Herfra min verden går….at forveksle København med Danmark.

Forleden stod der at læse i den Københavnske lokalavis Politiken:
“Farmer’s market
I USA er det meget almindeligt, at lokale landmænd med jævne mellemrum indtager den centrale plads i en by for at sælge grøntsager fra små boder direkte til forbrugerne. Farmer’s market, kalder amerikanerne det.

Den slags er imidlertid ikke for alvor slået igennem her i Danmark. I hvert fald ikke endnu.”

Øhhh tænkte jeg, har I aldrig hørt om torvedage, som vi kalder det i mange provinsbyer?
Man skal ikke så langt ud over Valby Bakke for at opleve dem, fantisk kun til Valby, hvor enekelte landmænd sælger deres afgrøder, og som er i cykelafstand af redaktionslokalerne på Rådhuspladsen. Eller til Køge som vel har et af de største af slagsen hver lørdag og som kan nås med hovedstadens S-tog.

Det kan være lidt trættende at læse en avis med en sådan hovedstadslingo, med et udgangspunkt som udelukker at der sker noget andre steder end der hvor de står.

Som en madanmeldelse i samme avis skrev, da de havde forvildet sig helt til Hundested for et stykke tid siden
Der kan være langt mellem de gastronomiske lyspunkter i provinssommerlandet. Kortere og kortere, men dog stadig”

Ja der kan være langt mellem den mellemfolkelige forståelse i et begrænset journalistisk udsyn på Rådhuspladsen. Det sker, men dog stadig.

Eller som en tidligere journalist på bladet engang selvironisk sagde til mig, da vi en sen aften, let overrislede, stod i den yderste ende af vesterbrogade, lige inden den bliver til Roskildevej og man kan se Zoologisk Have på toppen “Nååå det er der den ligger, den berømte Valby Bakke, hvad mon der ligger på den anden side af den?” 😉 en ironisk selvdistance der kunne være redaktionelt klædelig.

Det er i hvert fald svært at give sine børn udsyn, hvis det er sådanne aviser der ligger på bordet. I forvejen er vi udfordret i #farsunivers, da den 8årige ofte gentager at han er den eneste københavner, og med en overlegen mine opremser, hvor resten af husstanden er født i et toneleje, der mere end antyder at vi er nogle bonderøve. Hvor mon han får det fra…..

Eksempler

https://politiken.dk/ibyen/anmeldelser/Restaurantanmeldelser/art7824626/Der-kan-v%C3%A6re-langt-mellem-de-gastronomiske-lyspunkter-i-sommerlandet.-Men-her-er-et-hit

https://politiken.dk/ibyen/art7829810/Her-er-7-ting-du-skal-spise-drikke-og-opleve-i-august

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *