At slagte fedegirafkalven når den fortabte søn vender hjem

wpid-20140215_094618.jpgDen 2 årige knægt og Far har leget en ny leg her i vinterferien. Herude i Valby er vi nemlig vældig inspireret af en lokal institution, så vi har set lyset og giraffen.

Fra start synes Far det var vældig sjovt, at folk kunne blive forargede over at de slagtende en giraf i ZOO og lod rovdyrende spise kødet. Vi der kommer fra landet ved nemlig godt, at hvis man vil spise kød må man slagte dyrene, det gælder også i naturen. Jeg har også lært min søn, at det er meget få rovdyr der er vegetarer. Så Far twittede lystigt både på dansk og engelsk om Giraffen Marius, for at lave lidt sjov med de forargede girafaktivister.

Har holdt lidt ferie, men hva er det for noget med en #HemmeligSocialdemokrat der har slagtet en hellig girafeko ude i #zoo ? #dkpol

Mor advarede mod det og fortalte, at ZOO direktøren havde fået dødstrusler. Pudsigt at folk som er forargede over, at man slagter en giraf, truer med at slå ihjel som gengæld, men sådan er der jo så meget. Både direktøren og jeg overlevede og han er slået igennem som en dygtig debatør, som fik sat perspektiv på giraffen.

Mor som også er politiker, fik i nattens løb 138 mails om giraffen og hun har ellers intet med dyrevelfærd at gøre, og har i hele sin parlamentariske karrierer vist kun fået to mail om dyrevelfærd, så der er er godt nok nogle der har været oppe på de høje navler, for at gide skrive til landets parlamentarikere om at dyrene i ZOO har fået hjemmeproduceret kød.

Men selvfølgelig er giraffen ikke kun sort eller hvid (knægten er f.eks. helt overbevist om den er gul). Københavns Zoo profiterer af publikums følelser ved at give dyrene navne og sælge merchandise, hvorefter man tramper på de samme følelser ved en offentlig partering og det skal jo nok vække følelser hos de der ikke helt er i pagt med naturen. Vi adskiller jo netop også vore kæledyr, som vi giver navne og ikke spiser, fra vores husdyr, som vi typisk ikke kalder nogen, men tilgengæld æder. Og selvom det ikke var ZOO der havde givet giraffen navn, så kunne man måske have fodret løverne en smule mere diskret.

Men altså, løver spiser kød og vi vælger at holde dem i fangenskab rundt om i verdens Zoologiske haver. Det kræver at vi slagter andre dyr for, at de kan få noget at spise. SÅ til alle jer aggressive speltvegetarer, slap nu af, I får aldrig omvendt ZOO’s løver til jeres veganerreligiøsitet, så lad dem dog få en bøf og nyde giraffen.

image

Vi har brugt vinterferien, på mellemrumsbetændelse, så vi havde masser af medicinrester og sprøjter, da giraffen skulle slagtes.

 

 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *