, til gengæld var der rigelig mad....til Far

Far synes selv det var en flot fisk han kunne servere, selvom det selvfølgelig var en streg i regningen, at han var den eneste der rigtig kunne lide den, da resten af familien synes der var for mange ben, til gengæld var der rigelig mad….til Far

 

Men fisken blev spist og der er jo lidt eksotisk, at bene er grønne, synes Far i hvert fald

Men fisken blev spist og der er jo lidt eksotisk, at bene er grønne, synes Far i hvert fald

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

DR har bedre fat i børnene end nogensinde viser ny undersøgelse, hver uge er DR i kontakt med 96 procent af de 3-6-årige og 93 procent af de 7-12-årige.

Det er der en grund til, og den har vi fundet i #Farsunivers som vi skrev om sidst DR sendte MGP. Svaret gav den 5årige kl. 05.30 lørdag morgen, men det kan I læse mere om….

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Børns kreativitet er spild af maskulin tid

“Hvorfor ville du egentlig bygge Eiffeltårnet?” spurgte den udfordrede Far sit 5årige afkom, da de i en lille time havde forsøgt at omdanne tusinder af en røde logoklodser til dette ikoniske tårn, fra en by knægten aldrig havde sat sine ben i. Den koncentrerede poder kiggede åbenhjertigt op på sin far og svarede “fordi jeg sagde forkert”

Som så ofte før, når turen går til fruens fødeby Kolding, råbte den 5årige pr automatik “Nicolai for børn” da det blev bekendtgjort at turen gik til det forunderlige land Jylland. Nicolai for børn er et aktivt tilbud for børn og dres voksne, der tilbyder workshops, koncerter og teaterforestillinger for børn, skabt af Kolding Kommune.

Så der er dømt kreativitet, søm, blå negle, sav og maling fra top til tå når man bliver lokket med i dette hus og noget af en udfordring for den voksne.

Specielt for mænd, fordi man bliver nødt til selv at deltage i den barnlige skabelsesproces, hvis det skal blive rigtigt sjovt. Så også her er det mest mødre og deres børn der boltre sig, da det med børns kreative leg jo er en feminin opgave.

Men sådan er det selvfølgelig ikke for det aldrende familieoverhovede i Farsunivers, som glad og gerne kaster sig ud i barnlig skabelsesglæde, måske fordi han allerede fra sin barselsorlov fik lov til at tage del.

Læs også Man smadrer da bøger

Særligt denne weekend, hvor Mor endnu engang var ude at rede landet fra radikalisering (eller måske med?) og Far havde lovet knægten besøg hos Morfar og Mormor (aka SVIGERMOR) så jo højere Eiffeltårnet blev, jo længere tid ville der gå inden Far for alvor faldt i Svigermors skarpe tunge.

Det er et hus, der vækker undren: Der ser anderledes ud i Nicolai for børn end der gør alle andre steder.Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Og så bliver man i øvrigt bare glad i låget af at opleve “Nicolai for børn” og forundre over at ikke mange flere kommuner skaber sådanne huse, som er en attraktion og et oplevelsesunivers for børn i alderen 2-12 år, hvis lige ikke ses mange steder, hverken i Danmark eller internationalt.

1300 m2 er indrettet specifikt med henblik på børns aktivitet og skaberkraft. Allerede når man kommer ind i stueetagen, fornemmer man, at her er der højt til loftet. Man kan nemlig klatre i tove gennem to etager. Eller bruge det professionelle værksted, hvor man kan male, save, lime og meget mere.

Er man mere til ro og eftertænksomhed, byder øverste etage på et sanseligt univers designet af den anerkendte illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen men det kan I selv læse mere om her

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ingen kvindekamp uden en husmor #KvindernesInternationaleKampdag

Fakta, selvironi og humor er ikke velsete redskaber i den politiske debat, hvor selvhøjtidelige synsninger synes at være den gangbare valuta. Specielt ikke når man leger med sit eget køn og gerne vil have kvindernes internationale kampdag til også at handle om mænd og deres børn – eller rettere hvordan vi ved at erkende den lille vidunderlige forskel på mænd og kvinder kan skabe større ligestilling.

Mon ikke #KvindernesInternationaleKampdag er en passende lejlighed til lige at slå et slag for en af de største hindringer for ligestilling – mænds manglende ret til barselsorlov. Det kan ikke gentages for tit, for det går den forkerte vej.

Se også Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med deres små børn?

Tilbage i efteråret 2012 startede jeg #Farsbarsel. Årsagen var at jeg som mand tog tre måneders barselsorlov og det gør man jo ikke ustraffet. Man bliver som mand udsat for fordomme som “kan du godt det, som mand i din stilling” som en fagforeningsforkvinde bemærkede og “hvad skal du dog får tiden til at gå med derhjemme med en baby” som en del mænd forundret spurgte om, men jeg holdt fast i mine 3 måneder (min kone tog 8, men hun er jo også en kvinde). Selvom det var hårdt fordi man(d) også bliver udfordret på sin maskuline identitet, da det ikke er normen i samfundet, at mænd bruger så meget tid på deres afkom, før de kan tale eller spille fodbold.

Fagkundskaben siger, at nøglen til mere ligestilling er barselsorloven. Kvinders karrieremuligheder og lønudvikling hænger i høj grad hænger sammen med, hvor stor en del af tiden med den nyfødte, de tager. Men det kan umuligt være hele forklaringen på, hvorfor samfundet i sidste ende sætter for 1,6 millioner kroner mindre pris på de børn i klassen, der ikke har en lille tap. Det får pludselig en anden klang, når man spørger: Er det bare, fordi de er piger?

Men nu er jeg jo en mand så derfor opstod der naturligvis et behov for at delagtiggøre hele verden i, at jeg havde taget barselsorlov, men godt kunne bevare en smule maskulinitet alligevel. Så #Farsbarsel opstod også i et kønspolitisk lys, for at sætte fokus på at meget få mænd valgte at bruge tid sammen med deres små børn. Faktisk afholdes under 10 procent af barselsorloven af mænd.

Det var i en anden tid med en anden politisk dagsorden. F.eks. havde vi en regering der havde øremærket barsel til mænd på programmet. En sag de dog hurtig droppede, da en sådan sag ikke passede ind i den fremherskende politiske dagsorden om at hvis vi bare lader stå til så løser det sig nok alt sammen. I hvert fald hvis det handler om ligestilling.

Det er da også primært er forskere og utopister som Far her, der stadig mener at øremærket barsel er en god ide. Den manglende politiske fokus på betydningen af barselsorlov til mænd står da også i skærende kontrast til de fleste videnskabelige analyser. En af de der har forsket mest i betydningen er  Professor Nina Smith som vurderer, at hvis mænd og kvinder i højere grad deles om barsel, børn og karriere, vil samfundet undgå, at en stor del af det, vi har investeret i uddannelse, ikke bliver udnyttet. En mere ligelig fordeling af barselsorlov vil give en betydeligt mere kvalificeret og effektiv arbejdsstyrke og beskæftigelse og dermed større skatteprovenu. Altså hvis man måler på den samfundsøkonomiske bundlinje, som ellers nok plejer at være et argument der også lyttes efter på de bonede gulve.

Men jeg synes nu ikke kun en øremærkning af barselsorlov til mænd skal ske af hensyn til kvinderne, selvom fordelene oplagte, som f.eks. at mødrene aflastes, kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og indhenter lidt af løngabet.

Øremærkningen skal ske af hensyn til fædrenes ellers krampagtige forsøg på at genvinde en selvfølelse af mandighed over for deres børn og give dem et nuanceret syn på familien. Men ikke mindst at tre af de første måneder i et barns spæde år vigtigere end de øvrige 936 måneder, som en gennemsnitlig mand lever her i Danmark.

 

kamp3

Jeg kender mange arbejdsgivere (mig selv inklusiv) der vil tænke sig om to gange, hvis man skal vælge mellem to lige kvalificerede jobansøgere på 30 år og familieforøgelse i horisonten. At kvinden i gennemsnit vil have 90 % længere barselsorlov kan få en del arbejdsgivere til at fravælge kvinder, og derfor svække deres karriererudvikling.

Men #farsbarsel kunne ikke leve op til sine flotte utopi og svigtede sit mål om at få flere mænd til at tage ansvar for deres afkom og tage en del af barselsorloven. Det fokus vi havde på at vi som samfund ville få stor værdi ud af at mænd tog deres del af barslen. I dag er det stadig under 10% af barselsorloven der holdes af mænd.

Mine redskaber var med fakta at vise hvorfor det ville føre til en positiv samfundsudvikling på de fleste parameter undtagen kvinders naturgivne ret til at tage størstedelen af de huslige pligter.

Berlingske er i dag gået viralt med en "tophistorie" om magten i hjemmet, en undersøgelse som vi i #farsunivers også priser for sin humoristiske sans

Læs også Skal vi overlade barsel til kvinder, de er jo vandt til det huslige

Det andet redskab var en ironisk distance til fastlåste kønsidentiteter og stigmatiserede kønsdebat. At forsøge at bryde op på den traditionelle ligestillingskamp og nedbryde positionerne med en sarkastisk selvironi. At nuancere det gamle venstrefløjs slogan “ingen kvindekamp uden klassekamp” til “ingen kønskamp uden humor”

Men hverken traditionelle rødstrømper, blå feminister eller andre mandschauvinister bryder sig om at blive korrigeret i deres positioner og da slet ikke ved at blive udstillet i et humoristiske skær. På samme vis som man oplever at fakta ikke rigtig tæller i en politisk debat.

Da bølgerne om øremærket barsel til mænd gik højest på #Farsbarsel, med de afledte debatter i folketinget, var der rigtig mange der gav deres besyv med positive såvel som negative. Fælles for modstandernes argumenter var desværre, at de udelukkende argumentere imod fordi de synes det er et indgreb i den individuelle frihed, men INGEN argumenterer IMOD at det faktisk ikke er gavnligt for ligestilling, familien og arbejdsmarkedet at mænd også tager barsel. Og slet ingen af modstanderne havde noget der ligner henvisning til undersøgelser eller anden form for empiri, der kunne vise det ikke var gavnligt. Det synes jeg er lidt ærgerligt for i #farsbarsel var der fundet ret mange undersøgelser som påviste den positive effekt.

Det er desværre ret symptomatisk for køns og ligestillingsdebatten at det mest bygger på nedarvede holdninger frem for undersøgelser af faktiske forhold. Det kan som udgangspunkt være fint, at diskutterer på baggrund af holdninger, men det er vitaminfyldt og fremadrettet at diskutere, hvis modparten har argumenter, der byggede på andet end egne oplevelse og tro.

Generelt kan jeg håbe at mange flere vil finde ind i en debatkultur, hvor meninger brydes med baggrund i fakta og holdninger om hvilket samfund vi gerne vil udvikle, specielt til noget så essentielt som køn og vores børn. Altså noget af det som er helt grundlæggende menneskes liv og for demokratiet, den demokratiske samtale.

Alt det kom jeg til at tænke over da jeg vågnede op på denne Kvindernes Internationale Kampdag og i Information kunne læse

I ligestillingsdebatten er fakta ikke bare fakta
Information har foreholdt fire ligestillingsdebattører en række nøgletal om blandt andet kvinders løn, indflydelse og barsel i Danmark. Det blev de ikke mere enige af…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Drømmen om at strande på en øde ø med svigermor

I Farsunivers synes alle ungerne, at de har nogle helt fantastisk bedsteforældre. Således ville jublen ingen ende tage, da Mormor og Morfar sidste jul forærede dem en rejse til Thailand. Og ikke nok med det, bedsteforældrene inviterede alle deres børn og børnebørn med, så Far og hans ægteviv er også inviteret med.

Derfor kan Far nu se frem til nogle uger på en øde ø sammen med svigermor.

Livet er fantastisk.

Men den oplevelse vil de trofaste følgere af Farsunivers helt sikkert komme til at høre meget mere om…..meget meget mere, for der er jo intet så interesant, som andres ferieminder.

Phi Phi Island

Phi Phi Island som på afstand ligner paradis. Far håber ikke der er forbuden frugt eller slanger i det

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ægteskabelige forventningsafstemninger til nytår

“Vitus vil du med ind og fange Pokemons på Christiansborg, for Far skal lave mad hele dagen” spurgte den kvindelige del af farsunivers der har sin daglige gang i magtens korridorer, den 5årige over morgenbordet. Det overraskede den gastronomiske far, altså ikke at der er pokemons på Christianborg, for det ses af den daglige nyhedsstrøm, men at han skulle lave mad hele dagen. De havde jo aftalt en hurtig middag, inden ungerne skulle ud………….så der skulle nok en forventningsafstemning til. Spørgsmålet for den moderne ægtemand er så, skal han korrigere konens forventninger eller reviderer egne planer. Gæt eller læs dagens Farsunivers. 

maxresdefault

I #Farsunivers skal Mor og Far fejre nytårsaften…..helt alene….med den 5årige. Egentlige skulle alle fem i det lille valbyhjem havde spist sammen, da den pylrede jyske Mor ikke bryder sig om at de store teenagere føjter (Jysk for at cruise) rundt på må og få i det københavneske natteliv. Derfor var den oprindelig aftale, at Far lavede hurtig mad til alle og der derefter var en mulighed for at deltage i kontrolleret selskabelighed hos venner. Det betød at der ikke skulle laves den helt store kulinariske udfoldelse i Fars køkken,  men et par hurtige retter, så der var tid til at deltage festivas.  Men de beregnende teenagere fik i processen overbevist deres mor om at private fester i speltsegmentet var trygge rammer, så med sund mad i udsigt og kontrolleret alkoholindkøb, fik de lov at drage ud i den københavnske kreative klasses, for det ved den jyske mor jo er helt trygt.

ingerKonsekvensen for Fars planlægning var så umiddelbart, at der kunne skrues endnu mere ned for de kullinariske forventninger, da den 5årige var ret kræsen og da konen af jysk oprindelse, kunne han nok nå i mål med brun sovs og friturestegte skaldyr. Altså indtil fruen bekendtgjorde sine indirekte forventninger over morgenbordet, da hun inviterede den 5årige ind til den parlamentariske forsamling af Pokamons.

Så Far gik stille ud i køkkenet, åbnede køleskabet, og overvejede hvordan skaldyrene og det lille lam kunne blive til en rigtig besværlig middag, som han kunne bruge hele dagen på at fabrikere.

Mens han satte lidt vin på køl, ihukom han læresætningen fra barndommen i mormors  landkøkken, om at ikke at springe over hvor gærdet er lavest, Så mens han planlagde, fabrikerede lige et hurtigt menukort, så fruen kunne se hvad den første del af aftenen bød på. Så mon ikke farsunivers endnu engang har fået forventingsafstemt årsskiftet – og Far siger ikke et ord om #metoo og det at leve op til uudtalte magtstrukturer i det matrikalske samliv.

menu nytår

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar