Den bitre smag af litteratur

Har haft den der smag af Boza i munden i rigtig lang tid. Det er en tyrkisk gærret drik, som jeg aldrig har smagt. Alligevel har jeg haft smagen på tungen og det er jo en helt forunderlig fornemmelse at kunne genkende en smag man aldrig har smagt. Det er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk skyld. I hans seneste værk “Dette fremmede i mig” er hovedpersonen gadesælger som sælger youhurt og Boza. Det er også det som litteraturen kan; give os indsigt og forståelse for det vi måske ikke kender eller forstår.


Pamuk kan det der med at skabe stemninger med få ord og beskrive hele den tyrkiske kulturelle og politiske udvikling i de sidste 50 år på 600 sider. Men altså også skabe en ekspressionistisk fornemmelse i min mund om, at kunne smage noget jeg endnu ikke har smagt. 

En aktuel historie, hvor man får Istandbul ind under huden og længes efter denne fantastiske by i terrorens og det truende diktaturs skygge. 

I dag skriver Rune Lykkeberg om samme Pamuk og Tyrkiets demokratiske udvikling og konkluderer at det forekomme næsten uforståeligt, at tyrkerne nu har en præsident, Recep Tayyib Erdoğan, som taler imod Vesten, for islam, udrenser den offentlige sektor for anderledes tænkende, fængsler journalister og systemkritikere, forfølger minoriteter og bekæmper både forsamlings- og pressefriheden. Og han er demokratisk valgt. Han har et – i en eller anden forstand – folkeligt mandat til sit opgør med vestliggørelsen af Tyrkiet.

Men det er ikke uforståeligt, hvis man læser Pamuks forfatterskab. Han er selv tilhænger af ytringsfrihed, pressefrihed og det liberale demokrati, men hans bøger er skrevet på spændingen mellem det østlige og det vestlige som social konflikt, eksistentiel kamp og politisk kraftfelt.

Han skriver i et essay om, hvordan hans gamle slægtninge kysser og kærtegner hans barn, som man gjorde i det traditionelle Tyrkiet:

»Alle disse prægtige helte fra min barndoms helligdage så engang sig selv som vestlige, men nu er det, som om de har mistet troen på, at det overhovedet kan lade sig gøre at blive som dem i Vesten. Derfor erde vrede på Vesten.«

Men læs selv Rune Lykkerberg analyse som giver en forklaring på den tyrkiske udvikling, ud fra at man ikke bare kan tvangsdemokratiserer oppe fra  eller endnu bedre dyk ned i Orhan Pamuks facinerende forfatterskab

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Gør op med de mellemøstlige religiones kvindesyn

I #Farunivers har vi gennem tiden beskæftiget os en del med religionernes stigmatiserende kønsroller. 

Så et påskeråd herfra er, at uanset hvad du tror på, så lad ikke din gud bestemme vore kønsroller…..eller som Maren Uthaug så rammende tegner det

Læs også:

Hellere side på biblioteket og tænke på kirken end……….

Endnu en jul hvor Far fik bekræftet at det ikke alting går som præsten prædiker, samt at ferie ikke altid er det samme som fri. Under julegudstjenesten sagde præsten bibliotek ikke mindre end 7 gange og priste det guddommelige i … Læs resten 

En udfordring at leve med en etnisk minoritet af anden religiøs overbevisning

Mandag afsluttes ramadanen. Nogle steder fejres det med eidfest, Inger Støjberg fejrede det med en kronik om muslimer og i mit hjem bliver det festligholdt til stegt flæsk. På mit køkkenbord lå nemlig en pakke skivet brystflæsk fra en gris i … Læs resten 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er det omsorgssvigt ikke at dele fotos af sine børn når de har fødselsdag?

Jeg ved det, jeg er en dårlig far. Min søn fyldte 5 år sidste weekend og jeg har ikke delt et eneste billede af den, for omverdenen så interessante, begivenhed på nogen af de sociale medier.

I #Farsunivers er mindstemand blevet endnu et år ældre, og igen i år har faderen svigtet ved ikke at dele fotos af sin egen poder på SoMe, til gengæld har familiooverhoved været nærværende og fejret knægten sammen med hele familien og de 14 nærmeste børnehavebørn.

Som kompensation deles en film af en skraldespand og historien om hvorfor den spiller Happy Birthday for evigt.

Det begyndte alt sammen med, at moderen da hun begyndte at planlægge den 5 åriges fødselsdag 5 måneder før dagen oprandt, havde bestilt en lille plastik blomst med fødselsdagslys som spillede Happy Birthday når man tændte dem, fra en obskur kinesisk hjemmeside.

Da Far 5 minutter før gæsterne satte sig til bords begyndte at overveje sin del af forberedelsene tændte han lysene i den lille blomt som straks foldede sig ud og begyndte at spille.

Knægten var glad for den enerverende lille spillemaskine og pustede efter et par minutter lyset ud. Desværre havde det ikke effekt på spilledjævlen der var inden i, som blot spillede lystigt videre. Familien kunne ikke finde nogen afbrydermekanisme, så derfor tog Far maskinen med i køkkenet sammen med en hammer og fik smadret den til ukendelighed, dog uden at kunne få stoppet lyden, så den røg ud i affaldsspanden til hård plast, som står bag huset ind mod naboens soveværelse. Det er nu 8 dagen siden, og i morges opdagede knægten så, at hans fødsesdagslys stadigt spillede. Måske de har opfundet evighedsmaskinen derude i østen, og måske naboen er mere opmærksommme på det, end vi er hindtil har været det i Farsunivers.

Næste afsnit at Farsunivers vil omhandle de etiske perspektiver ved at dele sine børn på nette, så stay tuned….

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Farsunivers i Erotic World

Far fik i dag lov at bruge lørdag formiddag i det nye Bauhaus, ikke så langt fra det lille Valbyhjem. Det var helt uden bagtanke, men han kunne alligevel ikke lade være at tænke på at der måske var andre, der sagde det samme til lillemor og så tog ind i Valbyhallen som ligger lige ved siden af. Der var nemlig sexmessen EroticWorld, den var så ikke åben så tidlig på dagen som småbarnsfaderen køber ind i den anden af mændendenes paradisforretninger Bauhause, så Far slap for at træffe det valg.

Far vidste godt at EroticWorld var der. Facebook havde nemlig fortalt det, ved meddelelsen “en af dine venner er interesseret i en begivenhed nær dig” så Far måtte lige tjekke ud og så én af sine flere tusinde facebook “venner” havde krydset interesseret. Det fortæller måske også noget om et delt samfund, at kun én af Fars facebookvenner havde sat kryds blandt de mange som havde ytret interesse for sexmessen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er det at være kulturkristen når kirken omdanes til trashy værtshus og man går med?

En evig genkommen diskussion i #Farsunivers er hvor kristen man skal være. Mor har valgt hele pakken og sidder i meninghedsrådet og Far er ateist og har meldt sig ud af foreningen.

Så Mor var lidt overrasket da Far bestemt sagde “JA” da hun spurgte om han ville med i kirke onsdag aften.

Årsagen var at finde på kirkens hjemmeside, for som børnelærdommen siger: så er det bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen  eller måske skal man bare være åben for verdens forskellighed. På Vesterbro sogns hjemmeside kunne man nemlig læse 

A TRIBUTE TO TOM WAITS & EASTER

Træd nærmere, træd nærmere……..og hør musikalske fortællinger og teologiske refleksioner fra livets udkant, når Sct. Matthæus kirke onsdag før påske omdannes til et trashy værtshus kl 20.00, hvor der serveres whiskey & øl i baren i det tilrøgede dunkle og stemningsfulde kirkerum. Med kombinationen af så forskellige genrer som beskidt blues over skrøbelig jazz til kirkegårdstango fortolker bandet Die Reeperbahn Waits musikalske univers imens påskens eksistentielle vitaminer bliver strøet ud i filosofiske dryp. Aftenen bliver i selskab med Die Reeperbahn og sognepræst Birgitte Kragh Engholm både skramlet og følsom, støvet og skæv, lidt underlig og ganske enestående.

Læs også 

Hellere side på biblioteket og tænke på kirken end……….

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når en hønemor stalker sine unger

Historien om en Mor, der cykler ud i det Københavnske natteliv, for at lede efter sin teenagesøn som ligge hjemme i sin seng.

cykel nat

 

I Farsunivers er der er en frigørelsesproces igang. Egentlig ikke overraskende i en børnefamilie, hvor de største unger har vokset sig til titlen TEENAGER.

Mor og Far har da også løbende og med ironiske distance forholdt sig til den proces, specielt i forhold til andre familier. F.eks. da den 17 årige knægt startede i gymnasiet, hvor rektor til intromødet fortale om, at de unge mennesker var ved at blive voksne, og når de blev 18 år så ville forældrene ikke længere blive kontaktet hvis de  ikke mødte op eller lavede lektier. Det fik en skov af kvindelige arme til at strække sig mod himlen, og med himmelvente øjne stille mødrene himmelråbende naive spørgsmål som alle startede med: “JAMEN…” efterfulgt af variationer af “hvad så med min lille, og lektier som Mor altid har….”, “hvordan så hvis min lille har brug for Mor….”, “betyder det at jeg ikke længere….”

En lang aften, hvor vi i #Farsunivers var enige om at den slags curlingforældre skulle ta sig samme og erkende, at deres børn var ved at blive voksne.

Sådan har vi det heldigvis ikke i Farsunivers, hvor alle har en klar erkendelse af den naturlige frigørelsesproces som ungerne er ude i, efterhånden som de vokser til. Og da der er børn i alle aldre fra 4, 14 og 17 år, har man efterhånden også en stor praktisk erfaring.

Dog er der et spørgsmål som aldrig artikuleres, nemlig om det er teenagerens frigørelsesproces eller om det er moderens manglende evne til at give slip, der er den potentielle konfliktskaber.

Under alle omstændigheder er det uheldigvis for 17 årige ham, der er forrest når teorierne skal afprøves i den virkelig verden. Det fører naturligvis til en række forhandlingssituationer, hvor han  hele tiden er tvunget til at vurdere hvilke kampe, der skal tages med autoriteterne i Farsunivers. Som han f.eks. udtrykte det i en mand til mand snak, om han skulle have lov at kører på knallert “altså jeg gider ikke engang spørge Mor, tænk på at jeg skulle være 16 år før hun gav mig lov at køre på cykel i København, og kun med cykelhjelm”

Så Far kom ikke ud at køre på knallert, da han godt kunne se det var op ad bakke med at erhverve et sådant køretøj til familien.

Men nu er det en helt ny frigørelseskamp der er i gang; FESTEN og betingelserne for deltagelse. Hvor længe, hvor meget, hvor henne og ikke mindst med hvem?

Endnu en evigt forhandlingssituation er opstået. Men nu er Farsunivers heldigvis udstyret med en relativt fornuftig teenager, som ikke drikker sig helt i hegnet, ypper unødig kiv og som oftes overholder de indgåene aftaler.

Dog har han som regel aldrig strøm på sin mobil, til stor fortrydelse for den elles ret analoge Mor, som synes det er en naturlov, at en Mor konstant skal have direkte mobiladgang til sin teenager. Så knægten er blevet udstyret med tre powerbanks, JA 3 stks, men det mødrende ophav, havde ikke helt indset, at deres funktionsdygtighed kræver både at der er strøm på og at de medbringes!

I ugen løb blev festbetingelserne endnu engang vendt og forhandlet. Et kompromis, som både mor og søn kunne være i, tegnede sig. Knægtens fik lov at invitere de 12 nærmeste venner og veninder til opvarmning i kælderen i Farsunivers, inden de i samlet flok ville begive sig over på gymnasiet, hvor han måtte feste igennem, dog uden for meget alkohol, da han skulle på arbejde lørdag, så aftalen blev han skulle være hjemme kl 01.00.
(Knægte er iøvrigt rigtig glad for, at Mor altid gerne åbner hjemmet for hans venner inden de påtænkte fester. Om det så er fordi hun elsker en flok hujende, drikkende, rygende og syngende teenagere indtager hjemmet, mens den 4årige bliver puttet, eller om det spiller en rolle at hun kan se sin søn promille inden han tager til fest, er et spørgsmål som han fornuftigvis ikke stiller RED.)

Denne fredag fik han også lov selv at tilbagelægge hele afstanden på 300 meter hjem fra det meget nærliggende gymnasium. Så Mor kunne slappe af og måske endda indtage et glas vin eller to, når nu knægtens skulle transportere sig selv
(Altså ikke at hun kunne finde på at drikke mere end at hun kunne køre, det kunne jo være den lille dreng skulle ringe og ville hentes Red.)

Så en afslappet fredag aften oprulles, og efter maden lander familie i xfactorsofaen, mens de unge mennesker drog til fest. Mor oven i købet så rolig, at hele familien kunne gå til ro inden den 17 årige varkommet hjem. Så både Mor og Far faldt i søvn i skøn forvisning om, at knægten altid stikker hovedet ind i soveværelset og siger godnat, når han kommer hjem.

Så alt er lykkeligt indtil Mor vågnede med et sæt kl. 00.55 og straks ringer til den 17åriges mobil. Den gik på mobilsvar med det samme alle tre gange hun ringer, og det kender hun godt årsagen til – den var løbet tør for strøm! Så hun stod stille op, for ikke at vække den slumrende fader, som ikke havde været helt så karrig med vinen.

I sin pludselig lysvågne tilstand, tænker hun helt logisk og bestemmer sig til lige at tage tøj på og cykle ham i møde. Dog møder hun ham overraskende nok ikke på vejen, men når over til den afsluttede fest, hvor kun få unge er tilbage. Den eftersøgende moder spørger de unge, og de har ikke set hendes afkom siden midnat, så panikken melder sig. Så cyklen vendes hjemad, mens hun konstant og irrationelt ringer til den 17 åriges mobil.

Pludselig svarer en søvndrukken stemme hende “hvad er der, hvorfor vækker du mig” siger han, mens hun aggressivt siger “Hvor er du?” og han forundret svarer “Øhhhhh jeg ligger nede i min seng, for jeg tog tidlig hjem når nu jeg skulle på arbejde, men du snorkede da jeg sagde godnat….”

Nu er Far spændt på Mors refleksioner over situationen, men  han har lovet ikke at gøre grin med Mor og hendes stalker-gen over for den 17 årige ellers stille spørgsmål ved om det er teenageren eller moderen der har vanskeligst ved frigørelsen

sov godt

Sov godt min skat, og det er ok, du ikke tager telefonen når du sover eller …..det synes den maskuline del af farsunivers i hvert fald

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hjemmeforbrydere en trussel i Farsunivers

fastelavn4Så er den gal igen. I morges kl 6.00 brød maskerede forbrydere ind i Mor og Fars soveværelse, men de stadig lå i sengen. Med kæppe begyndte de at slå løs på de værgeløse forældre som lå under dynerne, men de råbte besværgelser om hvad de ville udsætte dem for. Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde med noget årligt tilbagevendende, hvilket jo yderligere skærper utrygheden. Og i eftermiddag går det løs igen, hvor der i det ellers traditionelt fredeligekvarter er opsat plakater om at man i fællesskab vil maltraktere en kat i en tønde.

Det er heller ikke kun i det lille valbyhjem, at forbrydelserne eskalerer i denne tid. Nordsjællands politi er også ude med omfattende advarsler, om at det er en bølge af hjemmerøveriligenende bander der er på spil.

De skriv i går i pressemeddelelse på facebook at:

fastelavn3

De besværgelser som Far blev udsat for i morges, som både krævede penge og fremsatte trusler om død.

ADVARSEL! FORKLÆDTE FORBRYDERE LAVER BALLADE I DENNE WEEKEND

Adskillige borgere har i løbet af dagen ringet ind og anmeldt, at op til flere grupper af svindlere har banket på deres hoveddør og truet sig til værdier i form af slik, boller eller kolde kontanter med slet skjulte trusler om ballade.

De første anmeldelser begyndte allerede at tikke ind i morges, antallet har været støt stigende i løbet af dagen, og vi forventer, at mængden af anmeldelser når sit højdepunkt i morgen, søndag.

Der har været meldinger om mange forskellige gerningspersoner, og da de alle har været maskerede, har vi ikke et entydigt signalement at dele med jer. Dog er der rapporter om mange, der ligner Elsa fra Frozen, utallige LEGO-figurer, og sågar nogen, der foregiver at være politibetjente. Forbløffende! Et fællestræk for nærmest alle gerningspersonerne er dog, at de havde et birkeris i hånden, imens de syngende gik på togt.

Skulle en gruppe af disse ballademagere banke på hos dig, lyder vores klare anbefaling: Føj deres ønsker og giv dem straks, hvad de beder om. Konsekvenserne ved at nægte kan være uoverskuelige.

Vi ønsker jer alle en god fastelavn.

//Nordsjællands Politi

fastelavn2

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mon selfiestænger kunne få flere mødre til at deltage i børnehavens forældresamarbejde?

Forleden var der forældremøde på Stjernestuen i den 4åriges børnehave. Man startede med en præsentationsrunde, hvor alle sagde navn navn og hvem de var fædre til. Indtil man nåede til den sidste forældre, hun præsenterede sig som Far til Cecil……..men blev afbrud af maskulin latter. For godt nok havde hun som eneste kvinde vovet sig ind i fædrenes territorium, som forældremøde på Stjernestuen er, men det gjorde hende jo trods alt ikke til FAR.

Forældremøde på Stjernestuen i Magrethegaarden, hvor der både deltager én kvindelig forældre og en kvindelig pædagog.

I vores kønsstereotype verden oplever vi ofte at kvinder er dem der tager sig af børn, både når der skal holdes barselsorlov, ansættes pædagoger eller skiftes bleer. Godt nok er den offentlige debat for tiden præget af nybølge fjerdegenerations blå feminister, der påstår at hvis bare de klæder sig sexet og poster det på instagram, så har vi ligestilling mellem mænd og kvinder. Sådan forholder det sig nu nok ikke helt ude i virkeligheden.

Den såkaldte fjerde bølge feminisme, som mener ligestilliing kommer af at klæde sig udfordrende eller hvad påstanden nu er, men der er så meget modne mænd ikke forstår – Det kan I læse om her

I vore daginstitutioner er det primært kvinder der er ansat til at passe vore børn. F.eks. forholder det sig sådan at der kun er omkring 50 mandlige pædagoger ansat i vore vuggestuer, vel at mærke i hele landet. I Farsuivers har vi været heldige at mindstemand har gået i en integreret institution, som har haft mænd ansat. Sådan har det været lige fra vuggestuen til han kommer ud i den anden ende som skoleklar. I Farsunivers er vi af den opfattelse, at det er sundt for vore børn, at være omgivet af både mænd og kvinder, med de forskellige tilgange til livet som forskellige kromosomer nu giver.  Det er også en udfordring for synet på kønroller, hvis børn gennem hele deres opvækst kun oplever, at det er kvinder der er ansat i lavtlønnede omsorgserhverv, som åbenbart ikke er særlig attraktive eller omgæret af prestige, i hvert fald for mænd.

LÆS #farsbarsel 63 – en institutionel hverdag truer

Spørgsmålet er om fjerdegenerations selfie snakkende kavalergange ændre på det eller det er helt andre tiltag der skal til for give vore børn en anderledes pluralistisk tilgang til kønsrollerne. Måske Far som er næstformand i børnehaves bestyrelsen, skulle bede Martin som er formand, om at sætte på dagsordenen, hvad det er Magrethegården har gjort gennem årene, lang tid før fædrene satte sit til bordet for at skabe dette mere kønsbalancerede klima i hele institutionen. Det kunne jo være andre kunne lære noget, og vi kunne jo dele det hele på insta, eller hvor fjerdegenerations feminister nu er, for det er ikke i forældrearbejdet i vores børnehave.

(I dette postfaktuelle samfund, bør nok tilføjes at mødrene traditionelt plejer at udgøre et i flertal til forældremøderne, måske derfor var opmærksomheden så stor over at mændende pludselig var de mange. Red.)

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

X-factor i fars seng

Lørdag morgen kl. 6.00 vågnede den aldrende fader med et sæt, da den 4årige havde udset sig hans mave som trampolin, mens han skrålede “det er lørdag og man må sove længe, så længe man vil”

Det kære kreative barn havde selv lavet både melodi og tekst. Man fornemmede straks hitpotentiale, da tekstens enerverende omkvæd blev gentaget i det uendelige og stod i skærende kontrast til virkeligheden.

I farsunivers må vi således erklære knægten som klar og kvalificeret til X-factor, da han ikke ramte en eneste tone rent, virkelig var pain in the ass og røg ud efter første runde…

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar