Efter godt ti år som hovedstadsbo kan den modne Far godt føle sig en kende urban og ind imellem oven i købet lidt storbycool, men i dag blev han mindet om, at han kun er et guds ord fra landet.
I dag var efterårsferieakviteten besøg på et af Københavns mange børneåndehuller. Nærmere bestemt Remisen lige midt i Urbanplanen. En legeplads med opsyn og en lille bondegård med rigtig levende dyr. Både heste, køer og får som der skal være på en gård.
Den treårige elsker dyr og specielt at gi dem mad, så han styrter straks over til køerne, griber en håndfuld hø, som han rækker ind til køerne som begynder at æde af hånden.
Efter et stykke tid kom en lille pige på knægtens alder med sin RIGTIGE storby far (hvilket tydeligt kunne ses på vildmandsfuldskæg, skovmandsskjorte og let vesterbronxjyske accent)
Den lille pige tog en håndfuld halm og stillede sig ved siden af Fars animalske knægt.
Efter et stykke tid, hvor de forgæves forsøgte at lokke dyrene til at spise halmstrående er pigen og hendes urbane fader ved at give op.
Derfor synes den landlige valby Far det er meget passende at sige “køerne spiser hø, som I kan tage dér, det som du prøvet at gi dem er halm. Hø er tørret græs lille ven”
Fuldskægsfaderen kigger lettere uforstående meller de to bunker strå og derefter overbærende på Far og siger
“Nå..så du er nok kender”
Sådan så Far egentlig ikke sig selv, men hvad ved bønder om agurksalat, som man sagde derude hvor Far voksede op.
Posted from WordPress for Android
