Er du også til gastrosex?

Hjemme hos os er det Mor der står for tøjvasken. Det har jeg haft det lidt vanskeligt med, for jeg vil jo som ligestilingsmand gerne deltage i alle de huslige sysler, som jeg tidligere har skrevet om. Ikke at alt skal deles millimeterdemokratisk, men sådan at vi begge deltager og ikke overlader visse dele til den anden. Altså med mindre det er noget der kræver værktøj, for så er der vist noget genetisk der gør, at manden har et fortrin og derfor er forpligtet til at ordne det. Men bortset fra det, så forsøger vi begge at tage del, men det ender altså altid med at det er Mor der vasker tøj.

 LÆS: #farsbarsel 8 – Ska vi overlade barsel til kvinder, de er jo vant til det huslige 

“Far, hvorfor er det jeg altid skal være med at lave mad, tror du ikke andre fædre bruger mere tid på at spille fodbold med deres sønner og tror du ikke det vil påvirke min seksualietet? Ligesom vi har snakket om med de der bøger du læser for mig?

Nu har jeg så fundet en forklaring på at vi har den fordeling, det viser sig nemlig at jeg er gastrosexuel eller det siger Mor i hvert fald. Og det i en tid, hvor jeg arbejder på at komme ud af de metroseksuelle stereotyper og ind i mellem lader skægget stå og bollerne begro, så skal jeg pludselig til at forholde mig til en helt ny seksualitet.

Da jeg i ugens løb blev introduceret til begebet måtte jeg straks afprøve om der var andre der kunne genkende sig eller mig i det, så jeg skrev på facebook “Jeg er vist blevet gastroseksuel? Hvad mon min kone siger til det? Denne glimrende artikel giver et bud….”

Den første kommentar til det var fra Mor der skrev:

“Diskussionen er tabt, når gastro-far har taget magten over kødgryderne. For han sørger for, at maden står på bordet, og smager som den skal. Det er en fordel, selv om det også er hans dække for at slippe for at spise hendes mad og ordne familiens tøjvask”. Hvem har været på besøg hjemme hos os??? SPOT ON!

Hun citerede her artiklen, som jeg havde linket til og som jeg midt i en konference havde skimmet, men at hun synes den ramte mig så præcist var alligevel overvældende og siden er Mor konstant vendt tilbage med drillerier, også i det offentlige rum, som da hun skrev på sin egen Facebookprofil

“2 helte på een aften. Gastroseksuel ægtemand laver rødfisk og Anders Agger laver fremragende tv. Looking forward til begge dele #luckymee”

Det indløb der straks en kommentar på, nemlig “Måtte lige google “Gastroseksuel”. Indrømmet det vakte Fars interesse endnu mere, for sådan en kommentar tyder på at det er et nyt begreb, som ikke er blevet helt buzzet ihjel af trendige hipsterrøvslignende gedeskægsbefængte masse-first-movers (Forfatteren kan have en tendens til at overreagerer på masse-trends som f.eks. en idiosynkrasi om at alle de urbane unge har samme hipster udtryk og uniform Red).

Far, tror du der er andre børn der får matchende far-søn forklæde i 1 års fødselsdagsgave? Tror du ikke det påvirker min seksualitet?

Det interessante for Far er så, at det kan betyde, at han føler han kan være first-mover på begrebet uden at skulle tilpasse sig en massebevægelse, selvom man kan stille spørgsmålstegn ved hvor meget first-mover man er, hvis alle andre bevæger sig i samme retning.

SE Fars Instagram gastroseksuelle portal: Potent onsdags gastroseksualitet…. Rødfisk med kompot af æble og rødløg og karry/abrikos sauce og nye kartofler ( fra gypten;-) 

Spørgsmålet er så om en sat mand med et konformt familieliv og en travl arbejdshverdag kan være trendy og first-mover? Noget kunne tyde på, at det gastroseksuelle tog er oppe i fart og en del af den kreativeklasse i omgangskredsen faktisk er med i bevægelsen. Det kan vi jo også både se, høre og smage i de etablerede parmiddage vi deltager i. Det viste sig også at det er sat i system, så da Far twittede at “Jeg er vist blevet gastroseksuel” så kom der straks svar fra Gastromand (Som Far ikke kendte. Red) om, at så var jeg velkommen på Gastromand.dk  (Hvor far så har en profil nu. Red)

Så jeg kom vist for sent til at være first-mover, men derfor kan det jo godt være en interessant seksualitet eller livsform, der ligger gemt i begrebet.

Mor sagde forleden, at hun altid havde opfattet mig som værende uden for kategori, noget helt specielt som ikke kunne puttes i en begrebskasse, men pludselig var der en præcis beskrivelse af mig. Det fik Far til at krympe sammen, for hvis han kunne passes ind i en beskrevet livsform, så er man vist for alvor ramt af konformitet. Derfor er der pludselig opstået et projekt for Far, med at bryde ud af den gastroseksuelle stereotyp, selvom han kun har befundet sig i selskabet i få dage.

Hvordan beskrives den gastroseksuelle mand så og hvordan har vi opdaget ham. For mig startede det med en artikel på kommunikationsforum, under overskriften “Mad, vin og den gastroseksuelle mand” hvor Kommunikationsrådgiver Joachim Sperling stiller spørgsmålet “Er du gastroseksuel? ” hvorefter han giver følgende beskrivelse:

“Han er mellem 35 og 45, og helt uden hæmninger, når det drejer sig om mad og vin. Den gastroseksuelle mand laver show-off, når familie og venner skal spises af. Vi er milevidt fra patriarken, der nøjes med at markere sin status ved at skære gåsen for juleaften. Den gastroseksuelle mand er køkkenchef og masterchef. Han har styr på privatøkonomien og har truffet et bevidst valg, hvad angår smag, kvalitet og indkøbsvaner, der inkluderer lige dele torvehaller og gårdbutikker tilsat supplerende netsalg. Hvorfor slæbe økomælken og sækkene med ølandshvede op på 4.sal hjemme i spelt-kvarteret, når andre kan gøre arbejdet?

Gastromanden foragter samtalekøkkenet
For mange år siden brød samtalekøkkenet bredt igennem. Vi er før finanskrisen, hvor de velstillede brændte friværdien af på Boffi-køkkener, som stod urørte hen som udstillingsmodeller hos generationen af gastronomiske analfabeter. Der blev ikke kogt mange supper fra bunden på de smækre designerkogeøer. I dag er tiden, hvor den slags statussymboler gav street-credit, forbi. Nu må køkkenet godt være rustikt, så længe der er plads til køkkenredskaber, rugbrødsdej, kompostspand, grød-i-blød og basisingredienser. Køkkenet er igen blevet en rigtig arbejdsplads – for mænd vel at mærke. Noma.

Den gastroseksuelle mand elsker Rene; uden ham var København ikke en af verdens bedste madbyer

Den gastroseksuelle mand har lært at prioritere. Hellere droppe de dyre køkkenelementer til fordel for det daglige overforbrug af kvalitetsvarer og sæsonernes særkender. Den gastroseksuelle har ikke noget imod samtaler i køkkenet – så længe det drejer sig om mad og vin. For den gastroseksuelle er madlavning ikke en sur pligt, men én lang tilfredsstillelse, der kulminerer, når maden er klar til at blive sat på bordet. Selve smagsoplevelsen er ikke det vigtigste, for den kan man også få på en restaurant. Det afgørende er at skabe oplevelsen og dele den med andre. Derfor tænder mange gastroseksuelle på at lave mad, mens andre ser på. For mænd vil beundres for deres madlavning, mens kvinder tænder mere på at ”nære” familien og ”give kærlighed i form af mad”. Den gastroseksuelle mand vil ses i skæret fra et rødvinsglas, mens han snitter, rører og steger.

SE Fars Instagram glas (og en del af Fars andre madbilleder, som han er begyndt at lægge der, fordi det blev utrendigt af lægge dem på facebook) 

Den gastroseksuelle tænder på mænd som Christian Grønlykke – den store købmand på Toldboden En virkelig gastroseksuel ønsker sig ikke køkkenredskaber af vennerne, for en vigtig del af forspillet til akten er jo netop indkøbet af ordentligt udstyr. Og det står man selv for. Man kan aldrig få nok. Potter, pander, knive, jern, køkkenmaskiner – listen er nærmest uudtømmelig. Den gastroseksuelle bruger lang tid på indkøbet af sine råvarer og basisingredienser, fordi de er fundamentet for madlavningen. Supermarkedet er ikke bandlyst, men de essentielle råvarer kan ikke fås dér.

SE #Farsbarsel 64 – at samle appetit ude, men spise hjemme (Far har tidligere udvist tendens til at udstille egne evner i køkkenet. Red)

Tag kødet eksempelvis. Den gastroseksuelle mand ved, at oksefilet ikke smager af noget, og at ribeye kun smager af lidt mere, fordi det er fyldt med fedt. De smagfulde udskæringer sidder helt andre steder på dyret, men de kræver også mere tid at tilberede. Der er eksempelvis tale om spidsbryst og shortribs. Den slags kan du ikke få i et supermarked, hvor kødet alt for ofte kommer fra gammelt, tysk malkekvæg. Den gastroseksuelle ved, at det fuldendte måltid også består af vin. Ikke en hvilken som helst vin, forstås – for den skal passe til maden. Bourgogne går kun til de lette retter, mens den tunge cassoulet kræver vin fra Rhône. Derfor har den gastroseksuelle mand nærstuderet Jens Dolks bog om sammensætning af vin til mad. Nogle gastroseksuelle er så hårdt ramt, at de ikke længere kan drikke almindelig konsumvin. De smugler deres egen vin med til sammenkomster, som de stiller ude ved toilettet eller under bordet. Og de bruger hver måned tusindvis af kroner på at fylde vinskabet med dyr Bourgogne.

Den gastroseksuelle tænker altid på mad og planlægger sine rejser herefter; her hos Soul el Tayb i Beirut, hvor mellemøstens største gastroseksuelle, Kamal Mouzawak, samler kogekoner fra hele Libanon til lange frokostbuffeter med egnsretter fra mellemøstens perle

Kvinderne er de store vindere
For kvinden (og bøssevennen) er fremkomsten af den gastroseksuelle mand en win-win-situation. Den gastroseksuelle mand har nemlig sin helt egen udlægning af forførelsens kunst. Den kan eksempelvis bestå i at bage en elegant æblekage til den første date, hvilket kan være undskyldningen for, at daten skal finde sted på hjemadressen.

Restaurationsbesøg giver kun mening for den gastroseksuelle mand, hvis det kan pirre hans sanser udover det sædvanlige. Og er gastromanden i parforhold, hvilket vi gætter på, at mange er, må den gastroseksuelle mand være ganske godt gaflet. For hvis kvinden bidrager stort set ligeså meget til husholdningen, oplever hun, med en gastroseksuel partner, en mand, der tager et reelt medansvar på hjemmefronten. I hvert fald et ansvar for maden. For han sørger for, at maden står på bordet, og smager som den skal. Det er en fordel, selv om det også er hans dække for at slippe for at spise hendes mad, ordne familiens tøjvask og kede sig med rengøring. Den gastroseksuelle mand har i gastronomien fundet sin universalundskyldning for at deltage i de huslige pligter, som begavede kvinder også finder kedsommelige. Diskussionen er tabt, når gastro-far har taget magten over kødgryderne.

Hvordan spotter kvinden en gastroseksuel?

Den første date
Du bliver inviteret hjem allerede på den første date, men undrer dig over, at han slet ikke er interesseret i, hvordan du ser ud. Han disker op med en 3-5-retters menu, og du er tvangsindlagt til at overvære de teknisk krævende elementer af madlavningen. Hvordan kan han dog få den soufflé til at hæve sådan? Og hvordan laver han den Bøf Wellington? Du håber på, at han er lige så grundig, når det bliver alvor.

 I er blevet kærester
Du bliver trukket med i Torvehallerne lørdag formiddag, og har efterhånden vænnet dig til, at der bruges en halv time hos pigen med krydderurter. Skal mynten være marokkansk, schweizisk eller mon den med chokolade? Men hov – du lærer også, at en basilikum skal vandes nedefra for ikke at rådne. Se, det er bonusinfo, du kan bruge til noget, for findes der noget smukkere end en basilikum med blomster på? Blomster, der kan bruges i maden, ligesom på restauranterne, og så er det ovenikøbet Rudolf Steiner-style.

Du får lov til at købe frosne croissanter og tebirkes i Cofocos frostmarked, for den slags bagværk gider den gastroseksuelle mand ikke at beskæftige sig med. Så slipper han også for at blive spottet hos en bager, for den gastroseksuelle mand har altid gang i sin egen surdej.

 Du invaderer køkkenet med huskesedler og skoleskemaer
Den gastroseksuelle mand har ikke noget imod børn og kvinder. Men hans køkken er hans helligdom, og det må ikke blive omdannet til kvindens informationscentral. Altså, væk med magneter, skoleskemaer og to do-lister på køleskabet. Køkkenet skal udsmykkes med køkkenredskaber og dekorative basisingredienser, og der skal være plads til vinskabet og et 90 cm komfur.

Far…..far….?

Han taler med sine venner, om ting du ikke forstår
Den gastrosekuelle mand vil gerne investere i gaflerne til sine Laguiole-knive, og det forstår hans venner godt. Du kan bedre lide Bo Bonfils-bestikket fra Georg Jensen og synes, det er besværligt at have mere end et sæt bestik. Du forstår heller ikke, hvorfor et forskærer-sæt koster 3.000 kr., og er det ikke fuldstændig ligegyldigt, hvor i Laguiole knivene er lavet? Svaret er, at det bestemt ikke er ligegyldigt. Knivene skal være fra Forge de Laguiole råber han, så du nærmest får ondt i ørerne.

Han tager alene på ski med vennerne
Familier har det skønt i Norge, fordi terrænet er let og hytterne hyggelige. Men den gastroseksuelle mand vil ikke med, for udover at bjergene er flade som pandekager, er maden komplet uspiselig. Den gastroseksuelle mand foretrækker Verbier, Livigno eller Serre Chevalier, hvor han kan spise godt – navnlig, når den vigtige frokost skal indtages i bjergene.

Han hader dig for din caffe latte
Du vil gerne flytte ind med din Nespresso-maskine med indbygget mælkeskummer, men din gastroseksuelle mand siger nej. Han har sin Giotto Plus V2 og er ikke interesseret i, at vennerne ser en så ussel maskine i hans køkken – det kan ganske enkelt ekskludere ham fra det gode selskab. Desuden hader han latte, fordi mælk forpester kaffen med sin ækle afsmag af kalk og fedt.

Du forsøger dig med Philipson…
Din far køber vin hos Christian Philipson, og du foreslår, at I skal køre en tur derop og kigge, men din gastroseksuelle kæreste forklarer dig, at Christian Philipson er persona non grata i det gastroseksuelle segment. Philipson lefler for Robert Parker, og skriver hvor mange points vinene har fået i grimme helsidesannoncer i Børsen. Du ser undrende på din kæreste, mens han forklarer dig, at Robert Parker prøver at ødelægge fransk vin, fordi han vil have den til at smage af marmelade.

Han bliver vild med Royal Copenhagen
Det, der ender med at redde jeres forhold, er, at I sammen deler oplevelsen med at betragte de smukke juleborde hos Royal Copenhagen i december måned. Det var ellers en ting, du havde med din mor, men nu vil din gastroseksuelle kæreste også gerne med i deres flagship-stor på Amagertorv. En dag kommer han måske hjem med et musselmalet fad eller nogle nye espresso-kopper, og så tilgiver du ham gerne for alt det andet …”

Det er sgu da en fantastisk sjov og rammende beskrivelse som

Men jeg synes overhoved ikke den passer på mig, jeg afskyr f.eks. de religiøse overtoner som Rudolf Steiner har (Far bruger godt nok en del blomster i maden og gerne biodynamiske, så lidt af Rudolf smager det vist af Red.) jeg står ikke på ski og køber faktisk en del vin hos Phillipson, selvom jeg selvfølgelig er enig i at Parker påvirker de franske vinmagere til at få vin til at smage af amerikansk blommemarmelade.

Så selvom om Mor stadig griner og vil putte mig i den gastroseksuelle kasse, så synes jeg altså ikke helt den passer, selvom vi godt nok også har haft diskussionen om Mors opslagstavle skulle hænge i køkkenet, hvilket den selvfølgelig ikke gør, for der skal jo være plads til Fars værktøj på væggen. Vi har heller ikke køleskabsmagneter, men det er fordi køleskabsdøren er af træ, for køkkenet er et “snedkerkøkken” hvor alt er specialfremstillet med udgangspunkt i fabrikationen af mad. Mor bragte desuden ikke en Nespresso-maskine ind i mit liv, men endnu værre en Senseo (maskinen som Elin Reimer udødeliggjorde som en trendi bedstemor-espresso-latterlig-klon maskine) men den har fået sin plads i køkkenet, fordi Mor ikke kan finde ud af at betjene Fars rigtige Espresso Rancillo maskine og hun skal jo have kaffe også når Far ikke er hjemme til at lave den til hende. (Mors Senseo står gemt i et hjørne af køkkenet, bag et skab. Red)

Derfor kan jeg vist konkluddere, at jeg måske har visse gastroseksuelle træk, men ellers er min helt egen, som man ikke lige kan putte i en kasse og sådan har jeg det jo også bedst. Nu skal vi igang i køkkenet, for vi har en masse dil og ramsløg tilbage fra ugens sending fra Skagen Food, som vi skal have omskabt til pesto. Mor er nemlig sammen med det øvrige folketing inde på borgen for at lave overenskomst for lærerne så ungerne kan komme i skole igen, men det har vi to drenge herhjemme ingen mening om…..