Svigermors skarpe tunge og meget lange ører – #Farsunivers på Folkemøde #FMDK

Far havde taget svigermor med til folkemøde (rettelig burde det nok udtrykkes Svigermor havde sørget for at Far.... da hun både sad bag rattet, strøg hans skjorte (hendes datter kunne tage ved lære) og passede alle hans unger, men det er svært foreneligt med maskulin identitet at indrømme. Red.)

Så Far havde taget svigermor med til Folkemøde og på tredie dagen var svigermor opstanden til Allinge og sluppet løs på egen hånd i det politiske kræmmermarked. I sin evige nysgerrige søgen faldt hun ind på Odsherreds demokratiske eksperimentarium.

Det var også et af de mere fristende steder at falde ind, for her så indbydende ud og man kunne deltage. Kommunen havde nemlig givet en flok helt unge mennesker lov at bygge et nyt demokrati. Så de udfordrede både form og indhold i den demokratiske debat.

Et af elementerne var, at deltagerne selv kunne udtrykke demokrati i det kreative værksted. Svigermor valgte at gå ombord i en klump ler.

Da der kom en ansigtsform ud af det og det blev udstyret med fire ører, spurgte lederen af værksteddet ind til hvorfor?

“Fordi jeg synes det vigtigste i et demokrati er at lytte” sagde svigermor til den unge mand, som smilede og sagde “sjovt i går havde vi debat med Michel Steen-Hansen, som sagde lige det modsatte. Han fremhævede at det vigtigste i demokrati var at snakke……”

Svigermor grinede og sagde “ja det er så min svigersøn, så det skulle ikke undre mig at han skulle mene det modsatte”

Faderen kan da heller ikke benægte han havde sagt sådan til de unge mennesker, ganske vist i en anden sammenhæng, men jo han havde fremhæver talen som et vigtigt element, dog havde han ikke haft sin svigermor i tankerne da han sagde det.

Den talende fader havde nemlig deltaget, da de åbnede eksperimentariet og var indbudt til at deltage i sofadialog, hvor de inviterede meningsdannere ind til dialog i en halv times tid. Der havde han siddet i sofaen med et par unge piger omgivet af værksted og kreative folk. Dialogen handlede om demokrati, plads for samtale, udfordringer for demokrati, grundlov og biblioteker som rum for det hele.

image

Her blev spurgt hvad det vigtigste i demokratiet var og til det sagde han “umiddelbart ville jeg sige at lytte, men i denne valgkampstid tror jeg nok jeg vil sige at det vigtigste er at tale, eller SAMtale på den der gensidige måde, specielt efter at have deltage i jeres samtale. Både at sige fra og til. Set i lyset af at under to procent er medlem af et parti og de fleste bare sidder hjemme i sofaen og siger til TV det er fandeme også for dårligt mens de samtidig sviner på facebook, så tror jeg nok jeg vil anbefale den demokratiske samtale. Og samtale kræver at man lytter, men specielt at man selv byder ind og deltager. Ellers kommer man jo ikke videre eller opnår fælles resultater og så ku det jo lige så godt være duel mellem to statsministerkandidater og det kommer der jo ikke en fælles forståelse ud af”

Eller det var sådan faderen huskede det og det var han såmænd nok ikke uenig med svigermor om, men han sagde det ikke for det er jo med at holde på formerne.

20150613_161314

Normalt forsøger svigermor at undgå, at lægge hovedet på bloggen i #Farsunivers, men denne gang slipper hun ikke.

20150613_161317

Far er iøvrigt slet ikke uenig i at det er en vigtig egenskab at kunne lytte, men oplever det nu primært som et teoretisk udtryk fra svigermoderen, i hvert fald mangler der nok en skarp tunge for at fuldende kunstværket

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>