Kontanthjælpsmodtagere må nok holde op at spise på Michelinrestauranter

I morges løb fars tænder i vand, da han læste en geraniumoverstrømmende sekshjertet fristende madanmeldelse af Geranium. Desværre fik han også øje på prisen. En menu kostede 3.200 kr. så Far erkendte straks at her kom han nok ikke lige ind at spise.

Mens denne erkendelsesproces fandt sted i den modne mands hjerne, kørte radioen bagved i selvsving, hvor et af ugens hotte emner blev behandlet; kontanthjælpsloft. (Red. Nej, det er ikke mulighed af at få en kontanthjælpsmodtager til at at hvidte lofter, for så havde Far overvejet det.)

Her udtalte beskæftigelsesministeren “De beløb vi korrigerer her, det er, i forhold til huslejen, ganske små beløb, altså måske 70-150 kr om dagen. Så små beløb, bør ikke i sig selv, give anledning til udsættelsesrisiko.

Lige et øjeblik tænkte Far “jamen herrregud 100 kr om måneden, det er jo ikke så meget” mens han lige regnede ud at det var mellem  2100-4500 kr om måneden kontanthjælpsmodtagerne beskæres i boligsikring. Set i det lys så er det måske slet ikke så dyrt at spise på Geranium, og det burde en vellønnet direktør som Far her jo have råd til og kontanthjælpsmodtagerne jo så holde op med at spise derinde. Eller måske er det ikke sådan det hænger sammen….? Måske bare erkende at ikke alt politisk logik, lige er til at forstå

I hvert fald vil han nok lade emnet lige over for den snusfornuftige jyske ægteviv, selvom han i et kort øjeblik øjnede en middag af de dyre, for hvis en bistandsmodtager kan undvære 3000 om måneden, så kan Farsunivers vel også. Men han kender jo også den ægteskabelige logik når sådanne emner kommer på bordet. Hvis hun fik forelagt den logik, ville hun med garanti påpege at det er alt for mange penge at bruge på en middag, men til gengæld ville fremhæve at man kunne købe 1 ½ par sko for de 3.100 kr. som en middag koster på Geranium. Men hun har jo også siddet i Folketinget.

Så endnu engang vil den påholdende Far tie og bare erkende at “hvad der er sparet er tjent” og være tilfreds med han har opsparet noget logik, som han kan bruge i en anden politisk sammenhæng.

Måske er verden bare så forskellig afhængig af hvor fra man ser den, måske er 100 kr om dagen ikke så meget for den tidligere DA direktør, måske koster et par sko 2000kr inde på Christiansborg og måske kommer Far heller ikke på Geranium i denne omgang.

 

 

 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *