Knægten og jeg har været på bilferie til Ærø med Mor. Nu er Danmark heldigvis ikke særlig stor og i særdeleshed ikke Ærø, for ellers kan det godt være en udfordring at køre rundt i en lille varm bil midt i hedebølgen. Specielt for en lille størrelse som Far.
Men knægten nød vist turen fulde drag. Fuld opmærksomhed fra både Mor og Far, samt fra alle de mennesker vi mødte fordi vi valgte at bo på Bed and Breakfast. Det kan iøvrigt anbefales, specielt Andelen i Ærøskøbing var et fantastisk sted. Prøv det for det er et fantastisk alternativ til hotellerne og gå så ned og spis på Fiskerestauranten på Cafe Aroma (men bestil bord for de har kun 6 borde)
Så det var bare en fantastisk tur, og knægtens forhold til biler er heldigvis mere positivt end faderens, ja måske er det ved at udvikle sig et kærlighedsforhold.




