For at styrke den danske kultur blev familiens yngste i #Farsunivers udstyret med en majspibe da han rundede de 4 år. På den måde kan han blive fortrolig med dansk kultur og tobaksvaner og vokse op som en rigtig dansker.
Men også han er påvirkelig af strømningerne udefra
Så nu er der opstået en frygt for hvad det næste mon bliver, at han begynder at bruge snus som de mange svenskere i byen eller spise grønlangkål under den massive synderjyske indoktrinering han udsættes for af Fars svigerfamilie? I #Farsunivers synes vi i hvert fald det er svært at være rigtig dansk.
“Er det ikke også rigtigt, at man må sove længe når man har fri?’ Spurgte den 4årige denne jomfruelige lørdag morgen kl 6.19.
“Jo” mumlede Mor og Far fra deres skjul under dynerne.
Den 4årige fattede herefter Mors mobil fra natbordet, kravlede op i sengen mellem sine forældre og tastede den 6 cifrede kode og startede Subway Surfer.
Mor havde sin telefon på fuld lydstyrke og så var den dag jo lige som i gang. Men forældrene skal nok ha en snak med mindstemand om at tid er relativ.
Forleden kulminerede weekendlykken i Farsunivers med at Mor og Far skulle en tur på genbrusstationen. Med fyldt bil og trailer (Mor er af jysk oprindelse) drog de med Mor bag rattet afsted mod kanten af småt brandbart. Just da de glade forældre forlod matriklen og kørte ned ad den imposante allé, hvor de bor, observerede de en høj, lyshåret, nordisk udseende mand komme gående sammen med en lille blond dreng, der kunne ligne hans søn (Far kender ikke deres etniske oprindelse, man har konstateret, at når man i kvarterets facebookgruppe observerer noget mistænkeligt og straks deler det i facebookgruppen, skriver man altid, hvilken etnisk oprindelse personerne har, så det gør han naturligvis også 😉
Den lyse mand kom gående med sin blonde hund af mærker Golden Retriever, og netop som bilen passerede hund og mand forlod en kæmpe hundelort hundens bag. Mor sænkende farten, da hun kunne konstatere at den blonde danske mand blot gik videre med drengen ved sin side.
Hun rullede vinduet ned og spurgte med sin mest høflige og tålmodige stemme “Vil du ikke godt samle op efter din hund, der er rimelig mange børn der løber og leger her”. Han kiggede forbavset på hende, smilede og sagde “jeg har ikke nogen pose med, så desværre” og gik videre.
Mor og Far kigger på hinanden. Far greb ud på bagsædet efter den rulle affaldsposer som boede i bilen, til de lejligheder hvor køresygen rammer mindstemand. Mor kiggede bekymret på sin gemal og sagde “Det tror jeg ikke du skal gøre”
Hvorefter familieoverhovedet frisk sprang ud af bilen og med hastige skridt gik hen til den store mand med en pose i hånden. “Værsgo” sagde den lille friske fader til det stor drog. Manden med det blonde danske smil sagde venligt “Tak”, kiggede på drengen ved sin side, mens hans øjne vente sig mod himlen og han med raske skridt gik videre mens lorten stadig lå ved Fars fødder.
Ja han var da i det mindste rimelig høflig sagde faderen, da han kom ind i bilen til mor igen. Far kan godt forstå at folk ikke gider gå rundt med varme ildelugtende lorte i poser, men det skulle de have tænkt over inden de valgte at anskaffe sig hunde og opfostre dem i noget så unaturligt for en hund, som en by.
Far havde ellers skrevet et digt i grundejerforeningens blad om netop lort, men den type hundeluftere er nok ikke så poetiske.
Hundelufter husk din pose med poesi
Kære du med hund,
hør det fra min mund.
Du skal vide,
at vi helst ikke vil glide,
falde og os slå,
så derfor må du nu forstå.
Når hunden den vil bruge sin ende,
du straks posen frem må finde.
Vi siger tak og smiler,
mens du hjem med posen iler.
Far havde også skrevet lidt mere om, at hvis man er ude og lufte sin hund i byen, bør samle hundens efterladenskaber op i en pose og smide det i en skraldespand. Men mange steder bliver det ved tanken. Fidos lort får lov at blive liggende, eller også bliver den samlet op i en pose, som så bliver smidt. En adfærd som kan være ret vanskelig at forstå.
Vi er glade for liv og hundeluftere på Søndervangs, men det er noget lort hvis man ikke rydder op efter sig, og til stor irritation for dem, der træder i dem eller skal samle dem op.
Så lad os hjælpe hinanden med at huske på de gode vaner. Og så må I gerne smide lorteposen i min skraldespand, hvis I synes der er for langt hjem til jeres egen.
Tilsyneladende er der en del andre der også irriteret over lorten, så selvom vi i den lille grundejer forsøger at undgå for mange forbudsskilte, alene ud fra den overbevisning at de ikke har noget effekt på de der skider på almindelig anstændighed.
Det er imidlertid ikke alle der har det sådan, så Far har på det seneste konstateret, at diverse fantasifulde skilte er blevet opsat på den lille Allé i valby, men de har måske også mødt manden med det blonde danske smil.
I #Farsunivers blev det før sommerferien aftalt, at ungerne hveruge skulle have en maddag.
Det gik egentlig meget godt, indtil ferien var overstået og ungerne gik i gang med skolen igen. Dog på et, i følge dem selv, meget højere og krævende niveau, som erstattede madlavning med lektier. Fruen er også startet på sit nye arbejde på et fagligt højt og krævende niveau. Det har haft den konsekvens at ungernes maddage er blevet omdannet til, at de vælger en livret, mor køber ind og Far fabrikerer maden. Eller omvendt, men ungerne er og bliver fraværende i produktionensfasen.
Spørgsmålet er så om ungernes fravær i køkkenregionen, skyldes manglende konsekvens fra forældre eller folkeskolereformen, som man vist ellers kan give skyldes for de fleste dårligdomme i både børne og voksenliv, hvis man lytter til folkedybet.
Nå men det er egentlig også ganske ligegyldigt i denne sammenhæng, lad bare Brinkman og co sige nej til det hele og fravælge resten. Far er køkkenskriver, nyder det og ungerne er glade for deres skole.
Men lige i dag, midt i den varmeste indiansummer i mands minde overvejede han alligevel det fornuftige i arrangementet.
Den 16 årige havde bestilt tarteletter med høns i aspages. Så da Far havde hentet den mindste i børnehaven, var det hjem til suppegryden og koge høne, mens solen bagte, ligesom tarteletterne i ovnen.
Det bliver aldrig Fars farvoritret selvom det er hipt hos speltungerne, han måtte dog alligevel overgive sig, da han oplevede ungernes begejstring, mens han serverede efterårsretten i den bagende sol på terrassen. Og sådan er der så meget, men det vigtigste er at alle trives og så er det ok at en Far må svede lidt.
Mon ikke det multuetniske spiller en vis rolle i den traumatiske oplevelse den 4årige havde, da han kom over en time for sent til det børneteater han havde set frem til i ugevis. Mor og far er nemlig født i hver sin tidzone, og som alle andre kulturelt- og etnisk betingede forskelle kan det være konfliktfyldt. Normalt betyder de 11 minutters forskel i tidszone, der er mellem Mors og Fars fødested, blot at den tålmodige Far står pænt og venter, når de skal ud af døren sammen, men denne weekend….
Efter nogle hektiske uger i #Farsunivers, hvor alle har været ude at rejse på skift, var forventningerne store til en stille weekend, hvor højdepunktet skulle være teaterstykket Dyrene i Hakkebakkeskoven med den 4årige på det lokale teater i den lille provinsby Valby.
Hele familien var forberedt og bogen havde været gennemlæst og sunget en del gange som godnathistorie, omend knægten havde bemærket Far sang nogle andre melodier end mor og søster.
Alt var således i skønneste orden, da Far lørdag formiddag opdagede der var byfest i Valby, godt nok kaldte de det “Kulturdage” men han er vokset op i provinsen, så han ved nok når der er kaldt til tombola og fadøl. Han var fristet, men viste jo godt de skulle downtown igen om eftermiddagen. Han havde nemlig allerede i onsdags opdateret sin kalender og udfrittet Mor om det var 12 eller 15 forestillingen hun havde købt billetter til. Da det var den sene forestilling, øjnende den forlystelsessyge Far og afkom en formiddagstur i byen.
Så da kvinden i husstanden tog på formiddagsindkøb for at fouragere til den kommende uge, som det har været vanen siden de tidligste samler-jæger-samfund, slog Far op i programmet for kulturdagene og kunne meddele den 4årige, at det fantastiske dansable band Trypical Cumbiaspillede kl 12.00. Frontmanden i bandet er fader til knægtes børnehave-udkårne, så knægten meddelte fluks at “nuuuu skal vi kører”.
Så Far sendte en sms til Mor om, at drengene var taget til Valby Kulturdage, men de nok skulle være hjemme i god tid til teater.
Der gik dig ikke længe inden Mor var forenet med sine mænd, for som hun sagde så kunne de jo lige få en kulturel frokost sammen, omend Far mistænkte hende for lige at skulle tjekke, at der ikke gik fadøl i den.
Under frokosterne spurgte fruen om, hvor tidlig de skulle indfinde sig i teatret, for at få gode pladser. Far svarede undrene om der da ikke var nummererende pladser, og det slog den altid velforberede mor op på sin Iphone. Da blegnede hun og med panik i blikket sagde hun “det var kl 12 og nu er den over et”
Da sagde Far helt undtagelsesvis en række eder og forbandelser, og erindrede stille, men bestemt om at han faktisk havde spurgt, hvilken forestilling de skulle se og…(noget om etniske minoriteter fra jylland, som fordi de var født i en anden tidszone, troede de kunne blive ved at leve i den, men man faktisk havde indført indfødselsretkrav i det her land) ……men blev afbrudt i sin tale til Nationen af knægten som stak i et hyl og gemte sig i sin Fars favn fordi det gik op for ham, at alt forventningen om teater pludselig brast.
“Vil du skændes eller skal vi finde en løsning?” vrissede fruen og når nu det var dagen derpå en romantisk 4års bryllupsdag svarede Far ydmygt “nej”
Mor løb ned til teatret, Far fattede knægten, strøg ud på dansegulvet foran scenen. Her kastede han sig ud i sit livs salsa, sammen med de andre flippermødre fra speltdistriktet og deres småbørn, så knægtens opmærksomhed blev afledt fra det manglende teater.
5 minutter efter fik Far pludselig øje på sit livs udkårne, der forpustet stod med onde gnister i øjnene, så han fik travlt med at komme væk fra de altomfattende speltmødre, for at møde moderen med åbne arme. Han blev mødt af bemærkningen “hvorfor tar’ du ikke telefonen, jeg har ringet, og ringet, og ringet…” Faderen ihukom hendes bemærkning om skænderi eller løsning og beholdt derfor det stivnede smil på og spurgte “hvad skal vi da?”
Det viste sig at alt var udsolgt til de næste forestillinger, til gængæld var en to-akter og at der lige nu var pause, så familien kunne i skarpt trav nå anden akt.
Den fireårige blev manuduceret i den fortløbne historie om Dyrene i Hakkebakkeskoven, som han heldigvis kunne udenad, så han synes det var meget naturligt de havde sprunget den kedelig første halvdel over og gik direkte til historien og ræven der stjæler skinker.
Så godt nok blir Mor aldrig verdensmester i TID men hun er, da heldigvis dannet og deler glad og gerne sit vid med sit afkom, også når det gælder forberedelser ud i børnelitteraturen.
Så endnu en dejlig dag i provinsen, hvor far ovenikøbet fik mulighed for at få en fadøl, efter teaterforstillingen helt uden misbilligende blikke fra fruen, som ellers ikke synes det er dannet at indtage alkohol i forbindelse med børneaktiviteter.
Men dannelse er heldigvis både relativ og situationsbestemt.
I morges vågnede Farsunivers da dagen gryede, til en helt skyfri himmel, med sol så langt øjet rakte, men det skulle ikke vare ved.
Far var tidlig oppe for at gøre klar til sin ægtevivs fødselsdag i det lånte sommerhus på Djursland. Alle ungerne lå og snuede sammen med mor og ville nok vågne til duften af bacon og nybagt brød sådan som de plejer i Farsunivers (i lånt sommerhus på Djurs var det så ristet og brændt franskbrød sammen med ovnristede industripølser, men effekten er den samme som hjemme i speltdistriktet Red.)
Den første som dukkede op var SVIGERMOR, som måske havde forladt fars undervevidsthed, men ikke huset og Far blev pinlig bevidst om at Mor jo havde inviteret hele sin familie til at fejre sig med overnatning, så han fandt hurtigt gode miner frem til en festlig dag.
Svigermor var da også vanligt veloplagt og hjalp med bordæknigen, hvorefter hun småpludrende meddelte at nu ville hun gå på badeværelset og gøre sig smuk til sin datters store dag.
Det tog sin tid, men efterhånden indfandt de fleste familiemedlemmer sig, så Mor kunne vækkes med sang og flag.
En dejlig dag med solen skinnende ind på mors kind tog sin begyndelse.
Alt åndede fryd og gammen, så selv ikke Fars mindre forglemmelse af fruens fødselsdagsgave lavde de skår i glæden, da han og ungerne lavede en event ud af forglemmelsen og mimede gaven, som lå hjemme i Valby og ventede. Alligevel gled der pludselig en sky over solen og et mørke som i herrens pagt med Abraham sænkede sig over huset sammen med regnen, der væltede ned som en venten på Noahs ark. Far undlod dog som det diplomatiske menneske han er at kommentere vejr og eventuelle sammenhænge med fødselsdag.
Altså indtil Far kom til at sige til Svigermor “sagde du egentlig ikke du ville gøre dig pæn…..og så ændrede stemningen sig pludselig”
“Normalt er Far et høfligt og velmenende menneske, men selv svigermor vidste vist godt den var gal, i hvert fald gjorde hun sig store anstrengelser for at undgå at blive fotograferet i dette sommeroutfit, aber wir harben metoden”
Mænd og kvinder har ofte forskellige prioriteringer i liv og samliv, så er udfordringen at finde passende kompromisser så man kan danne sin egne kønsspecifikke identitet og bevare sin stolthed.
“Skaaat” lød det fra ægteviven, der sad fordybet over sin Ipad i sofaen. Det var udtalt med lige den diktion som skær sig ind i en maskulin rygrad, på samme vis som negle der kradser ned ad en tavle og som klargør at dette udråb kræver øjeblikkelig og udelt opmærksomhed.
Mollusca eller Bløddyr er en række af hvirvelløse dyr; dvs. dyr uden rygrad.
“Hvorfor har du skrevet ØLFESTIVAL i din kalender på fredag, når nu du ved at min MOR har fødselsdag”
Ølfestival var udtalt med samme væmmelse som ordet Auschwitz, så den aldrende mollusca Far vidste instinktivt, at nu havde han et splitsekund til at udvise alt sin maskuline styrke.
Så nu er Far igen på vej over Storebæltsbroen til Svigerland, mens han tænker på om ikke han kunne have fundet på et andet svar end “Skat, det var bare noget jeg havde overvejet inden jeg kom i tanke om at svigermor havde fødselsdag” og om drengene nu også har fået hans besked om at han alligevel ikke kom, selvom det havde aftalt det.
Men når alt kommer til alt skulle han måske bare være glad at det netop var i dag, hans elskelige svigermor holdt fødselsdagsfest, så slipper han også for at have tømmermænd i morgen da kaffe jo er en del mere populært end øl i Sønderjylland.
Så laid-back og nyd det gode vejr, som svigermors fødselsdag sikrer i det sydlige Jylland.
I uges løb har Far været udfordret, da han stillede sig kritisk over for Mors opstilling af stuens bøger i farveorden. Far vedkender sig gerne at han er præget af en reaktionær maskulin tankegang om at gerne at kunne finde gamle bøger i reolen, ved at stille dem op alfabetisk. Derfor er han da også glad for at det ikke er Mor der rydder op i køkkenet i det lille Valbyhjem.
I #Farsunivers er vi modstandere af stigmatiserende generaliseringer i kønsdebatten, men må dog sige at kvinder er helt specielt skruet sammen når det kommer til systematisering. Det er måske heraf den ofte fremturede fordom kommer, at kvinder skulle være bedre til multitasking end mænd.
En meget tvivlsom påstand som vi i #farsunivers har lavet en del empiriske undersøgelse for at afprøve (på kone og ældste datter. Red). Det mest signifikante svar vi er nået frem til er, at det at multitaske i kvindeuniverset ofte forveksler det at sætte mange ting i gang på en gang, i modsætning til systematisk at gå igang med opgaver og fuldføre dem.
Måske er det en af årsagerne til der er så få kvindelige mekanikere, da det kræver en ret systematisk tilgang til mekanik ikke bare at påbegynde opgaven, men også få den færdiggjort. Det kan også spores i de fleste værkstedindretninger (både private og professionelle) hvor værktøjet er hængt op på væggen og der er tegnet streger omkring de enkelte stykker værktøj.
Det oplever man aldrig i køkken som i mange hjem stadig er kvindedomæne, eller i hvert fald indrettet af kvinder fra den generation hvor de lavede mad. Det er dog nogle af de kønsroller som er i opbrud, hvor mændende i mange moderne hjem er ved at tage over. Således også i #Farsunivers hvor køkkenet har udviklet sig til en disideret maskulin zone. (FAKTA: Kvinderne klarer stadig langt de fleste huslige pligter viser nye undersøgelser. Red.)
FOrskellen i mænd og kvinders systematiske sans, blev således i den forløbne uge tydelig, da vi i #Farsunivers involveret i en shitstorm, da Mor havde valgt at systematiserer stuens bogreol på ny. Som den æstetiker havde hun valgt ikke at opstille dem alfabetisk, men i farveorden. Da hun også er en moderne kvinde, valgte hun samtidig at dele bogreolens nye æstetik med alverden og lagde derfor foto på facebook. Det var der en del kvinder der synes var flot, mens en del mænd og rationelle kvinder problematiserede det ud fra en praktisk tilgang om at kunne genfinde bogen.
Alt det havde Far in mente da han gik og gjorde rent i sit køkken, mens han satte krydderierne på plads og overvejede hvordan ham mon skulle finde dem, hvis Mor en dag gjorde sin indflydelse gældende i køkkenregionerne.
Far krabbede sig forsigtigt frem til scenen på BørnefestiBal og prikkede den velplejede modne speltmor, som stod helt foran på skulderen og spurgte om ikke hun kunne sætte sig ned. Hun vendte sig med et let smil på læben og rystede hovedet. Far sagde lidt mere bestemt til hende; “men der mindst er 50 børn som ikke kan se bag dig, når du står op” men blev mødt med denne attitude.
Grrrrrrr vi laver kaos nede bagerst, hvis vi ikke er forrest. Vi pisser på primisser, hvis de ikke er vores – hørte Far den velplejede kvinde sige med sin attitude eller var det en genklang fra en gammel Østerbrohuslers sang, der viste at vulgærliberalismen også var slået igennem foran børnescenen.
Egentlig vidste Far godt det var en risokofyldt rejse han var taget på da hen forleden havde taget den lille Valbyfamilie på tour ind i hjertet af speltdistriktet. I bamudatrekanten hvor København K bliver til Østerbro, lige mellem Statens Museum for kunst, Kartoffelrækkerne og de endeløse speltfeminine cafeer. Lige midt i Fars gamle hood, hvor Østre Anlæg lagde græs til BørnefestiBal, som var en masse musik rette mod de mindste. Her hvor rigtig mange forældre curler rundt med deres egne børn uden blik for andre og fællesskabet.
BørnefestiBal var et flot lille arrangement med hoppeborg, forhindringsløb, madboder og altså en lille hovedscene hvor der var fuldt program.
#Farsunivers var tidlig på færde og lagde tæppet ud tæt på scenen og nåede mad og slikboderne før musikken for alvor spillede.
Desværre var vejret lidt svingende, så da den første regnbyge kom, rejste de fleste forældre sig og stillede sig bag deres børn, så de kunne skærme dem for regn og blæst. Desværre stillede de sig foran scenen, da de åbenbart ikke helt kunne gennemskue konsekvensen for den bagvedsiden børn. Der blev så fra scenen gjort opmærksom på det uhensigtsmæssige i at forældre dannede en massiv kødrand foran den lille scene, da der jo var hundredevis af små børn bagude som så ikke kunne se. Det forstod de fleste, dog ikke den velplejede speltmor med sine to små Ver de Terre design regntøjsbeklædte curlingunger. Derfor synes far egentlig det var passende, lige at krybe op og gøre hende opmærksom på at alle børnene ikke kunne se for hende, da det jo kunne være hun var uopmærksom på de mange hundrede børn der befandt sig bag hende. Men sådan var det altså ikke og hun udtrykte så tydeligt over for Far, at hun i den grad var ligeglad med at andre ikke kunne se når nu hun og hendes børn kunne.
Så i #farsunivers har vi valgt at tildele hende dagens t-shirt, så han kan fortælle omverdenen at hun har været dagens dilemma i #Farsunivers.
Vi ville gerne have spurgt kvinden hvorfor hun var ligeglad med alle de der ikke kunne se bag hende, men fik ikke lejlighed til det, men havde jo nok også bare fået svaret at vi jo kunne være ligeglade for vi kunne jo godt selv se. Det havde hun ret i, og vi ved jo godt at det ikke er comme il faut at have blik for de der er bagude.
Far er blevet et år ældre. I den anledning blev han naturligvis blevet begavet. En af hovedpræmierne var en dag i forkælelse.
Så i aften skal han i Hammam og være nøgen mens han får tæsk i 3 timer med en riskost eller hvad det nu er der sker i en Hammam. (Far har aldrig prøvet, men har en masse fordomme. Red.)
Efter Hammam er der lækre forfriskninger klar, som Mor skrev på sin gave “Du får mynte te, frugt og frisk presset appelsin juice”, og så har hun inviteret ud og spise på en alkoholfri vegetarrestaurant, som en festlig afslutning på dagen.
Det er jo ren forkælelse af en mand i Fars alder og segment og giver anledning til, at han reflekterer over hvad hans ægteviv forsøger at signalere til ham og hans livsstil.
Men måske er det bare en af de udfordringer der er for den moderne mand i det senmoderne urbane samfund.
Nu er Far jo en RIGTIG dansk mand, og vil gerne beholde sit danske statsborgerskab. Derfor er han særdeles glad for det er PARaften ude i Københavns nordvestkvarters Hammam, sådan han han ikke falder i en kønsopdelt badesituation som vist kan få dramatiske konsekvenser for en elles politisk korrekt mand.
n.
![MOLLUSCA- PHYLUM[11]](http://farsunivers.dk/wp-content/uploads/2016/05/MOLLUSCA-PHYLUM11.jpg)
anledning til, at han reflekterer over hvad hans ægteviv forsøger at signalere til ham og hans livsstil.