“Hvad fanden har du nu sagt over i børnehaven?” lød spørgsmålet fra Mor til Faderen da han forleden kom træt hjem med daglønnen. Normalt bander hans ægteviv ikke, da hun er meget bevist om sit sprogbrug, så Far vidste at det var alvorligt. Dog kunne han ikke for sin død ikke komme i tanke om, hvad han skulle have sagt som kunne afstedkomme så kraftige udtryk. Så han smilede jovialt og så spørgende på hende med højt løftede imødekommende øjenbryn….
“Har du lovet, at jeg ville komme over og optræde med noget jysk? At jeg både ville synge og læse op på jysk?”
Far smilede lidt bredere, samtidig med han passede på at smilet ikke bristede over i et grin, for han fornemmede godt alvoren og det potentielt konfliktfyldte i samtalen. Så for at genvinde kontrollen og bare for at være på den sikre side sagde han bestemt “Nej” efterfulgt af et knap så overbevisende “det synes jeg altså ikke jeg har”
Han blev mødt af moderens gennemborende b
lik, med højt løftede uimødekommende øjnebryn, så han kunne godt mærke at at han måtte diske op med en historie, der afdækkede hele sammenhængen. Mens denne sammenhæng formulerede sig i hans baghovede indskød den let forurettede Mor, at hun i dag, da hun havde hentet knægten var blevet mødt af pædagogen Annerikke som sagde, at Far havde tilbudt at hans jyske kone ville komme og underholde med et etnisk indslag for alle ungerne og at han oven i købet havde lovet det på forældremødet foran alle de andre forældre.
Far overvejede et kort øjeblik om et passende svar ville være “så ku du sgu selv gå til de fucking forældremøder, bare engang i mellem” men valgte i stedet en mere afvæbnende forklaring og forklarede lidt tøvende
“Det er altså ikke helt rigtigt, det var fordi Vitus og jeg en morgen blev mødt af en kamel og så….eller det var en en dukke eller sådan en kamel turister tager med hjem når man har været i Afrika. Det snakkede vi lidt undrende om da vi kom ind og så fortale Annerikke om at de havde forskellige etniske temaer i 7 uger, da forældrene kom fra 7 forskellige lande. Så de tegnede flag og forældrene havde ting med fra deres hjemland, og så kom de og læste en historie eller sang en sang på deres modersmål. I sidste uge var det Frankrige og i denne uge var det Sebastians far som havde haft kamelen med fra Marokko”
Far tog luft ind og blev utålmodigt afbrud af Mor “og hvad har det så med mig at gøre”. Far trak hovedet lidt ned mellem skuldrene for ligesom at tage afsæt for den ellers yderst rationellen forklaring “Jo så var det jeg spurgte om de også havde optræden af nogle jyllændere og det svarede Annerikke grinende, at det havde det slet ikke overvejet. Så kom jeg til at sige, at det synes jeg man burde for at få en mere nuanceret tilgang til det mulitkulturelle og i den forbindelse fik jeg vist nævnt, at jeg var ret sikker på at min jyske kone gerne ville komme og….”
“Men hvordan er det så kommet på dagsordnen til forældremødet?” hvislede den utålmodige Mor.
Her bed Far en kæk bemærkning om at møde op og få indflydelse i sig, og svarede i stedet “jo altså Annerikke fortalte om deres projekt til forældremødet og om det at give ungerne kendskab til hinandens kultur og de udfordringer det kunne give, og nævnte så at der havde været bred forældreopbakning, bortset fra hos Vitus Far som synes der skulle noget etnisk jysk ind over projektet. Så der sad jeg og var helt ufrivilligt blevet midtpunkt til endnu et forældremøde og så måtte jeg jo spille det bedste jeg havde på banen og det er jo dig lille skat” sagde den indsmigrende fader.
Men der var ingen kære Mor, eller trækken på smilebåndet, for hun følte sig alvorstungt forpligtet af faderens løfter, så hun var allerede i fuld gang med de mentale forberedelser til hvordan man skulle sætte det jyske på dagsordnen over for en flok børnehave børn.
Far havde egentlig nok forestiller sig noget i retning af en sønderjysk dialektservice ale Rytteriet, men holdt det til en indre forestilling og prøvede bare at smile til den hektiske kone der desperat var i gang med mentale forberedelser….hvordan det gik kan du læse om i en kommende episode af #Farsunivers
