Dagens satire i Politiken rammer meget godt stemningen i FarsUnivers i de sidste uger, hvor vi har skrevet om Lesbiske mødre! Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med dyr?’ og Hvordan giver man sine børn sunde værdier, Krarup? og vi er i familien Steen-Hansens fødselsdagsmåned, for så får vi lige som overstået de aktiviteter i en begrænset periode.
Lige nu er vi ved, at teste knægtens nye tablet computer af. Den fortjener nemlig en anmeldelse, for det er jo fantastisk at se den store dreng bevæge sig ind i det virtuelle univers.
Vitus fyldte et år i starten af april og fik den dag sin helt egen tablet computer. Valget faldt på en ASUS – Tablets- ASUS MeMO Pad Smart 10 som far har pimpet op med Speck Cover, men det vil vi fortælle mere om når vi har prøvet alle dens facetter (Læg mærke til det er et cover skabt til en Ipad mini, men det er en android tablet som drengene har puttet i, grundet deres ideologiske modstand mod Apple-produkter. Red).
Lige nu er vi nemlig ved, at forberede den næste fødselsdag i det lille Valbyhjem, nemlig Fars og det kræver en frygtelig masse mad og tilberedning, men så har vi jo tid at reflekterer lidt over tingende mens vi er i køkkenet.
I ugens løb diskutterede jeg det der med børn og deres forhold til teknologi med en gammel ven. Han har en dreng på 14 år som havde skrevet stil om emnet. I den havde han nogle fantastiske betragtninger, hvor han ser på den opvoksende generation og deres forhold til “alt det nye”.
Den 14. årige skrev i sin stil:
“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”
Jeg har fået lov, at læse hele stilen og den har giver næring til en del snakke i det lille Valbyhjem, for her er vi jo alle digitale i et eller andet omfang, men hvad betyder det for vores samvær og vores leg ude i haven.
Den 14 årige skriver om “alt det nye” lidt på samme måde som når jeg holder foredrag og smider om mig med begreber som de “digitalt indfødte” og tænker på at det er dem der er vokset op med internet og hjemme computere. Så jeg skal vist til at finde en større grad af nuancer i at sætte etiket på generationer og definitionen af digital dannelse, for der er mange andre skel i både alder og social tilhørsforhold, der afgør hvor “digitalt indfødt”, hvis begrebet overhoved giver mening.
Det er der også en ung mand der skriver om i Politiken i dag, hvor han forsøger at definere Generation Facebook og slutter med at skrive “jeg ved, at inden for få år vil det være muligt at gøre alt. uden i virkeligheden at gøre noget som helst. Men har det smukke ved livet ikke altid været, at det skulle leves?”
Men det må I selv læse for vi skal ud og leve livet.