De fremmede skikke påvirker til stadighed vores jul. I #Farsunivers er fruen af etnisk jysk herkomst og derfor er der sneget sig sønderjysk julepynt ind i universet ude på Valby Bakke…..
Nu er København vel efterhånden den største etnisk jyske by i Danmark, så måske der er andre, i omegnen af Farsunivers, der også bliver påvirke af julelir som Herrnhut-stjernen. Gør du?
De etniske skikke sniger sig ind over alt, hvad bliver det næste? En julemand i Yankee imperalistisk Coca-Cola style?? Eller varm vin med kanel og rosiner??? Eller et grandtræ i stuen?
Genvordighederne har i tinders løb været store i #Farsunivers, det kan du læse meget mere om her (men pas på ironi kan forekomme) http://farsunivers.dk/?s=Jul
Den grønne omstilling må ikke betyde, at vi skal lave vores liv om eller det bliver i hvert fald ofte konklusionen, både i farsunivers og på verdensscenen, når vi skal træffe klimarigtige valg. Derfor køber vi klimakompensation, når vi skal flyve, og regner ikke vores forbrug af udenlandske varer med i klimaloven. I anledning af COP27 får du her tre skrivebordsøvelser, som du kan overføre til dit privatliv for at blive en bedre forælder og et mere helt menneske, uden at det hele bliver for surt. Det har Dagbladet Information fundet nogle fantastiske og aktuelle eksempler på. I #Farsunivers er det i hvert fald løbende diskussion om ikke vi lige kan….spise oksekød, tage lange bade, hæve temperaturen, flyve på ferie, tage bilen i stedet for cyklen, købe ting og sager fra Wish….(fortsæt selv listen)….og så kompensere senere.
Ongoing diskussion, hvor selv de yngste børn bruger argumenter om langsigtede virkninger, som man ellers kun møder hos forældre der vil overbevise børn om at julemanden skam findes eller hos klimaministre som bruger en Hockeystav til at skyde sine løfter i fremtids fjerne mål.
Og den form for argumentation kan jo forfines i alle aspekter af livet
Thomas vil være en god far senest i 2030 Thomas blev far for lidt mindre end et år siden og har været overrasket over, hvor mange timer han bruger på at skifte bleer og tørre mos op. Det er ikke nemt at få rollen som nybagt far til at passe med arbejdet som kontorchef i en større styrelse. Derfor har han lavet en strategi: De kommende syv år vil han arbejde igennem, men derefter vil han bruge mere og mere tid hjemme i løbet af 2029 og 2030 med henblik på at nå målet om at være en god far senest med udgangen af 2030. På et stykke papir har han tegnet en kurve, som ligner en hockeystav, og som viser, hvor god en far han skal være i hvert enkelt år frem mod 2030. Den er heldigvis flad i starten, så der kan han blive på kontoret indtil ved 19-tiden, men til sidst stiger den drastisk. Det er også OK, for det giver en god følelse at vide, at han i 2030 vil nå målet, og faktisk har han allerede nu bestilt billetter til zoologisk have i 2029.
Christine har været utro. Men kompenserer med et troskabsbevis Til en fest i den løbeklub, hvor Christine har været medlem de seneste fem år, har hun mødt en fyr, som er ti år yngre end hende. De havde sex første gang nede i klubhuset, og det var egentlig ikke meningen, at hun ville gøre det igen, for hun har en mand og to børn, som hun er meget glad for. Men så fortalte hendes veninde om noget, hun ikke havde hørt om før: troskabskompensation! Det er meget udbredt på klimaområdet, hvor man for eksempel kan flyve hele verden rundt uden dårlig samvittighed, hvis bare man kompenserer ved at købe et stykke skov et sted i verden. Den metode er lige til at overføre på privatlivet. Derfor har Christines veninde skrevet under på, at hun ikke vil bolle uden om i perioden frem mod 2030, og på den måde har Christine frit lejde i hele aftaleperioden. Den samlede utroskabsmængde bliver på den måde holdt nede, hvilket er vigtigt for Christine, fordi hun egentlig er imod utroskab og elsker sin mand og sine børn.
Far har lært at sylte frugt af sin mormor. Det var mest pund til pundsyltning (halv sukker og halv frugt, til jer der tror pund er en britisk valuta)
Når syltningen var overstået skulle den rituelt afsluttes med at skrive etiketter med dato, årstal og syltetøjets navn. Så blev det sat i sylteskabet på loftet på den store gamle gård. Så var HUN færdig.
Men hun havde jo heller ikke et kamera eller mobiltelefon og var heller ikke på sociale platforme, så hun kunne ikke lave den rituelle deling af foto på alle platforme med bemærkning om “se hvad jeg har lavet” (hvis man altså kan se fabrikationen på selfiet for bare ansigt)
Nå men jeg har altså lavet KIMCHI og selvom jeg også lærte at sylte argurker af de gamle bønder som havde forstand på agurksalat, så var Kimchi ikke på programmet for den enste af de asiatiske smage, som var nået derud hvor kragerne var vendt og jeg voksede op var tee (udtalt med dobbelt vokal og stød, så ordet var længere end kaf, som vi drak når vi ikke var syge)
MEN det, at jeg deler fotoet betyder at jeg har fokus på produktet og nogle af jer vil huske det når I kommer og spiser hos os og måske spørger, skal vi ikke have Kimchi til? (Eller husk lige at spørge for ellers går det i glmslens forrådnelse)
Derfor ender det forhåbentlig ikke med jeg har et helt rum med syntede produkter fra haven, sådan som vi opdagede min mormor havde, da hun skulle herfra og vi skulle rydde gården. Hun havde hvert år syltet alt hvad der var at høste i haven, men vi var vist ikke helt så opmærksomme på det, for hun delte det jo kun glasvis og lejlighedsvis når vi sad rundt om bordet IRL.
I #Farsunivers deler vi glad og gerne, men sætter mest pris på når vi også kan smage sammen. Dog går der nogle uger før Kimchi er fermentert helt færdig.
(Og så får i lige et potpourri af noget af det der er fermenteret fra #urbangarden i #farskøkken tallerkensmækkerkapers, hyldebærkapers, grønne blommer til nordiske oliven, grønne tomater, grønne brombær og sikkert mere, men insta har en grænse på ti foto og så er der jo nok ikke mere)
“Jeg kører ikke to timer for at se på døde grise” svarede fruen bestemt, da den kunstsultne far forslog en smut til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland nu hvor ungerne var fløjet momentant fra reden, men stemningen ændrede sig markant da han forsatte “jeg havde ellers tænkt en overnatning på den nærliggende Fuglsang Herregård….og her må man have HUND med” hvilket fik fruen til at lyse op i et smil og sige “nej hvor dejlig, det vil jeg gerne”
Fuglsang Kunstmuseum med Allan Otte landskabsmaleri og en tilfældig fornuftig påklædt gæst
Så var der lagt i ovnen til en tur til sydhavsøerne, med far ved roret og uden de store forventningsafstemninger til aktivitet, fouragering og påklædning. Men da ægteviven som de fleste andre københavnerfruer fra den urbane kreative klasse, som regl var iklædt vatteret Jumpsuit med tilhørende vandrestøvler så snart de er mere end 10 meter fra bopælen og ofte med hund, fandt det maskuline familieoverhoved det ikke nødvendigt med direktiver om påklædning.
Men det skulle han måske have gjort, for københavnerfruen havde klædt sig pænt på, når nu de skulle på landet.
Men trods mudrede sko, fik #farsunivers uden børn en fantastisk kunstoplevelse og var klar til en lækker middag, på Fuglsang Herregård, mens den lille hund fik lov at hygge sig alene på værelset i annekset.
Så mens Mor og Far nød middagen i de herskabelige omgivelser, så den lille hund også sin chance for at sætte gang i forbruget efter Coronakrisen, så den havde sørget for at vi fra #farsuniversNuMedHund også skulle erstatte en designer fodskammel. Det klarede den ganske godt, for det forøgede regningen med nogle hundrede procent og hvem vil ikke gerne støtte godt svensk Laminodesign, det danske handelsliv og sikkert også københavnske butikker der sælger rene hvide sko.
Således opløftet af, at have bidraget til at der igen kommer gang i hjulene i det danske samfund, drog familien hjemover med et enkelt pitstop på Dodekalitten som kunne modstå selv de skarpeste hvalpetænder.
Men tjek lige selv ham der Allan Otte og hans moderne tolkning af landskabsmaleriet ud, det er så tankevækkende. Allan Otte vil ikke skønmaleriet. Han, som selv er opvokset på en gård, vil vise os naturen, som vi virkeligt omgås den og virkeligt anvender den, og han gør det med sit altid køligt, registrerende blik. Det er dybt foruroligende og påfaldende smukt og grimt på samme tid.
Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 23.dec. Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer.
I #Farsunivers tager vi det med smitterisiko og Corona meget seriøst, derfor har vi siden november afpasset vores sociale omgangskreds, således at vi ikke er mere end 10 der indgår i den sociale omgangskreds eller sidder ved samme bord.
Det udfordrer naturligvis endnu mere op til jul, men vi er også enige om at vi stadig begrænser os til se 10 ud over de vi deler bord med til daglig.
Juleaften skal vi således kun have besøg af den udeboende søn, samt mormor og morfar AKA SVIGERMOR og SVIGERFAR. Det gentager vi juledagene, og her udvidet med svigersøn, svigerinde og svoger med unger. I julemåneden har vi derudover kun haft besøg af vores nabo og deres søn, som er legekammeraten til den mindste, og far har besøgt sin Mor på plejehjem.
På den vis er vi faktisk oppe på 10 i den sociale omgangskreds og da vi i #Farsunivers er udvidet #NuMedHund er der opstået et dilemma. For den omkringfarende hund bør vel i den grad tælle med og så er vi pludselig oppe på 11 i den sociale boble.
I #Farsunivers vil vi nødigt risikere et regeringsindgreb om aflivning og nedgravning ude ved badebassinet i haven til følge, så der må handles.
Så det ender nok med, at Far må træffe den tunge beslutning om hvem der skal ud af boblen og det er jo et sandt dilemma – hund eller svigermor, og ved julebordet må far klart erkende at han foretrækker svigermor.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 22. dec.
I løbet af december, hvor Far har fortalt om udfordringerne ved at være blevet hundeejer er der en del som har antydet, at der helt grundlæggende ikke kan være så forskelligt syn på hvordan man opdrager en hund mand og kvinde i mellem.
Det har Far selvfølgelig overvejet, men er nået frem til at det nok ikke kun skyldes køn, men noget genetisk. Det kan måske bedst illustreres ved et familiært eksempel.
Mor har i sit tidligere liv, fra før hun indtrådte i #Farsunivers haft hund. Den erhvervede hun sig i sine tidlige ungdom og har således foretaget en dannelsesrejse med den lille cocker spaniel og det har sat sig spor i hele hendes etnisk jyske familie.
Den hund ville have haft fødselsdag i dag den 22. december, hvis ikke den var død for lille menneskealder siden. At man kan finde på at fejre en hunds fødselsdag kan måske forklares ud fra en feminin logik, altså mens den lever, men at man gør det efter den er død kan være vanskeligt at forstå for rationelt tænkende voksne mænd.
Men ikke i Mors familie. Hunden er nemlig kremeret, men er aldrig kommet i jorden og da Far ikke er til at have døde brændte dyr i krukker på reolerne i stuen, er den blevet i det jyske, hvor det vist er almindeligt at have døde dyr i stuen.
Således er Mors afdøde og kremerede hund stillet op på en reol, i stuen hos hendes dyreglade mor aka Fars SVIGERMOR. Da Mor altså er af den overbevisning at man fejrer dyrs fødselsdag og har gjort det hele hundes levetid, ved at binde et rødt silkebånd rundt om halsen på Andrea som hunden blev kaldt mindes hun stadig. Nu falder æblet jo sjældent langt fra stammen, så hendes mor aka Fars SVIGERMOR fortsætter denne skik over i det jyske.
Det skete således i de dage omkring 22. december at SVIGERMOR bandt en rød sløjfe rundt om hundeurnen der på reolen i stuen.
Som vanligt sendte hun sin datter et foto af det festlige syn af den afdøde og brændte hund med den røde sløjfe, for at de sammen kunne fejre. I år ville skæbnes ironi (og SVIGERMOR vil sikkert påstå at det var Fars overnaturlige sjællandske kræfter) at urnen væltede og den afdøde brændte hund dryssede ud over reolen.
Den noget mere prosaiske svigerfar løste dog hurtigt det problem og støvsugede den afdøde hund op.
Men dette er blot et illustrativt eksempel på, hvad det er Far er oppe i mod, og et svar til de mange der har antydet at Far måske et lidt nærtagende i forhold til hvor stort et problem en lille hund nu kan være i det levede liv.
Den rationelle del af Mors jyske familie svigerfar, som her er ved at støvsuge den afdøde og brændte hun op, efter urnen var væltet, efter at SVIGERMOR havde bundet fødselsdagsbånd om den.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 21. dec
Far laver tit mad til familien og derfor falder det ham også helt naturligt at gøre det til den lille ny i #Farsunivers #NuMedHund.
Det serverer han som regel i en dertil indrettet skål, kaldet hundeskål. Sådan synes Fars det bør være, byggende på nedarvede erfaringer gennem mange generationer, hvor hunde var i stand til helt selv at spise tilstrækkeligt til at overleve og det kunne nok fortsætte i generationer fremover, hvis ikke det var for de lærte kvinder..
Sådan er det nemlig ikke mere, en hund kræver meget mere stimuli end blot at spise af en skål siger Mor….og ikke mindst hendes hundecoach, som også er leveringsdygtig i diverse spise-devices, som er helt nødvendig for at en så intelligent hund, som den der har invaderet fars hjem til at indtage føde.
Mor har købt hele argumentationen, for hvem kan stå for, at ens egen hund er noget helt specielt og oven i købet klog. Mor har så også købt hele det sortiment af hunde-lege-spise-redskaber som er mulige, at erhverve for penge.
Far vil ikke spørge til prisen og har heller ikke kommenteret, at man ellers ikke leger med maden. Han har blot konstateret at det dog giver momentane frihedsperioder for resten af familien, da det kan tage uendelig lang tid for Mor og hund at indtage tilstrækkelig med kalorier for at kunne opretholde et energiniveau, til at være en gøende vagthund det meste af de mørke timer i døgnet.
Men det er en ganske anden historie….
Et udvalg af madindtagsdevicesHer et udvalg af alenehjemmespisedevices som fyldes med leverpostej (af den dyre fra Stryns) som så lægges i fryseren og udleveres til hunden, hvis den mod forventning skal være alene hjemme, som jo er ganske unaturligt for et flokdyr siger Mor…og hundecoach
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 20. dec.
Nogle julekort har større affektionsværdi end andre. I år har Far sat særlig pris på et helt særligt fysiske julekort han har fået. Ikke kun fordi det er det eneste fysiske kort han har fået på privatadressen i år, men i særdeleshed fordi Far i egen selvforståelse er demokratifundamentalist, og derfor ikke kan forestille sig noget større end at få kort fra folkestyret.
Far ved ikke om han skal tolke hundens handling som begejstring eller foragt, men Far er ikke kun skuffet, men også sur på hunden som han ellers havde stegt lever til fra morgenstunden og så vælger køteren alligevel at skambide hana affektion.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 19. dec.
At være en del af en trend er noget Far altid har frygtet. Det at gøre noget bare fordi det er populært eller politisk korrekt, kan skabe en flokmentalitet som kan føre lige lugt ind i et populistisk dikatur.
Derfor følete far sig i dag dobbelt fanget, da han i avisen læste.
Faktum At alle nu har fået en hund Forskere regnede med et babyboom, i stedet fik alle danskerne tre kilo overvægt, generaliseret angst, et sommerhus i Vandkantsdanmark og en allergivenlig hund. De siger, at der nu er to års ventetid på visse racer.
Et juleeventyr om en moden mand og genvordighederne med at blive hundeejer 18. dec.
Ingen tvivl om at Mors ønske om en hund var højere end Fars på størelse af dimensioner mellem Mount Everest kontra Himmelbjerget. Men i #Farsunivers #NuMedHund har der også vist sig endnu højere forskelle, som f.eks. tiltroen til at hunde have en bevidsthed.
Far mener nemlig som andre rationelle mennesker ikke at dyr har en bevidsthed og derfor heller ikke følelsesmæssigt kan forholde sig til hverken mennesker gud eller politik. Far spiser faktisk også dyr (han har dog aldrig smagt hund Red.) hvilket han naturligvis ikke ville gøre, hvis han var af den overbevisning at dyr havde en bevidsthed om de blev opdrættet til at blive spist. (Far forsøger ellers at være ret diskret om sin hang til køb og holdning til dyrs bevidsthed, for ikke at lægge sig ud med alt for mange veganere Red)
Far er på det nærmeste agnostiker og tror hverken på Gud, spøgelser eller helbredende håndspålæggelser og derfor tror han heller ikke på dyr har en bevidsthed ud over instinkt. Men han er begyndt at tvivle også på det.
Da Mor til gengæld er et troende og borgerligt individ der åbenmundet tror man kan tale med en hund, holder hun naturligvis en avis der holdningsmæssigt adskiller sig fra den Far. Det havde indtil #FarsUnivers blev #NuMedHund ikke været et problem, for de kunne jo bare læse hver sin avis.
Men efter den lille hund kom ind i Farsunivers og jo primært var under Mors opdragende vinge, har den lille køter åbenbart tilegnet sig en politisk og religiøst holdning, som adskiller sig fra Fars, nøjagtig som det også har været tilfælde med de fleste af børnene i Farsunivers. Det påvirker forældrenes avislæserri.
Som det tidligere er beskrevet i #FarsUnivers #NuMedHund er der en vis konkurrence mellem Far og hund om at stå tidligst op og det er løbende blevet intensiveret.
Hunden havde nemlig fået smag for at spise papiravis og den valgte hver morgen med bevidst og usvigelig sikkerhed Fars avis, mens den aldrig havde sat tænderne i Mors Kristelig Dagblad som ellers kom ind ad brevsprækken samtidig.
Således er Far kommet i tvivl om dyr virkelig har en bevidsthed og om det er lykkedes mor også at proppe en politisk og religiøs overtro ind i hunden.
