“Hvorfor ville du egentlig bygge Eiffeltårnet?” spurgte den udfordrede Far sit 5årige afkom, da de i en lille time havde forsøgt at omdanne tusinder af en røde logoklodser til dette ikoniske tårn, fra en by knægten aldrig havde sat sine ben i. Den koncentrerede poder kiggede åbenhjertigt op på sin far og svarede “fordi jeg sagde forkert”
Som så ofte før, når turen går til fruens fødeby Kolding, råbte den 5årige pr automatik “Nicolai for børn” da det blev bekendtgjort at turen gik til det forunderlige land Jylland. Nicolai for børn er et aktivt tilbud for børn og dres voksne, der tilbyder workshops, koncerter og teaterforestillinger for børn, skabt af Kolding Kommune.
Så der er dømt kreativitet, søm, blå negle, sav og maling fra top til tå når man bliver lokket med i dette hus og noget af en udfordring for den voksne.
Specielt for mænd, fordi man bliver nødt til selv at deltage i den barnlige skabelsesproces, hvis det skal blive rigtigt sjovt. Så også her er det mest mødre og deres børn der boltre sig, da det med børns kreative leg jo er en feminin opgave.
Men sådan er det selvfølgelig ikke for det aldrende familieoverhovede i Farsunivers, som glad og gerne kaster sig ud i barnlig skabelsesglæde, måske fordi han allerede fra sin barselsorlov fik lov til at tage del.
Læs også Man smadrer da bøger
Særligt denne weekend, hvor Mor endnu engang var ude at rede landet fra radikalisering (eller måske med?) og Far havde lovet knægten besøg hos Morfar og Mormor (aka SVIGERMOR) så jo højere Eiffeltårnet blev, jo længere tid ville der gå inden Far for alvor faldt i Svigermors skarpe tunge.
Det er et hus, der vækker undren: Der ser anderledes ud i Nicolai for børn end der gør alle andre steder.Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn
Merete Damgaard, årskortholder i Nicolai for børn
Og så bliver man i øvrigt bare glad i låget af at opleve “Nicolai for børn” og forundre over at ikke mange flere kommuner skaber sådanne huse, som er en attraktion og et oplevelsesunivers for børn i alderen 2-12 år, hvis lige ikke ses mange steder, hverken i Danmark eller internationalt.
1300 m2 er indrettet specifikt med henblik på børns aktivitet og skaberkraft. Allerede når man kommer ind i stueetagen, fornemmer man, at her er der højt til loftet. Man kan nemlig klatre i tove gennem to etager. Eller bruge det professionelle værksted, hvor man kan male, save, lime og meget mere.
Er man mere til ro og eftertænksomhed, byder øverste etage på et sanseligt univers designet af den anerkendte illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen men det kan I selv læse mere om her