En dreng der gør rent er da en pussy

“Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént” lød det, på den der universelle drillende melodi, som alle børn kan. Sangen kom ude fra trampolinen, hvor den 18årige hoppede sammen med den 6årige lillebror og så kan det nok være den gamle feminist inde i køkkenet spisede øre og…..

Det var en af de der fredage, hvor ugen var ved at falde ned og på plads. Far gik og lavede mad i køkkenet, efter at have købt ind på vejen hjem, mens storebror havde hentet mindstemand i børnehaven. Far havde nået at sætte en vask over og havde lovet, at han ville forkæle drengene med mandemad, når nu de var alene hjemme. I dag var det kæmperejer dyppet i beignetdej og pankorasp inden de røg i frituren. Til rejerne var der hjemmerørt majo med lidt strandkarse i, så de også fik lidt grønt. Så drengede var glade da de grinede og lystigt snakkede løb ud i haven, på vej mod på trampolinen.

Mor var i Grønland så alt åndede fred og ro i den maskuline idyl, og Far kunne tage en af de mørke stærke øl til at ramme ugen ind i. Den lille kom hurtigt spurtende ind i køkkenet og tog alle viskestykkerne fordi trampolinen er våd, så lidt rettidig omhu, havde de formået at opdrage dem til. tænkte den eftertænksomme og helt afslappede Far.

Et øjeblik efter stivnede den modne feminist i køkkenet dog, ude fra haven lød nemlig en vedholdende enerverende sang “Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént. Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént. Du er en pussy, du er en pusy, for du gør reént” på den der universelle drillende melodi, som alle børn kan.

Det var den 18årige som åbenbart følte sig kaldet til at lære den 6årige noget om kønsroller. Det skar lidt i hjertet på den gamle mand bag kødgryderne og gav anledning til en smule forundring over hvor gymnasiedrengen, havde samlet den kønsstereotyp op.

Så Far tænkte, at han måske selv havde lagt ved til det bål, ved at have lovet “mandemad” til deres drengeaften.

Så menuen blev resolut ændret til Tomatsalat med bøffelmozzarella og basilikum, abrikossalat med mynte og kartoffelsalat med den standkarsemajo han havde nået at lave før han blev afbrudt af den syngende teenager.

Og så kan I jo selv gætte hvad morgendagens drengeaktiviter blev ændret til. Så kan de lære det, tænke den ellers eftergivende og forhandlingsvillige fader.

P.s.

Far har for år tilbage erkendt at verden ikke er sort/hvid, at der er forskel på mænd og kvinder, samt at det faktisk er ret dejligt med den forskel. Men på trods af det forunderlige i forskelligheden, skal man kun udfordre dét, der bare bliver til stivnede fordomme (og ingen kønskamp uden humor). Så efter drengene var bænket omkring bordet med salater og belært om at man ikke blev mindre maskulin af at gøre rent, at “pussy” var et totalt nogo ord at bruge og at Far faktisk var ret maskulin, selvom han var huslig, opstod en momentan stilhed. Og et skælms blik i den 18åriges øjne nåede ikke helt at blive til hverken smil eller joke omkring den faderlige maskulinitet. Lige der skulle der bare være stille. Helt stille et øjeblik.

Så gik Far ud i køkkenet og hentede resten af menuen, så det kunne blive en rigtig drengeaften.

wpid-20180622_1829594011413000085408079.jpg“For lidt” “for meget” og den gyldne middelvej, selvfølgelig findes der ikke mande og kvindemad, kun fordomme og traditioner om det, men drengene skulle under alle omstændigheder støvsuge dagen efter.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Man spærrer da børn inde for at skabe læselyst

Mens Far holdt oplæg i Esbjerg om børns læseLYST, sendte svigermor foto til ham, hvor hun TVANG hans eget afkom på den mere håndfaste vis, så er det svært at finde en grimasse der kan passe

Fars skulle til Jylland og det skabte nogle logistiske udfordringer. Mor var draget til Grønland og da den 6årige ikke ville være alene hjemme, måtte turen gå forbi mormor og morfar. Det er der som sådan ikke noget galt i, da de både gav aftensmad og sørgede for logi. Det skulle da lige være det med at knægtens mormor også er Fars svigermor, men det har hun jo efterhånden lært at leve med, og hun var trods alt glad for at kunne være sammen med sit barnebarn i et helt døgn. Far kunne også være i setup’et, da svigermor trods alt er pædagogisk uddannet og Svigerfar også var hjemme.

På trods af at svigermor startede morgnen med at støvsuge svigerfars legomodelfly, inden drengene skulle lege med det, var yndlingssvigersønnen rimelig tryg ved knægtens ophold i det jyske.

Så Far drog frisk afsted fra svigerforældrene i Kolding til Esbjerg, hvor han skulle planlægge Bibliotekspolitisk Topmøde med temaer som National Læsestrategi og ikke mindst børns læselyst.

Bedst som mødet er i gang og Far kloger sig i et oplæg om hvor essentielt det er for samfundsudviklingen, at styrke børnenes læselyst. At det er lysten til læsning, der skaber den læsekultur som styrker evnen til at læse længere tekster og fordybelse…..Lige da, tikker der en MMs ind fra Svigermor.

Her åbenbarede hun et foto med en mere håndfast pædagogisk løsning på at få ungerne til at læse mere. Hun have spærret dem inde i en kasse og har sikkert truet med dallerbakker, hvis de ikke læste.

Far ved godt, det ikke er dannet at tjekke sms’er under møder, på den anden side frygtede han jo også for sig afkoms ve og vel i svigermors varetægt. Men i hvert fald var det svært at finde en grimasse der kunne passe i hans talestrøm om at skabe en læsekultur der bygger på lyst, så fremover lader han nok mobilen blive i tasken.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

McDonalds på hovedet ligner bryster

I den velfortjente sommersøndags siesta i #farsunivers fik den 6årige lov at sidde med Ipad’en. Han vendte og drejede devicen, da skærmen ikke ligefrem er designet til en solrig betragtning. Pludselig vendte han sig, mod sin adstadelge Far i liggestolen og råbte med hovedtelefonerne dybt begravet i ørende “McDonalds på hovedet ligner bryster“, ud over de stille villahaver.

Og det kan der jo unægtelig være noget om på den lange bane.

Læs også…..

Når Far er ude spiller McDonalds på sofabordet

En ofte tilbagevendende tema i et forældreskab er vigtigheden af et fælles afsæt, så ungerne ikke spiller Mor og Far ud mod hinanden. Fredag hentede Far den 5årige rigtig tidligt i børnehaven, sådan at han med god samvittighed kunne lade … Læs resten

Er det Mor eller McDonalds der snyder Far?

Hvis man vil bevare sine fordomme, er den bedste metode, at lade være at udfordre dem og helst lade dem være helt i fred. På den vis er det lykkedes Far at at bevare alle sine fordomme om McDonals. Ved … Læs resten

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvem har lært knægten at æde levende rejer #Farsunivers eller #NOMA

På med vaders – og så skal vi sammen med naturvejlederen ud og fange rejer, krabber og andre smådyr ved Søndre Strand. Vi fordyber os i havets mindste dyr og lærer, hvordan du genkender de forskellige arter fra hinanden. Fangsten bringes med til Opdagelsens udekøkken, hvor vi sammen laver lækker vild mad og bagefter smager på havets herligheder”

Et par garvede fiskere på¨kystfiskeri . Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Et par garvede fiskere på¨kystfiskeri .
Foto: Martin Håkan / CoverGanda.dk

Far havde fået gummistøvler og billetter til arrangementet “RØR EN REJE OG KLAP EN KRABBE” af sin håbefulde 5årige søn, da han fyldte år. Far har nemlig aldrig ejet et par gummistøvler eller strøget rejer, men hvad gør man ikke for sine unger og med et setup, hvor man skulle æde det hele bagefter, så mente Far at det nok skulle gå alt sammen. Når nu knægten så gerne ville på havet.

Traditioner opbygges af gentagelser, så da Far rundede de 50 år her året efter, havde den 6årige sørget for, at nu var det blevet en tradition, ved at invitere på havet endnu engang til Fang og smag havets herligheder . Det var så fedt og familie snakkede hele vejen hjem, om hvor ærgerligt det er at ikke flere kommuner investerer i så levende naturvejledere og fælles udekøkkender, som borgerne kan bruge. Det koster så lidt i forhold til det afkast der er i  fællesskab, sammenhæng og fantastisk oplevelser som oven i købet smager godt. Men den udregning kan CEPOS nok vende på hovedet.

20180527_171051

Men det afholdt ikke os i at få vaders på og ud at skubbe rejenættet over sandbunden og sandelig om ikke det blev fyldt med små hesterejer og tigerreger.

Sidste år løb den 5årige i #Farsunivers straks hen og spurgte naturvejlederen om man måtte spise de rejer man fangede….

“Øhhh ja men de er jo levende”

Den ellers så kræsne 5årige synes det var sjov at spise de levende rejer, selvom han synes de var lidt salte. Men han lænede dog lidt til alle de andre deltagere og det ventende udekøkken med alle strandurterne.

Naturvejlederen kunne godt huske den lille rejespisende dreng, så i år var det en event som alle tog del i.

Naturvejlederen lægger op til regestrygning Foto: Martin Håkan

En fantastisk dag med Svendstrup Naturskole i Køge kyst alias Kommune. Vi var 6 børnefamilier der deltog i arrangementet og helt usædvanligt DELTOG alle faktisk og var nærværende. Vi havde nemlig alle våde fingre, så vi kunne ikke bruge vore mobiltelefoner

Far, mor og barn i #Farsunivers

Mor var også med og kom også i vaders, selvom hun ikke var helt tryg ved at røre rejerne og da slet ikke ville smage dem rå og friske, så det måtte drengene tage sig af.

Med mor i front Foto: Martin Håkan

 

Vi skal se hvad de andre haf fanget og fortælle man kan spise det LEVENDE Foto: Martin Håkan

Mon der er andet end hesterejer? Foto: Martin Håkan

Foto: Martin Håkan

Men da der skulle laves bøgebladedrik og mælkebøttedrik trådte Mor i karakter i det fantastiske udekøkke “Køge kyst” har etableret og hvor alle deltagerne gik op efter at have strøget rejer en lille times tid. Her blev man mødt af en anden naturvejleder, der have tændt bål, plukket strandurter og suppleret op med et par makreller, lidt nordsø rejer, hvedemel og kartofler. Så de 6 deltagende familier gik frisk igang med at omdanne naturens råvarer til frokostretter efter naturvejlederens kyndige vejledning. Mor med drikkevarerne og Far med at kreerer fire retter med de mikrosmå rejer efter egen lyst, da han er så meget mand at han ikke evner at følge en brugsanvisning.

I #Farsunivers vil vi prøve det igen. Og har allerede bestilt en rejenet (eller rejehov som vi lærte det hed)

I Farsunivers har vi også investeret i en bog om strandurter (og stjålet strandkarse med hjem og plantet i haven, da bladende har en fantastisk peberodssmag som bare skal udnyttes i Fars køkken)

Strandkarsen som nu gror i Farsunivers

Strandkarsen dannede også grunden i Fars rejesalat, hvor en håndfuld hesterejer blev ristet i en sjat rapsolie på en bålpande, og derefter rørt med majo og finthakket strandkarse.

Bon appetit og husk at de danske strande er meget mere velegnet til at stryge rejer end at bade fra (Far går ikke i vand der er under 25 grader, da det ikke er godt for det menneskelige legme. Red)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvad drikker man, når der festes i biblioteks- og frisørverdenen?

68I år er det 50 års jubilæum for den måske mest epokegørende begivenhed i nyere tid 68 – hvor vores samfund for alvor blev forandret og de smukke unge mennesker fik mulighed for en anden verden – et øjeblik.

Det har Far og hans kusine tænkt sig at festliggøre og har inviteret de 100 nærmeste til party på landet. Eller faktisk har de disruptet et gartneri, som de har omskabt til at fejre netop den epokegørende begivenhed som de begge er børn af.

14 dageEgentlig var Far temmelig forbeholdende overfor at fejre netop det og godt nok er han et sært enebarn, men én kvinde har haft stor indflydelse, nemlig hans kusine som han har delt det meste med, siden de mødte hinanden, da hun var 14 dage og han 4 måneder gammel i 1968. Siden da, har de fulgtes og haft deres øjeblikke sammen, omend deres liv har gået i forskellige retninger. Men det har været i fast fællesskab, og det skal så fejres.

J&MSå der har været gang i forberedelserne for at udtrykke fællesskabets festlige forskellighed. Om det er lykkedes er jo op til deltagerne at bedømme, men det har i hvert fald været sjovt at udvikle og ikke mindst prøvesmage de cocktails, som de har udviklet til fejringen og som skal udtrykke deres faglige forskellige fra frisør- og biblioteksverdenen.

Og ikke andet synes både den elskelige kusine og den spraglede midaldrende mand at de smagte fantastisk, og vi tror jo på at alt det man deler bliver man rigere af, så derfor deler vi også glad og gerne af vores cocktailopskrifter.

Dust Tre isklumper 2 cl Martini Rosso 2 cl Mørk rom 1 cl appelsin eller citron sirup  1 cl Lakridssirup  Fyld op med dansk vand En skive appelsin på kanten En lakridsstang

Dust
Tre isklumper
2 cl Martini Rosso
2 cl Mørk rom
1 cl appelsin eller citron sirup
1 cl Lakridssirup
Fyld op med dansk vand
En skive appelsin på kanten
En lakridsstang

Slide4

Hairspray En håndfuld is 2 cl blue curaçao 4 cl Gin 2 cl Passions juice.  Fyld op med dansk vand Sugerør, appelsinskive og forsigtig CANDYFLOSS på toppen (må ikke rører væsken)

 

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det symbolske i Døden i Venedig

Fruen har sørget for passende litteratur på weekendens dannelsesrejse, hvor hovedpersonen Gustav Aschenbach siger “Åh, Venedig! En vidunderlig by! En uimodståelig tiltrækkende by for et dannet menneske”.

Der rammer Thomas Mann præcist, men mon også fruen synes der er identifikationsmarkør i at Gustav “var knap middelhøj” for håber da ikke det er fordi den 50 årige Gustav måtte ud og opleve Europa “nu, hvor hans liv langsomt gik på hæld” #bogsnak #Farsunivers.dk

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Den gang Ghettoen var et fristed for de forfulgte

Fruen har inviteret Far til Venedig til vin, mad, opera, samt fred for unger og svigermor. Så der bliver spist, drukket, sunget, oplevet og Far elsker det.

Mens fruen har et par fridage fra de politiske ghettoforhandlinger hjemme i Danmark, besøger vi verdens første Ghetto hvor jøderne søgte tilflugt fra Spanien efter de i 1492 fik besked på at konvertere til kristendommen eller forlade landet.

Hvis den danske regering havde indflydelse var der nok revet et par bolig blokke ned og sat grænser for hvilke folkeslag der måtte gå i børnehave i området. Men i 1492 var det et fristed for et forfulgt folkeslag og i dag virker de forholdsvis integrerede, selvom mændene går med mærkelige hatte.

Læs mere om Italy på At rose sin ægtefælle kan være en ægte fælde

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

At rose sin ægtefælle kan være en ægte fælde

Far har holdt fødselsdag, og som altid blev han vækket af en flagrende og syngende familie, for derefter at blive bænket ved det veldækkede morgenbord.  Her blev han overdådigt begavet, og fruen havde ofret sig og givet operabilletter. Far vidste godt, at hun ikke var helt så vild med opera som han, så det krævede lidt ekstra anderkendelse. Han lyste derfor op i et begejstrede udbrud om “Nøj La Traviata, det er operanes opera, hvor er det fedt”, mens han kiggede på sin ægteviv for at aflæse om det var en passende attitude. Det var det IKKE kunne han konstatere, da hun stadig så afventende på ham. Derfor skruede han lidt op og  fortsatte “Det er faktisk også den allerførste opera jeg så, som gæstespil i Ringsted bla bla bla”. Fruens udtryk lignede nu sådan et udtryk som kvinder ellers kun har, når de er klippet skævt hos frisøren, og selv ungerne så også lidt underfundigt på ham, så han var godt klar over han ramte uden for den ægteskabelige forventningsskive.

Så han holdt inde, trak vejret dybt, mens han funderede over hvad han dog skulle stille op for at give sin kone den forventede anerkendelse, da han pludselig så at det jo ikke lige var et teater han kendte de skulle frekventere, men operaen i Venedi.

Så da han jublende konstaterede at der også lige var en hotelbooking og et par flybiletter med i pakken, blev hans begejstring endelig anerkendt, og ægteskabet var redet i denne omgang.billetter

Så nu drager Farsunivers til Venedig i Kristi Himmelfartsferien, mens svigerfar og svigermor er flyttet ind i det lille valbyhjem for at passe hus og børn.

Så far har været i køkkenet, og sørget for lidt godt til svigermor, som han kunne friste hende med på Facebook, så hun vidste hvad der var i vente.
svigermor

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Har mødre en bagtanke med alt, selv en bagskid?

Far har haft fødselsdag og selvom den aldrende mand ikke synes det var noget at fejre, gik det ikke stille af. For en 6årig var det til gengæld noget helt specielt at tælle til 50 og det fyldte så meget, at han har underholde alle med hvor gammel hans far var. Så gaven skulle naturligvis også være noget helt specielt og Mor poienterede, at han helt selv havde valgt. Hun havde blot hjulpet ham med at bestille fisketuren med en rigtig kutter. Spørgsmålet er så om knægten også helt selv havde bestemt, at det skulle være netop kl 6 om morgenen dagen efter Fars festlige fødselsdagsreception på arbejdet eller der lå præventiv ægtevivs tanke bag?

knivDagen derpå var en fantastisk solrig morgen uret ringede 4.30. Far og knægten sprang ud af fjerde, spurtede ned og satte kaffe over, så den var klar til den initiativrige sovende mor fik øjne. Madpakken blev smurt, tasken pakket med frugt, vand og mad, mens Far i et eftertænksomt øjeblik smed den store lommekniv ned til pakkenellikerne (vist en ulovlig slags, men fra før knivloven og det var vel i erhvervsøje med, tænkte den snusfornuftige far). I #farsunivers er man lidt urban i sin approach til naturen, så fiskeudstyret var lejet og stod på kutteren.

Da Far og søn kom ombord viste det sig at være en børnefiskestang, og at der skulle fiskes efter torsk på lavt vand ud for Tuborghavn, så lidt på hjemmebane følte Far sig, da Touborg var yndlingsdrikken tilbage i gymnasietiden.

Det var kun mænd der var med på fisketuren, vist noget med koner sover længe i weekenderne. Mændene kom i flokke på mellem 4 og 8 stk og de fleste havde store tasker, hylstre til fiskestænger og vældig meget tøj på til en solrig dag på vandet. Så allerede inden skibet lagde fra havn havde de fleste indtaget deres faste pladser langs rælingen, fastgjort fiskestænger og vendte sig så mod de store tasker, hvor alverdens fiskekroge med masser af sjove fjer åbenbarede sig (#farsunivers tilegnede sig nye begreber som pilk, pirke og forfang, men det var nu alt sammen fiskekroge)

Da kutteren endelig lagde fra og alt grejet var pakket ud viste det sig at de store tasker indeholdt noget meget mere væsentligt. Store madpakker, som konerne havde været tidligt oppe at smøre, kaffekander og så det tilsyneladende vigtigste; morgenbitter. Her var udvalget næsten lige så farverigt som fiskekrogene. Nederst i taskerne var der tætpakket med øl, men de var vist først til senere.

Så Far blev glad da han fandt ud af at der kunne købes kaffe i kabyssen, for han følte sig en kende underforsynet. Men således loaded med kaffe og et stykke slik til den 6årige gik turen til havs. Desværre faldt den ene af de to skippere ned ad trappen efter 20 minutter og slog sig så voldsomt at båden måtte søge havn, men han blev erstattet af en af fiskerne (skipper var iøvrigt blevet frisk igen, da turen endte 4 timer senere i Tuborghavn, for han tog i hvert fald imod den overislede flok)

Så efter en time, var den utålmodige 6årige klar til at smide snoren i vandet. Eller kaste linen som en erfaren fisker belærte den mindste om. Det gjorde han et par gange, hvorefter knægten lige måtte i kabyssen for at få varmen. Så Faderen tog over og kastede lystigt både snøre og misundelige blikke mod underberg, gammel dansk og fernet branca og de pilsnere som lystigt blev åbnet “når nu klokken er 10, så må man godt” som flokken ved siden af grindende fastslog. Godt nok var Fars ur kun 8, men tiden den går, som tid har for vane.

Knægten kom på dæk og kastede lidt ind imellem, men det sled på tålmodigheden at ingen fisk havde opdaget at farsunivers var på havet.

Så da der åbenbarede sig en lille reje, var det med at fejre det og tage et foto, for hvis nu det var den eneste fangst, var det vigtigt at forevigede øjeblikket, resonerede den beregnende fader.

Det femte sted ankeret blev kastet skete det forunderlige, at der var nogen der hev i den anden ende af snøren. Det var en hornfisk, som skipper ellers havde sagt der ikke var nogen af i øresund endnu. Så det var en stolt Far og ikke mindre stolt søn, der hev en fisk på dæk.

Nu var de urbane fiskerdrenge fra Valby, hverken særlig veludrustede eller erfarne, så da fiske lå der og sprællede, mens de andre mænd så anerkendende til, kunne Far jo godt mærke et vist pres på at der skulle handles.

Fisken kunne jo ikke bare ligge der, så var det at bevidstheden om lommekniven stod klart, så Far fattede fisk og kniv og skar resolut hovedet af hornfisken. Selvom man vist skulle have haft en totenslager i tasken til den slags, og først senere skulle ordne fiskene på de dertil indrettede borde nede bagbord, nød valbyparret en vis anerkendelse for den første grønbenede fisk denne dag.

Det gjorde også da de kom hjem til Mor, som godt nok antydede, at hun syne en fisk til hele familien var lige i underkanten.

Så far følte sig lidt som en genopstanden Jesus da han skulle trylle en enkelt hornfisk om til en hel middag. Men alt i alt en fantastisk dag på havet, og næste gang pakker Far nok en lidt større taske, med både værktøj og ikke mindst vådt og tørt.

Da hornfisken var renset, kunne de skæres i 5 stykker og fyldes med rosmarin og timian inden den blev smurt med olivenolie og smidt på grillen

Da hornfisken var renset, kunne de skæres i 5 stykker og fyldes med rosmarin og timian inden den blev smurt med olivenolie og smidt på grillen

 

Den gode fisk var gravid, så der var også mulighed for lidt grillet rogn på salvieblade

Den gode fisk var gravid, så der var også mulighed for lidt grillet rogn på salvieblade

Far synes selv det var en flot fisk han kunne servere, selvom det selvfølgelig var en streg i regningen, at han var den eneste der rigtig kunne lide den, da resten af familien synes der var for mange ben, til gengæld var der rigelig mad....til Far

Far synes selv det var en flot fisk han kunne servere, selvom det selvfølgelig var en streg i regningen, at han var den eneste der rigtig kunne lide den, da resten af familien synes der var for mange ben, til gengæld var der rigelig mad….til Far

 

Men fisken blev spist og der er jo lidt eksotisk, at bene er grønne, synes Far i hvert fald

Men fisken blev spist og der er jo lidt eksotisk, at bene er grønne, synes Far i hvert fald

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvorfor er det de, som snakker om danskhed der skærer i dansk public service og hvordan Far kom med i MGP

DR har bedre fat i børnene end nogensinde viser ny undersøgelse, hver uge er DR i kontakt med 96 procent af de 3-6-årige og 93 procent af de 7-12-årige.

Det er der en grund til, og den har vi fundet i #Farsunivers som vi skrev om sidst DR sendte MGP. Svaret gav den 5årige kl. 05.30 lørdag morgen, men det kan I læse mere om….

Der er et stort paradoks i, at de partier som taler mest om danskhed og en fælles dansk kultur, samtidig er de partier som er ivrigst efter at skære ned på de public service institutioner som er bedst til at skabe forståelse og fællesskab. For hvad er det egentlig der skaber det der danske, er det ikke netop den fælles fortælling? 

I de sidste mange uger har #Farsunivers som så mange andre børnefamilier været præget af det kommende Børne Melodi Grand Prix MGP, som kulminerer i aften. DR har nemlig endnu engang skabt helhed i vores børns liv, og skabt et fælles referencepunkt for en generation, som vi ellers har dømt ude fordi de er digitalt indfødte. Men ungerne har en fællesshed og kan snakke MGP når de mødes, på samme vis som Løkke og hans generation taler om Matador. Og selvom vores Statsministers fortrukne tv underholdning tilsyneladende stadig er den udmærkede danske serie , så er der jo andre der har opdaget, at der har en vis udvikling i mediebilledet og vores medievaner siden sidst i 70’erne, hvor den løb over skærmen.

Det er det DR har fanget, når de skaber et univers som danner vore børn, sådan som de har gjort med Ramasjang hvor den aktuelle topsællert er MGP. Men Ramasjang er meget mere end blot en broadcast kanal, som skaber kvalitets underholdning og identifikations på TV. Det er også en app, med masser af spil og læringselementer, en hel del fysiske bøger og spil, en del arrangementer med de kendte værter rund om i landet, en cirkusforestilling og en site på nettet. Men ud over det, så er det altså alt det som de sætter i gang hos ungerne i fællesskabet, når de er off og leger sammen i deres egne fællesskab.

For det er vel det, som public service handler om. At skabe den fælles fortælling, som fører til  engagement og deltagelse. Det fælles der samler i et stadigt mere splittet samfund mellem dem der har, kan og vil og dem der ikke har, kan eller vil det samme.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Den 4åriges scene til aftenens MGP, hvor Far blot er glad for at komme på scenen med skønånder som Grundtvig, Superman og Hr Skæg og alle de andre idoler i den 4åriges verden.

Der rammer DR igen plet for den helt unge generation. Det fornemmer man når man oplever ungerne i daginstitutionen have Ramasjang som det fælles de kan snakkes om og leget ud fra, eller når vi i #farsunivers deler vores MGP dukker på Facebook og væggen så oversprøjtes med andre forældre der også vil flashe deres ungers MGP stjerner. Et fællesskab som samler.

Derfor er det så forunderligt, at opleve så mange DANSKE politikere gå ind i en public service debat, med den besværgelse,  at skærer på DR uden iøvrigt at forholde sig til hvorfor vi som samfund bruger 6 mia kr. om året på det. Public service handler vel ikke (kun) om mediestøtte, det handler om at skabe en fælles forståelse for demokratiet. Det er måske også det der adskiller et demokrati som det danske så væsentligt fra f.eks. det amerikanske, hvor public service tænkningen helt er privatiseret.

At DR’s public service tænkning i at skabe fællesskab blandt ungerne så udfordre alle os forældre, er så en helt anden historie. Ikke noget med bare at sætte ungerne passivt foran skærmen, og få et øjebliks ro. Nej, for DR vil meget mere end alle de andre TV kanaler, som tilsyneladende kun er styret af seertal. Hvis man lader ungerne gå ind i DR børneunivers, så kræver det at familierne i fællesskab er med og parate til at lege med.

Læs også Er Grundtvig tør? #miljøskade om hvorfor DR udfordre de stakkels børnefamilier

Det er derfor alle os børnefamilier i de sidste mange uger har producerer dukker af WC ruller, som kan være med i det parallel univers som DR lægger op til vi skaber uden for fjernsynet. Og som vi alle forventningsfuldt afventer kulminerer med MGP i aften. Ungerne fordi det er fantastisk underholdende for dem, og os forældre, fordi det så endelig er overstået………eller nej det er det jo ikke, for DR vil lidt mere og snart kommer der en ny fokus.

En tradition som DR har udviklet siden Far var dreng og trofast sad foran skærmen og klippede sammen med Jørgen Clevin og som har nået fantastiske højder, når ungerne mødes i deres institutioner og fortæller hvilke figurer de nu har skabt, og som er i skarp konkurrence med de amerikanske superhelte.

Det kan godt være at alle os kulturelitære, med holdningerne uden på tøjet elsker at hade x-factor som synonym på fællesskabet forfald. Men Public Service forpligtelse for vores dannelsesinstitutioner er mere end blot at skabe adgang til reel og sandfærdig information, sådan at vi som individer er i stand til at deltage i samfundslivet og demokratiet.

Public Service er også en forpligtelse til at skabe engagement og oplevelsen af at være med i fællesskabet. Det at skabe fælles referencepunkter, sådan at femtidige generationer kan opleve en statsminister som kan tale om noget andet end en tv serie fra før de blev født. Den fælles fortælling som er så nødvendig hvis vi skal have et sammenhængende samfund, hvor vi forstå hinanden. Det som public service i virkeligheden handler om, og så kan det være nødvendigt at række ud for at fange flere ind i fællesskabet.

Og der er altså ikke nogen der når DR til sokkeholderne i forhold til at skabe fælles fortællinger, som vores børn kan identificerer sig med.

Prøv lige at overveje, hvad ungerne søger efter når vi overlader dem til den kommercielle underholdning på nettet og i streamingtjensterne. De kan ind i mellem godt finde noget der har kvalitet og som både kan være lærende og udviklende, men der er ikke nogen steder som formår at tænke i universer, som skaber aktivitet og fællesskab ud over oplevelsen i øjeblikket, på den vis som DR har brugt generationer på at opbygge, og som man også kender fra bibliotekernes tækning i at opbygge universer for ungerne.

Men i morges mens det endnu var helt mørkt og da den 4åriges seng og sind lyste op af det blå lys fra DR app’en, og han lystigt begyndte at synge MGP.

Lige der  lørdag morgen før kl 6, havde Far en vis forståelse for de politikere som ønsker at rundbarberer DR, sådan at de kan holde op med at skabe engagerede unger, der vil mere end bare være passive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar