Lidt om hvorfor vuggestuedagen er længere end heldagsskolen og om man kan have total individuel frihed, hvis man vil være en del af verden.
En af de store forandringer man oplever, når man som jeg i begyndelsen af 40’erne bliver far til sådan en lille størrelse som Vitus, er at man pludselig ikke selv bestemmer noget some helst mere (Nogle vil betegne en mand på 45 år som sidste i 40’erne, men Far har en tendens til underdrivelse Red.) Eller sådan er det jo at have børn og familie, der er ligesom noget der bliver vigtigere end en selv og sådan et forpligtende fællesskab er vel tæt på meningen med livet. Far har i de sidste uger været fyldt op af sådanne forpligtelser hvor alle har været en tur under dynen med forskellige former for sygdommer, så vi har været tæt på hinanden i den familiære pasning.
Det er så også gået lidt ud over vores fritidsblog, som FARSUNIVERS jo egentlig er, for knægten er jo i Vuggestue og Far på arbejde næsten ligeså længe hver uge. Knægten og jeg er derfor også ved at lægge lidt om og vil fremover lave flere og noget kortere blogindlæg eller det har vi i hvert fald talt om, specielt fordi vi har så mange billeder på nethinden vi gerne vil udfordre omverdenen med.
Men nu gir vi den lige et ordentligt skud her på kanten af sommerferien.
For nu er vi alle fit igen, ferieklar og har lige trang til at dele lidt af vore udfordringer. Den er nemlig gal igen eller det vil sige, den lille er sur. Han synes det er uretfærdigt, at hans store søskende får tidligere fri end han gør, når de skal til at gå i den såkaldte “heldagsskole”.
Over i vuggestuen snakkede vi lidt om det der folkeskoleforlig, som de netop havde vedtaget, da jeg hentede han i den sidste fredag før ferien. Han synes det var sjovt der var så mange, som var sure og kaldte det heldagsskole når nu han faktisk er længere tid i Vuggestue. Vi kiggede lidt i vuggestuens “hentebog” og kunne se, at de fleste børn, først blev hente efter 15 denne fredag. Mødetiden er mellem 7 og 9, så de små poder er der jo lang tid
Knægten og jeg har før snakket om, at det egentlig er synd han skal være der så længe, men på den anden side, så er han jo glad for sin vuggestue og ind i mellem vil han ikke med hjem. Egentlig er han priviligeret, at hans Mor og Far har rimelig fleksible arbejdstider, så vi afleverer ham ved 8 tiden og vi at skiftes til at hente, så han ikke skal være der længere end til 15.30, så vi også kan nå at have nogle vågne timer sammen med ham og det lykkedes som regel.
Så han har vel egentlig ikke noget at klage over, det er jo kun 37,5 time om ugen………….SYVOGTREDIVE EN HALV…..OK det synes jeg egentlig lyder ret voldsomt, når vi sådan regner efter og skriver det ned. Og han er ikke engang den der er der længst tid og jeg har endda en fornemmelse af, at det er en vuggestue, hvor forældrene vist er meget gennemsnitlige med en overvægt af det lidt mere kreative og velhavende segment, alligevel er vore børn længere i institutionen end de største klassetrind vil være når folkeskolereformen er indført….øhhh…tjaaa….skal jeg sige mit job op eller blive hjemme og passe den lille eller skal vi erkende at et fuldtidsarbejde tager godt 37 timer om ugen og i erkendelse af det skabe endnu bedre institutioner?
Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal skabe gode institutioner og skoler, med fokus på vore børn trivsel og lærdom. Jeg tror vi skal finde balancen i at begge forældre er aktive på arbejdsmarkedet og vi derfor må få det bedste ud af samspillet med den institutionaliserede verden. I valbyhjemmet har vi i hvert fald erkendt, at vi aldrig får et arbejdsliv, så vi kan tage imod ungerne herhjemme med nybagte boller hver dag kl 14.00. Vi sætter så bare pris på at vi nogle gange har muligheden.
Men er der egentlig en stor gruppe forældre der har fri til at være sammen med deres børn før kl 15.00. Det er der noget der tyder på, når man hører alle de protester, der har været mod ideen med helhedsskolen. Det er nok ikke lige i vores vuggestue de forældre høre til og jeg kender ikke ret mange der har den mulighed. Men de skal nok findes, men skal vores skoler indrettes efter dem?
Der har også været protester mod at det ville gå ud over børnenes fritidsaktiviteter. Hvilke aktiviteter mon det rammer? Det er nok ikke de aktiviteter der er organiseret af det frivillige foreningsliv det rammer, for det er vist meget få der starter før 16.00, da “de frivillige” jo skal have fri fra arbejde før de kan være frivillige med vores unger. Det eneste vi umiddelbart kan finde er musikskoleaktiviteterne, men de kan jo så tænkes ind i et samarbejde med fremtidens folkeskole og noget man f.eks. kunne kalde aktivitetstimer. På den måde kunne der også være flere børn der blev udsat for dem, på den gode måde 😉
Det må altså være et ganske særlig segment af befolkningen, som bliver ramt så voldsomt af, at skoledagen udvides til 30 timer for de mindste og 35 timer som det maksimale for de ældste elever. Mon ikke mere det handler om at vi gerne vil udvikling, men ikke forandring når det kommer for tæt på. Ligesom dengang vores unger skulle til at gå i skole hver dag, frem for kun hver anden. Det rejste en del udfordringer for familierne, fordi man dengang kom til at mangle ungernes arbejde i husholdningen, men som samfund har vi jo klaret det ganske godt alligevel og generationerne af unger er blevet klogere. Jeg håber også at mine unger bliver klogere og bedre uddannet end jeg, som det altid har været og det kræver altså forandring.
Med den nye reform skal eleverne gå i skole 30-35 timer om ugen, men for bare 60 år siden var situationen en helt anden. Nogle børn gik kun i skole hver anden dag. Se klip om fortidens folkeskole i temaet ‘100 års barndom’.
1950 – Skoleliv Landsbyskolerne havde kun undervisning til 7. klasse. På mange af skolerne kom børnene endda kun hver anden dag eller enten formiddag eller eftermiddag.
Men når vi kigger os rundt i landskabet, så kan vi jo godt se at der er mange der protesterer mod de flere timer i skolen. Argumenterne kredser om at skolerne skal være fleksible, så det passer ind i forældrenes hverdag, når de ind i mellem har tid. Jeg er endda også faldet over én som har givet en fyldestgørende og dybfølt argumentation mod helhedsskolen.
Det er den konservative Charlotte Dyremose, som på de sociale medier er blevet hængt ud fordi hun har argumenteret mod helhedsskolen, fordi der skal være tid til golf og ridning. Det kan sikkert være meget sjovt, men det giver jo mening derfra hvor hun står og hvor det er sådanne fritidsaktiviteter ungerne er optaget af, så det kan jeg sådan set ikke rigtig blive forarger over.
Men i artiklen siger hun også noget andet, som fik mig til at spidse øre:
»Men hvis du er ressourcestærk og gerne vil gå til nogle lidt specielle, måske lidt dyrere, fritidsinteresser, og hvis forældrene er ressourcestærke (…) og kan tage en fridag og gøre noget særligt med børnene nu og da, der vil de blive tvunget til at lade deres børn blive henne på skolen«.
“KAN TAGE EN FRIDAG OG GØRE NOGET SÆRLIGT MED BØRNENE”. Nej sådan en skole tror jeg altså ikke det vil være fornuftigt at stræbe efter. I vores folkeskole synes jeg det er vigtigt, at vi indgår i et forpligtende fællesskab og så er der nogle fælles spilleregler som f.eks. at ungerne har ferie på samme tid og har fælles mødetider. Sådan er det faktisk også i dag kære Charlotte, selvom jeg da godt kan se at der er nogle som mener mødetider og ferier er vejledende og at de synes det er ok, at de vælger at tage ferie på andre tidspunkter end lige i skoleferierne, men det gælder ikke kun de ressourcestærke, men de der ikke accepterer at være en del af fællesskabet og som i virkeligheden skaber en af de største udfordringer for vores uddannelsessystem.
At indgå i et forpligtende fællesskab, kræver at man opgiver en smule af sin individuelle frihed, men det er til gengæld en af grundpillerne i et samfund med sammenhængskraft og hvor FOLKEskolen kan være stedet hvor vi på tværs af sociale og kulturelle skel mødes. Sådan er det desværre ikke alle steder, jeg hørte f.eks. om en skole hvor man var begyndt at have undervisning i vinterferien, fordi forældrene tog ungerne med på ferie på alle mulige andre tidspunkter.
Nå – men nok om hende, og knægtes og min lille snak om hvor længe han skal være i Vuggestue, det bliver ikke andetledes for Mor og Far har tænkt at blive ved med fuldtidsarbejde. Nu er det der forlig om fremtidens folkeskole altså indgået. Og vi må da nok erkende at vi har haft en del fokus på det i det lille valbyhjem, både fordi Mor både er lærer og politiker, selvom ungerne og jeg forsøger at fortrænge når vi først har lukket hoveddøren, men lige den aftale om helhedsskolen har altså også interesseret de store unger, for det er jo deres skoledag det handler om.
Umiddelbart var de store unger begejstrede, da de hørte om forliget, fordi der der kommer mere sprogundervisning og de er vist vist også rimelig tilfredse med at der kommer idræt på skemaet hver dag. Det med skoledagens længde har de lidt svært ved at forholde sig til, for som de siger, det kommer jo an på hvad vi skal lave og det har de jo ret i. Nu går de i 4 og 7 klasse, så deres skoleuge vil blive henholdsvis på 33 og 35 timer.
Det betyder 5 timer mere for den store, og som han siger “så vil det gå ud over tiden til at være sammen med vennerne”. …”Men det er jo meget fedt, hvis man ikke skal lave lektier derhjemme”.
Men lad os nu se hvad der bliver ud af den reform, når den bliver fuldt implementeret, for der er jo nogle gange langt fra papir i forlig til hverdagen på de skuffede lærerværelser, men hvad ved jeg, for jeg går jo hverken i skole, underviser eller er politiker, så det må andre bedømme.
Jeg bekymre mig bare lidt på stakkels Emil. Det var ham Helle Thorning-Schmidt snakkede om i åbningstalen sidste år og som havde behov for folkeskolereformen. Han var 13 og gik i 7 klasse, så han er altså gået ud når reformen træder fuldt ud i kraft.
Men herhjemme kan den 1 årige se frem til at skulle starte i helhedsskolen og få lidt mere fritid end han har i dag. Det glæder han sig til og vi glæder os alle til at holde sommerferie. Knægten og Mor holder 5 uger sammen, og Far får 4 uger sammen med dem. I familien 2500 harmoni har vi måske ind i mellem lange arbejdsdage, til gengæld kan vi også holde lange ferie. Vores barnepige som arbejder i en Østerbro institution fortalte forleden om hvor mange unger, der kun havde en uge med deres forældre og et barn som kun havde to dage, fordi forældrene skulle ha lidt tid til sig selv om lave nyt køkken. Sådan er vi jo alle så forskellige, men hvor vil jeg vil håbe vi kan gøre lidt mere på børnenes primisser i vores fællesskab, frem for egen magelighed. Det vil vi prøve at gøre i en hel lang ferie og vi håber også den bliver magelig.
God sommer