For et godt stykke tid siden nikkede det maskuline familieoverhoved til hustruens langtidsplanlægning.
Et nik der nu indhenter ham, da den feminine og politiske del af ægteskabets plan var, at besøge sin valgkreds hjemme i det sydjyske for at dele lidt valgmateriale ud til sine potientielle vælgere. Nikket indbefattede nemlig hans aktive medvirken, og selvom hans rolle begrænsede sig til hustande og deres postkasser, er det grænseoverskridende for et upolitisk menneske som Far. Panikangsten er derfor ved at indfinde sig, for hvad nu hvis der er nogen der ser ham eller endnu værre ser ham og spørger ham om detaljer i det
propagandamaterialer han deler ud.
Om ikke andet er Far glad for at have husket regntøjet
Faderes lærer af dette er, at man skal være nærværende og reflekterende når der lægges feminine langtidsplaner, selvom det umiddelbart er nemt og konfliktfrit at nikke til ægteskabelige eller politiske planer, så kan man nemt blive nemt fanget i spin.
Faderens grundholding er, at har man sagt A må man også sige B(denne bogstavkombination skal ikke læses som et politisk budskab, men blot som en euforisme. Red.). Hvis nu man spurgte den maskuline del i ægteskabet om det før var hændt, at han havde nikket til en feminin plan uden helt at kunne gennemskue langtidsvirkningen, kunne svaret nok være positivt, hvis altså ikke hustruen var i nærheden.
Derfor har den til tider uopmærksomme Fader udviklet en plan, for selvfølgelig vil han stå inde for sit løfte og hjælpe sin elskede hustru, alt andet ville jo se ud som om han ikke hører efter talestrømmen fra sin politiske kone. Blod er trods alt tykkere end politik, har han bestemt sig for.
Kommer det endelig dertil at han bliver konfronteret med hendes lilla synspunkter ved uddelingen, så som…..”hvorfor vi skal tage mod flygtninge, når nu de kunne blive i middelhavet eller hvorfor vi ikke bare kan gå på pension når vi har lyst eller hvorfor folkeskolen ikke bare kunne være som da far var dreng” …eller….hvad det nu er de snakker om i det politiske Danmark…..
Så vil han hive hendes valgpjece frem, vise fotoet af hende og sige “prøv lige at se hende, ser hun ikke dejlig ud og jeg ved at hun kæmper for det hun tror på og for at skabe en bedre verden”. Man behøver jo ikke være enige om alt, når blot man kan dele værdier og tale om tingene, og hvis det var udgangspunktet for både politik og parforhold, ville skilsmissprocenten og andelen af sofavælgere nok være væsentlig mindre.
Så kan Far jo altid gøre som han vil når først gardinet er trukket for.
En trøst for Far er iøvrigt at turen ikke kun er politisk, men indbefatter også besøg hos SVIGERMOR og svigerfar som skal passe knægte og lægge seng til lidt nattesøvn, så morgenmaden kan nydes i svigermors skød.
Den trøst vil faderen med garanti tænke over næste gang han nikker
