Når ting er så vigtige, at man må skrive til politikerne

I Farsunivers ulejliger vi ikke politikerne unødigt og skriver sjældent direkte til dem. (Det har så også ændret en del på den direkte skrivehyppighedsfrekvens til politikerne, at Mor ikke længere er folketingsmand)

Men i dag måtte vi alligevel tage bladet fra munden og skrive direkte til en anden folketingsmand. Den vigtige sag tog sit udspring i et pip fra politikeren om det harmoniske i at en lille pige bærer bikini, hvilket hun mener er kvalmende og ikke mener er ligestilling (Far er i øvrig ikke helt opdateret og er ikke opmærksom på at pågældende politiker ikke længere har sæde på tinge, men måske er han undskyldt med at pågældende politiker vist heller ikke er opmærksom på vælgernes fravalg. RED)

image

Hele sommerenferien har den harmoniske familie nemlig med jævne mellemrum drøftet en passende påklædning på stand og strandrestauranter. Den 16årige dreng og hans lillesøster på 14 år synes det er aldeles upassende, hvis mor skulle komme til at blotte sin barm. Det synes den øvrige offentlighed på stranden vist også, så det sker yderst sjældent selvom forældrende kan diske op med historier om både bedste- og oldemodre med blottet barm på stranden fra deres barndom (bare patter i det offentlige rum er i følge nutidig moral kun passende på busreklamer, mens danske mænd på div ferierestauranter rundt om i verden finder det værdigt at indtage fourage med bare (øl)patter)

Den 3årige derimod synes det er helt unaturligt at bære tøj på stranden og nødigt hverken top eller bund på. Tilgengæld er han ganske upåvirket af de forargede blikke, som de moderne moralske speltvogtere på alverdens strande, sender ham og hans bare røv.

Det er hans far også, og han havde egentlig ikke tænkt sig at belemre den politiske offentlighed med den problemstilling, før han følte sig kaldet til at skrive til politikeren om at knægten nægter at tage top på, for ligesom at hlve ligestillingsfanen.

Posted from WordPress for Android

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>