Hvilken XFACTOR bryder den sociale arv?

Forleden morgen sad den 4årige foran fjernsynet og spiste. På trods af han udmærket ved at man ikke må spise foran fjernsynet i Farsunivers, havde han anrettet en tallerken med fennikelpølse, chorizo og majskiks. Ikke just, hvad man plejer at indtage som morgenmåltid i Farsunivers. Men hvorfor var denne adfærdsændring så indtrådt?

Fennikelpølse, chorizopølse og spelt-majs-ris-kiks på den fireåriges morgenmenu – men hvor kom det fra?

Fars første bud var naturligvis at det, som så meget anden mærkværdighed, kommer fra fremmede kulturer alias den jyske svigermor. Morgenen var nemlig startet i køkkenet hvor den fireårige ret insisterende argumenterede for, at han ville side i sofaen foran fjernsynet og indtage sin morgenmad ligesom over hos Mormor, hvor en del af juleferien var tilbragt… “FAAAR, mormor siger at man godt må spise i sofaen bare ikke der er mælk på!”

Far kunne høre sin rengøringsivrige Svigermors stemme for sit indre øre, men fik dog hurtigt rystet den momentane trussel ud af hovedet og svarede ligeså insisterende, at det “kan godt være du må derover, men det må du altså ikke her i den civiliserede verden”

Vi er alle et produkt af vores sociale arv, og den kan være svær at bryde. Det er vi yderst opmærksomme på i Farsunivers

Fars statement blev åbenbart umiddelbart accepteret, for knægten blev stille uden Far måtte ty til vægtige argumenter som “fordi Far siger det”

Så alt åndene fred og ro. Far kunne fordybe sig i aviser, kaffe og havregryn. Han registrerede at den 4årige tussede rundt, at fjernsynet blev tændt og ramasjangstemmerne fra DR børneunivers blandede sig med de dannede stemmer i DRs gammelmandsunivers fra P1 morgen – dog i en vis harmoni, da Mors noget mere sensitive ører stadig sov.

Pludselig får Far kastet et blik over på knægten i sofaen og ser den noget alternative morgenmad på tallerkenen og mødes af et hoverende blik i knægtens øjne.

Far kender godt konsekvenserne af den sociale arv og er meget opmærksom på hvad han selv formår at videregive. Hele samfundet er gennemsyret af, at så få mennesker formår at bryde den sociale arv, hvilket man dagligt mindes om, hvis man kigger ud på den anden side af ligusterhækken. Vel også derfor, at så mange vælger at begrænse deres udsyn af netop de høje hække, og i stedet vender blikket mod deres eget speltbed. I sit begrænset bidrag har Far derfor været ret bevist om, at det i hvert fald ikke er tv-dinner, han ønsker at give videre til sit afkom, og så er det egentlig også et dejlig nemt og konkret symbol.

I Farsunivers er et evigt tilbagevendende tema de mange dårligdomme der kommer fra de fremmede, som i så mange andre familier. Truslen i Farsunivers kommer primært fra de etnisk jyske arner. Denne morgen måtte Far dog nå til en erkendelse af at der måske var andre faktorer på spil.  Far viste godt at morgenmad hos knægtens mormor mere var i retning af sukkermad end fermenteret luxus pølse og spelt-majs-kiks, som den 4årige havde formået at komponere på sin morgen-TV-menu. Så der opstod en helt ærligt undren om hvor kom det fra?

Så Far måtte gribe i egen barm i stedet for svigermors og måtte med hævet blik selverkende en vis skyld. For det han så i knægtens hoverende blik var i virkeligheden et udtryk for “Far se nu gør jeg lige som du gør, når vi har gæster og dækket op med småretter på de lave sofaborde”

Knægten havde bare efterlignet Fars adfærd og brugt sit arveforskud af den sociale arv, da han i sin iver for at kunne spise foran fjernsynet, havde fundet hvad han kunne nå i køkkenet og anrettet på en tallerken. Så far accepterede sin skæbne og knægtes valg af spisested og morgenmadsmenu, mens han tænkte at det måske ikke var så slemt endda.

Hvilken XFACTOR bryder den sociale arv?
Lige indtil fredag aften. En weekendstart, som ellers tog en dejlig begyndelse, hvor den 14 årige hentede den 4årige i børnehaven fredag eftermiddag, så Mor og Far kunne komme i biffen. Mor havde købt ind, så Far ku lave lidt småretter når de kom hjem.

Alt var dejligt, mens far åbnede vin og lavede småretter, indtil det gik op for den naive Far at han ikke havde overvejet alle faktorer.

Der var nemlig en XFACTOR der stak under. Så den etnisk jyske Mor havde bænke ungerne i sofaen foran fjernsynet og anrettet Fars mad på bordet foran.

Far lod sig mat dumpe ned i sofaen og måtte endnu engang acceptere sin skæbne, mens han trods alt glædede sig over at Mors nye sunde #madplan2017 ikke rakte helt frem til fredag og at der i dag åbenbart godt måtte indtages alkohol.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>