FarsUnivers

Far, hvad er forskelle på en holdning og er standpunkt?

Udgivet den juni 2, 2013 af saintmichels

“Hvad er forskelle på en holdning og er standpunkt”

Det er et spørgsmål, der er blevet debatteret i det lille valbyhjem i ugens løb, og når man kigger ud over medierne er det vist ikke kun hos os den snak har fyldt.

Svaret hos os, var det samme som i medierne nemlig, at der er ingen forskel er. Dermed opstår en forklarende udfordring, for det var jo statsmanden Lars Løkke Rasmussen, der sagde det i TV, så har det en vis vægt hos de store unger. Det gør så stort indtryk når en mand, som han, udtrykker sig på den måde, at man ikke bare kan sige, at det er fordi han er fuld af politisk varmluft eller fordi han taler politisk nysprog opbygget efter Løkkelogik, som Heidigger villa have elsker, men forvirrer os andre. Så det er en udfordring, når toppolitikerne forsøger sig med sproglig manipulation, fordi de fordomsløse unger spidser ører og naturligt nok, vil vide hvorfor?

Hvorfor skal vi altid TV-avis i stedet for TV3? I TV3 ved vi, at dem der er med er dumme og kun gør det for pengenes skyld, men i TV-avisen er det jo det samme, selvom politikene forsøger at lade som om det er anderledes.

Vi fortæller ofte ungerne om at samtalen er udgangspunktet for demokratiet i det store og i det små. Herhjemme og ude i den store verden. Samtalen hvor man giver udtryk for sine holdninger og man så kan krydse klinge, men dem der har andre standpunkter. Det der bliver til politik. Hvordan kan man holde fast i den grundtese over for ungerne, når samtalen bliver tom, fordi politikerne forsøger sig med nysproglig manipulation af orwllske dimensioner?

SE Løkke holdning i TV2 News eller standpunkt

I ugen løb, havde den 10 årige i forvejen understreget sin kritiske tilgang til Far og Mors omgang med egne fordomsfulde politiske dagsordner. Vi sad over morgemmaden og snakkede om at Mor havde deltaget i en paneldebat med Clement Kjærsgaard som ordstyrer. Hvor blændende begavet manden er, med et dybt kar af paratviden han kan dykke ned i, selvom han er komplet uforberedt i mange af sine optrædner rund om i landet. At det måske derfor også ofte kommer til være Clement og kun Clement, der er i centrum. I den samtale siger Mor så, at hun havde hørt Clement, havde haft Mette Frederiksen i Debatten aftenen før, hvor hun havde været god og skabt sig plads til at komme igennem med budskabet, “men det så vi jo ikke fordi DU skulle se b-film” sluttede Mor sarkastisk med at sige til Far. Den 10 årige reddede mig fra at skulle finde på argumenter for den prioritering, da hun sagde:

“Jeg så godt Debatten i TV, da jeg var gået i seng i går”
“Var hun så god?” spørger Mor interesseret
“Mor jeg er 10 år gammel, det kan jeg altså ikke bedømme”

Så var vi ligesom sat på plads og erindret om, at der er forskel på at være 10 og 40 år. Det fik mig til at tænke over, hvad det er vores samtaler gør ved de stakkels unger, men også hvad det er overskrifter som Løkkes sprogmanipulation gør ved de unge menneskers opfattelse af den offentlige debat. For slet ikke at tale om DF-annoncerne der mistænkeliggør nye statsborgere for at være terrorister, men det har vi vist skrevet rigeligt om.

Far, hvorfor er der kun er Bamse og Kylling på min tablet, når storesøster har både Mikkel Kessler og Pia Kjærsgaard på sin, når nu du er så kultursnoppet, at vi ikke må få TV3 på fjerneren. Bamse er da mindst ligeså egoistisk.

Det blev yderligere understreget, da vi lørdag morgen sattes os til morgenbordet, hvor Mor havde bagt pandekager, som er den 14 åriges ynlingsmorgenmad og denne weekend var han hos os. (Læg mærke til Fars åbentmundethed om hvem der bager pandekager, de der har fulgt Farsbarsel vil ellers nok fejlagtigt have det indtryk, at det kun er Far der er i køkkenet. Red)

Snakken gik om den forestående boksekamp med Mikkel Kessler. Ungerne belærer os om at Pia Kjærsgaard er venner med Mikkels mor og Pia til min overraskelse er boksefan. Det har de set i “Familien på Bryggen” hvor Kjærsgaard har besøgt Linses mor og er blevet veninde. Ungerne er ret velorientere i den dagsorden, selvom vi har fravalgt TV3 son en del af TV-pakken, men tilgengæld er vores unger jo konstant online, så de har indstalleret en TV3 app, så der kan føæles med i både divaerne i junglen og familien på bryggen. Så på den vis har de taget den dannede opgave helt i egen hånd.

Nå – lang snak om Kjærsgaard og familien Kessler. Mor og jeg kigger på hinanden og Mor siger “det er fandeme godt spin” og det kunne jeg jo kun være være enig i. Den 10 årige kigger med store øjne og siger, “hvad mener I?”

“Jo ser du, når Pia Kæsgaard pludselig deltager i et populært TV program, og bliver gode venner med en “kendt” og springer ud som boksefan, så kalder vi det spin, fordi hun forsøger at fange den type mennesker ind, som er boksefans og den type nobrains som ser “Familien på bryggen” for det er jo typisk sådan nogen der kunne finde på at stemme på Pia” forklarede vi hende. (Far ville også godt have set boksning, men turde ikke indrømmer det over for Mor. Red.)

Da blev den 10årige sgu sur, ikke så meget over, at vi kaldte hende nobrain fordi hun ser “Familien på Bryggen”, det ved hun jo godt vi synes. Nej hendes ophidselse skyltes, at i vi antydede at hun, når den tid kom, kunne blive påvirket til at stemme på Pia og efter DF-annoncerne der mistænkeliggør nye statsborgere for at være terrorister ligger det hende fjernt . Så sig ikke at børn ikke bliver påvirket af det miljø de vokser op i. Vi kalder det sunde værdier, andre vil sikkert kalde det miljøskade.

Men tilbage til Lars Løkkes retoriske udfordring for vores lille familie. Hvad er forskellen på at skifte holdning eller ændre standpunkt? Rent sprogligt er der ingen forskel, og hvordan forklarer man så de uskyldige unger hvorfor han påstår det? Kan man forklare, at det er fordi at han har brugt tiden siden valget, på at fortælle regeringen begår løftebrud, hver gang de gennemfører anden politik end der stod i deres valggrundlag og derfor ikke så godt selv kan indrømme, at han har skiftet holdning for at indgå i et flertal og få realpolitisk indflydelse. Han kom godt nok selv til at sige i interviewet i TV2 News, at det var afhængigt at den parlamentariske situation, hvad man kunne få flertal for, men valgte så at vende tilbage til det meningsløse og manipulatoriske argumentet, at der er forskel på holdning og standpunkt. Og gentage det til ukendelighed.

Jeg er helt sikke på, at Løkke ikke havde vores unger i tankerne, når han lægger sådan en logik for dagen, men jeg ville sådan ønske at politikerne ville tage deres ansvar lidt mere alvorligt, når det kommer til argumentation for deres handlinger. Eller generelt når de deltager i den samtale der udgør rygraden i vores demokrati. Vi kigger nemlig alle på dem og de bliver efterlignet af vores børn. Fint nok at være uenige og argumentere for både sit standpunkt og sin holdning, men lad være at manipulere. Specielt en sproglig manipulering kan sætte sig igennem over for vores børn, for vi formes jo gennem vores sprog, og netop fordi ungerne er forusætningsløse, kan det være vanskeligt at gennemskue for dem.

Ikke for at hænge Løkke Rasmussens ud, men når vi nu er ved hans sproglige logik, kan jeg ikke andet end trække på smilebåndet af et af hans tidligere forsøg hvor han forklarer sin liberale vision fra Folketingets talerstol. Det er altså også lidt forfriskende, når man på den vis forsøger at finde helt nye logikker for sin politik:

“Så har vi altså valgt at lave et system hvor man skal aflevere lidt mindre end man gjorde før. Det er det, vi har valgt, og det fører selvfølgelig til [Løkke klør sig på kinden] at – øh – dem som tjener mere og afleverer meget og nu afleverer lidt mindre, ja de afleverer så mere mindre end dem der tjener lidt mindre og afleverer mindre men altså så afleverer mindre-mindre.”

Den kan du selv se her: http://youtu.be/9ar0TF7J5f0

I sidste weekend var Margrethe Vestager ude med en anden sproglig spidsfindighed i bl.a. Kristeligt Dagblad Hun mener ikke politiske beslutninger kan begrundes af “det nødvendige”, for der er tale om et klart valg.

Men jeg synes hun har ret, for hvis man kun kan gøre det nødvendige, var politik jo ligegyldigt, for så var det kun ét valg.

Det er dermed et retorisk opgør med regeringens hidtidige begrundelse for deres økonomiske reformer, som fra Corydon & co. har været begrundet med “nødvendighed” og ikke politiske eller ideologiske årsager.

Er det nødvendigt, at hende blondinen skal have sin talerstol tilbage?

Jeg synes det ville være befriende med en ændring i retorikken, for politikerne har et valg ellers giver demokrati jo ikke mening. Også en regering, når det kommer til økonomiske politik.

Det kan så undre at Vestager og Corydon når frem til, at det var nødvendigt at skrive i deres regeringsgrundlag at »Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand,« for sådan et sætning ophæver vel i virkeligheden forskellen og erstatter den af “nødvendighed”.

Altså sådan rent sprogligt undrer det mig, for jeg betvivler ikke at det bygges på samme nødvendige noeliberale doktrin, men det er jo en helt anden sag og i Farsunivers er vi jo ikke partipolitiske, men snakker kun om hvad der undre Far og ungerne.

Udgivet i Uncategorized | Tagget Corydon, Heidigger, Kristeligt Dagblad, Løkke, Sprog, Sprog logik, Vestager | Skriv en kommentar

Nej det er for meget, de er fandeme så racistiske, blev der råbt

Udgivet den maj 29, 2013 af saintmichels

“Far synes du ikke vi skal passe lidt på, hvad storesøster læser i avisen om morgnen, når nu hun blir så sur?”

I dag var den så gal igen, for da den 10årige sidder og spiser morgenmad med far og lillebror, udbryder hun lige pludselig

“Nej det er for meget, de er fandeme så racistiske”

Inden jeg irettesatte hende fordi hun bandede så tidlig om morgnen, måtte jeg lige finde ud af hvad der tændte hende så voldsomt på den tid af døgnet.

Den 10årige havde ikke opdaget at Far også var oppe i det røde felt over dæmoniseringen af uskyldige danskere og allerede var citeret på DR’s hjemmeside.

Det var P1 morgen som fortalte historien om Dansk Folkeparti onsdag indrykkede en annonce i adskillige dagblade, der hænger nye danske statsborgere ud som potentielle terrorister. I annoncen nævnes 684 navne på de personer, der står til at få dansk statsborgerskab, og den by, de bor i. Én af personerne har været overvåget af PET for mistænkelig adfærd, men har aldrig været hverken sigtet, tiltalt eller dømt. Alligevel skriver Dansk Folkeparti følgende tekst i annoncen: “Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed – nu bliver han dansker.”

Måske behøver jeg ikke sige det, men hun slap helt for tiltale for at bande så tidlig om morgnen, for det er nogle gange nødvendigt at bande meget højt og her var det på sin plads.

Far og Mor havde faktisk selv været oppe i det røde felt over den dæmonisering af uskyldige mennesker, som her blev lagt for dagen og havde twittet om, at det var uværdigt for både demokrati og retssamfund. Det vidste den 10 årige ikke så ikke, for det var sket om aftenen efter hendes sengetid.

Derfor sad jeg med en tilfreds følelse i maven over hendes spontane reaktion, som jeg synes er sund i forhold til, at man ikke bare skal mistænkeliggøre andre mennesker på den måde. Det er vel et udtryk for dannelse og god opdragelse, men nok også betinget af at mange af vennerne har anden etnisk oprindelse end dansk.

Selvom vi vist nok forsøger at opdrage ungerne til ikke at bande, så var morgenens svoren det der satte prik over min start på dagen, og det var en af de gode, på trods af den dæmonisering som DF udsætter de nye danskere for. I et retssamfund er det sådan at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og der er ingen af de 684 mennesker der er dømt for noget, faktisk er ingen af dem anklaget for noget. Så sådan en annonce er ikke værdig i et demokrati og det er jeg glad for at vores unger selv har opdaget. Jeg kan så frygte, at det ved andre morgenborde bliver taget for gode vare, at man laver sådanne artikler, derfor har vi alle et ansvar for at tage afstand for sådanne artikler, så vi kan bibeholde et tillidsfuldt demokrati, også når vores børn bliver store og skal styre. Tænk på hvad de bliver udsat for…..

Udgivet i Uncategorized | Tagget DF, indfødsret., racistiske, tillid | En kommentar

Barns første sygedag er sgu da for mødre

Udgivet den maj 16, 2013 af saintmichels

“Far, når de andre børn er syge er det altså mor’erne der er hjemme og så blir de forkælet i stedet for mig, der bare må ligge her, fordi du sidder og skriver hele tiden”

I dag arbejder jeg hjemme eller nej det gør jeg vist ikke, “barns første sygedag” hedder det. Men nu er jeg jo en mand så i min bevidsthed er det, at arbejde hjemme, for så kan min identitet bedre være i det.

Den gik ellers næsten, altså det med at sende knægten i vuggestue og komme afsted på arbejde med krydsede fingre for at de ikke opdagede han var lidt sløj. Man kender det jo godt fra sig selv, man føler sig lidt uoplagt og halvsløj, men når først man er kommet afsted, så går det jo godt nok.

I dag gik den så ikke, hans Mor synes han var varm, så jeg måtte tage hans temperatur og den var kun 37,5, så der var jo ingen grund til at holde ham hjemme og vi kunne gå igang med vores morgenritualer. Da vi havde spist morgenmad (Vitus spiste 4 gange, først grød med Far kl 6. Så cornflaks med storesøster lidt senere. Morfar overnattede her, så der kom lidt nybagte boller og lidt af Fars yoghurt med nyristet mysli i mavesækken, for vi måtte jo holde morfar med morgenmadsselskab) brækede knægten sig, men Far mente nu det var meget naturligt, når man æder så meget om morgnen. Så vi var klar til at gå i vuggestuen kl 7.30 og hvis ikke det lige var fordi den lille kastede op ud over sig selv, da vi passerede dørtrinet, så var den nok gået (eller hvis Mor ikke havde set det. Red)

Så derfor er Far altså hjemme med sønnike og må nok indrømme at Vitus er lidt sløj, så han får da sovet igennem og Far mulighed for at arbejde lidt. For jeg er jo en mand og vi er altså ikke skabt til at passe syge børn eller sådan er der i hvert fald mange, der ser på det.

For nogle år siden var jeg på en arbejdsplads med en del kvinder i den fødedygtige alder, så der blev holdt mange første sygedage. Ind imellem var ungerne så syge, at det påvirkede arbejdspladsen og gav problemer med vagtdækningen, så vi var opmærksomme på problemet og havde fokus på, og forklarede at det var en forhandlet rettighed til at blive hjemme og passe sit syge barn indtil anden pasning blev fundet. Det snakkede vi en del om i ledelsen og med medarbejderne.

En dag kom sekretariatsledere og fortalte, at en kvindelig medarbejder fra morgenstunden havde meddelt, at hun ikke kunne tage sin aftenvagt p.g.a. sygt barn. Nu var det en mindre arbejdsplads, hvor vi kendte hinanden og vores familiemæssige relationer, så derfor kunne jeg ringe til hende og spørge om hendes mand havde fået aftenarbejde, hvortil hun forbavset svarede nej og jeg så spurgte om ikke han så kunne passe det syge barn. Nå jo, sagde hun så og kom på arbejde.
Eller sådan husker jeg det, men pointen er ikke, at hun ville snyde, for de tænkte det på den måde, at når baby var syg, så var det mor der passede baby.

De er ikke de eneste der tænker sådan. I 2011 lavede YouGov en analyse blandt lønmodtagere med børn under 12 år, der viste at det især er kvinderne, der bliver hjemme og passer børnene, når feberen raser og sender poderne til sengs.

Hvor det er 51 procent af kvinderne, der tager barnets første sygedag, er det kun 17 procent af mændene.

SE også #Farsbarsel 61 - er kvinders børn mere syge end mænds?

Der er dog stor forskel på det private og det kommunale arbejdsmarked. Mens mænd ansat i den private sektor ikke så gode til at holde barns 1. sygedag som deres kvindelige kolleger, er mænd og kvinder ansat i kommunerne næsten lige gode om at blive hjemme, når et barn må blive i sengen. I følge tal fra FTF 2009.

Nu er Far jo privat ansat, så her var det altså hans tur til at holde “barns første sygedag” og derfor både have tid til at blogge og arbejde lidt, selvom det jo retteligt er den syge søn der skal passes. På trods af sygdom, så glæder vi os over at bo i et samfund, hvor det har været muligt at forhandle sig frem til så gode forhold, at man kan passe sit syge afkom, når nu ikke man har en familie eller netværk der kan tage over.

Jeg har før citeret bogen Pæne piger kommer i himlen – kloge kvinder vælger selv og kom til at tænke på at jeg nu selv er faldet i deres fordom:

“Når man står der tirsdag morgen med en feberramt unge og skændes om , hvorvidt han er rask nok til at komme i vuggestuen, så kan vi regne med at den omsorgsfulde mor siger nej

og den arbejdsivrige mand siger ja.

Det opleves som en helt privat sag, og som noget, netop du og jeg skal komme overens om, noget, der er særlig specielt for os og vores lille Bimmerbarn.

Det er det ikke.

Samme diskussion med samme udfald udspiller sig i sikkert hver eneste småbarnsfamilie. Kender man til en familie, hvor det er farmand, der mener at ungen er for syg til at komme i daginstitution, og mor, der mener at ungen skab er frisk nok, hører vi gerne fra jer.

Hvordan undgår vi at bilde os ind, at det er en privat sag, en fri og individuel vurdering af ungens tilstand?

Hvordan kommer vi til at se, at det altså er et spørgsmål om gamle kønsroller, som vi ikke har fundet ud af at ryste os fri af?

Hvordan kommer vi syvmilespring videre derfra, uden at vi alle sammen går fra hinanden?”

Og så alligevel ikke, for nu er det jo rent faktisk Far her der sidder og skriver om at være hjemme med sit syge barn. Så måske har de alligevel ikke ret, næste gang tror jeg at det er mig der vil anbefale han bliver hjemme, hvis han er lidt varm, men så er det også Mors tur til at blive hjemme at passe ham.

Udgivet i Uncategorized | Tagget barns første sygedag, Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv | Skriv en kommentar

Mors dag – Kommercialiseringen af moderrollen eller udtryk for moderkærlighed

Udgivet den maj 12, 2013 af saintmichels

I aftes spurgte jeg den 14 årige knægt, hvad han havde tænkt sig i anledning af Mors dag? Han tøvede lidt, men fornemmede nok en vis forventning, da Mor var gået i kælderen for at pakke gave ind til sin egen mor.

Jeg foreslog så at vi kunne lave morgenmad, sådan lidt pandekager, bage boller, stege bacon og æg. Det tændte et lille lys i øjnene, men da jeg så tilføjede, at det skulle være meget tidligt for Mor skulle tidlig op og til bispevielse i Haderslev, kom det prompte fra ham:

“Nu går jeg ikke så meget op i Morsdag”

Mens jeg forsøgte at finde en grimasse der passede, samtidig med jeg udtrykte, at det jo var helt op til ham selv, så lød der et ekko i mit baghoved, fra jeg selv var i den alder. Jeg kunne jo ikke andet end føle en vis respekt for hans stillingtagen, omend jeg dengang vist udtrykte det som noget i retning af:

“Mors dag er et kapitalistisk udtryk for en kommercialisering af moderrollen, som jeg ikke ønsker at deltage i”

Nu er der løbet meget vand i standen siden jeg var teenager og sproget har udviklet sig en hel del, så der er nok ikke nogen der kunne finde på at udtrykke sig sådan mere. Jeg var egentlig også bare tilfreds med, at knægten tog stilling og ikke fandt lige den begivenhed interessant, hvad hans bevæggrunde så end måtte være. Selvfølgelig var han ikke sluppet for at deltage, hvis det bare var fordi han ikke gad stå tidlig op, for så havde han lige fået et skud dannelse af gammelfar og blevet belært om at der ikke er noget der hedder “gider ikke” og der er ingen grund til at sove dagen væk. (Her er så et ekko af forfatterens mormor, som forfatteren ellers tog voldsom afstand fra som teenager. Red)

“Far selvom Mor hellere vil til bispevielse med Johnny Magrethe end være sammen med mig, så vil jeg gerne gi hende blomster fordi jeg synes hun er sød.
Er de der bispebryllupper i øvrigt ikke udtryk for noget indavl i kirken eller har jeg misforstået noget, for jeg kender jo kun to bispe og….” “Tjaa der er jo så meget vi ikke forstår min dreng, så spørg hellere Mor”

Nu er vi jo så heldigvis begavet med den 1 årige lillebror, der som noget helt naturligt er oppe før Far får sko på, så han begyndte fejringen af Mors dag ved 5 tiden. Så Far kunne godt tilsidesætte sine skumle planer om alternativ fejring af mors dag på sengekanten. (Udtrykket “tilsidesætte” bruges normalt ikke i forhold til “planer”, men oftes i forbindelse med “behov”, så det er lidt uklart hvad forfatteren forsøger at udtrykke. Red)

Nu havde Far og Mor været på romantisk Kristi Himmelfartsferie de sidste dage, uden unger, så Mor var vist ovenud tilfreds med, at det var en glad et årig, der denne morgen kyssede og udtrykte sin glæde over at hun endelig var hjemme igen.

Se også Når Far blir glad, får Mor dårlig samvittighed

Mor tog så tidlig afsted til det der bispevielse i Haderslev, som den øverste klasse i landet er indbudt til og at dømme efter mors påklædning så er det vist noget af et party de skulle til sammen med dronningen.

1101072156brdrbisp

Men hvad ved jeg, for jeg er jo ikke inviteret.

Den et årige og jeg har så brugt dagen på at lege i parken, spise is og så har han plaget så meget om blomster til Mor, at jeg måtte give mig og købe nogle. Måske skal man bare være glad for hans uspolerethed, for når han vil gi’ blomster er det et udtryk for, at ville vise sin ubetingede kærlighed, for gudskelov er han ikke påvirket af hverken kapitalismekritikken eller kommercialiseringen…endnu…..

Udgivet i Uncategorized | Tagget kapitalismekritik, Kommercialiseringen, Mors dag | Skriv en kommentar

Når Far blir glad, får Mor dårlig samvittighed

Udgivet den maj 9, 2013 af saintmichels

Jeg har nogle fantastiske svigerforældre, som gav mig en af de mere spektakulære fødselsdagsgaver, nemlig en middag på Restaurang Prinsen. (Det er ikke fordi Far staver dårligt, at det er skrevet fonetisk, men fordi den ligger i Stockholm. Red) Den gave skal indløses her i Kristi Himmelfarts ferien.

Jeg har ikke været på restauranten før, men har læst og hørt, at det skulle være et rigtig godt spisested, så det ser jeg frem til. Det giver selvfølgelig en lille logistisk udfordring, at den ligger i Stockholm, men det havde de også en løsning på. Der følger nemlig overnatning med og så flytter de ind i det lille Valbyhjem og passer unger (Far synes det er fint nok at svigermor midlertidigt bor i Valbyhjemmet når ikke han er hjemme. Red)

Tænkt sig at være så forkælet og få en sådan gave. Det er bare fedt og Far er overbevist om, at den 1 årige knægt synes det er fantastisk at skulle passes af Mormor og Morfar i nogle dage. Far vil i hvert fald nyde den svenske hovedstad i fulde drag og udnytte tiden med at kysse, drikke og spise alt for meget.

Men kan en mor nyde en sådan gave på samme vis eller vil hun få lidt dårlig samvittighed over at rejse fra den lille i flere dage? Er det på samme vis som når Mor afleverer knægten i vuggestuen, så fokuserer hun på, at han er ked og sikkert græder hele formiddagen, mens Far er overbevist om at knægten grines og leger, så snart Far er ude af døren.

Er det en generel forskel på mænd og kvinder? Jeg har lavet en undersøgelse i den nærmest omgangskreds og i Vuggestuen, og der er en klar indikation på at kvinder bekymrer sig betydelig mere end mændene når deres børn skal passes (Undersøgelsen er foretaget blandt 7 mennesker. Red)

Far, når jeg nu elsker mad, hvordan kan det så være at jeg altid skal passes herhjemme når I skal på de rigtig gode restauranter? Har du slet ikke dårlig samvittighed over det?

Det kunne være interessant med en stor antropologisk undersøgelse af fædre og mødres forskellige adfærd når det kommer til at være adskilt fra deres små børn og få dem passet. At dømme efter f.eks. DR P3’s “Mads og monopolet” er det noget som er en evig årsag til konflikter i de små hjem. Hvis det er noget kønsspecifikt kunne det være at man kunne udgå en del af konflikterne, ved at være opmærksom på denne forskel i adfærd betinget af køn.

Nu hører vi gudskelov ikke Mads og monopolet i vores hjem eller har konflikter om at få passet den lille. Vi er nemlig på vej til en gourmet oplevelse i det nordiske broderland og det har både Mor og Far tænkt sig at nyde i fulde drag.

Udgivet i Uncategorized | Tagget DR, Mads og monopolet, Restaurang Prinsen | En kommentar

Den moderne kvinde lever ikke af brød…..alene

Udgivet den maj 6, 2013 af saintmichels

“Er det hjemmebagt rugbrød du har med Michel?” blev der spurgt forleden, da jeg sad og spise min medbragte frokost. Det kunne jeg kun bekræfte for siden FarsBarsel, har den stået på hjemmebagt rugbrød i det lille hjem i Valby.

“Åhhh det er bare sådan noget jeg aldrig får tid til, og jeg har ellers givet min mand et brødkursus hos Meyer” sagde den trendy erhvervsaktive kvinde på min alder, med et smil.

“Far, det er godt Mor har givet dig Meyers Bagebog, så vi kan bage til hende, når nu hun ikke ved hvor komfuret står.” “Lille skat, Mor ved da godt hvor komfuret står, hun kan bare ikke komme til for os”

Jeg kiggede lige en ekstra gang på hende, for at lure om hun sad og jokede, men nej det gjorde hun ikke, for det lå vist helt naturligt i hendes univers, at når DE hjemme hos hende skulle bage brød, så var det HAM. Så i stedet for at belærer hende om, at det måske ikke lige hjalp på hendes evner til at prioriterer sin tid, at sende sin mand på kursus, smilede jeg bare tilbage og sagde, “så kan det jo være at din mand skal have noget af min surdej, som er helt i top for tiden.”Der stoppede den samtale så, for selvom hun gerne ville have noget surdej, så var det ikke noget vi skulle snakke om, for det lå lige som uden for vores fælles univers, hvor slige ting åbenbart hører til i den maskuline del af samlivet, så snakken om surdejen måtte jeg tage med hendes bedre halvdel.

Det er i hvert fald den konklusion jeg er nået frem til, når jeg kigger rundt i min omgangskreds. Her er der en klar overvægt af mænd, som står for den del af husholdningen. Måske fordi de bevæger sig i det gastroseksuelle univers.På sin vis er det jo rigtig fedt, at kvinderne i mit segment, synes det er helt naturligt at overlade den del af husholdningen til mændende. Det kan være medvirkende til en øget ligestilling i hjemmene, hvor det stadig er kvinderne, der står for det meste af det huslige arbejde. En undersøgelse fra 3F i 2010 viser, at det primært er kvinderne, der står for tøjvask, rengøring og de daglige indkøb. Blandt 1430 adspurgte 3F´ere svarer 47,3 procent af kvinderne, at det overvejende er dem, der tager turen til supermarkedet for at handle ind mod 18,2 procent af mændene. Se farsbarsel : #Farsbarsel 15 – Mænd gider (stadig) ikke støvsuge

MEN hvis vi bare er ved at skifte fortegn, så det er mændende der i nogle befolkningsgrupper, overtager de huslige pligter med samme naturlighed som kvinderne gjorde i mine bedsteforældres generation, så er der sgu ikke meget ligestilling i det. Så det vil jeg gerne advare imod.

Altså den der udvikling, hvor kvinderne i den grad overtager førerrollen og mænd bliver de undertrykte eller måske skal jeg hellere udtrykke det som udsatte. Der er mange årsager til dette skifte, positive som negative, men det er værd at ofre opmærksomhed. Ligestilling mellem kønene handler om, at sikre sammenhæng i vores samfund på et helt overordnet plan, hvor vi i dag ser indikationer på at drenge og mænd sakker bagud i forhold til en række af de samfundsmæssige indikatorer vi normalt måler udvikling på. Det gælder f.eks. på uddannelseområdet, hvor drengene stadig sakker bagud med hensyn til uddannelsesniveau, således at næsten 2/3 af studenterne i hver ny årgang er piger, og næsten 2/3 af restgruppen uden uddannelse er drenge. Og sådan at 57 procent af kvinderne tager en videregående uddannelse mod 42 procent af mændene (2009), og 82,4 procent kvinder opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 74 procent mænd. Noget som ligestillingministeriet har lavet en del statistik på i deres Ligestillingsredegørelse 2013, hvor der er stor fokus på en række af de faktorer som får mændende til se ud som taberne i fremtidens samfund. Og der bliver jo ikke mere ligestilling af at man skifter fortegn.

I Ligestillingsredegørelsen kan man også læse at drenge udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne, samtidig med at der kun er 4 pct. mandlige pædagoger i vuggestuer og 8 pct. i børnehaver. Jeg tror der er en sammenhæng mellem, at der er så skæv en kønsfordeling i de institutioner vore børn tilbringer en stor del af deres liv i og at det er drengene, der på en række indikatorer er blevet de udsatte. Altså det at man indretter en materikalask institutionel verden som for mange drenge gør det svært at finde egen identitet i. Det var også noget af det knægten og jeg snakkede en del om, før Vitus begyndte i Vuggestue, men han var så heldig, at dele sin hverdag med en af de 40 mandlige pædagoer, der er ansat i de danske vuggestuer. Læs mere på #farsbarsel 63 – en institutionel hverdag truer

Hvad har det så egentlig med rugbrødsbagning at gøre?
Det er der for mig en helt naturlig sammenhæng i, for det at der i min generation af mænd i det kreative spelt-segment, er blevet en maskuling opgave at bage brød er et symptom på den udvikling. Vi er den første generation, der er opvokset i en kvindedomineret institutionsverden, med et feminint værdisær og derfor et billede på den udvikling som desværre skaber nogle andre skel end dem man traditionelt har set på kønsfronten.

Hjemme hos os deler vi selvfølgelig de huslige pligter ligeligt (Forfatteren tør ikke give udtryk for andet, af frygt for at Mor skulle komme til at læse dette. Red) Godt nok er det far der bager brød og laver det mest mad, men så laver mor så meget andet. Mor mener faktisk slet ikke der er plads til hende i Fars køkken som hun udtrykte i Er du også til gastrosex?

Det blev også klart da Mor på sin arbejdsplads, snakkede hjemmebagt brød, med sin kollega Magrethe Vestager. Mor fortalte hende, at jeg havde rost det hjemmebragte brød vi havde fået en aften ude hos hende. Så nogle dage efter havde hun surdej med til mor og overrakte det med orderne “her er surdej til din mand, og jeg har også skrevet opskriften ned til ham”. Margrethe er af samme generation som jeg, så hun ved jo godt hvem der var tiltænkt rollen som rugbrødsbager når surdejen var i hus, omend hun åbenbart selv er den undtagelse der bekræfter reglen og selv bager.

Men godt brød er det og jeg har tænkt mig at blive ved at bage, uanset hvordan vores kønsroller udvikler sig.

Og næste blog vil jeg dedikere til rugbrødsbagning, Magrethe den tredjes surdej og håndtering af statsråd….

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er du også til gastrosex?

Udgivet den april 26, 2013 af saintmichels

Hjemme hos os er det Mor der står for tøjvasken. Det har jeg haft det lidt vanskeligt med, for jeg vil jo som ligestilingsmand gerne deltage i alle de huslige sysler, som jeg tidligere har skrevet om. Ikke at alt skal deles millimeterdemokratisk, men sådan at vi begge deltager og ikke overlader visse dele til den anden. Altså med mindre det er noget der kræver værktøj, for så er der vist noget genetisk der gør, at manden har et fortrin og derfor er forpligtet til at ordne det. Men bortset fra det, så forsøger vi begge at tage del, men det ender altså altid med at det er Mor der vasker tøj.

LÆS: #farsbarsel 8 – Ska vi overlade barsel til kvinder, de er jo vant til det huslige

“Far, hvorfor er det jeg altid skal være med at lave mad, tror du ikke andre fædre bruger mere tid på at spille fodbold med deres sønner og tror du ikke det vil påvirke min seksualietet? Ligesom vi har snakket om med de der bøger du læser for mig?

Nu har jeg så fundet en forklaring på at vi har den fordeling, det viser sig nemlig at jeg er gastrosexuel eller det siger Mor i hvert fald. Og det i en tid, hvor jeg arbejder på at komme ud af de metroseksuelle stereotyper og ind i mellem lader skægget stå og bollerne begro, så skal jeg pludselig til at forholde mig til en helt ny seksualitet.

Da jeg i ugens løb blev introduceret til begebet måtte jeg straks afprøve om der var andre der kunne genkende sig eller mig i det, så jeg skrev på facebook “Jeg er vist blevet gastroseksuel? Hvad mon min kone siger til det? Denne glimrende artikel giver et bud….”

Den første kommentar til det var fra Mor der skrev:

“Diskussionen er tabt, når gastro-far har taget magten over kødgryderne. For han sørger for, at maden står på bordet, og smager som den skal. Det er en fordel, selv om det også er hans dække for at slippe for at spise hendes mad og ordne familiens tøjvask”. Hvem har været på besøg hjemme hos os??? SPOT ON!

Hun citerede her artiklen, som jeg havde linket til og som jeg midt i en konference havde skimmet, men at hun synes den ramte mig så præcist var alligevel overvældende og siden er Mor konstant vendt tilbage med drillerier, også i det offentlige rum, som da hun skrev på sin egen Facebookprofil

“2 helte på een aften. Gastroseksuel ægtemand laver rødfisk og Anders Agger laver fremragende tv. Looking forward til begge dele #luckymee”

Det indløb der straks en kommentar på, nemlig “Måtte lige google “Gastroseksuel”. Indrømmet det vakte Fars interesse endnu mere, for sådan en kommentar tyder på at det er et nyt begreb, som ikke er blevet helt buzzet ihjel af trendige hipsterrøvslignende gedeskægsbefængte masse-first-movers (Forfatteren kan have en tendens til at overreagerer på masse-trends som f.eks. en idiosynkrasi om at alle de urbane unge har samme hipster udtryk og uniform Red).

Far, tror du der er andre børn der får matchende far-søn forklæde i 1 års fødselsdagsgave? Tror du ikke det påvirker min seksualitet?

Det interessante for Far er så, at det kan betyde, at han føler han kan være first-mover på begrebet uden at skulle tilpasse sig en massebevægelse, selvom man kan stille spørgsmålstegn ved hvor meget first-mover man er, hvis alle andre bevæger sig i samme retning.

SE Fars Instagram gastroseksuelle portal: Potent onsdags gastroseksualitet…. Rødfisk med kompot af æble og rødløg og karry/abrikos sauce og nye kartofler ( fra gypten;-)

Spørgsmålet er så om en sat mand med et konformt familieliv og en travl arbejdshverdag kan være trendy og first-mover? Noget kunne tyde på, at det gastroseksuelle tog er oppe i fart og en del af den kreativeklasse i omgangskredsen faktisk er med i bevægelsen. Det kan vi jo også både se, høre og smage i de etablerede parmiddage vi deltager i. Det viste sig også at det er sat i system, så da Far twittede at “Jeg er vist blevet gastroseksuel” så kom der straks svar fra Gastromand (Som Far ikke kendte. Red) om, at så var jeg velkommen på Gastromand.dk (Hvor far så har en profil nu. Red)

Så jeg kom vist for sent til at være first-mover, men derfor kan det jo godt være en interessant seksualitet eller livsform, der ligger gemt i begrebet.

Mor sagde forleden, at hun altid havde opfattet mig som værende uden for kategori, noget helt specielt som ikke kunne puttes i en begrebskasse, men pludselig var der en præcis beskrivelse af mig. Det fik Far til at krympe sammen, for hvis han kunne passes ind i en beskrevet livsform, så er man vist for alvor ramt af konformitet. Derfor er der pludselig opstået et projekt for Far, med at bryde ud af den gastroseksuelle stereotyp, selvom han kun har befundet sig i selskabet i få dage.

Hvordan beskrives den gastroseksuelle mand så og hvordan har vi opdaget ham. For mig startede det med en artikel på kommunikationsforum, under overskriften “Mad, vin og den gastroseksuelle mand” hvor Kommunikationsrådgiver Joachim Sperling stiller spørgsmålet “Er du gastroseksuel? ” hvorefter han giver følgende beskrivelse:

“Han er mellem 35 og 45, og helt uden hæmninger, når det drejer sig om mad og vin. Den gastroseksuelle mand laver show-off, når familie og venner skal spises af. Vi er milevidt fra patriarken, der nøjes med at markere sin status ved at skære gåsen for juleaften. Den gastroseksuelle mand er køkkenchef og masterchef. Han har styr på privatøkonomien og har truffet et bevidst valg, hvad angår smag, kvalitet og indkøbsvaner, der inkluderer lige dele torvehaller og gårdbutikker tilsat supplerende netsalg. Hvorfor slæbe økomælken og sækkene med ølandshvede op på 4.sal hjemme i spelt-kvarteret, når andre kan gøre arbejdet?

Gastromanden foragter samtalekøkkenet
For mange år siden brød samtalekøkkenet bredt igennem. Vi er før finanskrisen, hvor de velstillede brændte friværdien af på Boffi-køkkener, som stod urørte hen som udstillingsmodeller hos generationen af gastronomiske analfabeter. Der blev ikke kogt mange supper fra bunden på de smækre designerkogeøer. I dag er tiden, hvor den slags statussymboler gav street-credit, forbi. Nu må køkkenet godt være rustikt, så længe der er plads til køkkenredskaber, rugbrødsdej, kompostspand, grød-i-blød og basisingredienser. Køkkenet er igen blevet en rigtig arbejdsplads – for mænd vel at mærke. Noma.

Den gastroseksuelle mand elsker Rene; uden ham var København ikke en af verdens bedste madbyer

Den gastroseksuelle mand har lært at prioritere. Hellere droppe de dyre køkkenelementer til fordel for det daglige overforbrug af kvalitetsvarer og sæsonernes særkender. Den gastroseksuelle har ikke noget imod samtaler i køkkenet – så længe det drejer sig om mad og vin. For den gastroseksuelle er madlavning ikke en sur pligt, men én lang tilfredsstillelse, der kulminerer, når maden er klar til at blive sat på bordet. Selve smagsoplevelsen er ikke det vigtigste, for den kan man også få på en restaurant. Det afgørende er at skabe oplevelsen og dele den med andre. Derfor tænder mange gastroseksuelle på at lave mad, mens andre ser på. For mænd vil beundres for deres madlavning, mens kvinder tænder mere på at ”nære” familien og ”give kærlighed i form af mad”. Den gastroseksuelle mand vil ses i skæret fra et rødvinsglas, mens han snitter, rører og steger.

SE Fars Instagram glas (og en del af Fars andre madbilleder, som han er begyndt at lægge der, fordi det blev utrendigt af lægge dem på facebook)

Den gastroseksuelle tænder på mænd som Christian Grønlykke – den store købmand på Toldboden En virkelig gastroseksuel ønsker sig ikke køkkenredskaber af vennerne, for en vigtig del af forspillet til akten er jo netop indkøbet af ordentligt udstyr. Og det står man selv for. Man kan aldrig få nok. Potter, pander, knive, jern, køkkenmaskiner – listen er nærmest uudtømmelig. Den gastroseksuelle bruger lang tid på indkøbet af sine råvarer og basisingredienser, fordi de er fundamentet for madlavningen. Supermarkedet er ikke bandlyst, men de essentielle råvarer kan ikke fås dér.

SE #Farsbarsel 64 – at samle appetit ude, men spise hjemme (Far har tidligere udvist tendens til at udstille egne evner i køkkenet. Red)

Tag kødet eksempelvis. Den gastroseksuelle mand ved, at oksefilet ikke smager af noget, og at ribeye kun smager af lidt mere, fordi det er fyldt med fedt. De smagfulde udskæringer sidder helt andre steder på dyret, men de kræver også mere tid at tilberede. Der er eksempelvis tale om spidsbryst og shortribs. Den slags kan du ikke få i et supermarked, hvor kødet alt for ofte kommer fra gammelt, tysk malkekvæg. Den gastroseksuelle ved, at det fuldendte måltid også består af vin. Ikke en hvilken som helst vin, forstås – for den skal passe til maden. Bourgogne går kun til de lette retter, mens den tunge cassoulet kræver vin fra Rhône. Derfor har den gastroseksuelle mand nærstuderet Jens Dolks bog om sammensætning af vin til mad. Nogle gastroseksuelle er så hårdt ramt, at de ikke længere kan drikke almindelig konsumvin. De smugler deres egen vin med til sammenkomster, som de stiller ude ved toilettet eller under bordet. Og de bruger hver måned tusindvis af kroner på at fylde vinskabet med dyr Bourgogne.

Den gastroseksuelle tænker altid på mad og planlægger sine rejser herefter; her hos Soul el Tayb i Beirut, hvor mellemøstens største gastroseksuelle, Kamal Mouzawak, samler kogekoner fra hele Libanon til lange frokostbuffeter med egnsretter fra mellemøstens perle

Kvinderne er de store vindere
For kvinden (og bøssevennen) er fremkomsten af den gastroseksuelle mand en win-win-situation. Den gastroseksuelle mand har nemlig sin helt egen udlægning af forførelsens kunst. Den kan eksempelvis bestå i at bage en elegant æblekage til den første date, hvilket kan være undskyldningen for, at daten skal finde sted på hjemadressen.

Restaurationsbesøg giver kun mening for den gastroseksuelle mand, hvis det kan pirre hans sanser udover det sædvanlige. Og er gastromanden i parforhold, hvilket vi gætter på, at mange er, må den gastroseksuelle mand være ganske godt gaflet. For hvis kvinden bidrager stort set ligeså meget til husholdningen, oplever hun, med en gastroseksuel partner, en mand, der tager et reelt medansvar på hjemmefronten. I hvert fald et ansvar for maden. For han sørger for, at maden står på bordet, og smager som den skal. Det er en fordel, selv om det også er hans dække for at slippe for at spise hendes mad, ordne familiens tøjvask og kede sig med rengøring. Den gastroseksuelle mand har i gastronomien fundet sin universalundskyldning for at deltage i de huslige pligter, som begavede kvinder også finder kedsommelige. Diskussionen er tabt, når gastro-far har taget magten over kødgryderne.

Hvordan spotter kvinden en gastroseksuel?

Den første date
Du bliver inviteret hjem allerede på den første date, men undrer dig over, at han slet ikke er interesseret i, hvordan du ser ud. Han disker op med en 3-5-retters menu, og du er tvangsindlagt til at overvære de teknisk krævende elementer af madlavningen. Hvordan kan han dog få den soufflé til at hæve sådan? Og hvordan laver han den Bøf Wellington? Du håber på, at han er lige så grundig, når det bliver alvor.

I er blevet kærester
Du bliver trukket med i Torvehallerne lørdag formiddag, og har efterhånden vænnet dig til, at der bruges en halv time hos pigen med krydderurter. Skal mynten være marokkansk, schweizisk eller mon den med chokolade? Men hov – du lærer også, at en basilikum skal vandes nedefra for ikke at rådne. Se, det er bonusinfo, du kan bruge til noget, for findes der noget smukkere end en basilikum med blomster på? Blomster, der kan bruges i maden, ligesom på restauranterne, og så er det ovenikøbet Rudolf Steiner-style.

Du får lov til at købe frosne croissanter og tebirkes i Cofocos frostmarked, for den slags bagværk gider den gastroseksuelle mand ikke at beskæftige sig med. Så slipper han også for at blive spottet hos en bager, for den gastroseksuelle mand har altid gang i sin egen surdej.

Du invaderer køkkenet med huskesedler og skoleskemaer
Den gastroseksuelle mand har ikke noget imod børn og kvinder. Men hans køkken er hans helligdom, og det må ikke blive omdannet til kvindens informationscentral. Altså, væk med magneter, skoleskemaer og to do-lister på køleskabet. Køkkenet skal udsmykkes med køkkenredskaber og dekorative basisingredienser, og der skal være plads til vinskabet og et 90 cm komfur.

Far…..far….?

Han taler med sine venner, om ting du ikke forstår
Den gastrosekuelle mand vil gerne investere i gaflerne til sine Laguiole-knive, og det forstår hans venner godt. Du kan bedre lide Bo Bonfils-bestikket fra Georg Jensen og synes, det er besværligt at have mere end et sæt bestik. Du forstår heller ikke, hvorfor et forskærer-sæt koster 3.000 kr., og er det ikke fuldstændig ligegyldigt, hvor i Laguiole knivene er lavet? Svaret er, at det bestemt ikke er ligegyldigt. Knivene skal være fra Forge de Laguiole råber han, så du nærmest får ondt i ørerne.

Han tager alene på ski med vennerne
Familier har det skønt i Norge, fordi terrænet er let og hytterne hyggelige. Men den gastroseksuelle mand vil ikke med, for udover at bjergene er flade som pandekager, er maden komplet uspiselig. Den gastroseksuelle mand foretrækker Verbier, Livigno eller Serre Chevalier, hvor han kan spise godt – navnlig, når den vigtige frokost skal indtages i bjergene.

Han hader dig for din caffe latte
Du vil gerne flytte ind med din Nespresso-maskine med indbygget mælkeskummer, men din gastroseksuelle mand siger nej. Han har sin Giotto Plus V2 og er ikke interesseret i, at vennerne ser en så ussel maskine i hans køkken – det kan ganske enkelt ekskludere ham fra det gode selskab. Desuden hader han latte, fordi mælk forpester kaffen med sin ækle afsmag af kalk og fedt.

Du forsøger dig med Philipson…
Din far køber vin hos Christian Philipson, og du foreslår, at I skal køre en tur derop og kigge, men din gastroseksuelle kæreste forklarer dig, at Christian Philipson er persona non grata i det gastroseksuelle segment. Philipson lefler for Robert Parker, og skriver hvor mange points vinene har fået i grimme helsidesannoncer i Børsen. Du ser undrende på din kæreste, mens han forklarer dig, at Robert Parker prøver at ødelægge fransk vin, fordi han vil have den til at smage af marmelade.

Han bliver vild med Royal Copenhagen
Det, der ender med at redde jeres forhold, er, at I sammen deler oplevelsen med at betragte de smukke juleborde hos Royal Copenhagen i december måned. Det var ellers en ting, du havde med din mor, men nu vil din gastroseksuelle kæreste også gerne med i deres flagship-stor på Amagertorv. En dag kommer han måske hjem med et musselmalet fad eller nogle nye espresso-kopper, og så tilgiver du ham gerne for alt det andet …”

Det er sgu da en fantastisk sjov og rammende beskrivelse som

Men jeg synes overhoved ikke den passer på mig, jeg afskyr f.eks. de religiøse overtoner som Rudolf Steiner har (Far bruger godt nok en del blomster i maden og gerne biodynamiske, så lidt af Rudolf smager det vist af Red.) jeg står ikke på ski og køber faktisk en del vin hos Phillipson, selvom jeg selvfølgelig er enig i at Parker påvirker de franske vinmagere til at få vin til at smage af amerikansk blommemarmelade.

Så selvom om Mor stadig griner og vil putte mig i den gastroseksuelle kasse, så synes jeg altså ikke helt den passer, selvom vi godt nok også har haft diskussionen om Mors opslagstavle skulle hænge i køkkenet, hvilket den selvfølgelig ikke gør, for der skal jo være plads til Fars værktøj på væggen. Vi har heller ikke køleskabsmagneter, men det er fordi køleskabsdøren er af træ, for køkkenet er et “snedkerkøkken” hvor alt er specialfremstillet med udgangspunkt i fabrikationen af mad. Mor bragte desuden ikke en Nespresso-maskine ind i mit liv, men endnu værre en Senseo (maskinen som Elin Reimer udødeliggjorde som en trendi bedstemor-espresso-latterlig-klon maskine) men den har fået sin plads i køkkenet, fordi Mor ikke kan finde ud af at betjene Fars rigtige Espresso Rancillo maskine og hun skal jo have kaffe også når Far ikke er hjemme til at lave den til hende. (Mors Senseo står gemt i et hjørne af køkkenet, bag et skab. Red)

Derfor kan jeg vist konkluddere, at jeg måske har visse gastroseksuelle træk, men ellers er min helt egen, som man ikke lige kan putte i en kasse og sådan har jeg det jo også bedst. Nu skal vi igang i køkkenet, for vi har en masse dil og ramsløg tilbage fra ugens sending fra Skagen Food, som vi skal have omskabt til pesto. Mor er nemlig sammen med det øvrige folketing inde på borgen for at lave overenskomst for lærerne så ungerne kan komme i skole igen, men det har vi to drenge herhjemme ingen mening om…..

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Bør børn egentlig ikke udstyres med tavlecomputere fra fødslen?

Udgivet den april 20, 2013 af saintmichels

Dagens satire i Politiken rammer meget godt stemningen i FarsUnivers i de sidste uger, hvor vi har skrevet om Lesbiske mødre! Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’ og Hvordan giver man sine børn sunde værdier, Krarup? og vi er i familien Steen-Hansens fødselsdagsmåned, for så får vi lige som overstået de aktiviteter i en begrænset periode.

Lige nu er vi ved, at teste knægtens nye tablet computer af. Den fortjener nemlig en anmeldelse, for det er jo fantastisk at se den store dreng bevæge sig ind i det virtuelle univers.

“Far, er du ikke bange for jeg sakker bagud, når jeg i et helt år ikke har haft min egen computer?”

Vitus fyldte et år i starten af april og fik den dag sin helt egen tablet computer. Valget faldt på en ASUS – Tablets- ASUS MeMO Pad Smart 10 som far har pimpet op med Speck Cover, men det vil vi fortælle mere om når vi har prøvet alle dens facetter (Læg mærke til det er et cover skabt til en Ipad mini, men det er en android tablet som drengene har puttet i, grundet deres ideologiske modstand mod Apple-produkter. Red).

Lige nu er vi nemlig ved, at forberede den næste fødselsdag i det lille Valbyhjem, nemlig Fars og det kræver en frygtelig masse mad og tilberedning, men så har vi jo tid at reflekterer lidt over tingende mens vi er i køkkenet.

I ugens løb diskutterede jeg det der med børn og deres forhold til teknologi med en gammel ven. Han har en dreng på 14 år som havde skrevet stil om emnet. I den havde han nogle fantastiske betragtninger, hvor han ser på den opvoksende generation og deres forhold til “alt det nye”.

Den 14. årige skrev i sin stil:

“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”

Jeg har fået lov, at læse hele stilen og den har giver næring til en del snakke i det lille Valbyhjem, for her er vi jo alle digitale i et eller andet omfang, men hvad betyder det for vores samvær og vores leg ude i haven.

Den 14 årige skriver om “alt det nye” lidt på samme måde som når jeg holder foredrag og smider om mig med begreber som de “digitalt indfødte” og tænker på at det er dem der er vokset op med internet og hjemme computere. Så jeg skal vist til at finde en større grad af nuancer i at sætte etiket på generationer og definitionen af digital dannelse, for der er mange andre skel i både alder og social tilhørsforhold, der afgør hvor “digitalt indfødt”, hvis begrebet overhoved giver mening.

Det er der også en ung mand der skriver om i Politiken i dag, hvor han forsøger at definere Generation Facebook og slutter med at skrive “jeg ved, at inden for få år vil det være muligt at gøre alt. uden i virkeligheden at gøre noget som helst. Men har det smukke ved livet ikke altid været, at det skulle leves?”

Men det må I selv læse for vi skal ud og leve livet.

Udgivet i Uncategorized | Tagget ASUS - Tablets- ASUS Børn og teknologi, børn og tablets, digital dannelse, generation facebook, ipad, MeMO Pad Smart 10, Speck Cover, tavlecomputer | Skriv en kommentar

Lesbiske mødre! Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’

Udgivet den april 18, 2013 af saintmichels

“Far, hvis man sammenligner lesbiske med dyr, er man så værdig til at sidde i folketinget?”

I dag står den egentlig på fridag i FarsUnivers, det vil sige vi har planlagt en 1 års vaccination, lidt lockout skole og fødselsdagsfest hos farmor. Så en stille nyder dag, hvis ikke lige det var fordi vi kom til at snakke om værdihed. Knægtens undrede sig over at vi kunne tale om folketingets talerstol som landets fineste, når et af tingets agtværdige medlemmer kunne stå og sammenligne lesbiske med dyr. Den undren kan jeg godt følge ham i.

I FarsUnivers forsøger vi ikke at være politiske og undgå at hænge nogen ud. På denne blog tror vi nemlig på det samtalende demokrati og det kræver jo at man debatterer og giver sine holdninger til kende, men vi forsøger at holde kammertonen.

Derfor kan det også virke påfaldende, at jeg nu igen bliver nødt til at skrive om et medlem af Dansk Folkeparti, men det er altså ikke min skyld, men fordi der er medlemmer der i den grad lægger sig ud med hvad der i det øvrige samfund bliver opfattet som god tone i forhold til en ligebehandling af vore medmennesker.

Dansk Folkepartis familieordfører Mette Dencker i folketingssalen i en debat om lesbiske med-mødre spurgte: ‘Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’

Politikerne debatterede regeringens lovforslag om at begge parter i et lesbisk forhold automatisk bliver betragtet som juridiske forældre, hvis parret er blevet gravide med hjælp fra en anonym sæddonor. Og at manden og det lesbiske par kan aftale på forhånd, at det er de to kvinder, som er juridiske forældre til barnet, hvis donoren er kendt. I begge tilfælde vil barnet få en mor og en såkaldt medmor.

DF’er: Hvad bliver det næste – skal vi til at kunne gifte os med dyr?

I går sker der så yderligere det helt fantastisk at. Marie Krarup (som tidligere beskrevet) og Mette Denckers rædselsscenarier konvergerer…. Parlamentet i New Zealand har netop vedtaget samkønnede ægteskaber, hvorefter forsamlingen bryder ud i en maori-sang. FNIS

Jeg tror også vi lader den stå helt for sig selv og venter på en kommentar fra

Udgivet i Uncategorized | Tagget dansk folkeparti, dyr, lesbiske, ligebehandlig, Marie Krarup, Mette Dencker | En kommentar

Er mænd til fare for deres børn?

Udgivet den april 17, 2013 af saintmichels

“Far, marshmallows smager altså bedst når man spiser dem direkte fra sværdet og lige fra grillen”

Mon der sker flere ulykker i hjemmene, når fædre er alene hjemme med deres børn, end når mødre er det?

Det kom vi til at snakke om på årets første grillaften, hvor den ti-årige på et tidspunkt sagde, at hendes 1 årige lillebror nok ikke havde fået lov at spise de brandvarme grillede skumfiduser direkte fra det sværd vi havde grillet dem på, hvis Mor havde været hjemme.

Det er ikke sikkert og jeg vil da ikke udelukke, at Mor måske er lidt mere pylret når det kommer til knægtens direkte deltagelse i de daglige gøremål og vi kan så kun håbe hun ikke opdager hvordan vi har spist vores marshmallows. Vi håber iøvrigt heller ikke, at hun opdager at vi indtog dem lige før den lille skulle i seng, for vi ved jo fra utallige speltkvinder, at sukker er det rene gift for børn. Knægten er så i øvrigt ligeglad og sover trygt og faldt usædvanligt hurtigt i søvn, om det så skyldes sukker eller den megen udeaktivitet, skal jeg lade være usagt. Men jeg tror generelt der, også her i huset, er en tendens til at der er mere pyller om den lille, når han er alene med Mor. F,eks. tror jeg ikke at den 1 årige knægt får lov, at bruge den kniv han bruger sammen med Far, hvis han hjælper Mor i køkkenet eller……nej det er meningsløst at skrive om, for det er jo Far han hjælper i køkkenet, for i vores lille Valbyfamilien er vi i et segment, socialklasse og aldersklasse, hvor det er mændene der sørger for madlavningen. Men det er en helt anden historie, som vi iøvrigt er ved at lave lidt dataindsamling på, som vi senere vil offentligøre.

“Storesøster, nu passer du på ikke at tabe mig, når du både skal holde mig og sværdet ind over de gloende kul”

I dag har vi foranlediget af den 10 årigs bemærkning været på jagt efter statistik om børn kommer mere til skade, når de er alene hjemme med far, end med mor. Det er ikke lykkedes os at finde ud af.

Vi kan finde statistik på at hvert syvende barn til og med 15-årsalderen sidste år var en tur forbi skadestuen. For de små er det hjemmet, der er belagt med flest fælder. 57 pct. af de 0-5 åriges ulykker sker nemlig i deres boligområde. Yderligere 26 pct. sker i dagsinstitutionerne.

Typisk sker skaderne ved almindelig leg og fritidsaktivitet (60 pct.), mens 9 pct. af uheldene sker i forbindelse med huslige aktiviteter. Det dækker over, at børnene fx er med på indkøbstur eller med i køkkenet under madlavningen.

Men intet om det er sammen med mor eller far de kommer til skade.

Derimod er vi faldet over en reaktionær Norsk Professor, der påstår at have forskengsmæssigt belæg for at:

“De fleste mænd er ikke egnede til at tage sig af små børn alene. Kvinder er bedre egnede end mænd til at tage sig af små børn, mener professor Annika Dahlstrøm, som er professor i neurobiologi. Hun fortæller i sin omdiskuterede bog fra 2007 “Kjønnet sitter i hjernen”, at videnskabelige undersøgelser viser, at kvindens og mandens hjerne i princippet er konstrueret med forskelligt udgangspunkt gennem evolutionen for at sikre artens overlevelse.

“Fædre er selvfølgelig meget mindre i stand til at tage sig af børn! Dybt inde i barnet sidder en instinktiv viden om, at mor er den store tryghed og sikkerhed. Barnet er fra begyndelsen vant til sin mor, hendes lugt og hendes stemme. En mor bør ikke forlade sit barn de første tre år, og biologien fortæller hende også, at hun ikke bør gøre det”

Kan føre til kronisk stress hos barnet

“Hvis en far overtager omsorgen for barnet, kan det i værste fald medføre kroniske stress-symptomer, når barnet bliver ældre. Diabetes, hjerte- og karsygdomme, fedme og mange af de sygdomme, vi ser i dag, forårsages af stress. Barnet kan ikke blive lige så stærkt psykisk, som det kunne være blevet, siger den svenske professor, som derfor ikke mener, at fædre bør have orlov alene med barnet det første halve år.”

Hold da op for et tågehorn. Jeg kan simpelhen ikke tage hendes argumentation alvorligt, men det kunne jo være at det var hende, som alle de der kæmper så indæt mod, at fædre skal have barsel lytter til. I den politiske argumentation mod fædrebarsel kunne det i hvert fald godt lyde, som om det var sådanne forskere der blev lyttet til, for jeg er ikke faldet over andre, der i en forskningsmæssig kontekst har argumenter for at det skulle skade små børn at være sammen med deres far, tværtimod. Se #Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med deres børn

Jeg synes hendes udtalelser er så tåbelige og reaktionære, at jeg lader dem stå for sig selv. Men faktisk kan man stadig se dem debatteret i en række af de sociale medier i norden.

I stedet vil vi nyde aftenen og slå mave efter en masse grillet mad (Far er bekendt med at der i grillet kød dannes der kræftfremkaldende (carcinogener) stoffer, men alligevel udsætter han familien for det, så måske den norske forsker har en pointe. Red)

Knægten sover trygt og den tiårige lockoutramte brokker sig over, at nu gider hun ikke lave flere af de matematikopgaver hun fik, da hun var med far på arbejde i dag. Tror hun savner sin skole, fordi der er færre lektier.

“Far, jeg elsker marshmallows, men tror du ikke Mor kan se jeg ar spist dem når hun kommer hjem?”