Er der plads til en far, i en teenagespiges konfirmation

​Der er ikke meget plads til en far i en teenagepiges symbiotiske og månedlange mor/datter forberedende konfirmation, så dejligt at få nogle maskuline kompetencer i spil, men strygejern og bræt.

Det hele startede for tre år siden, da mor af etnisk jysk oprindelse var på besøg på teaterøen. Den ligher længst ude på Refshaleøen, der hvor kragerne erstattes af rensningsanlæg og kraftvarmeværker. Lige der ligger et idyllisk lille teater, som Mor tænkte kunne blive fantastiske rammer for en konfirmation 3 år ude i fremtiden. Så hun spørger teaterdirektøren, som noget forundret spørger “altså om tre år, øhhh det har vi vist ikke lige en kalender for, men….øhh planlægger man konfirmationer i så god tid”

“Ja i Jylland” svarede Mor. Så sådan blev det. Siden da har Mor haft gang i forberedelserne.

For tre måneder siden gik Mor og datter igang med det allerstørte projekt, at finde konfirmationsKJOLEN.

Far har ikke det fulde overblik over, hvor mange kjoler, der har været gennem det lille valbyhjem, men fingrene på to hænder rækker nok ikke til sammentællingen. Selvom Mor har udstrålet, at alle kjoler kunne refunderes, har Far en mistanke om at for nogle af kjolernes vedkomne, har det kun været muligt at bytte dem til andet tøj. Ihvert fald er garderoben så rigeligt fornyet hos både den store og lille pige, så der er tøj til både fest, samt anden og tredjedagsgilder. 

Konfirmationskjolen endte i øvrigt med at være Mors 15 år gamle kjole, som hun købte dengan hun var gravid med konfirmanten. Så tøj fik de da på.

Men det vigtigste er jo at pigerne er glade inde i deres boble af hår, permanent, bordpynt, kjoler, sko, neglelak og andre livsnødvendige. Det lyder i hvert fald sådan på deres livlige kvidren og hvisken. Far er til gengæld spændt på når boblen brister, og regningen skal gøres op, om han så skal græde af smerte. Men glæde er heldigvis ubetalelig og kan ikke gøres op i penge. Som han siger til sig selv.

For der er så meget mænd ikke forstår, og Far har hverken forstand på permanentkrøller eller Gud, så måske skal han bare være glad for at blive holdt uden for, og kun at få lov til, at glatte det krøllede tøj, samt slå på glasset, før han tømmer det og bare håbe på en god fest.

Her kunne så have været et foto af konfirmanten, hvis ikke hun havde råbt “du skal bare ikke tage billeder af mig til noget som helst på nettet” 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>