Og det skete i oktober engang at den gamle fader satte julen i gang

Er det klimaforandringerne eller hvorfor tvinger en juleangst fader sit uskyldige barn til at deltage i juleaktiviteter allerede i starten af oktober?

I #Farsunivers har familiens ældste et rimelig nuanceret forhold til jul (nogen vil nok kalde de anstrengt. RED)

Se f.eks.:
Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul?

Chancen for hvid jul øger risikoen for indesneet svigermor

Kastration med pigtråd har afløst julefreden i #Farsunivers

Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Alligevel synes han som flertallet af familien Danmark, at det er lidt vel tidligt når supermarkederne begunder at handle med chokoladejulemænd og pebernødder allerede i Oktober. Men der skal jo nok være en mor eller to, der på trods af de udtrykker deres apati, smugler en pebernød eller to i kurven ellers var der nok ikke nogen på hylderne.

Far er et ideologisk menneske, som med en eksistentiel sikkerhed mener man inden man handler skal spørge “hvis alle gør som jeg, hvordan vil verden så være?” (DEN lader vi lige stå et øjeblik mens vi tænker på salig Sartre, Camus og Kierkegaard i hver deres himmel. RED)

Derfor bliver der ikke købt noget fra butikkernes julesortiment i valbyhjemmet før julen er inden for armslængde. (Eller han får det i hvert fald ikke at vide. Mor.)

På den baggrund var det en særdeles overrasket far og søn der mødte op til det kulturnatsarrangement som Mor havde opfordret dem til, mens hun klogede sig på universitetet. Overraskelsen kulminerede i at titlen ikke kun indeholdt Rasmus Klump men også ordet JULESTUE. Det var jo trods alt kun 9. Oktober.

Den treårige boblede over af udelt begejstring, da Nordisk Films kulturnatsarrangementet viste sig at indeholde ikke kun Rasmus Klump, men også julestue, julekalender, juleklip og julepandekager (eller måske var det bare pandekager, men det fortaber sig bagerst i en kø med 500 mennesker og èn pandekagebager og en træt far som måtte hjem og bage fordi han er overfølsom for kødannelse)

Den aldrende fader boblede også, omend årsager nok mere skyldtes en indre anklagende dialog om ikke bare smileden at sige “ja skat, det lyder da vældigt” når han ikke lige får lyttet efter detaljen i HENDES anbefalinger (for han har gudskelov ikke fantasi til at forestille sig, at en ægteviv manipulatorisk kunne finde på at glemme “Julestue” i titlen “Rasmus Klump…s Julestue” i sine anbefalinger

image

Men alt andet lige, så nød knægten det og fik en på opleveren. Han vandt lige som de 1000 andre børn skattejagten og fik både en slikkepind og et Anders Andblad i præmie. Han krammede Rasmus Klump og fik autograf af Marlene (Nej ikke sin Mor, men rasmuses juleveninde)

At det hele så bare var Nordisk Film, som havde lavet et reklamestunt for deres børnefilmsportal minbio.dk som i december hver dag sender  Rasmus Klumps Julestue.

Altså på bedste Netflex manėr; kun hvis du har abonnement til 49 kr. pr måned. En nyskabelse på dansk jord (eller internet) og spændende om det holder at de producerer serier kun til minbio.dk på et så lille marked, ovenikøbet på en portal der kun formidler til børn. Hvis kvaliteten skal være et pejlemærke, så må faderen efter at have set afsnit 5 af julekalenderen sige “Nej det holder simpelhen ikke, selv den treårige kunne gennemskue at Rasmus Klump bare var en stiv banse der ikke kunne bevæge munden når han talte til den ellers særdeles levende Marlene.”

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Etniske minoriteter manipulerer med vores Dannebrog

I #Farsunivers er vi yderst opmærksomme på visse af de etniske minoriteters manipulerendende tendenser. Vi oplever ikke kun truslen i gennem medierne som jo ellers ikke holder sig tilbage, nej vi har dem tæt inde på livet i Valbyhjemmet.

Men  nu har den ellers humanistisk og forstående fader fået nok.

Jo mere man omgås disse etnikere jo tydeligere finder man disse tilbøjeligheder

Faderen har specielt mødt denne tendens hos de sydjyllandske nationaliteter eller mere præcist hans ægteskabelige endeligt.

Som kendere af #Farsunivers vil vide er Mors etniske oprindelse kollingensisk, Mor er sportsfreak (tilskuer til KIF kolding (benægter at sige København som de retteligt hedder fordi de er flyttet til Brøndby, men nej) og stor ynder af sydjyllandsk mad, specilet sovs (ja sovs med mel, smør og bag det så til en tyk klæbrig masse som ka hænge ved)

se f.eks. Sovs eller sauce – genetik eller social arv eller Etniske konflikter blandt radikaliserede elementer i Valby

Fars antropologiske kendskab til etniske minoriteter tager sit udgangspunkt her, og at opbygge en angstprovokerende holdning på baggrund af empiriske undersøgelser byggende på en undersøgelsespopulation på én, er vist alt rigeligt i moderne politik.

Med den baggrund har han nu fundet det definitive bevis for de etniske minoriteteters evne ud i manupulitation og at de langsomt overtager vores land. I hvertfald fald er her bevis for at de nu har bemægtigetede sig Dannebrog og forsøger at gøre det til deres.

Her er det fanget på video, hvor en uskyldig lyshåret dreng er hjernevasket til at have en helt fejlagtige opfattelse af det nationale symbol Dannebrog, og hvad bliver ikke det næste? At vi skal flytte vores bolig eller arbejdsplads derover?


Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Svigermors fetich er tabu

I mange samfund har man forskellige tabuer. “Tabu” i betydningen “det som vi ikke taler om” og i oprindelig betydning også “stedet hvor vi ikke kommer”. Oprindeligt var tabu oftes religiøst betinget.

Tabuer stortrives stadig, selv i de bedste familier, dog har det i den modene danske familie sjældent en religiøs årsag, men måske mere en praktisk psykologisk.

Toiletvaner er i mange familier tabu (gudskelov Red.). Således også i #Farsunivers, med få undtagelser. F.eks. den treårige som hver morgen ved 7 tiden råber, så hele huset involveres, “jeg skal tisse og lave lort” og gentager til alle har svaret på udsagnet. En anden undtagelse fra toilettabuet er bloggen #Farsunivers, hvor vi har berørt emnet perifært, men det er jo også ligesom et mere privat forum, hvor også mere delikate emner kan berøres ganske diskret.

image[/caption]
http://farsunivers.dk/?p=1180

Far deler normalt ikke ud af sine toiletvaner, men vi har dog i Valbyfamilien aftalt visse færdelsregler for brugen af fællesarealer som f.eks. toiletterne. Således forsøger vi at begrænse det individuelle tidsforbrug, derfor er læsning eksempelvis ikke tilladt (det har så iøvrigt også den sundhedsmæssige effekter, sådan at der meget sjældent opleves hærmorider i valbyhjemmet)

Alt det tænker Far på mens han for anden weekend i TRÆK var på vej til et par dages oplevelse i svigermors skød.

Far vil ikke afvise at hans toiletvaner og specielt tidsforbruget ændre sig en kende når han er i svigermors kløer.

Far har godt i den store litteratur stødt på mænd, der har måtte fortrække til toilettet for at få fred. Det kan man f.eks. opleve i Panduros roman Øgledage, hvor hele handlingen er forlagt til toilettet. Eller at samtalekøkkenet skulle have fortængt mændene til de latrinære regioner

Far har en erkendelse af at kulturer er forskellige og oplevede en, for ham, grænseoverskridende MMS, da de glade bedsteforældre ville dele oplevelser fra deres nye båd med børnebørnene og sendte en foto af….ja toilettet…(hvem der sad der lader vi være tabu)

Men derfra og så til at skulle gøre en ganske diskret, forsigtig underdanig mand som Fars toiletvaner til en Fetich, burde ikke være nødvendigt.

Derfor er det med stor forundring han opdagde at svigermor har fundet det nødvendigt, at udstyre fars toilet (kaldet gæstetoilettet Red.) med sørgebind.

For det var det Far oplevede da han mødte dette…
image

Men nu skal man jo ikke altid vende alting indad, måske skal det slet ikke opfattes som en kommentar til svigersønnen, at Svigermor på den vis har udstyret i orden. Måske er det bare hendes fetich!

Det var i hvert fald hvad der kom Far i hu, da han besøgte det lokale kunstmuseeum Trapholt og så denne udstilling. Men det spørgsmål lader Far være tabu, for man behøver jo ikke vide alt.

image

image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er Muhammad-tegninger = ytringsfrihed? #Farsunivers bringer sin yndlingstegning

Her på 10 årsdagen for Muhammad-tegningerne i Jyllandsposten, skal alle åbenbart have en holdning til om de har bidraget positivt til ytringsfrihed. Det har vi selvfølgelig også i #Farsunivers

Min (og Lasse Jensens som nuancerer i dagens Information) yndlingstegning fra serien på 12 er en af de mindre kendte. Måske fordi den ikke sviner religiøse mindretal, men det er Lars Refns tegning af Muhammed fra 7. A på Valby Skole stående med en pegepind foran en tavle, hvor der på arabisk står: »Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører.«
(og det er helt uafhængigt af at farsunivers holder til i Valby)

Mohammad

Hjemme i #Farsunives i Valbyhjemmet bor der en blanding af kristne og ateister (eller i hvert fald én ældre mand der ikke tror på gud). Ungerne i Valbyhjemmet må derfor gerne se alle de 12 Muhammad-tegningen, for så kan vi tale om, hvorfor det ikke nødvendigvis fremmer den fælles forståelse og demokratiske samtale, at gøre noget der provokerer, hvis det udelukkede fører til konflikt. Hos os kalder vi de dannelse, når vi overvejer konsekvenserne af vore handlinger og provokationer, samt om de fører til en bedre verden. Det vil også være rammen om samtalen ved spisebordet i dag.

Så om ikke andet kan vi da takke Jyllandsposten for at understrege værdien af den debat.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Ansvarlige forældre lærer deres børn at svømme #klima

Ofte er det helt uoverskueligt hvilke kompetencer man som forældre skal udstyre sine børn med.

Da far var dreng startede en bølge, hvor man i skolen lærte om klima og den menneskeskabte opvarmning, og alle de forfærdelige konsekvenser det kunne få for klodens overlevelse. Derfor var der fokus på at lære børn at slukke lyset, skrue ned for varmen og at det var bedre at bruge offentlig transport end de privatbiler som var den største kilde til luftforurening. I offentligheden var der også politisk debat om hvordan samfundet kunne indrettes, for at undgå at hele verden nedsmeltede. Nogle gange var det en velnok skræmmende debat for en lille dreng, men om ikke andet gav den en ansvarsfølelse af at nogen burde gøre noget, og at det startede med én selv.

Men der er løbet meget vand i stranden siden. Både Lomborg, politikere og meningsdannere har en ændret attitude og dagsordenen på de bonede gulve er at nok er klimaforandringerne alvorlige, men økonomien skal jo også hænge sammen og forandringerne sker jo ikke i morgen, måske kan det endda slet ikke betale sig at gøre noget. Det hele kan jo ændre sig i fremtiden, så vi ikke behøver at omstille.

I det lille valbyhjem kan faderen derfor have vanskeligt ved at have tilstrækkelig patos til at få alle husstandens medlemmer til at tage det med at slukke lyset, skrue ned for varmen, spare på vandet etc.  helt alvorligt.

Han kan jo godt forstå den lille families reaktion, og blev igen idag overhalet signalerne fra panaset, hvor finanslovsforslaget lægger op til at vi skære ned på de grønne tiltag, da det er unødvendige investeringer i forhold til den samlede samfundsøkonomi. At vi som samfund ikke skal gøre en ekstraordinær indsats for klimaets skyld, så logikken ligger lige for “hvorfor fanden skulle ungerne så”

Det kan man jo som Far jo bare tage ad notam, så han har i dag bestemt at alle i hjemmet skal gøre en ekstraordinær  indsats for at blive mestersvømmere.

Den logik ligger også lige for, det viser sig nemlig, at hvis vi overholder statsledernes klimaløfterne til COP21 (Klimatopmødet i Paris i år) vil temperaturen være steget 3,5 grader i år 2100 – altså om 85 år og så er det helt nødvendigt at hans børn kan svømme. Men han kan selvfølgelig være ligeglad for til den tid er han jo selv død

image

 

Se mere på http://www.information.dk/547040

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Radikalt forhindringsløb til den store guldmedalje

Endnu engang er mor taget afsted for at redde den store verden, thi sådan er det for rigtige politikere. Brændstoffet er at skabe en bedre verden, uanset ens position og derfor må familien stadig give afkald på moderen, når hun er ude at kæmpe også selvom hun ikke længere er folketingsmand.

For det er jo det politik handler om. At dele sig efter anskuelse og kæmpe for det man har kært eller i hvert fald tale om hvordan man kunne gøre det, hvis man havde magt som man har agt. Eller hvis man igen fik magt og der så var nogen andre der ville være med til at gøre noget radikalt, på den rigtige måde så man ikke bagefter skulle tale om at man måske skulle have gjort noget andet, hvis de andre havde gjort det de sagde de ville gøre… eller måske skal vi bare erkende at der er så meget vi ikke forstår i Farsunivers. I morsunivers kalder de det radikalt landsmøde.

Så det er nok meget godt den yngste og ældste er ladt alene tilbage i det lille valbyhjem. Der er ikke nogen bil til rådighed, da familiebilen vist også er radikal, så  drengene skal ikke ud dyrke grænsehandel eller redde flygtninge til Sverige som resten af speltsegmentet i nabolaget. Derfor forventede den aldrende fader en stille weekend i #Farsunivers. I morges ramtes han så af  spørgsmålet “hvad laver den maskuline del af familien Danmark i weekenden”.

Hver ting til sin tid og godt der er nogen til både det store og det små.

Folk der kender den modne fader vil vide at han aldrig har været medlem af en idrætsforening ensige betrådt en fodboldbane.
Far har derfor valgt at slå hul i sit fordomspanser og opsøge Fremad Valby, for at tage del i det nære fællesskab og deltage i den demokratiske samtale med naboerne, eller ihvert fald give familiens mindstemand den potentielle mulighed, mens den politiske mor snakker i magtens korridorer.

Det har de lavet en lille film om, altså mødet med den lokale idrætsforening og alle de frivillige der gør det muligt at vi kan udfolde os (i filmen optræder et reklameindslag fra Danske Bank hvor knægten opsøges af deres maskot Pondus, men den lille tror det er Pingo fra Rasmus Klump så han har vist ikke taget skade af påvirkningen)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fredag, så skal man hjem og bruge sit overskud på familien

Nogle gange kan selv en Far synes, at det kan være lidt tærrende på kræfterne at gå på arbejde og til tider tage ukontrollabel stor del af ens frie tid. Situationer der kan forekomme selv for en moden Far i kontrol, når en ellers velplanlagt uge bliver overhalet af en omskiftelig verden. Sådan en uge, hvor det var en velsignelse at svigermor flyttede ind et par dage!!!!

Sådan er uge er ved at gå på held, og Familien har set mere til Far end han har set til dem, fordi han har været på TV. Men måske er det en ringe kompensation for nærhed i et barnehjerte. Eller som den treårige sagde i går morges, da Far sagde farvel “hvorfor skal du altid rejse?” og Far så begynder at forklare, at det skal han skam heller ikke i dag, han skal bare arbejde lidt sent, så knægten sover når han kommer hjem…..hvor Far så må stoppe den meningsløse forklaring, fordi han kan se i knægtens øjne, at forskellen, for ham, er den samme.

Nå men så er det jo godt Far er sådan en ung mand som er fuld af energi, gåpåmod og overskud….

Alt sammen noget han der bliver til tanker her sidst på fredagen, på vej ud at købe ind til den gourmetmiddag, som han lovede at lave til familien, så de kan være sammen om noget dejligt og som blev artikuleret da han så bagsiden af dagens Politiken.

20150911_071536

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når ting er så vigtige, at man må skrive til politikerne

I Farsunivers ulejliger vi ikke politikerne unødigt og skriver sjældent direkte til dem. (Det har så også ændret en del på den direkte skrivehyppighedsfrekvens til politikerne, at Mor ikke længere er folketingsmand)

Men i dag måtte vi alligevel tage bladet fra munden og skrive direkte til en anden folketingsmand. Den vigtige sag tog sit udspring i et pip fra politikeren om det harmoniske i at en lille pige bærer bikini, hvilket hun mener er kvalmende og ikke mener er ligestilling (Far er i øvrig ikke helt opdateret og er ikke opmærksom på at pågældende politiker ikke længere har sæde på tinge, men måske er han undskyldt med at pågældende politiker vist heller ikke er opmærksom på vælgernes fravalg. RED)

image

Hele sommerenferien har den harmoniske familie nemlig med jævne mellemrum drøftet en passende påklædning på stand og strandrestauranter. Den 16årige dreng og hans lillesøster på 14 år synes det er aldeles upassende, hvis mor skulle komme til at blotte sin barm. Det synes den øvrige offentlighed på stranden vist også, så det sker yderst sjældent selvom forældrende kan diske op med historier om både bedste- og oldemodre med blottet barm på stranden fra deres barndom (bare patter i det offentlige rum er i følge nutidig moral kun passende på busreklamer, mens danske mænd på div ferierestauranter rundt om i verden finder det værdigt at indtage fourage med bare (øl)patter)

Den 3årige derimod synes det er helt unaturligt at bære tøj på stranden og nødigt hverken top eller bund på. Tilgengæld er han ganske upåvirket af de forargede blikke, som de moderne moralske speltvogtere på alverdens strande, sender ham og hans bare røv.

Det er hans far også, og han havde egentlig ikke tænkt sig at belemre den politiske offentlighed med den problemstilling, før han følte sig kaldet til at skrive til politikeren om at knægten nægter at tage top på, for ligesom at hlve ligestillingsfanen.

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mister man evnen til at leve når man blir forældre?

Sad her til morgen og læste et københavnsk lokalblad, hvis læsere og ikke mindst skribenter er særdeles optaget af alle de genvordigheder som følger af at være familie (og som de åbenbart synes er så store at avisen skal fyldes med dem eller måske forventer de at andre skal løse deres udfordringer…. Samfundet?)

I dag var der så en dejlig livebekræftende historie om hvordan moderne unge er meget opmærksomme på det gode naboskab og det at hjælpe hinanden. Her i et konkret eksemple på et ungt par, som får leveret mad fra deres naboer de første 14 dage efter hun har født, og som de siger “vi havde nok spist pizza og pasta, hvis vi selv havde stået for maden”.

I Politikens dobbeltopslag er den søde nabofortælling fulgt op af en historisk artikel om den gode gamle skik om “barselspotte”. En historisk skik, hvor naboer kom med nærende suppe til den barslende kvinde når hun skulle ligge i barselsseng i 40 dage…

image

Altså en gammel skik hvor den barslende overklassekvinde er sengeliggende i 40 dage!

Prøv at lader den stå et øjeblik og tænk den ind i en moderne kontekst……

Den gennemsnitlige raske moderne barslende kvinde er ikke længere sengeliggende når hun har født. Den moderne fader har ret til 14 dages barselsorlov sammen med moderen efter barnet er født. Vi har altså her at gøre med to voksne raske mennesker som pludselig ikke er i stand til at lave mad selv. Årsag: De har fået et barn.

Hmmmm…..så er det Far her sidder og frygter den kommende uge i det københavnske dagblad. Frygter at det vil blive oversvømmet af indlæg om at barselsmad til de stakkels børnefamilier, på linie med pensionistmad (dog nok med højere speltindhold)

Men måske er det bare udtryk for endnu en tendens i tiden som Far ikke helt forstår.

Men også andre modne mænd har svært ved at følge med, som man f.eks. kunne læse i Information i den forløbne uge, hvor Sebastian Dorset skriver

Her er mit emotionelle navleuld

Jeg er sikker på, at der er er rigtig mange derude, der ikke anerkender min følsomhedsfølelse som et ægte problem – og det gør mig så trist så trist

Tak for denne lejlighed til at tale lidt om mine følelser. Jeg går nemlig og har det rigtig svært for tiden.

Sagen er, at jeg elsker avisernes debatsider og deres direkte blik ind i andres hoveder. Jeg læser af samme årsag Information bagfra og når derfor af tidsmæssige årsager sjældent frem til forsiden. Jeg har det på samme måde med Politiken, hvor jeg går direkte efter debatspalterne.

Men nu har den vane altså det sidste par år givet mig det helt enormt skidt med mig selv: Situationen er den triste, at jeg føler mig udenfor. Jeg er nemlig en af de få herhjemme, der endnu ikke har komponeret et læserindlæg om mine følelser: mine følelser ved at være en gammel mor, ung mor, enlig mor, mor til et barn, jeg har fået gennem kunstig befrugtning eller adoption. Jeg har endnu heller ikke indviet offentligheden i mine kvababbelser over at være for høj eller for lav, for tyk eller for tynd, og filosoferet over, hvordan folk mon går og ser på mig ude i samfundet af den grund. Jeg har ikke engang indviet den hungrende offentlighed i, hvordan jeg har det med, hvad folk måske tænker om mig, fordi jeg er bilist, fodgænger eller bare grim.

Men det kan I selv læse her

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvor højt må man snorke i en stillekupė

Dagen derpå havde Mor, Far og den treårige knægt bænket sig i DSB stillekupė.

Det lykkede at forklare reglerne til den 3årige, da han endnu accepterer argumenter som “sådan er det bare” og ikke spurgte til hvorfor vi slet ikke måtte sige noget denne søndag formiddag i et halvtomt tog.

Ved siden af os sad en mand, som fulgte smilende og medlevende med i opdragelsen af vores afkom. Der gik ikke længe før den lille dreng faldt helt til ro op ad sin mor og snart lukkedes de små øjne. Det astedkom dog en lyd fra den lille snotunge på niveau med hvad en middelsvær mand kunne præstere liggende på ryggen efter en hård nat i byen.

Det var da også hvad den smilende mand overfor os troede, da han med et nik mod den synligt berusede og sovende mand bag os, kommenterede “det har vist været en hård nat” hvorpå Mor svarede den uforstående mand “ja vi har været til gadefest”.

Hun kunne nemlig ikke se den beruesede mand bag os og den smilende mand havde ikke fantasi til at en så lille barn kunne snorke så højt.

Den regelrette fader sad imens og overvejde det etiske dilemma, at hans søn var træt, men at han vist larmede for meget til en stillekupė. Det dilemma løste moderen dog med et løftet øjnbryn og et blik der sagde “du rør ikke min søn, han skal have lov til at sove uanset samfundets love og andre menneskers behov” sådan som kun en mor kan sige det.

NoSleeping@desk

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar