Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 23.dec. Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer.
I #Farsunivers tager vi det med smitterisiko og Corona meget seriøst, derfor har vi siden november afpasset vores sociale omgangskreds, således at vi ikke er mere end 10 der indgår i den sociale omgangskreds eller sidder ved samme bord.
Det udfordrer naturligvis endnu mere op til jul, men vi er også enige om at vi stadig begrænser os til se 10 ud over de vi deler bord med til daglig.
Juleaften skal vi således kun have besøg af den udeboende søn, samt mormor og morfar AKA SVIGERMOR og SVIGERFAR. Det gentager vi juledagene, og her udvidet med svigersøn, svigerinde og svoger med unger. I julemåneden har vi derudover kun haft besøg af vores nabo og deres søn, som er legekammeraten til den mindste, og far har besøgt sin Mor på plejehjem.
På den vis er vi faktisk oppe på 10 i den sociale omgangskreds og da vi i #Farsunivers er udvidet #NuMedHund er der opstået et dilemma. For den omkringfarende hund bør vel i den grad tælle med og så er vi pludselig oppe på 11 i den sociale boble.
I #Farsunivers vil vi nødigt risikere et regeringsindgreb om aflivning og nedgravning ude ved badebassinet i haven til følge, så der må handles.
Så det ender nok med, at Far må træffe den tunge beslutning om hvem der skal ud af boblen og det er jo et sandt dilemma – hund eller svigermor, og ved julebordet må far klart erkende at han foretrækker svigermor.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 22. dec.
I løbet af december, hvor Far har fortalt om udfordringerne ved at være blevet hundeejer er der en del som har antydet, at der helt grundlæggende ikke kan være så forskelligt syn på hvordan man opdrager en hund mand og kvinde i mellem.
Det har Far selvfølgelig overvejet, men er nået frem til at det nok ikke kun skyldes køn, men noget genetisk. Det kan måske bedst illustreres ved et familiært eksempel.
Mor har i sit tidligere liv, fra før hun indtrådte i #Farsunivers haft hund. Den erhvervede hun sig i sine tidlige ungdom og har således foretaget en dannelsesrejse med den lille cocker spaniel og det har sat sig spor i hele hendes etnisk jyske familie.
Den hund ville have haft fødselsdag i dag den 22. december, hvis ikke den var død for lille menneskealder siden. At man kan finde på at fejre en hunds fødselsdag kan måske forklares ud fra en feminin logik, altså mens den lever, men at man gør det efter den er død kan være vanskeligt at forstå for rationelt tænkende voksne mænd.
Men ikke i Mors familie. Hunden er nemlig kremeret, men er aldrig kommet i jorden og da Far ikke er til at have døde brændte dyr i krukker på reolerne i stuen, er den blevet i det jyske, hvor det vist er almindeligt at have døde dyr i stuen.
Således er Mors afdøde og kremerede hund stillet op på en reol, i stuen hos hendes dyreglade mor aka Fars SVIGERMOR. Da Mor altså er af den overbevisning at man fejrer dyrs fødselsdag og har gjort det hele hundes levetid, ved at binde et rødt silkebånd rundt om halsen på Andrea som hunden blev kaldt mindes hun stadig. Nu falder æblet jo sjældent langt fra stammen, så hendes mor aka Fars SVIGERMOR fortsætter denne skik over i det jyske.
Det skete således i de dage omkring 22. december at SVIGERMOR bandt en rød sløjfe rundt om hundeurnen der på reolen i stuen.
Som vanligt sendte hun sin datter et foto af det festlige syn af den afdøde og brændte hund med den røde sløjfe, for at de sammen kunne fejre. I år ville skæbnes ironi (og SVIGERMOR vil sikkert påstå at det var Fars overnaturlige sjællandske kræfter) at urnen væltede og den afdøde brændte hund dryssede ud over reolen.
Den noget mere prosaiske svigerfar løste dog hurtigt det problem og støvsugede den afdøde hund op.
Men dette er blot et illustrativt eksempel på, hvad det er Far er oppe i mod, og et svar til de mange der har antydet at Far måske et lidt nærtagende i forhold til hvor stort et problem en lille hund nu kan være i det levede liv.
Den rationelle del af Mors jyske familie svigerfar, som her er ved at støvsuge den afdøde og brændte hun op, efter urnen var væltet, efter at SVIGERMOR havde bundet fødselsdagsbånd om den.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 21. dec
Far laver tit mad til familien og derfor falder det ham også helt naturligt at gøre det til den lille ny i #Farsunivers #NuMedHund.
Det serverer han som regel i en dertil indrettet skål, kaldet hundeskål. Sådan synes Fars det bør være, byggende på nedarvede erfaringer gennem mange generationer, hvor hunde var i stand til helt selv at spise tilstrækkeligt til at overleve og det kunne nok fortsætte i generationer fremover, hvis ikke det var for de lærte kvinder..
Sådan er det nemlig ikke mere, en hund kræver meget mere stimuli end blot at spise af en skål siger Mor….og ikke mindst hendes hundecoach, som også er leveringsdygtig i diverse spise-devices, som er helt nødvendig for at en så intelligent hund, som den der har invaderet fars hjem til at indtage føde.
Mor har købt hele argumentationen, for hvem kan stå for, at ens egen hund er noget helt specielt og oven i købet klog. Mor har så også købt hele det sortiment af hunde-lege-spise-redskaber som er mulige, at erhverve for penge.
Far vil ikke spørge til prisen og har heller ikke kommenteret, at man ellers ikke leger med maden. Han har blot konstateret at det dog giver momentane frihedsperioder for resten af familien, da det kan tage uendelig lang tid for Mor og hund at indtage tilstrækkelig med kalorier for at kunne opretholde et energiniveau, til at være en gøende vagthund det meste af de mørke timer i døgnet.
Men det er en ganske anden historie….
Et udvalg af madindtagsdevicesHer et udvalg af alenehjemmespisedevices som fyldes med leverpostej (af den dyre fra Stryns) som så lægges i fryseren og udleveres til hunden, hvis den mod forventning skal være alene hjemme, som jo er ganske unaturligt for et flokdyr siger Mor…og hundecoach
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 20. dec.
Nogle julekort har større affektionsværdi end andre. I år har Far sat særlig pris på et helt særligt fysiske julekort han har fået. Ikke kun fordi det er det eneste fysiske kort han har fået på privatadressen i år, men i særdeleshed fordi Far i egen selvforståelse er demokratifundamentalist, og derfor ikke kan forestille sig noget større end at få kort fra folkestyret.
Far ved ikke om han skal tolke hundens handling som begejstring eller foragt, men Far er ikke kun skuffet, men også sur på hunden som han ellers havde stegt lever til fra morgenstunden og så vælger køteren alligevel at skambide hana affektion.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 19. dec.
At være en del af en trend er noget Far altid har frygtet. Det at gøre noget bare fordi det er populært eller politisk korrekt, kan skabe en flokmentalitet som kan føre lige lugt ind i et populistisk dikatur.
Derfor følete far sig i dag dobbelt fanget, da han i avisen læste.
Faktum At alle nu har fået en hund Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 18. dec.
Ingen tvivl om at Mors ønske om en hund var højere end Fars på størelse af dimensioner mellem Mount Everest kontra Himmelbjerget. Men i #Farsunivers #NuMedHund har der også vist sig endnu højere forskelle, som f.eks. tiltroen til at hunde have en bevidsthed.
Far mener nemlig som andre rationelle mennesker ikke at dyr har en bevidsthed og derfor heller ikke følelsesmæssigt kan forholde sig til hverken mennesker gud eller politik. Far spiser faktisk også dyr (han har dog aldrig smagt hund Red.) hvilket han naturligvis ikke ville gøre, hvis han var af den overbevisning at dyr havde en bevidsthed om de blev opdrættet til at blive spist. (Far forsøger ellers at være ret diskret om sin hang til køb og holdning til dyrs bevidsthed, for ikke at lægge sig ud med alt for mange veganere Red)
Far er på det nærmeste agnostiker og tror hverken på Gud, spøgelser eller helbredende håndspålæggelser og derfor tror han heller ikke på dyr har en bevidsthed ud over instinkt. Men han er begyndt at tvivle også på det.
Da Mor til gengæld er et troende og borgerligt individ der åbenmundet tror man kan tale med en hund, holder hun naturligvis en avis der holdningsmæssigt adskiller sig fra den Far. Det havde indtil #FarsUnivers blev #NuMedHund ikke været et problem, for de kunne jo bare læse hver sin avis.
Men efter den lille hund kom ind i Farsunivers og jo primært var under Mors opdragende vinge, har den lille køter åbenbart tilegnet sig en politisk og religiøst holdning, som adskiller sig fra Fars, nøjagtig som det også har været tilfælde med de fleste af børnene i Farsunivers. Det påvirker forældrenes avislæserri.
Som det tidligere er beskrevet i #FarsUnivers #NuMedHund er der en vis konkurrence mellem Far og hund om at stå tidligst op og det er løbende blevet intensiveret.
Hunden havde nemlig fået smag for at spise papiravis og den valgte hver morgen med bevidst og usvigelig sikkerhed Fars avis, mens den aldrig havde sat tænderne i Mors Kristelig Dagblad som ellers kom ind ad brevsprækken samtidig.
Således er Far kommet i tvivl om dyr virkelig har en bevidsthed og om det er lykkedes mor også at proppe en politisk og religiøs overtro ind i hunden.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 17. dec.
Når man får sådan en lille ny hund ind i ens hjem, er det utrolig vigtigt at hele familien er enige om hvilke regler der skal gælde, for ellers kan de give anledning til store konflikter. Så langt var Far, Mor og børn enige forud for at #FarsUnivers blev #NuMedHund
Derfor forslog det maskuline overhoved, at den ikke skulle sove i samme værelse som de humane medlemmer af familien. Men det kunne der ikke helt opnås enighed om, for det kunne jo være mindstemand kunne falde i søvn med en hund i sin seng, hvilket kunne føre til mere fred i forældres soveværelse. Det var jo et incitament en Far kunne forstå, så det blev der opnået en vis koncensus om, når bare hunden ikke invaderede Fars seng.
“Men kan vi så ikke godt være enige om den ikke skal op i møblerne i resten af huset, vel?” “jooøh” var det tøvende svar fra mor med et blik på familiens sarte grå sofa og så var den jo lige som på plads.
Men som så ofte før, viste der sig en slange i paradis!!!
SVIGERMOR
Hvordan kan den jyske svigermor så være skyld i at hunden i det lille Valbyhjem, pludselig begynder at hoppe op i sofaen, spørger mange sikkert sig selv og overvejer om der mon skulle ligge en vis fordomsfuldhed i det.
Det har en helt naturlig forklaring. Far havde i mange år argumenteret i mod at familien skulle have en hund, med blandt andet argumentet, at med sådan en i huset, ville det stort set ikke længere være muligt, at tage på ferie. Det var blevet mødt af modargumenter fra knægten, at mormor da bare kunne passe den, hun elsker jo hunde.
Så da Far var blevet overtalt til hundeindkøb og efterårsferien oprandt, måtte det stå sin prøve, så hunden ind i bilen og op i luksus-autostolen og afsted til Jylland.
Her tog den hundegale mormor glad i mod hunden og den lille valbyfamilie kunne fortsætte til deres feriedomisil, hvor hunde ikke var velkomne.
Familien var kun lige ankommet til det vestjyske sommerhus, da en SMS tikkede ind fra SVIGERMOR med denne tekst “Mormor og en lille træt hund, slapper af efter en tur ved fjorden” efterfulgt af dette foto af svigermors sofa og…..
Så nu er Fars sofa ved at skifte farve fra “sart lys grå” til “dust mørk grå”
Far skal vist have sendt en passende tak til Mormor for pasningen
Den stadig større mængde hjemmearbejde, skaber udfordringer, specielt for en hundefamilier, i dag spiste vores køter internetforbindelsen
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 16. dec.
Der er sikkert en udfordring for de fleste med stadig mere hjemmearbejde. I #farsunivers har vi heldigvis rimelig meget plads og oven i købet et tomt værelse efter den ældste er fløjet fra reden.
Det værelse havde Mor næsten fået indrettet til den lille ny hund, og så var det jo en fantastisk foræring, at vi endnu engang er tvunget til at arbejde meget mere hjemmefra samt at Mor fik ondt i nakken af bærbare arbejdssituationer.
I farsunivers er vi nemlig lige nu tre voksne, der arbejder hjemmefra og så var der en åbenlys grund til at gå i gang med at indrette mors planlagte hundeværelse til kontor, særligt, hvis ikke det skulle blive hende der endte i sengen med arbejds PC’en.
Far vurderede at det skulle gå stærkt med at rede værelses fra en skæbne som hundeinternat, så Far greb den første chance, hvor han følte sig alene hjemme (med hunden skulle vise sig) mens Mor og Datter var begravet i onlinemøder og onlineundervisning andets steds, til at få indrettet det ekstra værelse til kontor.
Så der blev sat hæve-sænkebord op, installeret ekstra strøm og sat lidt IT udstyr op. Det gik det rimelig smooth, da hunden havde holdt sig rimelig i ro og bare lå og gnavede i sit ben, mens Far kravlede rundt på gulvet og snart var den stolte husejer klar til at sætte strøm til kontoret.
Da sagde det BANG efterfulgt at hyl fra kælder og kvist med edder og forbandelser over, at der hverken var strøm eller internet og hvordan skulle man kunne lave noget uden. Far råbte beroligende tilbage til de to furier, at der kun gik et øjeblik, så havde han skiftet sikringer og strømmen ville vende tilbage, mens han knurrede nogle mindre pæne ting til den lille hund.
Det var nemlig ikke sit kødben den havde ligget og gnavet i, men ledningen som Far ved ved at installerer og da han så satte strøm til, var den kortsluttet. Lige et øjeblik var han ved at ærgre sig over, at han ikke var startet omvendt, og havde sat strøm til inden hunden var begyndt at gnave…..
Men det er en ganske anden historie
Hvad hundetænder kan gøreHvem mig?Far er til gengæld helt sikker på at under normale omstændigheder ville denne samling af en synlig ledning ikke leve op til Fruens æstetiske standard, men ved på den anden side også at hun vil acceptere det, og oven i købet med et lille fnis, når han fortæller at årsagen er at finde i de nye tænder hos den lille hvalp.
“Jeg kører lige ned til Køge og besøger Krummes søster” sagde Mor en eftermiddag “øhhhh hundens søster????” spurgte Far forundret…..
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 15. dec.
#Farsunivers er #NuMedHund og læsere af denne blog, vil vide at der er forskellige opfattelser af hvilken konsekvens det skal have for ens liv.
Det maskuline familieoverhoved har affundet sig med, at der nu blev arrangeret hundelegeaftaler og at der derfor kom venindehunde rendende i tide og utide. Men alt har jo sin pris og Far havde så i den forbindelse, fundet én fordel ved Corona, nemlig at legeaftalerne havde begrænset sig til haven, så han ikke skal have hundebesørgende rendende inde i sit hus eller på bord og i seng.
Alligevel blev Far lidt overrasket da Mor i weekenden sagde “Jeg kører lige ned til Køge og besøger Krummes (Hunden i Farsunivers) søster” faktisk så overrasket, at han ikke lige fik svaret med det samme.
Hvis han gravede dybt ned i erindringen, havde han muligvis godt hørt noget om at de (kvinder) der havde købt hvalpe fra gadekrydset i Middelfart, hvor familiehunden stammede fra, havde lavet en facebookgruppe. En facebookgruppen hvor de kunne dele alt det som er nødvendigt for hunde-søskende og som i fars bevidsthed var lige omkring ingenting, men når det kom til Corona-kulrede midaldrende kvinder nok kunne nærme sig freudianske terapibehov.
Far havde dog ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle medførere at HAN skulle på familiebesøg i weekenden og da slet ikke hos en hund.
Mens han stod og talte på fingre, om hvor mange hvalpe der egentlig havde været i kuldet og hvor mange weekender, der kunne gå med at hunden og Mor skulle besøge hundesøskende, samtidig med han overvejede hvor aktive hvalpene egentlige var på Facebook, nåede Mor at spørge “Skal du med?”
Den uforberedte Far overvejede lige om han skulle svare “Som om – og hvad bliver så det næste at vi skal til fætter/kusinefest for hundene og deres bastardafkom” men vidste med sig selv, at fruen ville sige noget med, at bare fordi Far var enebarn, så skulle han han altså respektere andres behov og vidste ligesom med sig selv, at den diskussion måske ikke skabte en bedre verden, så han svarede i stedet “Jeg havde egentlig planlagt at lave den der rampe, som du gerne vil have jeg laver ned ad trappen ud til haven, så den lille hund selv kan gå ned” og den kunne Mor jo ligesom ikke stikke, og Far måtte jo så i gang med at tømmerére, mens han kunne gå og tænke over hvem der egentlig havde trukket det længste strå….
“Du skal lige huske, at vi har lavet en legeaftale med Molly, bare så du ikke lader lågen stå åben” sagde Mor en eftermiddag “øhhhh hvem Molly” spurgte den aldrende Far som havde svært ved navne og det kunne vel for fanden ikke have noget med en hund at gøre
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 14. dec.
Da sommeren gik på held stod Mor i haven, da den trætte og svendende Far kom cyklende hjem fra arbejde. Hun mødte ham med et smil og sin allermest indsmigrende lyse stemme, som hun ellers primært brugte overfor babyer (og på det seneste dyr), mens hun sagde “Du skal lige huske, at vi har lavet en legeaftale med Molly, bare så du ikke lader lågen stå åben”
Far erindrede ikke at han kendte nogen der hed Molly, men på den anden side var det jo ikke første gang, at han havde glemt navnet på en af ungernes veninder.
Men tænkte alligevel, at det var lidt mærkeligt at han skulle lukke lågen, så ungerne ikke løb ud, da de hjemmeboende var henholdsvis 8 og 18 år. Så han dristede sig alligevel til at spørge “Hvem er Molly?”
“Nå ja det har jeg nok glemt at fortælle dig, men det er Krumme (hunden i #FarsUnivers #NuMedHund red.) som har en aftale med en hunhund om at de skal lege i vores have i eftermiddag, han skal jo socialiseres”
Far trak vejret dybt ind, og tænkte at der var sgu nok klimakteriedamerne med efternølerhundene, hvor det moderne-curling-mødre-instinkt havde taget overhånd og forældrederteminismen var projekteret over på hundene, mens livet passerede revy og han tænkte på sin egen barndom, hvor hans forældre aldrig havde arrangeret legeaftaler for ham og en hund var et dyr. Den gang hvor ens forældre ikke altid vidste hvor man var om eftermiddagen eller hvor man kunne være til et voksenarrangerment, uden andet at lave end at kede sig.
Noget som et moderne barn aldrig oplever, fordi hvis ikke de er beskæftiget i den institutionaliserede verden er de i hænderne på MOR, som har planlagt resten af deres liv, i en stadig mere matriarkalsk verden – i hvert fald når det kommer til børn og som Sara Alfort rammende har beskrevet i sin lille bog “Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid’
Den tendens havde nu åbenbart også ramt hunde og deres ejerinder. Far havde faktisk godt set, at der var facebookgrupper for “Hunde legeaftaler” men troede ærligt talt det var forbeholdt Nordsjællandske ghettoer og ikke et almindeligt villakvarter syd for København
Alt det tænkte Far over, mens han lidt stakåndet efter cykelturen forsagt og langsomt sagde “Hunde-Lege-Aftale???” og trak vejret ind for at siger noget mere, men blev i det samme afbrudt af fruen, som kiggede bestemt på ham og i et lidt dybere toneleje sagde “Han har det bedst med tæver, der er lidt større end ham selv og som kan sætte ham på plads, så derfor…”
Far rettede sig lidt op på tå, for ligesom at være i øjenhøjde med sin kone, men stak så alligevel halen mellem benene og luntede langsomt ind i huset, mens han tænkte over hvem HAN var….
Men det er en ganske anden historie. ….
HUNDE-LEGE-AFTALE med Molly arrangeret af Mor en en flok af kvarterets kvinder
