Forleden kulminerede weekendlykken i Farsunivers med at Mor og Far skulle en tur på genbrusstationen. Med fyldt bil og trailer (Mor er af jysk oprindelse) drog de med Mor bag rattet afsted mod kanten af småt brandbart. Just da de glade forældre forlod matriklen og kørte ned ad den imposante allé, hvor de bor, observerede de en høj, lyshåret, nordisk udseende mand komme gående sammen med en lille blond dreng, der kunne ligne hans søn (Far kender ikke deres etniske oprindelse, man har konstateret, at når man i kvarterets facebookgruppe observerer noget mistænkeligt og straks deler det i facebookgruppen, skriver man altid, hvilken etnisk oprindelse personerne har, så det gør han naturligvis også 😉
Den lyse mand kom gående med sin blonde hund af mærker Golden Retriever, og netop som bilen passerede hund og mand forlod en kæmpe hundelort hundens bag. Mor sænkende farten, da hun kunne konstatere at den blonde danske mand blot gik videre med drengen ved sin side.
Hun rullede vinduet ned og spurgte med sin mest høflige og tålmodige stemme “Vil du ikke godt samle op efter din hund, der er rimelig mange børn der løber og leger her”. Han kiggede forbavset på hende, smilede og sagde “jeg har ikke nogen pose med, så desværre” og gik videre.
Mor og Far kigger på hinanden. Far greb ud på bagsædet efter den rulle affaldsposer som boede i bilen, til de lejligheder hvor køresygen rammer mindstemand. Mor kiggede bekymret på sin gemal og sagde “Det tror jeg ikke du skal gøre”
Hvorefter familieoverhovedet frisk sprang ud af bilen og med hastige skridt gik hen til den store mand med en pose i hånden. “Værsgo” sagde den lille friske fader til det stor drog. Manden med det blonde danske smil sagde venligt “Tak”, kiggede på drengen ved sin side, mens hans øjne vente sig mod himlen og han med raske skridt gik videre mens lorten stadig lå ved Fars fødder.
Ja han var da i det mindste rimelig høflig sagde faderen, da han kom ind i bilen til mor igen. Far kan godt forstå at folk ikke gider gå rundt med varme ildelugtende lorte i poser, men det skulle de have tænkt over inden de valgte at anskaffe sig hunde og opfostre dem i noget så unaturligt for en hund, som en by.
Far havde ellers skrevet et digt i grundejerforeningens blad om netop lort, men den type hundeluftere er nok ikke så poetiske.
Hundelufter husk din pose med poesi
Kære du med hund,
hør det fra min mund.
Du skal vide,
at vi helst ikke vil glide,
falde og os slå,
så derfor må du nu forstå.
Når hunden den vil bruge sin ende,
du straks posen frem må finde.
Vi siger tak og smiler,
mens du hjem med posen iler.
Far havde også skrevet lidt mere om, at hvis man er ude og lufte sin hund i byen, bør samle hundens efterladenskaber op i en pose og smide det i en skraldespand. Men mange steder bliver det ved tanken. Fidos lort får lov at blive liggende, eller også bliver den samlet op i en pose, som så bliver smidt. En adfærd som kan være ret vanskelig at forstå.
Vi er glade for liv og hundeluftere på Søndervangs, men det er noget lort hvis man ikke rydder op efter sig, og til stor irritation for dem, der træder i dem eller skal samle dem op.
Så lad os hjælpe hinanden med at huske på de gode vaner. Og så må I gerne smide lorteposen i min skraldespand, hvis I synes der er for langt hjem til jeres ege
n.
Tilsyneladende er der en del andre der også irriteret over lorten, så selvom vi i den lille grundejer forsøger at undgå for mange forbudsskilte, alene ud fra den overbevisning at de ikke har noget effekt på de der skider på almindelig anstændighed.
Det er imidlertid ikke alle der har det sådan, så Far har på det seneste konstateret, at diverse fantasifulde skilte er blevet opsat på den lille Allé i valby, men de har måske også mødt manden med det blonde danske smil.
