Kan man sige “fy for helvede” til sine børns mad?

I #Farsunivers forsøger vi at opdrage vore efterkommere til at gøre sig umage i alle livet forhold. Således også når det kommer til indtag af fødevarer. Derfor har vi også udviklet et dogme om man ikke må sige ad til mad, når noget har gjort sig umage med at tilberede det (hidtil har eneste uenighed været i forhold til McDonalds som Far, i modsætning til Mor, godt mener man må sige ad til, fordi de ikke lever op til dogmet)

Derfor var det noget af en overraskelse da Far ved middagstid på denne solrige søndag, modtog en SMS fra sin ægteviede med teksten ” Fy for helvede” om den ret som den 5årige havde gjort sig rigtig umagen med at tilberede helt fra bunden og lige havde sendt et foto af til hende.

Den maskuline og fotogene ret, hun på den måde nedgjorde, havde den ældste og yngste i familien brugt hele formiddagen på at tilberede. Startende med at male hvede og spelt til mel, sådan som man nu engang gør i den vesterbrokreative del af sydhavnen.

20170924_155127

Det blandede de så med vand og salt, det formede de så til et godt dansk fladbrød, hvorefter de brændte det over bål, sådan som man nu bager brød i en storby, når man skal være i et med sig selv og naturen.

20170924_155338

Og så var drengende klar til at møde Bug Amok og smøre hjemmelavet tomatsalsa og rå løg på, inden de ristede melorme og græshopper toppede retten.

20170924_155450Det var så her Mors noget desillusionerende SMS gjorde sit indtog, for selvfølgelig delte de glade drenge deres anstrengelser med Mor, når nu de havde gjort sig umagen.

Spørgsmålet er nu om det har sat så store ar i sjælen hos knægten, at han har mistet lysten til at lave mad med Far eller endnu være, opgivet at gøre sig umagen.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *