Far har haft fødselsdag og selvom den aldrende mand ikke synes det var noget at fejre, gik det ikke stille af. For en 6årig var det til gengæld noget helt specielt at tælle til 50 og det fyldte så meget, at han har underholde alle med hvor gammel hans far var. Så gaven skulle naturligvis også være noget helt specielt og Mor poienterede, at han helt selv havde valgt. Hun havde blot hjulpet ham med at bestille fisketuren med en rigtig kutter. Spørgsmålet er så om knægten også helt selv havde bestemt, at det skulle være netop kl 6 om morgenen dagen efter Fars festlige fødselsdagsreception på arbejdet eller der lå præventiv ægtevivs tanke bag?
Dagen derpå var en fantastisk solrig morgen uret ringede 4.30. Far og knægten sprang ud af fjerde, spurtede ned og satte kaffe over, så den var klar til den initiativrige sovende mor fik øjne. Madpakken blev smurt, tasken pakket med frugt, vand og mad, mens Far i et eftertænksomt øjeblik smed den store lommekniv ned til pakkenellikerne (vist en ulovlig slags, men fra før knivloven og det var vel i erhvervsøje med, tænkte den snusfornuftige far). I #farsunivers er man lidt urban i sin approach til naturen, så fiskeudstyret var lejet og stod på kutteren.
Da Far og søn kom ombord viste det sig at være en børnefiskestang, og at der skulle fiskes efter torsk på lavt vand ud for Tuborghavn, så lidt på hjemmebane følte Far sig, da Touborg var yndlingsdrikken tilbage i gymnasietiden.
Det var kun mænd der var med på fisketuren, vist noget med koner sover længe i weekenderne. Mændene kom i flokke på mellem 4 og 8 stk og de fleste havde store tasker, hylstre til fiskestænger og vældig meget tøj på til en solrig dag på vandet. Så allerede inden skibet lagde fra havn havde de fleste indtaget deres faste pladser langs rælingen, fastgjort fiskestænger og vendte sig så mod de store tasker, hvor alverdens fiskekroge med masser af sjove fjer åbenbarede sig (#farsunivers tilegnede sig nye begreber som pilk, pirke og forfang, men det var nu alt sammen fiskekroge)
Da kutteren endelig lagde fra og alt grejet var pakket ud viste det sig at de store tasker indeholdt noget meget mere væsentligt. Store madpakker, som konerne havde været tidligt oppe at smøre, kaffekander og så det tilsyneladende vigtigste; morgenbitter. Her var udvalget næsten lige så farverigt som fiskekrogene. Nederst i taskerne var der tætpakket med øl, men de var vist først til senere.
Så Far blev glad da han fandt ud af at der kunne købes kaffe i kabyssen, for han følte sig en kende underforsynet. Men således loaded med kaffe og et stykke slik til den 6årige gik turen til havs. Desværre faldt den ene af de to skippere ned ad trappen efter 20 minutter og slog sig så voldsomt at båden måtte søge havn, men han blev erstattet af en af fiskerne (skipper var iøvrigt blevet frisk igen, da turen endte 4 timer senere i Tuborghavn, for han tog i hvert fald imod den overislede flok)
Så efter en time, var den utålmodige 6årige klar til at smide snoren i vandet. Eller kaste linen som en erfaren fisker belærte den mindste om. Det gjorde han et par gange, hvorefter knægten lige måtte i kabyssen for at få varmen. Så Faderen tog over og kastede lystigt både snøre og misundelige blikke mod underberg, gammel dansk og fernet branca og de pilsnere som lystigt blev åbnet “når nu klokken er 10, så må man godt” som flokken ved siden af grindende fastslog. Godt nok var Fars ur kun 8, men tiden den går, som tid har for vane.
Knægten kom på dæk og kastede lidt ind imellem, men det sled på tålmodigheden at ingen fisk havde opdaget at farsunivers var på havet.
Så da der åbenbarede sig en lille reje, var det med at fejre det og tage et foto, for hvis nu det var den eneste fangst, var det vigtigt at forevigede øjeblikket, resonerede den beregnende fader.
Det femte sted ankeret blev kastet skete det forunderlige, at der var nogen der hev i den anden ende af snøren. Det var en hornfisk, som skipper ellers havde sagt der ikke var nogen af i øresund endnu. Så det var en stolt Far og ikke mindre stolt søn, der hev en fisk på dæk.
Nu var de urbane fiskerdrenge fra Valby, hverken særlig veludrustede eller erfarne, så da fiske lå der og sprællede, mens de andre mænd så anerkendende til, kunne Far jo godt mærke et vist pres på at der skulle handles.
Fisken kunne jo ikke bare ligge der, så var det at bevidstheden om lommekniven stod klart, så Far fattede fisk og kniv og skar resolut hovedet af hornfisken. Selvom man vist skulle have haft en totenslager i tasken til den slags, og først senere skulle ordne fiskene på de dertil indrettede borde nede bagbord, nød valbyparret en vis anerkendelse for den første grønbenede fisk denne dag.
Det gjorde også da de kom hjem til Mor, som godt nok antydede, at hun syne en fisk til hele familien var lige i underkanten.
Så far følte sig lidt som en genopstanden Jesus da han skulle trylle en enkelt hornfisk om til en hel middag. Men alt i alt en fantastisk dag på havet, og næste gang pakker Far nok en lidt større taske, med både værktøj og ikke mindst vådt og tørt.
Da hornfisken var renset, kunne de skæres i 5 stykker og fyldes med rosmarin og timian inden den blev smurt med olivenolie og smidt på grillen
Den gode fisk var gravid, så der var også mulighed for lidt grillet rogn på salvieblade
Far synes selv det var en flot fisk han kunne servere, selvom det selvfølgelig var en streg i regningen, at han var den eneste der rigtig kunne lide den, da resten af familien synes der var for mange ben, til gengæld var der rigelig mad….til Far
Men fisken blev spist og der er jo lidt eksotisk, at bene er grønne, synes Far i hvert fald
