Mor har været ret stålsat over for at hendes afkom skal gå til spejder (ihhhhh man GÅR ikke til spejder man ER spejder) mens far har et noget mere anstrengt forhold til de uniformerede korps. Men når man bor i byen kan det jo være godt at komme ud i naturen og lære lidt om den oppe i Søndermarken, hvor sønnikes spejderhus ligger.
Så nu går den 6 årige til spejder. Gæt så hvem der har været den heldige og skal deltage i snobrødsbagnings eventen en aften i december. Ja det var så sjovt nok ikke den begejstrede spejdermor. Men som knægten ofte bemærker “det er egentlig sjovt det er mor der har været spejder og far der ved noget om naturen”
Den Flerfunktionelle hytte til 20 mio kroner, som flere af de store fonde har været ind over, så den ligner et urbant rum ud mod vejen og en naturlig træhytte ind mod Søndermarken, kan jo godt fristen selv en far til at gå til spejder.
Det store uderum i “hytten” med bålplads der får knægten til at stinke af røg hver tirsdag, hvor både han og tøjet må i maskinen kan godt skremme en udban far fra at deltage i snobrødsbagningen
På denne anden søndag i advent indhentede Fars flirten med feminisme ham big time. Som det sig hør og bør havde julemanden leveret en pakke ved Fars sengeleje. Udfordringen var at julemandens alter ego Mor, havde været gennem Nørrebro og købt ind hos ISHTAR –De Etniske Rødstrømper, vel for at markere at familieoverhovedet var lidt markant i sit feminine udtryk.
Det er der jo i sig selv intet forgjort i, problemet var at gaven var ØL og er der noget mellemøstlige feminister tilsyneladende har et helt specielt forehold til, så er det alkohol og Ølbrygning.
Det har resulteret i at Far, her ved frokosttid har et anstrengt forhold til både de mellemøstlige feminister, Mor og ikke mindst Julemanden, ikke at han ikke tror på dem, men er måske bare lidt skeptisk. For selvfølgelig kan kan brygge øl med 0% alkohol, og det kan oven i købet smage godt, men det er altså 2. søndag i Advent og Far har fri….
Julemandens alkoholfri adventsgaveøl, fra Taybeh Brewing Company West Bank in Palestine. De brygger faktisk også nogle dejlige øl med alkohol, men det synes julemandens alter ego nok ikke var nødvendigt
I Farsunivers har vi råd til alt, i hvert fald hvis man spørger den 6årige. Far og han er nemlig begyndt at tage bussen sammen i skole, og her kører massive kampagner for quick-lån under temaet “Når det er vigtigt for dig” hvor et par unge piger forbereder en middag, som de åbenbart ikke har råd til, men derimod har lånt 6.000 kr. til fordi det er vigtigt for dem. Efter den bette knægt har set den reklamefilm et par gange hver morgen, synes den han, at vi har råd til alt hvad det er vigtigt for ham, vi kan jo bare sende en SMS.
Derfor savner hans far de aktivister der sidste år var voldsomt op på barikaderne, fordi der var bare bryster på samme busser, men de har måske tabt pusten, når den nøgne sandhed handler om en festklædt mental påvirkning af ungens økonomiske sans. For i denne fest kan alle jo være med, hvis altså det er vigtigt nok for dem. For lånte penge vel at mærke.
Måske er der bare mere blikfang i bare bryster og forskruede kropsidealer, end i finansinstitutioners forgøjlede forsøg på at lokke folk til at låne penge de ikke har brug for. Ellers også er det bare fordi vi alle ved at banker og kreditinstitutioner altid handler moralsk rigtigt, så der behøver vi ikke at protestere eller kræve stramme regler.
“Faaar det gør så ondt” lød en klynkende stemme et sted ude i mørket, en stemme som steg så meget i intensitet, at den til sidst vækkede den søvndrukne Far midt om natten. Det var den 6årige som udtrykte pasningskrævende opmærksomhed, fordi noget smertede ham, og i Farsunivers påkalder man sig så herren. Lyset blev tændt og Mor konstaterede, at det var alvorligt mundbetændelse og en sygedag var under opsejling. Så straks gik en ordløs forhandling i gang om hvem der skulle tage barns første (anden, tredie, fjerde….) sygedag. Far vidste instinktivt at det var umuligt for ham at holde fri lige i morgen (eller overmorgen), og bladrede i hjernen efter realistiske alternativer og kunne kun finde et nemlig mormor alias SVIGERMOR arrrgh….mon andre kender den situation?
“Hvis man er stille for længe, så visner tungen”. – Pippi Langstrømpe
Det hele endte med at svigerfar kom forbi den første dag, tog ham med til det jyske og senere blev afløst af svigermor i det lille valbyhjem og i løbet af 8 dage var knægten såmænd hel rask igen. Så var det også lige Far måtte minde den tidligere folketingsmand fra radikale venstre om at den der efterlønsordning måske alligevel ikke var så tosset, så der var nogle arbejdsfrigjorte ældre mennesker der kunne hjælpe de trængte børnefamilier. (Men det er jo en ganske anden historie for den er jo for længst afskaffet af det politiske flertal.) Situationen er genkendelig historie for børnefamilierne og så er man taknemmelig for at der er familie inden for rækkevidde, selvom de er fra Jylland.
En taknemmelighed som Far måtte udtrykke på SMS, så han var sikker på den ramte skærmen på den mobil svigermor altid har i øjenkrogen (sådan som det nu er med den generation)
I #Farsunivers var det lykken da Mor pludselig var mere hjemme, dengang hun ikke længere skulle ind på Christiansborg for at være folketingsmand.
Vi var vel nærmest lykkelige, ved udsigten til at få en mor, der ikke længere skulle forhandle til langt ud på natten eller ud på villavejen og interviews til TV avisen midt i maden (de måtte ikke komme ind i stuen, da dannede mennesker ikke ser TV når de spiser har Far bestemt. RED.), men var det også lykken for alt det uden om #Farsunivers kaldet Danmark. Det har Mandag Morgen og deres chefredaktør Jakob Nielsen nogle kloge betragtninger om.
“Men hvad med politikerne? Hvad med de politikere, der egentlig ikke har særlig ekstreme synspunkter, men bare gerne vil bidrage til at bevare og udvikle den succesfulde og populære velfærdsstat fra en position lige til venstre eller lige til højre for midten?
Sådan en politiker er den radikale Marlene Borst Hansen, og hun gider altså ikke rigtig mere. Hun vil gerne forhandle til langt ud på natten for at finde et kompromis. Men hun orker ikke det strategiske sammenbrud med forudsigelige angreb på kryds og tværs. Og hun er bekymret for den udvikling, hvor politik bliver en form for konfliktunderholdning.
De moderate politikere efterlades med valget om at bidrage til konfliktunderholdningen eller at blive ignoreret. Og noget tyder på, at det dilemma gør de danske politikere så ulykkelige, at mange af dem dropper projektet. Det er trist, for det er ofte ikke dem, folkestyret bedst kan undvære.
Måske skulle vi forsøge at gøre vores politikere lidt mere lykkelige.”
Men læs selv hans analyse og overvej hvordan du kan gøre politikerne lykkelige, du ku jo selv blive en af dem, hvis du fik stemmer nok!!!!
Britisk politi har lavet en fantastisk enkel video der fortæller hvad samtykke ved sex handler om, nemlig ligesom at tilbyde en kop the og…..men se selv videoen
I folketinget diskutterer man for tiden om man skal indfører en lov om samtykke ved sex, og det er der mange der forsøger at latterliggøre ved f.eks. at spørge om man så skal lave en skriftlig kontrakt før man kan have sex. Men det handler om noget helt andet, og om de magtstrukturer der præger mænd og kvinders samliv, når den gensidige respekt forsvinder.
Der har været meget debat om emnet, og i Farsunivers har vi også diskutteret det over middagsbordet, med både den maskuline og feminine teenager. Den maskuline del har også stillet spørgsmål, om et samtykke skal afgives skriftligt og hvordan man kan vide, om der er samtykke, hvis vi ændrer loven om voldtægt. Det forklarede den kvindelige del så med store bogstaver, men det kan også forklares helt enkelt.
Og her forklarer britiske politi det bare bedst: det er ligesom at tilbyde folk the…se selv her
Dengang da Mor sagde “Paris” og “efterårsferie” i samme sætning blev Far ret begejstret. Da efterårsferien så nærmede sig blev Far endnu engang pinlig bevidst om, at han igen havde overhørt et enkelt ord nemlig “Disneyland”.
Egentlig havde fars forestillingsevne kreerer helt andre billeder af efterårsferie i Paris end uendelige køer til angstfremkaldende toturmaskiner og overpriced junkfood i nonalcoholic restauranter.
Derfor var fars overraskelse også af ufattelige dimensioner, da han efter at være kommet gennem indgangskøen på halvanden time, blev afsat på en serveringssted nær en forlystelse, som familien ikke mente faderens angstneuroser kunne kapere. Her blev han blev mødt en solbeskinnet løvfaldssommer og af et plastlamineret menukort, der indeholdt ØL af pilsnerstyrke. Godt nok kunne man kun købe dette livgivende fluidum, ved samtidig køb af fast føde. Men til hans endnu større overraskelse havde de også løst dette dillemma ret elegant (eller måske bastant) da kortet også indeholdt “eisbein und sauerkraut” (godt nok med friturestegte pap-pomfritter, men vejen til helvede er som bekendt brolagt med dårlig amerikanske hurtigmad koncepter)
Så på den måde gik alt op i en højere enhed, og et mildt overbærende maskulint familieoverhoved, kunne de bæste 9 timer smilende forholde sig til familiens begejstrede fortællinger om den yankee imperialistiske overtagelse af den europæiske kultur og underholdningsindustri, eller som den 6 årige udtrykte det…
Og en så glad familie kan smelte selv de sureste gamle mandehjerter.
“Puttemiddag” sagde Far stilfærdigt ved morgenbordet, hvorpå den 16årige 1G’er med flammende blik råbte “Jeg kan simpelthen ikke holde ud at tale om det, Don’t get me startet, det er simpenhen så ulækkert” og så vidste den aldrende mand at han havde gjort noget rigtigt.
Når man i disse dagen læser om puttemiddagende på nordlige gymnasier, har vi i #Farsunivers talt om, at der er måske er brug for en moralsk ghettoplan i nogle af de områder, hvor hvor værdiløsheden tilsynelanden stiger på linie med huspriserne. I Farsunivers har vi nemlig en vis tradition for, at vi snakker med vores børn om fester, skole, moral og alt det der nu stilles spørgsmål til i et ungdomsliv.
B.T. har i den seneste uge bragt en række historier om de såkaldte puttemiddage på Øregård Gymnasium og Rungsted Gymnasium og andre nordsjællandske gymnasier.
Tilsyneladende er der på de nogle af de gymnasier en tradition for, at de ældste elever fastsætter deres egne udvælgelseskriterier, og at det kun er en lille del af de nye elever (kaldet putter), der kommer gennem nåleøjet til deres PUTTEMIDDAGE.
Oftest er det de pæne piger og drenge fra 1. g, der inviteres med til en fest, og i nogle tilfælde, som i Anjas fortælling der var den første modige pige der turde stå frem, bliver de nye elever tilmed udsat for en række nedværdigende og grænseoverskridende udfordringer, før de får lov at komme med til middagen.
Der har været mange forargede reaktioner og opfordringer fra undervisningsministeren til rektorerne om at få stoppet den praksis, men der er åbenbart nogle miljøer som ikke er til sinds at følge det omkringliggende samfunds normer og vedholdende fastholder deres egne parallelsamfund, som man jo også taler meget om i den politiske debat. Således på Espergærde Gymnasium, hvor DR i dag kan fortælle om 18-årige Jens arrangerer pigemiddagen. sammen med alle (de skriver ALLE) årgangens andre drenge. Traditionen må ikke dø, siger han.
Overskrift fra DR.dk som også bringer foto og navn på den moralsk vildfarne dreng, men det skåner vi ham for i Farsunivers
“Vi vil altså ikke være så politisk korrekt” siger Jens fra 3G på Espergærde Gymnasium om forsat at udvælge piger til #puttemiddag. “vi blander os selvfølgelig ikke i længden af nederdelen. Og de må da også selv bestemme farven på deres undertøj” “Folk skal ikke tro, vi er klamme” siger han hmmm mon han lige har tænkt over dobbeltheden i det budskab!
Jeg undrer mig allermest over hvor oppositionen blandt eleverne er, til de der arrangerer Puttemiddage. Er der ikke nogen med et moralsk kompas, der laver en modreaktion og tør være politisk korrekte?
Det er jeg ret sikker på der havde været på mit gymnasium (og nu er jeg jo over 50 og må derfor gerne trække kortet i gamle dage). Og hvordan er det blevet et skældsord at være “politisk korrekt” når det handler om ikke at ydmyge andre mennesker bare fordi man kan. Måske skulle man appellerer til at politisk korrekthed og respekt for andre mennesker bliver betragtet som positive værdier både på Nordsjællandske gymnasier og i samfundet generelt.
Jeg faktisk også temmelig forundret over, hvor forældrene er i den diskussion? Det er jo ikke nogen ny tradition, så hvis nu de snakker med deres unger må de jo have kendt den. Men det er måske politisk ukorrekt at blande sig i sine børns moralske valg. I Farsunivers har vi selv to unger på gymnasiet i Valby og der er ikke #puttemiddage og jeg er også ret overbevist om at de ikke ville deltage, hvis….(eller det håber jeg og det siger de da også, når vi snakker om det, for det gør vi nemlig i #farsunivers, de siger også at de ikke kender nogen i deres omgangskreds der deltager, men vi bor jo heller ikke i en Ghetto)
Er der virkelig så store forskelle på hvor man går i gymnasiet? Eller er det virkelig så bredt accepteret at udvælge “hvem der er pæne. Sådan er det jo. Så kigger vi på, hvem der er sjove, og på hvem der er ’på’ – der skal være gang i dem” som Jens udtrykker det, blandt elever og forældre på de nordsjællandske gymnasier?
Nu er løsningen her, til alle de ægtemænd som egentlig så gerne vil svare JA til spørgsmålet fra deres koner; “skal vi se mere til svigermor?”
Sommerferien bragte #Farsunivers til Skagen i uge 29 og her faldt vejen forbi Skagen Kunstmuseum.
Ud over at det er et arkitektonisk flot museum, med en interessant formidling, på trods af deres begrænsede samling med fokus på….skagensmalerne, så har de en fantastisk billedjagt til børn.
I år har de så også lavet en særudstilling med temaet SVIGERMOR. Det er en udstilling med maleren Michael Anchers mange skitser af sin svigermor, som indtog en helt særlig plads, da hun og manden var værter på Brøndums Hotel der var centrum for skagensmalerne festligheder og dagligdag. Hun ser også lidt stram ud, så der er nok mange der kan identificere sig.
Samtidig har Skagen Museum så løst udfordringen for de mange ægtemænd som egentlig så gerne vil sige mere Ja til at se SVIGERMOR. Og Far sparer en tur til Kolding, for så er feriebesøget vist klaret.
(Uge 29 er den såkaldte Hellerupuge, hvor man for alvor møder parallelsamfundet, hvor de tre biler ude på parkeringspladsen foran ferielejligheden koster mere end valbyvillaen i Farsunivers, men det har vi skrevet om andet sted)
I morges 04.20 vågnende Fars ved at en hånd med et ordentlig klask ramte de nederste rygstykker. Klasket blev fulgt op af en mumlen fra fruen, som lå ved hans sde og hvis hånd nu var placeret på hans ryg. Der manifesterede sig enkelte ord i hendes mumlen lød som “irriterende flue, hmmmm ikke sove, sååååå”
Hånden blev liggende og fruen faldt til ro, hvilket den nu halvvågne fader også gjorde, og han kom faktisk også til at grine, over sådan en feriestart.
En halv time efter var Far faldet i dyb søvn igen, og vågnede nu ved et ordentlig klask i den bare og en summen fra en flue der fløj lystigt videre. Og en kone som irriteret vendte sig og trak dynen op over hovedet.
Den nu lysvågne Far lå og lyttede lidt til fruens stille åndedrag, mens han overvejede om han skulle opgive det økologiske soveværelse og sprøjte med lidt fluegift.
I hvert fald var han sikker på, at hvis det var ham der havde sagt godmorgen og god ferie med et klask i fruens ellers velformede bagdel, så var det hverken blevet en god morgen eller ferie.
Men sådan er der jo forskel på mænd og kvinder, samt på humoristisk sans og #MeToo
