Det kan være force majeure at komme for sent til børneteater – men en time!!

Mon ikke det multuetniske spiller en vis rolle i den traumatiske oplevelse den 4årige havde, da han kom over en time for sent til det børneteater han havde set frem til i ugevis. Mor og far er nemlig født i hver sin tidzone, og som alle andre kulturelt- og etnisk betingede forskelle kan det være konfliktfyldt. Normalt betyder de  11 minutters forskel i tidszone, der er mellem Mors og Fars fødested, blot at den tålmodige Far står pænt og venter, når de skal ud af døren sammen, men denne weekend….

Efter nogle hektiske uger i #Farsunivers, hvor alle har været ude at rejse på skift, var forventningerne store til en stille weekend, hvor højdepunktet skulle være teaterstykket Dyrene i Hakkebakkeskoven med den 4årige på det lokale teater i den lille provinsby Valby.

Hele familien var forberedt og bogen havde været gennemlæst og sunget en del gange som godnathistorie, omend knægten havde bemærket Far sang nogle andre melodier end mor og søster.

Alt var således i skønneste orden, da Far lørdag formiddag opdagede der var byfest i Valby, godt nok kaldte de det “Kulturdage” men han er vokset op i provinsen, så han ved nok når der er kaldt til tombola og fadøl. Han var fristet, men viste jo godt de skulle downtown igen om eftermiddagen. Han havde nemlig allerede i onsdags opdateret sin kalender og udfrittet Mor om det var 12 eller 15 forestillingen hun havde købt billetter til. Da det var den sene forestilling, øjnende den forlystelsessyge Far og afkom en formiddagstur i byen.

Så da kvinden i husstanden tog på formiddagsindkøb for at fouragere til den kommende uge, som det har været vanen siden de tidligste samler-jæger-samfund, slog Far op i programmet for kulturdagene og kunne meddele den 4årige, at det fantastiske dansable band Trypical Cumbia spillede kl 12.00. Frontmanden i bandet er fader til knægtes børnehave-udkårne, så knægten meddelte fluks at “nuuuu skal vi kører”.

Så Far sendte en sms til Mor om, at drengene var taget til Valby Kulturdage, men de nok skulle være hjemme i god tid til teater.

Der gik dig ikke længe inden Mor var forenet med sine mænd, for som hun sagde så kunne de jo lige få en kulturel frokost sammen, omend Far mistænkte hende for lige at skulle tjekke, at der ikke gik fadøl i den.

Under frokosterne spurgte fruen om, hvor tidlig de skulle indfinde sig i teatret, for at få gode pladser. Far svarede undrene om der da ikke var nummererende pladser, og det slog den altid velforberede mor op på sin Iphone. Da blegnede hun og med panik i blikket sagde hun “det var kl 12 og nu er den over et”

Da sagde Far helt undtagelsesvis en række eder og forbandelser, og erindrede stille, men bestemt om at han faktisk  havde spurgt, hvilken forestilling de skulle se og…(noget om etniske minoriteter fra jylland, som fordi de var født i en anden tidszone, troede de kunne blive ved at leve i den, men man faktisk havde indført indfødselsretkrav i det her land) ……men blev afbrudt i sin tale til Nationen af knægten som stak i et hyl og gemte sig i sin Fars favn fordi det gik op for ham, at alt forventningen om teater pludselig brast.

“Vil du skændes eller skal vi finde en løsning?” vrissede fruen og når nu det var dagen derpå en romantisk 4års bryllupsdag svarede Far ydmygt “nej”

Mor løb ned til teatret, Far fattede knægten, strøg ud på dansegulvet foran scenen. Her kastede han sig ud i sit livs salsa, sammen med de andre flippermødre fra speltdistriktet og deres småbørn, så knægtens opmærksomhed blev afledt fra det manglende teater.

5 minutter efter fik Far pludselig øje på sit livs udkårne, der forpustet stod med onde gnister i øjnene, så han fik travlt med at komme væk fra de altomfattende speltmødre, for at møde moderen med åbne arme. Han blev mødt af bemærkningen “hvorfor tar’ du ikke telefonen, jeg har ringet, og ringet, og ringet…” Faderen ihukom hendes bemærkning om skænderi eller løsning og beholdt derfor det stivnede smil på og spurgte “hvad skal vi da?”

Det viste sig at alt var udsolgt til de næste forestillinger, til gængæld var en to-akter og at der lige nu var pause, så familien kunne i skarpt trav nå anden akt.

Den fireårige blev manuduceret i den fortløbne historie om Dyrene i Hakkebakkeskoven, som han heldigvis kunne udenad, så han synes det var meget naturligt de havde sprunget den kedelig første halvdel over og gik direkte til historien og ræven der stjæler skinker.

Så godt nok blir Mor aldrig verdensmester i TID men hun er, da heldigvis dannet og deler glad og gerne sit vid med sit afkom, også når det gælder forberedelser ud i børnelitteraturen.

Så endnu en dejlig dag i provinsen, hvor far ovenikøbet fik mulighed for at få en fadøl, efter teaterforstillingen helt uden misbilligende blikke fra fruen, som ellers ikke synes det er dannet at indtage alkohol i forbindelse med børneaktiviteter.

Men dannelse er heldigvis både relativ og situationsbestemt.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *