-et sandt juleopbyggeligt evnetyr, hvor Far udfordres af evangeliet og guds søn, mens han optræder som hedensk julemand
Forleden var der en der spurgte om Far helt var holdt op med at blogge, “for det er da ærgerligt, når der er så få mandebloggere og jeg synes altså farsunivers var sjov på en grov måde”
Jeg kunne jo kun sige, at Far har holdt lidt igen. Den ene grund er at den 1½ årige knægt gerne selv vil føre ordet og Far derfor ikke længere kan lægge ham ord i munden, den anden er at Mor synes Far ind i mellem er lidt for politisk ukorrekt. Så Far vurderede det var bedre at stikke piben lidt ind og pålægge sig selv lidt selvcensur, for at bevare julefreden. Så må kampen for ytringsfriheden henvises til Fars faglige profil.
Det hører jo nok til at blive en moden og kontrolleret mand (at blive far og ægtemand – Red.), at man vælger på den vis. Men helt at holde inde med at dele sine oplevelser i det maskuline univers kan han nu ikke, han har bare søgt efter en indre balance, men nu er den gal igen og han er ved at flyde over, så må vi håbe at han på vanlig diplomatisk vis formår at holde balancen til julefreden.
I optakten til julen har et af de store spørgsmål i det lille Valbyhjem været “må man lyve for sine børn” og det har bragt sindene i kog. Jeg kan ligeså godt afsløre med det samme, at Far også her har udviklet en pragmatisk accept af omverdenens trang til at fylde knægten med opdigtede historier om nisser, jomfrufødsler, julemænd og Jesus. Med til historien hører at Far da han var 20 år holdt op med at holde jul, som reaktion på overkommercialiseringen af julen, og en patroniserende mormor, som hvert år råbte ud over det bugnende julebord “åhhhh hvor vi hygger os” mens alle vogtede over hinanden og hvem der gav de dyreste gaver. Det gjorde vi så fire dage i træk, mens samme mere og mere forædte familieflok, kiggede trætte på hinanden og prøvede at ryste den forlorne og oppiskede julestemning af sig. Eller sådan oplevede Far det ihvertfald, så han valgte at holde julen alene i de år, og kun holde juletraditionen i hævd med sin lille porcelens afventskrans på bordet, hvorpå der stod “julen stinker af antikrist”, og melde sig ud af både gaveræs og folkekirke. Gudskelov er verden ikke statisk, for ærlig talt lyder det da lidt trist set i bakspejlet og man skal jo ikke kimse af udviklingen.
For det skete i de dage i august engang sidste år, at Far sagde til Mor, at det vist betød mere for hende, at Vitus fik herrens velsignelse i en kirke, end det betød for Far, at knægten selv skulle bestemme når tid kom. Det var den første befaling der udgik i Fars verden, som siden førte til at han lod sig indskrive til babysalmesang og det der var værre. Og fordi Mor er af Borst’es Hus og slægt, drog de til Kolding for at lade sig indskrive i den traditionelle historie om overfyldte kirker, hvor alle de lejlighedkriste har sat hinanden stævne inden de skal hjem til frås og overflod, alt sammen sat i scene af en kommerciel julemand, som igennem årene har skabt mangt et trame hos de små poder på juleaften.
<iframe width=”420″ height=”315″ src=”//www.youtube.com/embed/Y4VFTkcfDb4″ frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>
Så julen har i år, for Far, udvikle sig på den vis, at når han har været i kirke med familien, skal han hjem og hjælpe svigermor i køkkenet inden han skal iklæde sig julemandskostymet og skræmme de små børn med en historie om at de artige børn får gaver og pebernødder, mens de uartige skal ride til Betlehem på en ged og bo i en stald.
At det er Far, der endte i svigerfars julemandskostyme begrunede den kære svigermor med at Far har 20 kg bedre statur til at spille julemand, end familiens ældste, svigerfar, der er en rank, statelig og slank mand. Så nu står jeg her i julemandens tøj og julens flæsk i min bug, men uden pude på maven og svigerfars sæk over skulderen (det er fra forfatterens side ikke en bevidst brug af sæk, som synonym for svigermor. Red.)
I sækken er to pakker, en til hans egen knægt og en til hans jævnaldrende kusine. Pakkerne skal behandles nænsomt, for ved mindste berøring gnækker og griner de små djævle dukker vildt og smittende. Far synes de er vildt sjove og er sikker på de nok skal skræmme de små, men så kan de lære det.
Det er jul, det er cool, det er nu man hygger sig bedst
Og julemanden sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele familien
Inde i julemanden griner Far stille i skægget, simpelhen fordi han er glad og synes det er dejligt, når man kan være sammen om juleglæden, med helt egne traditioner, omend han da vist alligevel er påvirkelig af sine omgivelser
