Mødre går op i småting, fædre de store linje

Mændenes blik flakkede og de greb efter mobilen da ungernes gymnastiklærer spurgte om størrelsen på deres børns tøj? Skal man virkelig være kvinde for at vide det tænkte Far

Den 3årige går til gymnastik hver onsdag. Mor og Far skiftes som de fleste andre til at have fornøjelsen af at bruge ulvetimen sammen med 20-30 andre forældre og deres afkom.

Det er så viseligt indrettet at man lige kan nå at hente ungerne i børnehaven og så ellers brænde eventuelt overskuden energi af på gymnastik. Gudskelov er det kun ungerne der er på gulvet og som forældre må man bare imponeres over de frivillige instruktøres evner til at motivere en flok små børn på den tid af dagen.

image

Men ikke nok med det, for de frivilliges energi rækker til meget mere end blot at instruere ungerne i hverdagen. Resultaterne skal selvfølgelig også vises frem, så en stor opvisning truer i horisonten. En hel lørdag i prangende omgivelser i DGI byen og unger i deres helt egne kostumer som idrætsforening sørger for. Forældrene skal blot bestille tøjet i deres barns størrelse og her opstod dagen udfordring.

Som altid når gymnastiktimen afsluttes samles instruktør, børn og forældre i en rundkreds midt på gulvet og synger farvelsang.

Idag fik forældrene også information om opvisningen. Instruktøren tog så tilmeldingslisten frem og bad forældrene opgive deres børns tøjstørrelse.

Det gjorde alle mødrene straks, mens fædrene med flakkende blikke overvejede situationens alvor, fattede mobiltelefonen og tog kontakt til de bedrevidende, for at blive afklaret om tøjstørrelser, når nu ikke det var nok at sige størrelse 3 år.

Far her, som jo er i balance med de feminine sider af sig selv, kiggede lidt overbærende på de stakkelse mænd uden sans for deres børns påklædning og behov og sagde 116.

Så nu skal knægten til opvisning i tøj der er tre numre for stort, da Fars øjemål ikke helt kunne skelne mellem 98 som barnet bruger og 116 cm som Far så selvsikkert bestilte.

Så er det jo godt man er en mand og ved, at det er de store linjer der tæller og ikke små detaljer som en momentvis tøjstørrelse. Far håber så at moderen kan se perspektivet når dagen for gymnastikopvisningen oprinder.

image

Nu er situationen heldivis tænkt, da det var knægtens mor der oplevede de rådvilde fædre, så knægten skal nok ikke optræde som klovn denne gang for de 114 var Fars gæt da hun fortalte historien

Posted from WordPress for Android

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *