Man behøver jo ikke fortælle alt

I #farsunivers er det Mor der er den fodboldgladeste til gengæld er det Far, der sidder på valget af kanaler hos Boxer, så landskampen på kanal 5 kunne ikke ses i lørdags og han fik vist ikke lige delt den her med mor, men resultatet taget i betragtning, tør han godt fortælle det nu….

fodbold

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Etniske konflikter har udgangspunkt i manglende dannelse, i hvert fald de jyske i Valby

I verden udspiller sig etniske konflikter i det store og det små. Uanset om det er stor eller småt, er det noget der fylder for det enkelte menneske. Der er mange kloge hoveder, som mener de entydigt kan indhegne årsagerne til sådanne konflikter. I #Farsunivers vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved entydige forklaringsmodeller, og gøre opmærksom på at vi nok har fundet den rigtige.

Det taget sig udgangspunkt i at der i Valbyhjemmet, har udspillet sig endnu en etnisk konflikt. Det har medført at vi i Farsunivers må spørge alle de alle andre ekstreme kontrolsfreaks om grænsebomme har noget som helst effekt på at forhindre etniske konflikter. I hvert fald må vi konstatere at antallet af etniske konflikter i Valby ikke er mindsket af indførslen af grænsebomme.

image

Storebæltbom til Jylland hvor svigermors bil færdes så ofte og hjemmevant

Der har vist sig en klart mønster i at de etniske konflikter i Valbyhjemmet tager sit udgangspunkt i forskellig kulturel baggrund eller hvad man kunne kalde mangel på dannelse fra de der kommer udefra. Far har et betydeligt datagrundlag for den påstand. Han er nemlig gift med en etnisk jyde, hvis hele familie har sine kulturelle rødder i det mørke Jylland. Indtil videre er de dog gudskelov blevet forhindret i familiesammenføring. Derfor har svigermor stadig sin bopæl på den anden side af bommen. Men påvirkningen er massiv, ikke mindst på grund af de hyppige besøg. Det man i tidligere tider kaldte dannelsesrejser, men som i nutidens etniske miljøer kalder vist opdragelsesrejser.

At Far endnu engang retter sin opmærksomhed mod de etniske konflikter skyldes at Farsunivers igen er blevet udstillet i medierne, ihvert fald de sociale.

Denne gang var det den etnisk jyske ægteviv, som synes hun ville dele en helt privat morgenkonversation mellem hende og den travle fader, mens han hastede afsted på arbejde.

Hun fandt åbenbart konversationen så almen interessant at hun havde delt deres sms’er på facebook.

SMSsamtalen mellem dem handlede om aftensmad, som helt undtagelsesvis ikke lå faderen på sinde denne morgen, han var nemlig lige vendt hjem fra diplomatisk rejse i FNs tjenste, fyldt af erfaringer som han synes kunne tjene landet.

Det kan man læse om her FN’s kulturbevarende styrker #UNESCO

Men pludselig var det blevet hverdag og alle kunne på facebook læse om, at den jyske mor synes man kunne spise børn og ægtemand af med hotdog en fredag aften.

For faderen endnu et eksempel på de etniske udfordringer der er med integration, når dannelsniveau er så forskelligt som det er mellem jyder og sjællændere, noget som for mange danskere inden i speltbæltet nok kunne have endt i en konfliktoptrappende situation

Jyder

Nu havde faderen jo heldigvis været til UNESCO møde og lært hvad diplomati kan bruges til hvis man er lidt taktisk og smidig i forhandlingen. Måske havde han ikke ændret verden på sine møder i Paris, men på grund af hans tro på demokratisk samtale, blev hans middagsbord fredfyldt dækket med diplomatiske kompromisser og noget for enhver smag.
image

Faderen er ganske klar over at en sådan tilgang til etniske konflikter er ganske politisk ukorrekt. At integrere særlige kulturelle skikke på et dansk bord lever på ingen vis op til gængse politiske assimilation krav og at sådan en eftergivenhed kan medfører frygtelige konsekvenser andre steder i samfundet som f.eks. at plejehjem serverer halalslagtede kyllinger eller daginstitioner i speltbæltet pludselig må opgive sukkerpolitikker og accepterer kanelsnegle til fødselsdage. Faderen ved godt, at en så pluralistisk tilgang til etniske minoriteter nok ikke ville blive accepteret af det bestemmende flertal, hvor der kræves total assimilation, men nu er det jo blot i det lille Valbyhjem, så han håber det går an.

I #Farsunivers tror vi stadig på den demokratiske samtale og på komprimisset som udgangspunkt for vores samliv, uanset om det ondskaben viser sit grimme hoved ude i verden eller det er den lille twist på middagsbordet. Vores alles sammens frihed kræver vi deltager i fællekabet og udfordre det vi selv synes er rigtigt.

Til gengæld må han nok leve med, at han, af sin kone og tidligere venner udstilles på de sociale medier netop fordi han både har dannelse og smag.
image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Bedsteforældres overgreb på børns normalitet i ferier

#Farsunivers kan næppe være det eneste sted, hvor man oplever at sende velopdragne og strukturede børn på ferie hos bedsteforældre, for efter få dage at få fuldstændig spulerede og ustrukturede børn tilbage. 

Endnu en efterårsferie står for fald og i #Farsunivers er halvdelen gået med arbejde for Mor og Far, mens alle ungerne har været i Jylland. Den 3årige har været i mormor-morfar-land aka Fars svigermor og svigerfar.

Mange familier kender sikkert til den lettelse, der opstår når beredvillige bedsteforældre tilbyder sig som ferieresidens, i nogle af de mange småferier som danske familer konstant udsættes for.

Til gengæld er der nok også mange forældre der kender straffen. Den straf der promte falder når poderne skal hentes hjem fra ja-universet hos bedsteforældrene, hvor NEJ er et lige så ukendt begreb, som slik er den primære fødekilde.

Derfor opstår der ofte abstinensligende tendenser hos de hjemvente børn som pludselig udsættes for at blive nægtet chokolade med sukker til morgenmad eller når de skal til at indgå i et normalt hverdags liv.

Tendenser som kun forstærkes af, at aktivitetsniveauet bliver kraftigt nedsat ved hjemkomst til forældrene, da bedsteforældre ofte har planlagt oplevelserne i 12 timers intervaller kun afbrudt af pauser til sukkerindtag og almindelig overstimulering af de små uskyldiges sanser. Et niveau som den almindelige og normale børnekernefamile ikke kan hamle op med.

Derfor er hjemkomsten ofte præget af gråd og tændes gnidslen når ungerne ved hjemkomst rammes af normaliteten, hvor der både optræder regler, struktur og krav om egen aktivering.

halse

Her artikel fra Politiken, som viser hvad det kan udvikle sig til

Efter hjemkomsten begynder derfor en permanent forhandlingssituation mellem børn og forældre, for langsomt at vende tilbage til en hverdag. Det kræver både tålmod og en masse kompromisser.

I Farsunivers kunne man i dag f.eks. høre følgende sætning udtalt “Ok, men så kun ėn kage og efter rugbrød, også selvom det var omvendt hos mormor”

Timelange forhandlinger som forældrene er dømt til at tabe.

Men i Farsunivers giver vi nu ikke op, for det er beboet af et par forældre, hvor hvem forhandlingsdeciplinen ikke er fremmed, så de stikker ikke op for bollemælk, omend det er udmattende for alle parter og derfor let kan ende i søndagsituationer som denne.

image
I Farsunivers er vi yderst forstående over for ungernes adfærdsvanskeligheder, når de udsættes for miljøskift, som overgang fra bedsteunivers til #Farsnivers. Men det er jo ikke deres skyld, at det kan være vanskeligt at lande, når de har befundet sig i et nej-frit miljø, kombineret med den konstante forstyrrelse der opstår når de hele tiden udsættes for aktiverende stimuli, som opstår i når man har alt tid til rådighed for forkælelse.

Den moderne bedsteforældre dokumenterer selvfølgelig også aktivitetsniveauet for at kunne dele digitalt på div. sociale platforme.

Således er#Farsunivers i de sidste tre dagen blevet udsat for et tæppebombadement af fotodokumentation fra Svigermor, og er derfor fuld af forståelse for at knægten er faldet i søvn på køkkenbordet, uden at kunne spise ret meget af sin kage, sådan ville Far også have reageret, hvis han så massivt havde været udsat for Svigermor.

image

projekt spolér børnebørn foreviget hos en professionel fotograf

image

når kusinen skal have spænder i håret

 

image

så skal fætter også …. selvom han faktisk er opdraget med maskuline værdier af sin Mor

image

Nej det er da slet ikke for tidlig med nisser hos Mormor, så må forældrene jo bare forklare ham der er 3 måneder til jul når han kommer hjem

image

Taffel på kongeslottet, for mindre kan jo ikke gøre det, når man skal have feriefrokost

image

Man skyder da ulve…..i Kolding

image

image

image

image

image

p-tærter bager man da selv, ikke noget snyd med at købe i supermarked

image

image

Ja ja det spøger skam på gangen hos Mormor og Morfar, og forældrene må så leve med de mange mareridt som følger i ugerne efter

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

En moden far har vel også lov at været lidt forfængelig

Den 3årige har inviteret sin Mor og Far med i teatret for at se Mustafa Kiosk – Bogen indeholder nemlig hans yndlingsdigt – om end vi har måtte rette i det for at det kunne passe ind i #farsunivers

En moden far har vel også lov at været lidt forfængelig også selvom det måske kræver et par briller på næsen

20151017_113810

Jakob Martin Strid er en fantastisk forfatter og selvom jeg tvivlede, så egner hans skøre børnedigtsamling sig fortrinligt til de skå brædder.

MUSTAFAS KIOSK

 

mustafas_kiosk-2

“Ding dong.”

“Hvad skulle det være? Man kan købe næsten alt. Hvad med den sang om en kiosk?” 

“Ja tak.”

Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderene børnebogsklassiker som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi.

Med nykomponeret musik af Mads Mouritz.

En familieteaterkoncert bestående af 17 små scener med 4 forskellige slags dukker, 8 forskellige instrumenter, 3 skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer samt en scenografi der forvandler sig til en gravko.

En fræk og flabet hyldest til mangfoldighed, fantasi, påhitsomhed og anarki.

http://teaterfantast.dk/forestillinger/mustafas-kiosk/

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Gud er død, far

Det kan i den grad være en pinsel at høre på den slags forældre, som har den der trang til at overvurdere deres eget afkom og podernes evner ud i at synge, spille fodbold eller andre ligegyldigheder som interresserer absolut ingen andre end dem selv. Men undtagelsesvis kan man jo imponeres

Alt det tænkte den nuancerede Far på da han en tidlig morgen var ved at tørre alt det morgenmad op som han havde vælter ud over bordet, da den 3årige pludselig foldede hænderne og med klar røst siger “Kære Gud”.

En temmelig skræmmende udtalelse for en tvivlende fader og så ovenikøbet før fanden får sko på.

Mens faderes tørrer mælken op, som han i affekt væltede da gud kom på bordet, lytter han skeptisk til knægtens forklarende småpludren om Gud, månen og livets forgængelighed i almindelighed. Pludselig stopper den apatiske faders let aggressive optørrende bevægelser og han retter sig op, mens han med beundring hører knægten forkynde “Gud er død he, he. Oppe på månen…det snakker vi om i børnehaven.”

En indre glæde bredte sig i faderen, ikke så meget over sønnens forhold til de guddommelige, men den storytelling han pludselig havde mulighed for at skabe om sit eget blod.

Faderen havde ellers efterhånden opgivet tanken om, at valbyfamilien skulle forstre et barnegeni når nu familiens yngste heller ikke udviste de tendenser. Han nærmede sig jo fire og havde stadig ikke skrevet sin første symfoni, så han ville nok ikke overhale Mozart og udviste heller ikke de store evner på fodboldbanen.

Så meget destomere imponerende at den treårig var nået frem til det diktum at “Gud er død” efter folosofiske diskussioner i børnehaven. Det kan gøre enhver fader stolt og må siges, at være en historie om eget afkom som har potentiale til at blive formidlet. Nietzsche var trods alt over 40 år før han nåede frem til dette højdepunkt i sin karrierer. (Men den kloge fader lader for husfreden og den kriste etnisk jyske mors skyld nok være at fortælle den. Red.)
image

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Erkendelse af blot at være en kokender

Efter godt ti år som hovedstadsbo kan den modne Far godt føle sig en kende urban og ind imellem oven i købet lidt storbycool, men i dag blev han mindet om, at han kun er et guds ord fra landet.

I dag var efterårsferieakviteten besøg på et af Københavns mange børneåndehuller. Nærmere bestemt Remisen lige midt i Urbanplanen. En legeplads med opsyn og en lille bondegård med rigtig levende dyr. Både heste, køer og får som der skal være på en gård.

Den treårige elsker dyr og specielt at gi dem mad, så han styrter straks over til køerne, griber en håndfuld hø, som han rækker ind til køerne som begynder at æde af hånden.
image

Efter et stykke tid kom en lille pige på knægtens alder med sin RIGTIGE storby far (hvilket tydeligt kunne ses på vildmandsfuldskæg, skovmandsskjorte og let vesterbronxjyske accent)

Den lille pige tog en håndfuld halm og stillede sig ved siden af Fars animalske knægt.

Efter et stykke tid, hvor de forgæves forsøgte at lokke dyrene til at spise halmstrående er pigen og hendes urbane fader ved at give op.

Derfor synes den landlige valby Far det er meget passende at sige “køerne spiser hø, som I kan tage dér, det som du prøvet at gi dem er halm. Hø er tørret græs lille ven”

Fuldskægsfaderen kigger lettere uforstående meller de to bunker strå og derefter overbærende på Far og siger
“Nå..så du er nok kender”

Sådan så Far egentlig ikke sig selv, men hvad ved bønder om agurksalat, som man sagde derude hvor Far voksede op.
image

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Og det skete i oktober engang at den gamle fader satte julen i gang

Er det klimaforandringerne eller hvorfor tvinger en juleangst fader sit uskyldige barn til at deltage i juleaktiviteter allerede i starten af oktober?

I #Farsunivers har familiens ældste et rimelig nuanceret forhold til jul (nogen vil nok kalde de anstrengt. RED)

Se f.eks.:
Skal man absolut lyve for sine børn når det er jul?

Chancen for hvid jul øger risikoen for indesneet svigermor

Kastration med pigtråd har afløst julefreden i #Farsunivers

Nedfaren til svigermors julebord og opfaren

Alligevel synes han som flertallet af familien Danmark, at det er lidt vel tidligt når supermarkederne begunder at handle med chokoladejulemænd og pebernødder allerede i Oktober. Men der skal jo nok være en mor eller to, der på trods af de udtrykker deres apati, smugler en pebernød eller to i kurven ellers var der nok ikke nogen på hylderne.

Far er et ideologisk menneske, som med en eksistentiel sikkerhed mener man inden man handler skal spørge “hvis alle gør som jeg, hvordan vil verden så være?” (DEN lader vi lige stå et øjeblik mens vi tænker på salig Sartre, Camus og Kierkegaard i hver deres himmel. RED)

Derfor bliver der ikke købt noget fra butikkernes julesortiment i valbyhjemmet før julen er inden for armslængde. (Eller han får det i hvert fald ikke at vide. Mor.)

På den baggrund var det en særdeles overrasket far og søn der mødte op til det kulturnatsarrangement som Mor havde opfordret dem til, mens hun klogede sig på universitetet. Overraskelsen kulminerede i at titlen ikke kun indeholdt Rasmus Klump men også ordet JULESTUE. Det var jo trods alt kun 9. Oktober.

Den treårige boblede over af udelt begejstring, da Nordisk Films kulturnatsarrangementet viste sig at indeholde ikke kun Rasmus Klump, men også julestue, julekalender, juleklip og julepandekager (eller måske var det bare pandekager, men det fortaber sig bagerst i en kø med 500 mennesker og èn pandekagebager og en træt far som måtte hjem og bage fordi han er overfølsom for kødannelse)

Den aldrende fader boblede også, omend årsager nok mere skyldtes en indre anklagende dialog om ikke bare smileden at sige “ja skat, det lyder da vældigt” når han ikke lige får lyttet efter detaljen i HENDES anbefalinger (for han har gudskelov ikke fantasi til at forestille sig, at en ægteviv manipulatorisk kunne finde på at glemme “Julestue” i titlen “Rasmus Klump…s Julestue” i sine anbefalinger

image

Men alt andet lige, så nød knægten det og fik en på opleveren. Han vandt lige som de 1000 andre børn skattejagten og fik både en slikkepind og et Anders Andblad i præmie. Han krammede Rasmus Klump og fik autograf af Marlene (Nej ikke sin Mor, men rasmuses juleveninde)

At det hele så bare var Nordisk Film, som havde lavet et reklamestunt for deres børnefilmsportal minbio.dk som i december hver dag sender  Rasmus Klumps Julestue.

Altså på bedste Netflex manėr; kun hvis du har abonnement til 49 kr. pr måned. En nyskabelse på dansk jord (eller internet) og spændende om det holder at de producerer serier kun til minbio.dk på et så lille marked, ovenikøbet på en portal der kun formidler til børn. Hvis kvaliteten skal være et pejlemærke, så må faderen efter at have set afsnit 5 af julekalenderen sige “Nej det holder simpelhen ikke, selv den treårige kunne gennemskue at Rasmus Klump bare var en stiv banse der ikke kunne bevæge munden når han talte til den ellers særdeles levende Marlene.”

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Etniske minoriteter manipulerer med vores Dannebrog

I #Farsunivers er vi yderst opmærksomme på visse af de etniske minoriteters manipulerendende tendenser. Vi oplever ikke kun truslen i gennem medierne som jo ellers ikke holder sig tilbage, nej vi har dem tæt inde på livet i Valbyhjemmet.

Men  nu har den ellers humanistisk og forstående fader fået nok.

Jo mere man omgås disse etnikere jo tydeligere finder man disse tilbøjeligheder

Faderen har specielt mødt denne tendens hos de sydjyllandske nationaliteter eller mere præcist hans ægteskabelige endeligt.

Som kendere af #Farsunivers vil vide er Mors etniske oprindelse kollingensisk, Mor er sportsfreak (tilskuer til KIF kolding (benægter at sige København som de retteligt hedder fordi de er flyttet til Brøndby, men nej) og stor ynder af sydjyllandsk mad, specilet sovs (ja sovs med mel, smør og bag det så til en tyk klæbrig masse som ka hænge ved)

se f.eks. Sovs eller sauce – genetik eller social arv eller Etniske konflikter blandt radikaliserede elementer i Valby

Fars antropologiske kendskab til etniske minoriteter tager sit udgangspunkt her, og at opbygge en angstprovokerende holdning på baggrund af empiriske undersøgelser byggende på en undersøgelsespopulation på én, er vist alt rigeligt i moderne politik.

Med den baggrund har han nu fundet det definitive bevis for de etniske minoriteteters evne ud i manupulitation og at de langsomt overtager vores land. I hvertfald fald er her bevis for at de nu har bemægtigetede sig Dannebrog og forsøger at gøre det til deres.

Her er det fanget på video, hvor en uskyldig lyshåret dreng er hjernevasket til at have en helt fejlagtige opfattelse af det nationale symbol Dannebrog, og hvad bliver ikke det næste? At vi skal flytte vores bolig eller arbejdsplads derover?


Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Svigermors fetich er tabu

I mange samfund har man forskellige tabuer. “Tabu” i betydningen “det som vi ikke taler om” og i oprindelig betydning også “stedet hvor vi ikke kommer”. Oprindeligt var tabu oftes religiøst betinget.

Tabuer stortrives stadig, selv i de bedste familier, dog har det i den modene danske familie sjældent en religiøs årsag, men måske mere en praktisk psykologisk.

Toiletvaner er i mange familier tabu (gudskelov Red.). Således også i #Farsunivers, med få undtagelser. F.eks. den treårige som hver morgen ved 7 tiden råber, så hele huset involveres, “jeg skal tisse og lave lort” og gentager til alle har svaret på udsagnet. En anden undtagelse fra toilettabuet er bloggen #Farsunivers, hvor vi har berørt emnet perifært, men det er jo også ligesom et mere privat forum, hvor også mere delikate emner kan berøres ganske diskret.

image[/caption]
http://farsunivers.dk/?p=1180

Far deler normalt ikke ud af sine toiletvaner, men vi har dog i Valbyfamilien aftalt visse færdelsregler for brugen af fællesarealer som f.eks. toiletterne. Således forsøger vi at begrænse det individuelle tidsforbrug, derfor er læsning eksempelvis ikke tilladt (det har så iøvrigt også den sundhedsmæssige effekter, sådan at der meget sjældent opleves hærmorider i valbyhjemmet)

Alt det tænker Far på mens han for anden weekend i TRÆK var på vej til et par dages oplevelse i svigermors skød.

Far vil ikke afvise at hans toiletvaner og specielt tidsforbruget ændre sig en kende når han er i svigermors kløer.

Far har godt i den store litteratur stødt på mænd, der har måtte fortrække til toilettet for at få fred. Det kan man f.eks. opleve i Panduros roman Øgledage, hvor hele handlingen er forlagt til toilettet. Eller at samtalekøkkenet skulle have fortængt mændene til de latrinære regioner

Far har en erkendelse af at kulturer er forskellige og oplevede en, for ham, grænseoverskridende MMS, da de glade bedsteforældre ville dele oplevelser fra deres nye båd med børnebørnene og sendte en foto af….ja toilettet…(hvem der sad der lader vi være tabu)

Men derfra og så til at skulle gøre en ganske diskret, forsigtig underdanig mand som Fars toiletvaner til en Fetich, burde ikke være nødvendigt.

Derfor er det med stor forundring han opdagde at svigermor har fundet det nødvendigt, at udstyre fars toilet (kaldet gæstetoilettet Red.) med sørgebind.

For det var det Far oplevede da han mødte dette…
image

Men nu skal man jo ikke altid vende alting indad, måske skal det slet ikke opfattes som en kommentar til svigersønnen, at Svigermor på den vis har udstyret i orden. Måske er det bare hendes fetich!

Det var i hvert fald hvad der kom Far i hu, da han besøgte det lokale kunstmuseeum Trapholt og så denne udstilling. Men det spørgsmål lader Far være tabu, for man behøver jo ikke vide alt.

image

image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er Muhammad-tegninger = ytringsfrihed? #Farsunivers bringer sin yndlingstegning

Her på 10 årsdagen for Muhammad-tegningerne i Jyllandsposten, skal alle åbenbart have en holdning til om de har bidraget positivt til ytringsfrihed. Det har vi selvfølgelig også i #Farsunivers

Min (og Lasse Jensens som nuancerer i dagens Information) yndlingstegning fra serien på 12 er en af de mindre kendte. Måske fordi den ikke sviner religiøse mindretal, men det er Lars Refns tegning af Muhammed fra 7. A på Valby Skole stående med en pegepind foran en tavle, hvor der på arabisk står: »Jyllands-Postens redaktion er en flok reaktionære provokatører.«
(og det er helt uafhængigt af at farsunivers holder til i Valby)

Mohammad

Hjemme i #Farsunives i Valbyhjemmet bor der en blanding af kristne og ateister (eller i hvert fald én ældre mand der ikke tror på gud). Ungerne i Valbyhjemmet må derfor gerne se alle de 12 Muhammad-tegningen, for så kan vi tale om, hvorfor det ikke nødvendigvis fremmer den fælles forståelse og demokratiske samtale, at gøre noget der provokerer, hvis det udelukkede fører til konflikt. Hos os kalder vi de dannelse, når vi overvejer konsekvenserne af vore handlinger og provokationer, samt om de fører til en bedre verden. Det vil også være rammen om samtalen ved spisebordet i dag.

Så om ikke andet kan vi da takke Jyllandsposten for at understrege værdien af den debat.

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar