Far kom til at flashe lidt grøn mad på Instagram i aftes, og straks blev han opsøgt af en god bekymret ven, med en nødration af proteinrige melorme og fårekyllinger. Det vakte appetit hos den femårige – og kvalme hos Mor. 

Da Far landede i #Farsunivers efter en uge ude i verden, var det en lise for Far at gå ud i den lille urbane Valbyhave og plukke urter til de fredagsfisk Mor havde købt.

Far skaber sig helt ligesom de andre unge, så der var ikke plukket mange urter før de røg på Instagram for lige som at styrke den grønne identitet, og det gør man jo bedst med en story på insta.

En ting den SoMe bevidste Far måske ikke have været så opæksom på, var at han også styrkede sin pluralistiske kønsidentitet.

I hvertfald kom der i aftenens løb hurtigt kommentar om ikke drengene manglede lidt protein, tilknyttet et billede af bøffer på grill og en komentar om at hans Mor også altid elskede at dele blomsterfoto.

Læs også Når mænd og kvinders planer koliderer

Det Far troede var et venskabeligt drilleri (mobning!) på de sociale medier viste sig her til morgen at være en oprigtig bekymring. Så den gode ven dukkede op med et maskuling proteinboost til de udhungrede drenge i Farsunivers.

Far synes nu iøvrigt slet ikke at hans mad var specielt proteinforladt, men måske er han han ikke helt så maskulin

Farsdag bød på invitation til romantisk frokost med fruen (godt efter at have været udsat for grundlovstale om at det er 102 år siden at tyende og vist også kvinder fik stemmeret)

Men pludselig ændrede den 5årige planer, hvilke fik store konsekvenser for forældrendes romantiske planer. Knægten skulle nemlig have været på besøg hos en kammerat hele dagen, men desværre måtte han kammeraten aflyse. 

Derfor måtte forældrens skumle  planer også ændres og noget måtte ske. Valget stod mellem Middelaldermarked med voldsomme ridderslåskampe eller Børnefestibal med en masse kulturelt udfordrende musiske oplevelser. 

Det var en megasvært valg for den lille knægt, som genetisk er disponeret for valgvanskeligheder, som søn af en Far der helst ikle vil gå glip af noget og en radikal Mor, der bedst træffer valg der ender på måske. 

Men det blev nu alligevel Mor der skar igennem, da hun sagde “der er bare kanonmange mennesker til Børnefestibal og Far slår nok bare nogen af speltkvinderne ihjel igen”

Det synes Far  var en lidt voldsom udmelding, men så opridsede Mor lige oplevelsen og Fars reaktion sidst de var til børnefestibal i speltdistriktet, så nu skal valbyfamilien til Middelalderfestival og slås med riddere. 

For da Far først fik ihukommet oplevelsen med speltkvinderne på Børnefestibal, var han ikke utilbøjelig til at give Mor ret i at Fars slåskampe ville blive større i selskab med speltkusserne på Østerbro end med de asatroende nationalistiske ridderne i Valby. Læs her hvorfor…

Undskyld speltmor ku du gøre plads til andre børn end dit?

Far krabbede sig forsigtigt frem til scenen på BørnefestiBal og prikkede den velplejede modne speltmor, som stod helt foran på skulderen og spurgte om ikke hun kunne sætte sig ned. Hun vendte sig med et let smil på læben og rystede hovedet. Far sagde lidt mere bestemt til hende; “men der mindst er 50 børn som ikke kan se bag dig,  når du står op” men blev mødt med denne attitude…læs mere om den oplevelse her 

Dagen startede ellers så smagfuldt, hvor Mor og unger havde begavet Far med alle hans fortrukne fødevarer 

En ny undersøgelse viser, at det som oftes er mænd, der står for rengøring af toilet og badeværelser i private hjem (1) i Danmark. Det menes at det netop er denne udvikling, der har medført en række revolutionerende teknologiske nybrud i rengøringsmetoderne af netop disse vådrumsarealer. 

Læs også Derfor er mænd bedre til husligt arbejde

Farsunivers er der en selvforståelse af at være first mover og er derfor også hoppet med på bølgen. Gadget freak faderen havde store forventninger til investeringen i det nye system CLEAN – home fragrance som stillede en betydelig rationalisering af vådrumsrengøringen i sigte. Den effektivitetshungrende fader havde på bedste maskuline vis ikke fået læst hele produktsbeskrivelsen eller brugsanvisningen i gennem og burde måske nok have været på vagt for et produkt, der købes gennem nicehair.dk – men fordelene synes så åbenlyse, at det bare måtte prøves.

Investeringen var begrænset, da hele rengøringsproduktionapparatet inklusiv beholder og det duftende rengøringsmiddel kunne fås for under 400 kr. og der tilsyneladende ville være til et års drift.

Installationen var nem og kunne foretages væsentlig hurtigere end den lørdagshovedrengøring, som Mor Far havde forhandlet sig frem til var livsnødvendig hver lørdag. Den kunne foretages unde brug af værktøj, og var nærmest designet, så en kvinde af Mors kaliber ville kunne foretage den uden maskulin hjælp, men det tænkte Far ikke der var grund til at nævne i første omgang, men blot have i erindring når den skulle skiftes ud.

Så efter 15 minutter havde Far klaret lørdagsrengøringen og måtte bukke sig for reklamerne, for hele badeværelset duftede betydelig bedre end når Far havde været igang med lørdags knofedt i timevis.

Derfor var Far måske også temmelig overrasket, da Mors aggressive stemme pludselig aggressivt gjaldede gennem det weekendstille hus, med spørgsmålet “Skulle du ikke have gjort rent på badeværelset” for det synes han jo han havde gjort.

Men sådan er det nok med innovation og det at være firstmover, der er nogen der skal gå foran og de bliver ikke altid anerkendt i deres samtid, og måske er også det kønsbestemt.

Læs også Ska vi overlade barsel til kvinder, de er jo vant til det huslige

(1)Undersøgelsen er en rundspørge foretaget i uge 21 blandt en god ven af far og viser at både han og Far er dem der primært står for rengøring af vådrumsarealerne i hjemmet – se mere

“På med vaders – og så skal vi sammen med naturvejlederen ud og fange rejer, krabber og andre smådyr ved Søndre Strand. Vi fordyber os i havets mindste dyr og lærer, hvordan du genkender de forskellige arter fra hinanden. Fangsten bringes med til Opdagelsens udekøkken, hvor vi sammen laver lækker vild mad og bagefter smager på havets herligheder”

Far havde fået gummistøvler og billetter til arrangementet “RØR EN REJE OG KLAP EN KRABBE” af sin håbefulde 5årige søn. Far har nemlig aldrig ejet et par gummistøvler eller strøget rejer, men hvad gør man ikke for sine unger og med et setup, hvor man skulle æde det hele bagefter, så mente Far at det nok skulle gå alt sammen. Når nu knægten så gerne ville på havet.

Så på med vaders og ud at skubbe rejenættet over sandbunden og sandelig om ikke det blev fyldt med små hesterejer.

Men den 5årige i #Farsunivers løb straks hen og spurgte naturvejlederen om man måtte spise de rejer man fangede….

“Øhhh ja men de er jo levende”

Den ellers så kræsne 5årige synes det var sjov at spise de levende rejer, selvom han synes de var lidt salte. Men han lænede dog lidt til alle de andre deltagere og det ventende udekøkken med alle strandurterne.

En fantastisk dag med Svendstrup Naturskole i Køge kyst alias Kommune. Vi var 6 børnefamilier der deltog i arrangementet og helt usædvanligt DELTOG alle faktisk og var nærværende. Vi havde nemlig alle våde fingre, så vi kunne ikke bruge vore mobiltelefoner 

Mor var også med og kom også i vaders, selvom hun ikke var helt tryg ved at røre rejerne og da slet ikke ville smage dem rå og friske, så det måtte drengene tage sig af.

Men da der skulle laves bøgebladedrik og mælkebøttedrik trådte Mor i karakter i det fantastiske udekøkke “Køge kyst” har etableret og hvor alle deltagerne gik op efter at have strøget rejer en lille times tid. Her blev man mødt af en anden naturvejleder, der have tændt bål, plukket strandurter og suppleret op med et par makreller, lidt nordsø rejer, hvedemel og kartofler. Så de 6 deltagende familier gik frisk igang med at omdanne naturens råvarer til frokostretter efter naturvejlederens kyndige vejledning. Mor med drikkevarerne og Far med at kreerer fire retter med de mikrosmå rejer efter egen lyst, da han er så meget mand at han ikke evner at følge en brugsanvisning.

I #Farsunivers vil vi prøve det igen. Og har allerede bestilt en rejenet (eller rejehov som vi lærte det hed) 

I Farsunivers har vi også investeret i en bog om strandurter (og stjålet strandkarse med hjem og plantet i haven, da bladende har en fantastisk peberodssmag som bare skal udnyttes i Fars køkken)

Strandkarsen dannede også grunden i Fars rejesalat, hvor en håndfuld hesterejer blev ristet i en sjat rapsolie på en bålpande, og derefter rørt med majo og finthakket strandkarse. 

Bon appetit og husk at de danske strande er meget mere velegnet til at stryge rejer end at bade fra (Far går ikke i vand der er under 25 grader, da det ikke er godt for det menneskelige legme. Red)

I Farsunivers skrev vi for et stykke tid siden om at at Far have en haft en smag af Boza i munden i rigtig lang tid. Det er en tyrkisk gærret drik, som han aldrig havde smagt. Alligevel havde han smagen på tungen og det er jo en helt forunderlig fornemmelse at kunne genkende en smag man aldrig har smagt. Det er den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk skyld. I hans seneste værk “Dette fremmede i mig” er hovedpersonen gadesælger som sælger youhurt og Boza. Det er også det som litteraturen kan; give os indsigt og forståelse for det vi måske ikke kender eller forstår. Men litteraturens kraft er meget større, når først de stærke kvinder favner og misbruger den (Lex Mor)

 Læs mere: Den bitre smag af litteratur

Det fik det mødrende ophav i Farsunivers til at gå igang med samme roman. Men for hende stoppede den sanselige indlevelse ikke ved Boza. Nej der kom krav om den fulde menu, for hun var bare blevet lysten på alle smagssanserne i Pamuks univers. Så der kom en sms om at hun havde købt kikærter, og forventede en tyrkisk menu næste aftenen, når far kom hjem fra forretningsrejse. 

“Du ved sådan en masse småretter man kan nipse af” som hun sagde i telefonen.

Så Far måtte igang med at tænke kreativt ud i det tyrkiske køkken. Heldigvis har Far siden han besøgte dette fantastisk land på interrail i en fjern fortid været ret vil med køkkenet, som af en del betegnen som det fjerde bedste i verden.
Udfordringen var så at fruen kun have købt kikærter, så der skulle spices op på det kreative. 

Og således blev Far fanget i egen fælde af litteratur som det der kan skabe lyst til det man ikke vidste man havde lyst til.

Det blev til falafel, humus, tzatziki, hakkede syltede chill og tomatersalat med persille og feta.

Da Farsunivers, jo også har tendenser til madbloggeri, får I lige opskrifterne:

Falafel

• 400 g tørrede kikærter
• 2 bdt persille, finthakket
• 1-2 fed hvidløg, finthakket
• 1-2 løg – jeg brugte 2 små, finthakket
• 3 tsk tørret stødt koriander
• 3 tsk stødt spidskommen
• 1 tsk salt
• 3 æg,
• ½ dl rasp
• lidt majsmel
• 1/2 tsk chili
• 2 spsk citronsaft
• Olie til at stege i/fritere

De tørrede kikærter sættes i blød i koldt vand i 12-24 timer.

Skyl kikærterne grundigt (de skal ikke koges) og blend derefter blot alle ingredienserne til falafler sammen.

Form runde falafler med en ske i hånden og steg dem i varm olie til de er fine sprøde og lækre.

Humus

• 1 dl tørrede kikærter
• 2 fed hvidløg
• 1 dl olivenolie, måske lidt mere ..
• citronsaft
• 1 tsk. stødt spidskommen
• 1 spsk tahin
• ½ tsk cayennepeber
• 1 tsk. stødt koriander
• salt og peber
• lidt vand

De tørrede kikærter lægges i blød i koldt vand natten over, gerne omkring 12 timer. Skyl dem grundigt og kog dem derefter i en gryde med vand i 40-60 min.

Blend grundigt alle ingredienser sammen.
Tilsæt evt lidt koldt vand, hvis konsistensen ønskes mere cremet. Humus må endelig ikke være tør.

Smag til med citron, salt, olie.

Når jeg serverer hælder jeg en sjat olivenolie i, og drysser paprika dekorativt over og topper med persille

Fladbrød

• 4 dl vand –
  25 gram gær –
  1/2 spsk flagesalt –
  450 gram hvedemel –
  150 gram tipo 00 mel 
• 
  Bland vand, gær og salt. Tilsæt dernæst mel og bland det grundigt sammen. Ælt dejen i 10 min, den må godt være lidt fugtig men stadigvæk slippe, så tilsæt mere mel hvis den føles for våd. Lad dejen hæve en times tid under et klæde og del dernæst dejen op i 16 boller. Find en god jernpande frem og skru op på maximum varme. Fladbrød skal bages på panden uden fedtstof og panden skal derfor være rygende varm
• 
  

I de seneste år har der været en del debat om de såkaldte friblødere, de får nu konkurrence fra den maskuline trend friskidere.

Udgangspunktet for fribløderne var en en af de mere sekteriske måder at frigøre kvindekroppen.

“Slap af, tag noget tøj på, der godt må blødes på eller læg dig nøgen på din seng og tænk på din blødning.”

Sådan skrev bloggeren Kelly Jo for 5-6 år siden i en introduktiontekst om ‘free bleeding’, der ifølje Jo handler mere om at måde at tænke på, end om en konkret handling. Fænomenet eller i hvert fald debatten om det, er så vokset og blevet skamredet i forhold til at udstille friblødning som feminisme, og tamponener som kvindeundertrykkende. Selvom fænomenet fik stor omtale i Danmark sidste år, er det sjovt nok stort set kun feminismens modstandere der har debatteret og udstillet friblødningen. Hvor imod det er de færreste, der har mødt friblødere i den virkelig verden. Men hvad som helst kan bruges som argumenter i følelsesladet debat som den om køn og ligestilling.

Derfor er det vel heller ikke så overraskende, at der nu er opstået en modtrend, hvor en stor gruppe mænd definerer sig som “friskidere” hvor de simpelhen holder op med at bruge toiletpapir. Tendensen er opstået for at styrke det oprindelige patriarkalske udgangspunkt i et samfund, som til stadighed bliver truet af feminine og samfundsskadelige ligestillingstendenser.

Læs selv mere om fænomenet her

Eller se en uddybning af den underliggende ide bag her

“Ups” sagde den 5årige, da alt indholdet i Mors dametaske var væltet ud over gulvet. Det gik ikke helt stille af, for midt i bunken lå 12 galvaniserede firetommer søm. Mor følte sig nok en kende udstillet da Far straks dele billedet og spørgsmålet om dametasker er radikalt anderledes eller det bare er en fordom.

Kvindefrænderne bakkede nu ellers hurtigt op om den forudrettede Mor på de sociale medier, for en mand gør ikke ustraffet grin med en dametaske. 

Undsætningen som denne, blev vist fremsat ud fra den forudsætning at en dametaske indeholder “alt”, fordi hun på den måde kan kan klare alt. For naturligvis har det intet at gøre med mangelfulde systematiske evner. (Og nævner ikke noget om forskellen mellem en maskulin systematisk værktøjskasse, med et rum til hver ting og et feminint syskrin med lidt af hvert i hver rum)

Hmmmm tjaaa bum bum, indrømmet at dametaske indeholder mange nyttige ting i en kvindes verden. Men Far og søndrede undrede sig alligevel over om 12 firetommers galvaniserede søm, ligger indenfor normalsfæren af en dametaske? 

Det var vel det Far spurgte om, da han lagde taskens indhold ud på det der internet og de sociale medier. Ikke for at sprede fordomme om damen med tasken, eller forurette fruen.

Derfor måtte vi lade det komme an på en prøve, for forudrettede kvinder er noget vi helst undgår i Farsunivers. Far tømte derfor egen maskuline arbejdstaske ud over stuebordet, til knægtens udelte begejstring, for det åbenbarer som regl firmaindpakket slik fra div konferencer.

Men ….hmmmm altså også ét søm. Et 15 mm dykkersøm (Far er tømmresøn, så han ved).

Måske er afstanden mellem netop det 15 millimeter dykkersøm og de 12 firetommer galvaniserede navler, udtryk for forskellem mellem mænd og kvinder, deres tasker og trang til systematik. 

Ellers også er det helt tilfældigt at Mor havde 12 store søm i sin taske, mærkværdigt er det i hvert fald for Far, at ingen stillede spørgsmålstegn ved hvorfor de var i damens taske.

​Der er ikke meget plads til en far i en teenagepiges symbiotiske og månedlange mor/datter forberedende konfirmation, så dejligt at få nogle maskuline kompetencer i spil, men strygejern og bræt.

Det hele startede for tre år siden, da mor af etnisk jysk oprindelse var på besøg på teaterøen. Den ligher længst ude på Refshaleøen, der hvor kragerne erstattes af rensningsanlæg og kraftvarmeværker. Lige der ligger et idyllisk lille teater, som Mor tænkte kunne blive fantastiske rammer for en konfirmation 3 år ude i fremtiden. Så hun spørger teaterdirektøren, som noget forundret spørger “altså om tre år, øhhh det har vi vist ikke lige en kalender for, men….øhh planlægger man konfirmationer i så god tid”

“Ja i Jylland” svarede Mor. Så sådan blev det. Siden da har Mor haft gang i forberedelserne.

For tre måneder siden gik Mor og datter igang med det allerstørte projekt, at finde konfirmationsKJOLEN.

Far har ikke det fulde overblik over, hvor mange kjoler, der har været gennem det lille valbyhjem, men fingrene på to hænder rækker nok ikke til sammentællingen. Selvom Mor har udstrålet, at alle kjoler kunne refunderes, har Far en mistanke om at for nogle af kjolernes vedkomne, har det kun været muligt at bytte dem til andet tøj. Ihvert fald er garderoben så rigeligt fornyet hos både den store og lille pige, så der er tøj til både fest, samt anden og tredjedagsgilder. 

Konfirmationskjolen endte i øvrigt med at være Mors 15 år gamle kjole, som hun købte dengan hun var gravid med konfirmanten. Så tøj fik de da på.

Men det vigtigste er jo at pigerne er glade inde i deres boble af hår, permanent, bordpynt, kjoler, sko, neglelak og andre livsnødvendige. Det lyder i hvert fald sådan på deres livlige kvidren og hvisken. Far er til gengæld spændt på når boblen brister, og regningen skal gøres op, om han så skal græde af smerte. Men glæde er heldigvis ubetalelig og kan ikke gøres op i penge. Som han siger til sig selv.

For der er så meget mænd ikke forstår, og Far har hverken forstand på permanentkrøller eller Gud, så måske skal han bare være glad for at blive holdt uden for, og kun at få lov til, at glatte det krøllede tøj, samt slå på glasset, før han tømmer det og bare håbe på en god fest.

Her kunne så have været et foto af konfirmanten, hvis ikke hun havde råbt “du skal bare ikke tage billeder af mig til noget som helst på nettet” 

I dag er det verdens bog- og copyrightdag og i #Farsunivers har konsekvensen været fokus på et Araberkomplot, da det rimer på rabarberkompot.

Det hele startede med at den 5årige har fået nye poetiske læsevaner. Han nye ynglingsdigt står i at læse min Mormor Gebis med titlen Araberkomplot.

En bog med digte som han kan udenad, da Jakob Martin Strid bare har en inspirerende sprogtone og i øvrigt fylder sine bøger med fantastisk illustrationer. Digtende kan også synges, da Las og Dissing har sat dem i musik og “Araberkompot”skal messes som står man i toppen af et arabisk bedetårn. Knægtes synes også det er sjovt når Far råber digtet ved sengetid, hvad resten af familien musikalitet til gengæld ikke helt rækker til.

Far er også vild med poesi, så alt var fryd og gammen. Lige indtil knægten begyndte at spørge ind til meningen med digtet. Det med araberkomplot var nemt nok at forklare i en paranoid terrortid, som knægten jo ikke kan undgå at følge med i. Men det med rabarberkompot var straks værre. Den 5årige blev ved at spørge “Men hvordan smager rabarberkompot”, “hvor gror der rabarber?” “kan vi ikke bare købe nogen eller lave noget?”

Den folkeoplyste fader ville selvfølgelig gerne hjælpe sin søn ind i kompottens verden, men da faderen er bondeæt og derfor opdraget til at være påholdende og kendte priserne på et bundt rabarber hos grønthandleren, måtte der findes alternativer. Fars landlige dannelse gav ham derfor straks ideen om at han selv måtte gro dem.

Så turen gik til Bauhaus og deres plantamarked, hvor hver stikling rabarber kostede det samme som en potion rabarbergrød hos NOMA. Men så kom Facebook ham til hjælp. Far skrev om der var nogen af hans “venner” der havde rabarberplanter de ville dele. Det var der. Det første bud kom fra en ven næsten 100 km væk, den næste 75 km væk, men det var måske forventeligt, når man er bondetfødt og nu forsøger at være urban i hovedstaden. Så Far tænkte at udgifterne til en sådan tur prismæssigt modsvarede Bauhauspriserne. Men så kom Facebook ham endnu engang til hjælp, da kvarteret hvor han bor, har en facebookgruppe. På den spurgte han også og straks var der bid. Så knægten og hans fader udstyrede sig med spade og sæk, vandrede ned ad vejen og kom naboerne ved.

Så weekenden er gået med at grave, plante og sylte, hvor far egentlig havde forestillet sig, at han skulle have læst en masse, når nu det var verdens bogdag. Men sådan er det med bøger og litteratur, de er uforudsigelige, giver indsigt i ting man ikke kender og skaber inspiration til at gøre noget helt andet end man havde planlagt.

Så nu har man rabarber i haven og rabarberkompot på henkogningsglas, for knægten kunne ikke li det.

Fakta
For tiden er der fokus på fakta, og da Far i sit arbejdsliv er bogens mand og sidder i UNESCO National kommission kommer her lige lidt faktuelle oplysninger om  Verdens Bogdag som ifølge WIKIPEDIA bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.

I 1995 blev datoen 23. april af UNESCO udpeget som bogens og ophavsrettens dag.

Markeringen af dagen er siden blevet en tradition i lande over hele verden, I Danmark har dagen aldrig rigtig slået igennem, selvom bl.a. bibliotekerne på forskellig vis har forsøgt at markerer den i smarbejde med bla. boghandlere, forfattere og forlag.

Hos FN kan man læse: It was a natural choice for UNESCO’s General Conference, held in Paris in 1995, to pay a world-wide tribute to books and authors on this date, encouraging everyone, and in particular young people, to discover the pleasure of reading and gain a renewed respect for the irreplaceable contributions of those, who have furthered the social and cultural progress of humanity. With this in mind, UNESCO created the World Book and Copyright Day