“Er det hjemmebagt rugbrød du har med Michel?” blev der spurgt forleden, da jeg sad og spise min medbragte frokost. Det kunne jeg kun bekræfte for siden FarsBarsel, har den stået på hjemmebagt rugbrød i det lille hjem i Valby.
“Åhhh det er bare sådan noget jeg aldrig får tid til, og jeg har ellers givet min mand et brødkursus hos Meyer” sagde den trendy erhvervsaktive kvinde på min alder, med et smil.

“Far, det er godt Mor har givet dig Meyers Bagebog, så vi kan bage til hende, når nu hun ikke ved hvor komfuret står.” “Lille skat, Mor ved da godt hvor komfuret står, hun kan bare ikke komme til for os”
Jeg kiggede lige en ekstra gang på hende, for at lure om hun sad og jokede, men nej det gjorde hun ikke, for det lå vist helt naturligt i hendes univers, at når DE hjemme hos hende skulle bage brød, så var det HAM. Så i stedet for at belærer hende om, at det måske ikke lige hjalp på hendes evner til at prioriterer sin tid, at sende sin mand på kursus, smilede jeg bare tilbage og sagde, “så kan det jo være at din mand skal have noget af min surdej, som er helt i top for tiden.”Der stoppede den samtale så, for selvom hun gerne ville have noget surdej, så var det ikke noget vi skulle snakke om, for det lå lige som uden for vores fælles univers, hvor slige ting åbenbart hører til i den maskuline del af samlivet, så snakken om surdejen måtte jeg tage med hendes bedre halvdel.
Det er i hvert fald den konklusion jeg er nået frem til, når jeg kigger rundt i min omgangskreds. Her er der en klar overvægt af mænd, som står for den del af husholdningen. Måske fordi de bevæger sig i det gastroseksuelle univers.På sin vis er det jo rigtig fedt, at kvinderne i mit segment, synes det er helt naturligt at overlade den del af husholdningen til mændende. Det kan være medvirkende til en øget ligestilling i hjemmene, hvor det stadig er kvinderne, der står for det meste af det huslige arbejde. En undersøgelse fra 3F i 2010 viser, at det primært er kvinderne, der står for tøjvask, rengøring og de daglige indkøb. Blandt 1430 adspurgte 3F´ere svarer 47,3 procent af kvinderne, at det overvejende er dem, der tager turen til supermarkedet for at handle ind mod 18,2 procent af mændene. Se farsbarsel : #Farsbarsel 15 – Mænd gider (stadig) ikke støvsuge
MEN hvis vi bare er ved at skifte fortegn, så det er mændende der i nogle befolkningsgrupper, overtager de huslige pligter med samme naturlighed som kvinderne gjorde i mine bedsteforældres generation, så er der sgu ikke meget ligestilling i det. Så det vil jeg gerne advare imod.
Altså den der udvikling, hvor kvinderne i den grad overtager førerrollen og mænd bliver de undertrykte eller måske skal jeg hellere udtrykke det som udsatte. Der er mange årsager til dette skifte, positive som negative, men det er værd at ofre opmærksomhed. Ligestilling mellem kønene handler om, at sikre sammenhæng i vores samfund på et helt overordnet plan, hvor vi i dag ser indikationer på at drenge og mænd sakker bagud i forhold til en række af de samfundsmæssige indikatorer vi normalt måler udvikling på. Det gælder f.eks. på uddannelseområdet, hvor drengene stadig sakker bagud med hensyn til uddannelsesniveau, således at næsten 2/3 af studenterne i hver ny årgang er piger, og næsten 2/3 af restgruppen uden uddannelse er drenge. Og sådan at 57 procent af kvinderne tager en videregående uddannelse mod 42 procent af mændene (2009), og 82,4 procent kvinder opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 74 procent mænd. Noget som ligestillingministeriet har lavet en del statistik på i deres Ligestillingsredegørelse 2013, hvor der er stor fokus på en række af de faktorer som får mændende til se ud som taberne i fremtidens samfund. Og der bliver jo ikke mere ligestilling af at man skifter fortegn.
I Ligestillingsredegørelsen kan man også læse at drenge udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne, samtidig med at der kun er 4 pct. mandlige pædagoger i vuggestuer og 8 pct. i børnehaver. Jeg tror der er en sammenhæng mellem, at der er så skæv en kønsfordeling i de institutioner vore børn tilbringer en stor del af deres liv i og at det er drengene, der på en række indikatorer er blevet de udsatte. Altså det at man indretter en materikalask institutionel verden som for mange drenge gør det svært at finde egen identitet i. Det var også noget af det knægten og jeg snakkede en del om, før Vitus begyndte i Vuggestue, men han var så heldig, at dele sin hverdag med en af de 40 mandlige pædagoer, der er ansat i de danske vuggestuer. Læs mere på #farsbarsel 63 – en institutionel hverdag truer
Hvad har det så egentlig med rugbrødsbagning at gøre?
Det er der for mig en helt naturlig sammenhæng i, for det at der i min generation af mænd i det kreative spelt-segment, er blevet en maskuling opgave at bage brød er et symptom på den udvikling. Vi er den første generation, der er opvokset i en kvindedomineret institutionsverden, med et feminint værdisær og derfor et billede på den udvikling som desværre skaber nogle andre skel end dem man traditionelt har set på kønsfronten.
Hjemme hos os deler vi selvfølgelig de huslige pligter ligeligt (Forfatteren tør ikke give udtryk for andet, af frygt for at Mor skulle komme til at læse dette. Red) Godt nok er det far der bager brød og laver det mest mad, men så laver mor så meget andet. Mor mener faktisk slet ikke der er plads til hende i Fars køkken som hun udtrykte i Er du også til gastrosex?
Det blev også klart da Mor på sin arbejdsplads, snakkede hjemmebagt brød, med sin kollega Magrethe Vestager. Mor fortalte hende, at jeg havde rost det hjemmebragte brød vi havde fået en aften ude hos hende. Så nogle dage efter havde hun surdej med til mor og overrakte det med orderne “her er surdej til din mand, og jeg har også skrevet opskriften ned til ham”. Margrethe er af samme generation som jeg, så hun ved jo godt hvem der var tiltænkt rollen som rugbrødsbager når surdejen var i hus, omend hun åbenbart selv er den undtagelse der bekræfter reglen og selv bager.
Men godt brød er det og jeg har tænkt mig at blive ved at bage, uanset hvordan vores kønsroller udvikler sig.
Og næste blog vil jeg dedikere til rugbrødsbagning, Magrethe den tredjes surdej og håndtering af statsråd….