– Finder disse rodløse unge ikke en identitet i hjemmet og/eller i samfundets bærende værdier og kultur, så finder de deres identitet på gaden. lyder det fra Martin Henriksen (DF)
– Når forældrene ikke gør noget ved det og lader står til, så må man gøre noget andet. Siger Peter Skaarup (DF)
Hvordan giver man sine børn sunde værdier?
I forhold til Marie er nok lidt sent at indrage børnechecken fra hendes forældre,
og måske er det heller ikke en god ide,
at sende hende på genopdragelse på en lille præstegård i Jylland med sunde værdier.
Måske hjælper straf og dæmonisering slet ikke.
Måske skal vi bruge det demokratiske våben “samtalen” og snakke med Marie om, at man skal
opfører sig pænt når man er ude
Jeg prøver at danne min søn og give ham nogle sunde værdier. Det er ikke altid så nemt, når man massivt bliver udsat for påvirkninger fra medierne, hvor debatniveauet ikke altid er på et niveau jeg ønsker at udsætte min søn for. Men vi forsøger dog at holde fast i, at hvis man ikke kan sige noget godt om andre så hellere tie stille. Til hverdag snakker vi f.eks. ikke så ofte om Dansk Folkeparti og deres voldsomme retorik i forhold til at placere skyld hos andre, men i forhold til forældrenes ansvar i at bibringe deres børn nogle sunde værdier er vi faktisk helt enige med de to værdikæmpere, som vi har citeret ovenfor. Det handler om dannelse og det at man som forældre viser, hvad man synes er rigtigt og forkert. Man kunne også kalde det at opfører sig ordentligt, at acceptere andre mennesker og deres levevis, også selvom den er forskellig fra ens egen. Og at man så giver udtryk for egne værdier, uden at svine andre til eller nedgøre dem. I et demokratisk samfund er det vel en bærende værdi, som man på tværs af politiske skel bør kunne samles om.
I den forbindelse er vi faldet over folketingsmedlemmet Marie Krarup, der har været med forsvarsudvalget i New Zealand. Hun har vist ikke lært hjemmefra, at man skal opfører sig ordentligt og ikke sviner sine værter til, når man har været gæst. De er lidt pikerede over hendes opførsel i de new zealandske webmedie, der fortæller om politikerens besøg med indledningen:
»En dansk højrefløjspolitiker har hånet en maori-velkomst, og kaldt powhiri-ritualet for uciviliseret og marae-ritualet for en grotesk udslag af multikulturel tilbedelse«.
Reaktionen kom efter at Krarups blog på B.dk, hvor hun beskriver som et af »de mindre civiliserede indslag under Forsvarsudvalgets besøg«:»Vi blev modtaget med et maori-danseritual med en halvnøgen mand i bastskørt, der råbte og skreg på maori. Han udførte mærkelige ritualer og rakte tunge, mens vi så til og blev instrueret af en lokal om, at vi ikke måtte grine,« skriver Krarup og fortsætter:
»Efter ritualet fik vi endelig lov til at hilse på officererne – men med næsegnidning – ikke håndtryk. Jeg skal hilse og sige, at man føler sig som en idiot, når man tvinges til at gnide næse med 10 europæisk udseende søofficerer,« skriver Krarup og beskriver mændenes sang som »Mariehønen evigglad på maori – komplet med pædagog-guitar-akkompagnement«.
“Far, hvis du mener man skal være tavs, hvis man ikke har noget godt at sige om andre, så ville hende Marie måske være helt stille, tror du ikk? Så ville hun måske kun snakke med laveste fællesnævner og så ville hun måske ikke få nogen stemme”
Sådan synes vi ikke man kan skrive om andre mennesker, som oven i købet er værter og byder en velkommen på, en for deres kultur værdig vis. Det kan vi kun tage som et udtryk for dårlig opdragelse og at forældrene ikke har været i stand til at give hende gode værdier om hvordan man opfører sig når man er ude.
Men hvad skal man så stille op med sådan en som hende. Ud over det pinlige i at hun officielt repræsenterer det danske folkestyre og hendes efterfølgende tilsvining af sine værter smitter af på opfattelsen af Danmark, så kunne man måske også hjælpe hende med at få nogle mere sunde værdier.
Men det er nok lidt sent at indrage børnechecken fra hendes forældre som DF har foreslået man skal kunne, hvis forældre ikke opdrager deres børn ordentligt. Måske er det heller ikke en god ide, at sende hende på genopdragelse på en lille præstegård i Jylland med sunde værdier.
Måske hjælper straf og dæmonisering slet ikke, når det kommer til at blive enige om samfundets bærende værdier og kultur.
Måske skal vi brude det demokratiske våben samtalen og snakke med Marie om at man skal opfører sig pænt når man er ude, at man ikke bagefter skal svine sine værter til og at man skal være åben for at andre opfører sig anderledes end en selv, specielt hvis man selv forventer at de opfører sig pænt når de kommer på genvisit.
———
Et arberderbei til Maris blok kunne så også være, at hun som DF’er sjovt nok har lidt svært ved at forholde sig til “det oprindelig folk” som jo ellers er i høj kurs, når det er de oprindelige etniske danskere, men åbenbart noget helt andet når man er på den anden side af jorden. Hun slutter nemlig med at skrive:
“Senere i besøget fik jeg oplyst af en bekymret konservativ politiker, at mellem 50.000 og 80.000 New Zealændere forlader landet hvert år. Men befolkningstallet falder ikke. De udrejsende – mest af europæisk afstamning – erstattes af asiatiske indvandrere. “Der er ikke lang tid til, vi er en brun befolkning”, som han sagde. Farven kan jo være ligemeget, – men hvordan vil kulturen være i fremtidens New Zealand? Næppe som den har været de seneste 200 år. Det virker i det mindste ikke som om, New Zealand har viljen til at sætte deres egen kultur igennem.
Valdemar Rørdam skrev som bekendt, “at aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv”. Det virker ikke, som New Zealand er et folk, der vil bestå. Hverken forsvarsmæssigt eller kulturelt.”
De udtalelser ladet vi stå helt for sig selv
