Knægten og jeg har før været udsat for middag for mødregruppen, men i dag skal vi opleve middag med mødregruppen. Det vil sige, at Far for lov at være med ved bordet og det gør alle de andre fædre også. Vitus glæder sig, for når man er 1½ år, så er det sjovt at få besøg af de 5 andre rødder som man har kendt lige fra man blev født.
Konceptet er aftalt af mødrene, som synes det kunne være sjovt at involvere deres mænd. I konceptet ligger også at der skal laves mad……..af Far. Så nu er grillen i gang med 4 kg. Porchetta. Heldigvis har de aftalt, at de hver især skal have lidt tilbehør og en børneret med, så der bliver nok nok mad. Far er lidt spændt på om han vil synes ligeså godt om at være i Mødregruppe som Mor synes og om de andre familier har samme arbejdsfordeling, så vi mænd kan dele opskrifter når vi skal bryde isen og finde en fælleshed.
Mor er lidt stresset eller DET ER HUN I HVERT FALD IKKE, siger hun lidt bestemt, og så skal man jo ikke stille spørgsmålstegn ved et. SOm hun siger, “det er jo helt afslappet og bare mødregruppen” og det betyder så, at vi bare lige skal have gjort rent, dækket bord til 12 voksne og 14 unger i forskellig størrelse, hentet blomster i haven og sat i vaser, lavet lidt forskellige appetizers, lave grøntsagsstænger til ungerne, lagt lidt bobler på køl, lavet raita med mynte, Romesco sauce og altså grillet lidt Porchetta, som er Fars primære fokus.
Knægten og jeg tror nu nok vi når det hele også selvom Mor skæver lidt til Far, mens jeg sidder med computeren i skødet. Synes faktisk jeg fornemmer et uudtalt spørgsmål om det nu også er rettidig omhu at sidde og skive NU, når vi skal have huset fyldt af gæster om 1½ time. Men vi er klar og kernetemperaturen på Porchettaen er nu 41 grader, så vi når nok de 71 inden de kommer og så er alt jo godt…..Mor