Utroligt du kan følge med når du er så gammel

“Yaaer Eminem (for aldrende læsere, er der tale om en amerikansk rapper (RAP er en moderne form for citerende rytmisk sang)RED.) har lavet et nyt album” kom den 15årige glidende ind i køkkenet og sagde til den travle Far som lavede mad, mens han hørte Orientering på P1.

Det synes den modne mand ligesom krævede et kvalificeret svar, så han sagde “Yes, men han har godt nok fået dårlige anmeldelser, for han lyder som en såret konge, som føler sig kørt over af tidens hurtige strømninger.

Det fik den 15årige til at stoppe og og eftertænksomt bemærke “det er godt nok utroligt du kan følge så godt med i musik, når du er så gammel” inden hun nynnende gled videre ind i sin egen verden.

Det efterlod så den madlavende mand med den ambivalente følelse som mandlige plehjemsbeboere får, når yngre plejehjemsassistenter roser dem til familien for selv at kunne tørre sig i røven, når de har lavet stort.

Således bekræftet satte Far Eminem på anlægget for ligesom, at have en holdning, ud over hvad han havde læst i gammelmamdsmediet Politiken i papirudgave fra morgenstunden. Dog stadig med fingeren på slukknappen, så han kunne skrue ned når Mor kom hjem og sikkert ville spørge hvad det nu var for noget larm.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *