“sig nu bare hvad I mener om vores valgkamp i Europa” sagde den modne mand med Vietnam Veteran kasketten, da #Farsunivers var bænket rundt om bordet med tre amarikanske ægtepar hos en Amish familie langt ude på landet i USA. “Øhhhh…” svarede Far “Vi forstår det nok ikke helt og specielt ikke Trump og hans måde at udtrykke sig på, og synes ikke det har noget med politik og demkrati at gøre. Måske er vi også lidt bange” Den amerikanske mand og hans kone kiggede forstående på ham og sagde at det forstod de godt, “vi forstår heller ikke det er kommet hertil. Men vi er fra Arkansas og kan umuligt stemme på fru Clinton” og som konen præciserede “så vi er nødt til at se på vicepræsidenterne og der er det Pence vi støtter. Han er meget mere fornutig end Trump, I skal huske at alternativer er Fru Clinton og hun er uhhh….vi kender både hende og hendes mand”
Men hvordan var den lille valbyfamilie endt langt ude på landet mellem trumpstøtter, vietnamveteraner og Amishfolk?
Det kan virke som en lang rejse for den traditionelle USA turist, at skulle uden for mainstreet mellem de turistattraktioner de fleste rejser efter. Således også for Farsunivers, som rejser rundt i den østlige USA for at kigger på og lære om den amerikanske valgkamp. For de fleste menensker er der en tendens til mest, at mænge sig med de der ligner en selv, ikke kun når man rejser, men også i valg af bolig, skole til ungerne og i valg af venner og ens liv i øvrigt.
Det gælder også Farsunivers. Derfor havde man valgt at rejse uden om alfartsvej. Således rejste familien fra den ret liberale by Washington med en klar fornemmelse af, at der var rigtig langt mellem de der støttede Trump. Og det selvom alle familiemedlemmerne havde forpligtet sig til at tale men mindst en vælger hver dag, så var det ikke rigtig lykkedes at finde nogen Trumpsupportere.
Men det skulle ændre sig. Efter 100 km ud på landet i Pennsylvania var der pludselig skilte i haverne som anbefalede at stemme på Trump og hans vicepræsident Pence.
Valbyfamilien havde hjemmefra lavet aftale med en “dealer” om at kunne bo hos en Amishfamilie. Det var ikke helt nemt for Amish har hverken hverken strøm, telefon eller biler. De lever i deres egne små religiøse og selvforsynende communities som verden af 1850.
Amishfamilien bestod af et ægtepar sidst i 60’erne og deres endnu ugifte hjemmeboende søn på 40 år.
De var åbne og ville gerne vise deres verden frem og fortælle om deres specielle livsform.
Da valbyfamilien ankom viste det sig at amishfamilien havde inviteret to andre amarikanske familier til aftensmad. Det var to ægtepar først i 60’erne begge par erhvervsaktive, og mændene var henholdsvis bankmand og tømrer (man tale naturligvis ikke så meget om kvindernes arbejde).
Der gik ikke lang tid før samtalen kom til at handle om præsidentvalg og det var her sætningen om at stemme på vicepræsident blev sagt.
Tidligere på dagen havde Farsunivers udfordret AmishFar med spørgsmål om præsidentvalget.
Han sagde at de ikke stemte, men tidligere havde gjort, så de måtte godt, men de fleste i den lille community stemte ikke mere. De var traditionelt republikanere. Han mente at Obama var skyld i mange ulykker, og det klareste eksemple var at Obama havde fjernet bønnen fra skolerne og resultatet var de mange skoleskyderier.
Det undlod Farsunivers, at udfordre og spørge til om der ikke havde været skoleskyderier før Obama.
Amishmanden fortalte ufortrødent videre om deres små etsporede skoler, hvor bønnen spillede en vigtig rolle, før Farsunivers skulle ud og opleve malkningen, inden alle blev bænket om middagsbordet til en fælles bordbøn og en traditionel landlig middag med skinke, kartofelmos og majs, rødbeder og alt sammen hjemmelavet.
Og helt andre stickers på bilerne
Rejsen ud på landet åbnede de danske øjne for noget af det helt specielle, der er på spil i amarikansk politik og som er så vanskeligt at forstå for en europæer. Som det f.eks. kommer til udtryk når Politiken forundret skriver
“»Hillary Clinton skulle have været anklaget og i fængsel. I stedet stiller hun op som præsident i det, der ligner et manipuleret valg«
Det virker som en stadig mere desperat Donald Trump, der næsten dagligt spyr om sig med anklager og trusler, efterhånden som hans præsidentdrømme overskygges af den ene skandale efter den anden. Citatet her er fra weekenden og fra hans twitterkonto, der en regulær opvisning i mudderkastning.”
Så er det måske fordi vi i europæisk kontekst ikke kan forstå amerikansk politik og personerne i præsidentvalgkampen. Samt hele den atmosfære den foregår i. Den “professionalisering” som man i mange år har oplevet i de amerikanske valgkampe, hvor evnen til at håndtere medierne og ikke mindst penge til at købe medietid er så afgørende, samtidig med at man oplever et stadig større skel mellem de der har og dem der ikke har, mellem land og by, rig og fattig, mellem syg og rask samt mellem uddannet og uuddannet. En social forskel som fører til en politikerlede, som vi har vanskeligt ved at forstå omfanget af i dansk kontekst – selvom man kan frygte vi er godt på vej. Men i USA oplever man virkelig skeldet mellem den professionelle politiker og den almindelige vælger, hvor vi i Danmark stadig kan have fornemmelsen af at politikere jo bare er almindelige mennesker der er blevet valgt.
Et land hvor flere stemmer til American Idol finalen (amerikansk xfactor) end til præsidentvalget i 2012
Derfor er der også så stor fokus på de amerikanske politikeres performance. Som valgstrateg Liz Mair sagde om Clinton “Hun er en virkelig dårlig kandidat” hvilket henviser til både hendes retoriske evner, hendes historie, både personlige, ægteskabeligt og politisk. Hun har bare så mange dårlige historier med sig og er så gennemført professionel at høre på.
I #Farsunivers er vi nok nået til den konklussion at ingen af præsidentkandidaterne er fantastiske valg, men at Hillary Cliton dog er at foretrække, frem for et menneske som Trump der i alle forhold er ustabil
Det var også den konklussion som den ældre republikanske kvinde som Mor og Far flugtes med et par gader i New York (Og her er der langt mellem Trumpstøtterne). Samtalen startede med den distingverede dame spurgte til hvilke sprog de talte og hun fulgte så op med spørgsmål til det danske skattesystem og velfærdsstat. Så var kimen jo lige som lagt til at spørge til hvem hun stemte på. Så fortalte hun, at hun var republikaner, “men af to onder, så valgte hun Clinton”. Det er måske den sætning familien har hørt oftes på dannelsesrejsen i de sidste uger.
Men det er nu også svære odds både Clinton og Trump har. Som den 17årige sagde da vi til morgen tændte for TV’et, som man gør overhere, og præsident Obama tonede frem “nøjøjj vi kommer til at savne ham” suppleret af Mor som sagde “ja bate han kunne tage en periode mere, og så kunne hans kone stille op.”