Den gang før Far mødte Mor var han en teoretisk velfunderet feminist med en bæredygtig livsform, en sund skepsis over for privatbilismen, uhæmmet højtidsforbrug og stigmatiserende kønsroller. Han må dog nok erkende at tingene ændrer form, når først praksis udfordrer teorien.
Far sidder i bilen og opdager pludselig, at han nynner en gammel Margueritte Viby sang “Før vi fik bil” mens han lader tankerne flyve. Anledningen til den bevidsthedsovertagelse er, at han sidder i bilen i en vaskehal, hvor han og de andre Valby-mænd bruger søndag formiddag, før de skal på genbrugen. Det starter en længere erindringsrejse til dengang før han mødte mor, og boede midt i storbyen uden både kørerkort, bil eller trang til at bruge søndagen på kanten af småt brandbart.
På rejsen ad memory lane ser han Mor for sig, som står hjemme i det varme køkken, mens hun hygger og julebager med ungerne. Far ryster billederne af sig og ser sig omkring. Der får han øje på blikkende hos alle de andre mænd, der bare udstråler “vig bort og lad mig i fred, for koner børn og julebag”
En djævelsk tanke opstår hos det patriakalske familieoverhoved, for måske er det sorg de udstråler, fordi konerne har trængt dem ud i bilerne, ind i vaskehaller og rundt på genbrugspladser hver søndag. Det som så kulminerer på en første søndag i advent, og sætter sig spor i de nedbøjede mænd, hvor kulden bider og tankerne om børn og koner som symbiotisk bager julestemning kun forstærker frostsprængninger i fingre, tær og lange næser, mens industistøvsugerens brummens i stemmer med “før vi fik bil” og bjældeklang. For hvem har egentlig bestemt at det er dem der står ude i kulden?
I sin tankerække vender den aldrende Far helt tilbage til dengang han havde barsel, og oprettede #Farsunivers for at få flere til at indse fornuften i, at mænd også tager del i opdragelsen af de helt små børn og derfor starter med at engagere sig i dem og tager barselsorlov. Den gang var han ude i powerfulde argumentationer om at man burde etablere en fædrebarsel, og oplevede at både mænd og kvinder argumenterede voldsomt mod ideen. Også selvom ideen var et helt frit valg, men at man tildelte henholdsvis mænd og kvinder en vis del af orloven, og hvis de ikke ønskede at bruge den, så kunne de lade være. Helt lige som det er med den ferie vi optjener på vores arbejdsplads.
Læs også #Farsbarsel 66 – lad os øremærke ferien til familien
Dengang var de retorisk mest voldsomme modstandere mødrene, specielt når Far kom til at pippe på deres enemærker som Baby.dk og det fik har til at spørge på #Farsbarsel 30 – Vil mænd bare ikke være sammen med ders børn?
Den samme tanke kom til ham, da han ser alle de nedbøjede mænd foran vaskehallen. Men pludselig går det op for ham, at det jo nok er kvinderne der har skabt virkeligheden, sådan som også Fars blev til “Skat vasker du ikke lige bilen, når du alligevel skal på genbrugspladsen, så slår jeg lige noget dej op”
Hvem trak mon det lange strå i den fordeling?
