FarsUnivers

DR har bedre fat i børnene end nogensinde viser ny undersøgelse, hver uge er DR i kontakt med 96 procent af de 3-6-årige og 93 procent af de 7-12-årige.

Det er der en grund til, og den har vi fundet i #Farsunivers som vi skrev om sidst DR sendte MGP. Svaret gav den 5årige kl. 05.30 lørdag morgen, men det kan I læse mere om….

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

“Hvorfor ville du egentlig bygge Eiffeltårnet?” spurgte den udfordrede Far sit 5årige afkom, da de i en lille time havde forsøgt at omdanne tusinder af en røde logoklodser til dette ikoniske tårn, fra en by knægten aldrig havde sat sine ben i. Den koncentrerede poder kiggede åbenhjertigt op på sin far og svarede “fordi jeg sagde forkert”

Som så ofte før, når turen går til fruens fødeby Kolding, råbte den 5årige pr automatik “Nicolai for børn” da det blev bekendtgjort at turen gik til det forunderlige land Jylland. Nicolai for børn er et aktivt tilbud for børn og dres voksne, der tilbyder workshops, koncerter og teaterforestillinger for børn, skabt af Kolding Kommune.

Så der er dømt kreativitet, søm, blå negle, sav og maling fra top til tå når man bliver lokket med i dette hus og noget af en udfordring for den voksne.

Specielt for mænd, fordi man bliver nødt til selv at deltage i den barnlige skabelsesproces, hvis det skal blive rigtigt sjovt. Så også her er det mest mødre og deres børn der boltre sig, da det med børns kreative leg jo er en feminin opgave.

Men sådan er det selvfølgelig ikke for det aldrende familieoverhovede i Farsunivers, som glad og gerne kaster sig ud i barnlig skabelsesglæde, måske fordi han allerede fra sin barselsorlov fik lov til at tage del.

Læs også Man smadrer da bøger

Særligt denne weekend, hvor Mor endnu engang var ude at rede landet fra radikalisering (eller måske med?) og Far havde lovet knægten besøg hos Morfar og Mormor (aka SVIGERMOR) så jo højere Eiffeltårnet blev, jo længere tid ville der gå inden Far for alvor faldt i Svigermors skarpe tunge.

Det er et hus, der vækker undren: Der ser anderledes ud i Nicolai for børn end der gør alle andre steder.Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn

Og så bliver man i øvrigt bare glad i låget af at opleve “Nicolai for børn” og forundre over at ikke mange flere kommuner skaber sådanne huse, som er en attraktion og et oplevelsesunivers for børn i alderen 2-12 år, hvis lige ikke ses mange steder, hverken i Danmark eller internationalt.

1300 m2 er indrettet specifikt med henblik på børns aktivitet og skaberkraft. Allerede når man kommer ind i stueetagen, fornemmer man, at her er der højt til loftet. Man kan nemlig klatre i tove gennem to etager. Eller bruge det professionelle værksted, hvor man kan male, save, lime og meget mere.

Er man mere til ro og eftertænksomhed, byder øverste etage på et sanseligt univers designet af den anerkendte illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen men det kan I selv læse mere om her

“Vitus vil du med ind og fange Pokemons på Christiansborg, for Far skal lave mad hele dagen” spurgte den kvindelige del af farsunivers der har sin daglige gang i magtens korridorer, den 5årige over morgenbordet. Det overraskede den gastronomiske far, altså ikke at der er pokemons på Christianborg, for det ses af den daglige nyhedsstrøm, men at han skulle lave mad hele dagen. De havde jo aftalt en hurtig middag, inden ungerne skulle ud………….så der skulle nok en forventningsafstemning til. Spørgsmålet for den moderne ægtemand er så, skal han korrigere konens forventninger eller reviderer egne planer. Gæt eller læs dagens Farsunivers. 

I #Farsunivers skal Mor og Far fejre nytårsaften…..helt alene….med den 5årige. Egentlige skulle alle fem i det lille valbyhjem havde spist sammen, da den pylrede jyske Mor ikke bryder sig om at de store teenagere føjter (Jysk for at cruise) rundt på må og få i det københavneske natteliv. Derfor var den oprindelig aftale, at Far lavede hurtig mad til alle og der derefter var en mulighed for at deltage i kontrolleret selskabelighed hos venner. Det betød at der ikke skulle laves den helt store kulinariske udfoldelse i Fars køkken,  men et par hurtige retter, så der var tid til at deltage festivas.  Men de beregnende teenagere fik i processen overbevist deres mor om at private fester i speltsegmentet var trygge rammer, så med sund mad i udsigt og kontrolleret alkoholindkøb, fik de lov at drage ud i den københavnske kreative klasses, for det ved den jyske mor jo er helt trygt.

Konsekvensen for Fars planlægning var så umiddelbart, at der kunne skrues endnu mere ned for de kullinariske forventninger, da den 5årige var ret kræsen og da konen af jysk oprindelse, kunne han nok nå i mål med brun sovs og friturestegte skaldyr. Altså indtil fruen bekendtgjorde sine indirekte forventninger over morgenbordet, da hun inviterede den 5årige ind til den parlamentariske forsamling af Pokamons.

Så Far gik stille ud i køkkenet, åbnede køleskabet, og overvejede hvordan skaldyrene og det lille lam kunne blive til en rigtig besværlig middag, som han kunne bruge hele dagen på at fabrikere.

Mens han satte lidt vin på køl, ihukom han læresætningen fra barndommen i mormors  landkøkken, om at ikke at springe over hvor gærdet er lavest, Så mens han planlagde, fabrikerede lige et hurtigt menukort, så fruen kunne se hvad den første del af aftenen bød på. Så mon ikke farsunivers endnu engang har fået forventingsafstemt årsskiftet – og Far siger ikke et ord om #metoo og det at leve op til uudtalte magtstrukturer i det matrikalske samliv.

“Hold op med at skændes” råbte den 5årige over morgenbordet, for at afbryde Mor og Fars lidt højlydte diskusion om medieforlig, public service og det originale påfund Danflix.

For at berolige den lille dreng og overbevise ham om at Mor og Far blot var lidt uenige om udsigterne til hvordan man i et oplyst demokrati sikrer borgerne adgang til information og kultur sagde den afbalancerede Far “vi skændes skam ikke, vi snakker bare om hvordan Ramasjang skal være når det skal laves om”

“NAAEEJJ I må ikke lave om på Ramasjang” råbte den 5årige fan og det måtte forældrene jo så love, mens de krydsede fingre for at de besluttende parlamentarikere ikke helt får afviklet DR i deres bestræbelser på at lave moderne kommerciel folkeoplysning….men det kan Far jo så ha en holdning til andre steder end over morgenbordet i #Farsunivers – og det kan man så se her

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Og

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

I #Farsunivers har den 5årige meddelt at julemanden ikke findes, og at ham der er kommet med gaverne i det lille valbyhjem ligner far, og det til trods for at julemanden sidste juleaften kyssede mormor, ALTSÅ…som om far kunne finde på det.

Et dilemma i mange børnefamilier er hvornår det skal afsløres at julemanden ikke findes (i visse familie er der samme dilemma omkring Gud, men ikke i Farsunivers…… siger Mor. Red.)

Dilemmaet med julemanden har den 5årige i Farsunivers, så helt selv løst. Selvom knægten fra første december, med begejstring har taget mod de gaver som julemanden har hængt på den julekalender Mor har broderet (flere har stillet større spørgsmålstegn ved mors evner og tålmod ud i den kunst end julemandens eksistens, men det er ganske vist).

Se også: Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul?

Men undervejs på decembervej er knægten så påbegyndt en efterforskning af fænomenet. Det første indicie kom, da den (ellers voksne!!!) 18årige bror kom til at sige “tak mor” for den adventsgave, der pludselig var på hans broderede julekalender fra barndommens land. Det noterede den 5årige sig med stor alvor og nævnte flere gange i forberedelsen af den store retssag, han havde under forberedelse.

Se mere om jul i farsunivers 

Et andet indicie var erindringen om at julemanden havde haft Fars smukke og tindrende blå øjne. Et bevis i rækken, som var opsamlet og gemt i hukommelsen fra han var helt lille. Sidste år var det nemlig svigerfar der var inden i julemanden. En årsag til det, var at familien godt var klar over mindstemands mistanke og konstante efterforskning af sagen. Derfor havde den beregnende ældre svigermand, da også iført sig solbriller, så han ikke blev afslørret af øjnene. Dog begik han den store og fatale fejl, at give svigermor et ordentlig smækkys på vej ud af døren.

Da Far så det frøs blodet til is, for lige der var det hans klare opfattelse, at den knap så eftertænksomme svigerfar havde afslørret hvem der var inden i julemanden, for hvem andre end netop ham kunne finde på med begejstring, at kysse svigermor. Men sådan så den lille dreng åbenbart ikke på det, for han synes tilsyneladende det var helt naturligt at julemanden kyssende hans elskelige mormor. Så Far kunne endnu engang konstatere at der er himmelvid forskel på hans svigermor og hans søns mormor.

Så illustrationen bristede, da han med usvigelig sikkerhed kunne fastslå ligheden, men heldigvis findes der stadig drillenisser, men det er en ganske anden historie.

Læs også Med lidt rettidig omhu er det nemt at gøre sine børn jule ulykkelige

Hvornår forundringen over smækkysset til svigermor så artikulerer sig er en helt anden sag.

“Yaaer Eminem (for aldrende læsere, er der tale om en amerikansk rapper (RAP er en moderne form for citerende rytmisk sang)RED.) har lavet et nyt album” kom den 15årige glidende ind i køkkenet og sagde til den travle Far som lavede mad, mens han hørte Orientering på P1.

Det synes den modne mand ligesom krævede et kvalificeret svar, så han sagde “Yes, men han har godt nok fået dårlige anmeldelser, for han lyder som en såret konge, som føler sig kørt over af tidens hurtige strømninger.”

Det fik den 15årige til at stoppe og og eftertænksomt bemærke “det er godt nok utroligt du kan følge så godt med i musik, når du er så gammel” inden hun nynnende gled videre ind i sin egen verden.

Det efterlod så den madlavende mand med den ambivalente følelse som mandlige plehjemsbeboere får, når yngre plejehjemsassistenter roser dem til familien for selv at kunne tørre sig i røven, når de har lavet stort.

Således bekræftet satte Far Eminem på anlægget for ligesom, at have en holdning, ud over hvad han havde læst i gammelmamdsmediet Politiken i papirudgave fra morgenstunden. Dog stadig med fingeren på slukknappen, så han kunne skrue ned når Mor kom hjem og sikkert ville spørge hvad det nu var for noget larm.

Efter Mor endnu engang er indtrådt i Folketinget, er opmærksomheden omkring Radikale Venstre vokset en del i Farsunivers. Det er også baggrunden for at vi har sat os for at undersøge, hvordan mon Big Brother havde set ud, hvis det var de radikale der havde produceret det. Og vi har også fundet svaret….

Læs også Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Der er sikkert mange mennesker der husker tv-showet , hvor en gruppe mennesker, konstant overvåget af kameraer og mikrofoner, er indespærret i et hus i 100 dage. Efterhånden stemmes deltagerne hjem af seerne, og den, der er tilbage, vinder en pengepræmie. I en radikal udgave er der sikkert hverken mulighed for at stemme nogen hjem, eller mulighed for pengepræmier.  Men du kan selv se hvad der er på spil her i de næste 41 timer i en radikal valgstemning, som sendes på Facebook og sikkert mange andre magenta farvede steder på det dybe internet.

Skal Far og den 5årige, så se big brother i den politiske speltudgave? Nej de skal såmænd på  Frilandsmuseet og opleve Charles Dickens herlige klassiker “Et Juleeventyr“, om den gamle gnier, der ikke forstår sig på julehygge.  At valget faldt ud til Dickens fordel er mest fordi Far meget bedre kan identificere sig med Scrooge, end moderne tv-koncepter på de sociale medier, sådan som der sikkert vil være rigtig mange af de andre gamle mænd der vil kommenterer konceptet i de kommende dage.