Når en hønemor stalker sine unger

Historien om en Mor, der cykler ud i det Københavnske natteliv, for at lede efter sin teenagesøn som ligge hjemme i sin seng.

cykel nat

 

I Farsunivers er der er en frigørelsesproces igang. Egentlig ikke overraskende i en børnefamilie, hvor de største unger har vokset sig til titlen TEENAGER.

Mor og Far har da også løbende og med ironiske distance forholdt sig til den proces, specielt i forhold til andre familier. F.eks. da den 17 årige knægt startede i gymnasiet, hvor rektor til intromødet fortale om, at de unge mennesker var ved at blive voksne, og når de blev 18 år så ville forældrene ikke længere blive kontaktet hvis de  ikke mødte op eller lavede lektier. Det fik en skov af kvindelige arme til at strække sig mod himlen, og med himmelvente øjne stille mødrene himmelråbende naive spørgsmål som alle startede med: “JAMEN…” efterfulgt af variationer af “hvad så med min lille, og lektier som Mor altid har….”, “hvordan så hvis min lille har brug for Mor….”, “betyder det at jeg ikke længere….”

En lang aften, hvor vi i #Farsunivers var enige om at den slags curlingforældre skulle ta sig samme og erkende, at deres børn var ved at blive voksne.

Sådan har vi det heldigvis ikke i Farsunivers, hvor alle har en klar erkendelse af den naturlige frigørelsesproces som ungerne er ude i, efterhånden som de vokser til. Og da der er børn i alle aldre fra 4, 14 og 17 år, har man efterhånden også en stor praktisk erfaring.

Dog er der et spørgsmål som aldrig artikuleres, nemlig om det er teenagerens frigørelsesproces eller om det er moderens manglende evne til at give slip, der er den potentielle konfliktskaber.

Under alle omstændigheder er det uheldigvis for 17 årige ham, der er forrest når teorierne skal afprøves i den virkelig verden. Det fører naturligvis til en række forhandlingssituationer, hvor han  hele tiden er tvunget til at vurdere hvilke kampe, der skal tages med autoriteterne i Farsunivers. Som han f.eks. udtrykte det i en mand til mand snak, om han skulle have lov at kører på knallert “altså jeg gider ikke engang spørge Mor, tænk på at jeg skulle være 16 år før hun gav mig lov at køre på cykel i København, og kun med cykelhjelm”

Så Far kom ikke ud at køre på knallert, da han godt kunne se det var op ad bakke med at erhverve et sådant køretøj til familien.

Men nu er det en helt ny frigørelseskamp der er i gang; FESTEN og betingelserne for deltagelse. Hvor længe, hvor meget, hvor henne og ikke mindst med hvem?

Endnu en evigt forhandlingssituation er opstået. Men nu er Farsunivers heldigvis udstyret med en relativt fornuftig teenager, som ikke drikker sig helt i hegnet, ypper unødig kiv og som oftes overholder de indgåene aftaler.

Dog har han som regel aldrig strøm på sin mobil, til stor fortrydelse for den elles ret analoge Mor, som synes det er en naturlov, at en Mor konstant skal have direkte mobiladgang til sin teenager. Så knægten er blevet udstyret med tre powerbanks, JA 3 stks, men det mødrende ophav, havde ikke helt indset, at deres funktionsdygtighed kræver både at der er strøm på og at de medbringes!

I ugen løb blev festbetingelserne endnu engang vendt og forhandlet. Et kompromis, som både mor og søn kunne være i, tegnede sig. Knægtens fik lov at invitere de 12 nærmeste venner og veninder til opvarmning i kælderen i Farsunivers, inden de i samlet flok ville begive sig over på gymnasiet, hvor han måtte feste igennem, dog uden for meget alkohol, da han skulle på arbejde lørdag, så aftalen blev han skulle være hjemme kl 01.00.
(Knægte er iøvrigt rigtig glad for, at Mor altid gerne åbner hjemmet for hans venner inden de påtænkte fester. Om det så er fordi hun elsker en flok hujende, drikkende, rygende og syngende teenagere indtager hjemmet, mens den 4årige bliver puttet, eller om det spiller en rolle at hun kan se sin søn promille inden han tager til fest, er et spørgsmål som han fornuftigvis ikke stiller RED.)

Denne fredag fik han også lov selv at tilbagelægge hele afstanden på 300 meter hjem fra det meget nærliggende gymnasium. Så Mor kunne slappe af og måske endda indtage et glas vin eller to, når nu knægtens skulle transportere sig selv
(Altså ikke at hun kunne finde på at drikke mere end at hun kunne køre, det kunne jo være den lille dreng skulle ringe og ville hentes Red.)

Så en afslappet fredag aften oprulles, og efter maden lander familie i xfactorsofaen, mens de unge mennesker drog til fest. Mor oven i købet så rolig, at hele familien kunne gå til ro inden den 17 årige varkommet hjem. Så både Mor og Far faldt i søvn i skøn forvisning om, at knægten altid stikker hovedet ind i soveværelset og siger godnat, når han kommer hjem.

Så alt er lykkeligt indtil Mor vågnede med et sæt kl. 00.55 og straks ringer til den 17åriges mobil. Den gik på mobilsvar med det samme alle tre gange hun ringer, og det kender hun godt årsagen til – den var løbet tør for strøm! Så hun stod stille op, for ikke at vække den slumrende fader, som ikke havde været helt så karrig med vinen.

I sin pludselig lysvågne tilstand, tænker hun helt logisk og bestemmer sig til lige at tage tøj på og cykle ham i møde. Dog møder hun ham overraskende nok ikke på vejen, men når over til den afsluttede fest, hvor kun få unge er tilbage. Den eftersøgende moder spørger de unge, og de har ikke set hendes afkom siden midnat, så panikken melder sig. Så cyklen vendes hjemad, mens hun konstant og irrationelt ringer til den 17 åriges mobil.

Pludselig svarer en søvndrukken stemme hende “hvad er der, hvorfor vækker du mig” siger han, mens hun aggressivt siger “Hvor er du?” og han forundret svarer “Øhhhhh jeg ligger nede i min seng, for jeg tog tidlig hjem når nu jeg skulle på arbejde, men du snorkede da jeg sagde godnat….”

Nu er Far spændt på Mors refleksioner over situationen, men  han har lovet ikke at gøre grin med Mor og hendes stalker-gen over for den 17 årige ellers stille spørgsmål ved om det er teenageren eller moderen der har vanskeligst ved frigørelsen

sov godt

Sov godt min skat, og det er ok, du ikke tager telefonen når du sover eller …..det synes den maskuline del af farsunivers i hvert fald

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *