Når Far blir glad, får Mor dårlig samvittighed

Jeg har nogle fantastiske svigerforældre, som gav mig en af de mere spektakulære fødselsdagsgaver, nemlig en middag på Restaurang Prinsen. (Det er ikke fordi Far staver dårligt, at det er skrevet fonetisk, men fordi den ligger i Stockholm. Red) Den gave skal indløses her i Kristi Himmelfarts ferien.

Jeg har ikke været på restauranten før, men har læst og hørt, at det skulle være et rigtig godt spisested, så det ser jeg frem til. Det giver selvfølgelig en lille logistisk udfordring, at den ligger i Stockholm, men det havde de også en løsning på. Der følger nemlig overnatning med og så flytter de ind i det lille Valbyhjem og passer unger (Far synes det er fint nok at svigermor midlertidigt bor i Valbyhjemmet når ikke han er hjemme. Red)

Tænkt sig at være så forkælet og få en sådan gave. Det er bare fedt og Far er overbevist om, at den 1 årige knægt synes det er fantastisk at skulle passes af Mormor og Morfar i nogle dage. Far vil i hvert fald nyde den svenske hovedstad i fulde drag og udnytte tiden med at kysse, drikke og spise alt for meget.

Men kan en mor nyde en sådan gave på samme vis eller vil hun få lidt dårlig samvittighed over at rejse fra den lille i flere dage? Er det på samme vis som når Mor afleverer knægten i vuggestuen, så fokuserer hun på, at han er ked og sikkert græder hele formiddagen, mens Far er overbevist om at knægten grines og leger, så snart Far er ude af døren.

Er det en generel forskel på mænd og kvinder? Jeg har lavet en undersøgelse i den nærmest omgangskreds og i Vuggestuen, og der er en klar indikation på at kvinder bekymrer sig betydelig mere end mændene når deres børn skal passes (Undersøgelsen er foretaget blandt 7 mennesker. Red)

Far, når jeg nu elsker mad, hvordan kan det så være at jeg altid skal passes herhjemme når I skal på de rigtig gode restauranter? Har du slet ikke dårlig samvittighed over det?

Det kunne være interessant med en stor antropologisk undersøgelse af fædre og mødres forskellige adfærd når det kommer til at være adskilt fra deres små børn og få dem passet. At dømme efter f.eks. DR P3’s “Mads og monopolet” er det noget som er en evig årsag til konflikter i de små hjem. Hvis det er noget kønsspecifikt kunne det være at man kunne udgå en del af konflikterne, ved at være opmærksom på denne forskel i adfærd betinget af køn.

Nu hører vi gudskelov ikke Mads og monopolet i vores hjem eller har konflikter om at få passet den lille. Vi er nemlig på vej til en gourmet oplevelse i det nordiske broderland og det har både Mor og Far tænkt sig at nyde i fulde drag.