Ansvarlige forældre lærer deres børn at svømme #klima

Ofte er det helt uoverskueligt hvilke kompetencer man som forældre skal udstyre sine børn med.

Da far var dreng startede en bølge, hvor man i skolen lærte om klima og den menneskeskabte opvarmning, og alle de forfærdelige konsekvenser det kunne få for klodens overlevelse. Derfor var der fokus på at lære børn at slukke lyset, skrue ned for varmen og at det var bedre at bruge offentlig transport end de privatbiler som var den største kilde til luftforurening. I offentligheden var der også politisk debat om hvordan samfundet kunne indrettes, for at undgå at hele verden nedsmeltede. Nogle gange var det en velnok skræmmende debat for en lille dreng, men om ikke andet gav den en ansvarsfølelse af at nogen burde gøre noget, og at det startede med én selv.

Men der er løbet meget vand i stranden siden. Både Lomborg, politikere og meningsdannere har en ændret attitude og dagsordenen på de bonede gulve er at nok er klimaforandringerne alvorlige, men økonomien skal jo også hænge sammen og forandringerne sker jo ikke i morgen, måske kan det endda slet ikke betale sig at gøre noget. Det hele kan jo ændre sig i fremtiden, så vi ikke behøver at omstille.

I det lille valbyhjem kan faderen derfor have vanskeligt ved at have tilstrækkelig patos til at få alle husstandens medlemmer til at tage det med at slukke lyset, skrue ned for varmen, spare på vandet etc.  helt alvorligt.

Han kan jo godt forstå den lille families reaktion, og blev igen idag overhalet signalerne fra panaset, hvor finanslovsforslaget lægger op til at vi skære ned på de grønne tiltag, da det er unødvendige investeringer i forhold til den samlede samfundsøkonomi. At vi som samfund ikke skal gøre en ekstraordinær indsats for klimaets skyld, så logikken ligger lige for “hvorfor fanden skulle ungerne så”

Det kan man jo som Far jo bare tage ad notam, så han har i dag bestemt at alle i hjemmet skal gøre en ekstraordinær  indsats for at blive mestersvømmere.

Den logik ligger også lige for, det viser sig nemlig, at hvis vi overholder statsledernes klimaløfterne til COP21 (Klimatopmødet i Paris i år) vil temperaturen være steget 3,5 grader i år 2100 – altså om 85 år og så er det helt nødvendigt at hans børn kan svømme. Men han kan selvfølgelig være ligeglad for til den tid er han jo selv død

image

 

Se mere på http://www.information.dk/547040

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Radikalt forhindringsløb til den store guldmedalje

Endnu engang er mor taget afsted for at redde den store verden, thi sådan er det for rigtige politikere. Brændstoffet er at skabe en bedre verden, uanset ens position og derfor må familien stadig give afkald på moderen, når hun er ude at kæmpe også selvom hun ikke længere er folketingsmand.

For det er jo det politik handler om. At dele sig efter anskuelse og kæmpe for det man har kært eller i hvert fald tale om hvordan man kunne gøre det, hvis man havde magt som man har agt. Eller hvis man igen fik magt og der så var nogen andre der ville være med til at gøre noget radikalt, på den rigtige måde så man ikke bagefter skulle tale om at man måske skulle have gjort noget andet, hvis de andre havde gjort det de sagde de ville gøre… eller måske skal vi bare erkende at der er så meget vi ikke forstår i Farsunivers. I morsunivers kalder de det radikalt landsmøde.

Så det er nok meget godt den yngste og ældste er ladt alene tilbage i det lille valbyhjem. Der er ikke nogen bil til rådighed, da familiebilen vist også er radikal, så  drengene skal ikke ud dyrke grænsehandel eller redde flygtninge til Sverige som resten af speltsegmentet i nabolaget. Derfor forventede den aldrende fader en stille weekend i #Farsunivers. I morges ramtes han så af  spørgsmålet “hvad laver den maskuline del af familien Danmark i weekenden”.

Hver ting til sin tid og godt der er nogen til både det store og det små.

Folk der kender den modne fader vil vide at han aldrig har været medlem af en idrætsforening ensige betrådt en fodboldbane.
Far har derfor valgt at slå hul i sit fordomspanser og opsøge Fremad Valby, for at tage del i det nære fællesskab og deltage i den demokratiske samtale med naboerne, eller ihvert fald give familiens mindstemand den potentielle mulighed, mens den politiske mor snakker i magtens korridorer.

Det har de lavet en lille film om, altså mødet med den lokale idrætsforening og alle de frivillige der gør det muligt at vi kan udfolde os (i filmen optræder et reklameindslag fra Danske Bank hvor knægten opsøges af deres maskot Pondus, men den lille tror det er Pingo fra Rasmus Klump så han har vist ikke taget skade af påvirkningen)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fredag, så skal man hjem og bruge sit overskud på familien

Nogle gange kan selv en Far synes, at det kan være lidt tærrende på kræfterne at gå på arbejde og til tider tage ukontrollabel stor del af ens frie tid. Situationer der kan forekomme selv for en moden Far i kontrol, når en ellers velplanlagt uge bliver overhalet af en omskiftelig verden. Sådan en uge, hvor det var en velsignelse at svigermor flyttede ind et par dage!!!!

Sådan er uge er ved at gå på held, og Familien har set mere til Far end han har set til dem, fordi han har været på TV. Men måske er det en ringe kompensation for nærhed i et barnehjerte. Eller som den treårige sagde i går morges, da Far sagde farvel “hvorfor skal du altid rejse?” og Far så begynder at forklare, at det skal han skam heller ikke i dag, han skal bare arbejde lidt sent, så knægten sover når han kommer hjem…..hvor Far så må stoppe den meningsløse forklaring, fordi han kan se i knægtens øjne, at forskellen, for ham, er den samme.

Nå men så er det jo godt Far er sådan en ung mand som er fuld af energi, gåpåmod og overskud….

Alt sammen noget han der bliver til tanker her sidst på fredagen, på vej ud at købe ind til den gourmetmiddag, som han lovede at lave til familien, så de kan være sammen om noget dejligt og som blev artikuleret da han så bagsiden af dagens Politiken.

20150911_071536

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Når ting er så vigtige, at man må skrive til politikerne

I Farsunivers ulejliger vi ikke politikerne unødigt og skriver sjældent direkte til dem. (Det har så også ændret en del på den direkte skrivehyppighedsfrekvens til politikerne, at Mor ikke længere er folketingsmand)

Men i dag måtte vi alligevel tage bladet fra munden og skrive direkte til en anden folketingsmand. Den vigtige sag tog sit udspring i et pip fra politikeren om det harmoniske i at en lille pige bærer bikini, hvilket hun mener er kvalmende og ikke mener er ligestilling (Far er i øvrig ikke helt opdateret og er ikke opmærksom på at pågældende politiker ikke længere har sæde på tinge, men måske er han undskyldt med at pågældende politiker vist heller ikke er opmærksom på vælgernes fravalg. RED)

image

Hele sommerenferien har den harmoniske familie nemlig med jævne mellemrum drøftet en passende påklædning på stand og strandrestauranter. Den 16årige dreng og hans lillesøster på 14 år synes det er aldeles upassende, hvis mor skulle komme til at blotte sin barm. Det synes den øvrige offentlighed på stranden vist også, så det sker yderst sjældent selvom forældrende kan diske op med historier om både bedste- og oldemodre med blottet barm på stranden fra deres barndom (bare patter i det offentlige rum er i følge nutidig moral kun passende på busreklamer, mens danske mænd på div ferierestauranter rundt om i verden finder det værdigt at indtage fourage med bare (øl)patter)

Den 3årige derimod synes det er helt unaturligt at bære tøj på stranden og nødigt hverken top eller bund på. Tilgengæld er han ganske upåvirket af de forargede blikke, som de moderne moralske speltvogtere på alverdens strande, sender ham og hans bare røv.

Det er hans far også, og han havde egentlig ikke tænkt sig at belemre den politiske offentlighed med den problemstilling, før han følte sig kaldet til at skrive til politikeren om at knægten nægter at tage top på, for ligesom at hlve ligestillingsfanen.

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mister man evnen til at leve når man blir forældre?

Sad her til morgen og læste et københavnsk lokalblad, hvis læsere og ikke mindst skribenter er særdeles optaget af alle de genvordigheder som følger af at være familie (og som de åbenbart synes er så store at avisen skal fyldes med dem eller måske forventer de at andre skal løse deres udfordringer…. Samfundet?)

I dag var der så en dejlig livebekræftende historie om hvordan moderne unge er meget opmærksomme på det gode naboskab og det at hjælpe hinanden. Her i et konkret eksemple på et ungt par, som får leveret mad fra deres naboer de første 14 dage efter hun har født, og som de siger “vi havde nok spist pizza og pasta, hvis vi selv havde stået for maden”.

I Politikens dobbeltopslag er den søde nabofortælling fulgt op af en historisk artikel om den gode gamle skik om “barselspotte”. En historisk skik, hvor naboer kom med nærende suppe til den barslende kvinde når hun skulle ligge i barselsseng i 40 dage…

image

Altså en gammel skik hvor den barslende overklassekvinde er sengeliggende i 40 dage!

Prøv at lader den stå et øjeblik og tænk den ind i en moderne kontekst……

Den gennemsnitlige raske moderne barslende kvinde er ikke længere sengeliggende når hun har født. Den moderne fader har ret til 14 dages barselsorlov sammen med moderen efter barnet er født. Vi har altså her at gøre med to voksne raske mennesker som pludselig ikke er i stand til at lave mad selv. Årsag: De har fået et barn.

Hmmmm…..så er det Far her sidder og frygter den kommende uge i det københavnske dagblad. Frygter at det vil blive oversvømmet af indlæg om at barselsmad til de stakkels børnefamilier, på linie med pensionistmad (dog nok med højere speltindhold)

Men måske er det bare udtryk for endnu en tendens i tiden som Far ikke helt forstår.

Men også andre modne mænd har svært ved at følge med, som man f.eks. kunne læse i Information i den forløbne uge, hvor Sebastian Dorset skriver

Her er mit emotionelle navleuld

Jeg er sikker på, at der er er rigtig mange derude, der ikke anerkender min følsomhedsfølelse som et ægte problem – og det gør mig så trist så trist

Tak for denne lejlighed til at tale lidt om mine følelser. Jeg går nemlig og har det rigtig svært for tiden.

Sagen er, at jeg elsker avisernes debatsider og deres direkte blik ind i andres hoveder. Jeg læser af samme årsag Information bagfra og når derfor af tidsmæssige årsager sjældent frem til forsiden. Jeg har det på samme måde med Politiken, hvor jeg går direkte efter debatspalterne.

Men nu har den vane altså det sidste par år givet mig det helt enormt skidt med mig selv: Situationen er den triste, at jeg føler mig udenfor. Jeg er nemlig en af de få herhjemme, der endnu ikke har komponeret et læserindlæg om mine følelser: mine følelser ved at være en gammel mor, ung mor, enlig mor, mor til et barn, jeg har fået gennem kunstig befrugtning eller adoption. Jeg har endnu heller ikke indviet offentligheden i mine kvababbelser over at være for høj eller for lav, for tyk eller for tynd, og filosoferet over, hvordan folk mon går og ser på mig ude i samfundet af den grund. Jeg har ikke engang indviet den hungrende offentlighed i, hvordan jeg har det med, hvad folk måske tænker om mig, fordi jeg er bilist, fodgænger eller bare grim.

Men det kan I selv læse her

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvor højt må man snorke i en stillekupė

Dagen derpå havde Mor, Far og den treårige knægt bænket sig i DSB stillekupė.

Det lykkede at forklare reglerne til den 3årige, da han endnu accepterer argumenter som “sådan er det bare” og ikke spurgte til hvorfor vi slet ikke måtte sige noget denne søndag formiddag i et halvtomt tog.

Ved siden af os sad en mand, som fulgte smilende og medlevende med i opdragelsen af vores afkom. Der gik ikke længe før den lille dreng faldt helt til ro op ad sin mor og snart lukkedes de små øjne. Det astedkom dog en lyd fra den lille snotunge på niveau med hvad en middelsvær mand kunne præstere liggende på ryggen efter en hård nat i byen.

Det var da også hvad den smilende mand overfor os troede, da han med et nik mod den synligt berusede og sovende mand bag os, kommenterede “det har vist været en hård nat” hvorpå Mor svarede den uforstående mand “ja vi har været til gadefest”.

Hun kunne nemlig ikke se den beruesede mand bag os og den smilende mand havde ikke fantasi til at en så lille barn kunne snorke så højt.

Den regelrette fader sad imens og overvejde det etiske dilemma, at hans søn var træt, men at han vist larmede for meget til en stillekupė. Det dilemma løste moderen dog med et løftet øjnbryn og et blik der sagde “du rør ikke min søn, han skal have lov til at sove uanset samfundets love og andre menneskers behov” sådan som kun en mor kan sige det.

NoSleeping@desk

Posted from WordPress for Android

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Er det folkeskolereformens skyld jeg henter knægten kl 16 …. i børnehaven?

Skolestart og ramaskrig over alle folkeskolens dårligdomme er nærmest rituelt debatstammedans for august måned. I år er det de lange skoledage der særligt står for skud. Den lille mand bag Farsunivers synes ikke det handler om længden, men om kvaliteten

Derfor er det også befriende at den ellers politisk korrekte københavnersprøjte Politiken forsøger at nuancerer den debat, for er den blevet længere af folkeskolereformen eller er den bare blevet mere indholdsrig, og det er derfor vi pludselig bliver opmærksomme på vores ungers lange arbejdsdage.

Far har i flere år forsøgt ikke at mene noget om noget, som det sig hør og bør, når man er gift med en folketingsmand. Men nu er han ikke længere gift med sådan en (til de indviede kan oplyses at han stadig er gift med Mor, men hun ikke længere er MF’er og onde tunger vil påstå hans holdningsløshed ikke skyldes det politiske ægteskab, men hans egne faglige hensyn og almindelig maskulin indføling i ægtestanden og generel svagpisseri Red.) så det giver en lidt større frihed til at lufte noget der kan tangere en holdning. Selv folkeskolen tør han have en mening om, selvom Far af erfaring ved, at man skal passe på med at have en mening om den der reform, specielt hvis man forsøger at nuancere for der er tilsyneladende kun to acceptable farver i debatten og det er sort/hvid. Men i denne pride tid kunne man måske udvide paletten lidt.

Politiken kan man læse en nuanceret kronik Vi vil have en stæk og stolt skole, og den vil jeg da opfordre både både “globaliseringsnødvendigheds-tilhængere-når-nu-Kina-gør-det-så-skal-vores-bør-også” og “negativisterne i det brune hjørne på lærerværelset” til at læse. Verden er lidt mere nuanceret end som så. Det har Politiken også behandlet på lederplan.

Politiken tør ligefrem sige Hurra for lange dage og mener at kritikken af de mange timer i skolen er forfejlet.

Det påpeger, at der rigtignok er meget at kritisere selve implementeringen af reformen for. “Politikernes tankeløse kobling mellem reform og lærernes arbejdstidsregler har givet reformen den dårligst tænkelige begyndelse – så dårlig, at det kan tage år for parterne at finde hinanden og reformens hovedspor.”

Og jeg kan være meget enig med Politiken i at kritikken kan blive så overstyret, at den rammer helt forbi og det præger en del af debatten, og synes det er befriende når den ellers ret kulturkonservative avis skriver: “Længere dage var netop en af reformens centrale pointer – ja, en nødvendighed for at skabe en ny og mere varieret skoledag. Så man må tage sig til hovedet over kritikken.

Hvis skolerne lever op til løftet om at skabe en skoledag med leg og læring, bevægelse og faglig fordybelse, kan det ikke i sig selv være et problem, at børn i 2. klasse først har fri klokken 14.25. For hvor mange elever blev før reformen hentet tidligere i sfo’en?

En SFO, der vel at mærke ikke var det strålende pædagogiske tilbud, den burde have været.

NATURLIGVIS skal man ikke være blind for, at nogle kommuner og skoler har haft en mindre heldig hånd med skemalægningen, og at mærkelige ugeskemaer nogle steder er resultatet. Men det skyldes ikke så meget reformen som manglende omhu fra ledelsesside.

Det må også anses for et ledelsesproblem, at der mange steder er åbenlyse problemer med at leve op til målsætningen med de såkaldte lektiecafeer. Skal de blive en succes, kræver det, at skolerne afsætter de rette ressourcer for at nå eleverne på deres individuelle niveau.

Ingen skal tage for let på lektiecafeerne, der trods det uforpligtende navn kan få stor og forpligtende betydning for den faglige udvikling.

Men reformen kræver, at skolelederne ’træder i karakter’, som tre erfarne skolefolk og varme støtter af reformen skriver i dagens Kronik.

På papiret er skolereformen fortsat det bedste, der er sket for folkeskolen i næsten 50 år. Nu gælder det bare om, at skolens parter arbejder tæt sammen om at føre papirtankerne ud i livet.”

Far har tidlige skrevet om den samvittighed (måske har han endda kaldt den dårlig) der ramte den erhvervsaktive fader, da han stoppede sin barselsorlov og sendte en 11 måneder gammel baby i vuggestue med en arbejdsuge, der ramte 37 timer. Altså det samme timeantal som hans datter, der på det tidspunkt gik i 3 klasse havde. Godt nok havde hun fri fra skole KL 13, men blev på skolen i en “fritidstilbud” indtil hun blev hentet hende ved 16.00 tiden. Nu går hun i øvrigt i 7 klasse, er blevet reformeret og har fået nyt skema, hvor det kun er torsdagen der slutter kl 16.00 de andre dage kan hun fra kl 15.15  gå ud i byen eller til nogle af sine mange fritidsaktiviteter.

læs også Er heldags vuggestue længere end heldagsskole?

Som så mange andre familier (eller i hvert fald nogle) vil vi i den lille valbyfamilie gerne være sammen og forældrene er i den priviligerede klasse, hvor vi i et vist omfang kan planlægge egen arbejdstid, så det er sjældent den 3 årlige bliver hentet efter 15.30 og det er han vist meget godt tilfreds med, men hans to store søskende synes vist det er alt for tidligt at komme hjem, men de har jo heller aldrig været vant til andet…..folkeskolereform eller ej…..

Ude på den anden side af Valby bakke er det faktisk lykkedes at få familielivet til at hænge sammen efter reformationen, hvor ungerne stadig har en masse fritidsaktiviteter (både organiserede og det uorganiserede) og vi har dagligt fælles måltider og samvær om aftenen, men selvfølgelig savner familien lektielæsningen i de sene aftentimer, for den glæde har folkeskolereformen med sine lektiecafeer berøvet os alle.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

….ikke, hvis du bor på et glastoilet

Vi kender ham sikker alle sammen. Eller vi kender ėn af dem. Den slags MÆND som synes deres latrinære vaner er så interessante, at de skal underholde familien eller den nærmeste omgangskreds med det og gerne over middagsbord. Vi kender sikker en far, bedstefar, svigerfar eller onkel der absolut må fortælle om den seneste flyder og dimensionerne af den. Eller om dengang på den tyske autostrada hvor han fik rasermave på et motorvejstoilet, hvor der kun var pedallokum og den malende beskrivelse han kan lave af hvor stort nedslaget var og ømheden af den tømte tarm da der udvikledes en hærmoride at at opholde sig forlænge på tønden eller….jo vi kender sikkert alle mindst ėn. (hvis mænd i faderens omgangskreds skulle føle sig ramt, af denne beskrivelse er det helt utilsigtet Red.)

Ham kom Far til at tænke på, da vi indlogerede familien på et af de pænere hoteller i Vela Luka i Kroatien. På værelset var der nemlig et badeværelse/toilet kun med vægge af glas. I Farsunivers er vi ikke i tvivl, at det er en mand der har designet det og at det er den slags mand der delagtiggør sin omgangskreds i sine toiletvaner. Denne maskuline designer han fundet den ultimative udgave og sikret at det blev en familiebegivenhed med ham selv i centrum, når han skal stort.

Design har en ret afgørende indsflydelse på hvordan vi agerer i hverdagen og i Farsunivers er vi ikke i tvivl om at mange (mænd) ville have nydt denne fokus og udnyttet det mange gange dagligt.

Far fik forstoppelsen (og vil udelade flere detaljer, men er selvfølgelig parat til at underholde om det ved middagsborden, hvis det er det der skal til for at styrke sin maskulinitet Red.)

image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Don’t need Google, my wife knows

I valbyfamilien har vi holdt lang ferie og  man bliver jo ikke nødvendigvis klogere af at holde fri. En ting har det maskuline overhoved dog måtte tage til efterretning, nemlig at det patrikalske familiemønster er brudt. En aften, da han satte maden på bordet i den lille feriehytte efter et par timer i det 50 grader varme køkken, spøgte han over for den 3årige om at det var Far der bestemte, så han skulle bare rette ind. Den 13 årige pubertetspige kiggede alvorligt på den skælmske far og sagde irettesættende “Michel, det kan godt være det var sådan i gammeldags familier, men hos os er det altså Mor det bestemmer”

I konsekvens af den nedbrydende udtalelse overvejer den knækkede fader at købe nu t-shirt.

image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Man smadrer da bøger

Når man til daglig arbejder ærbødigt med bøger og sikre borgerne adgang til dem,  er det en lise for sjælen at få lov at smadre og ødelægge – ind i mellem. Derfor gjorde det et uudsletteligt indtryk på Far og afkom, at møde Nicolai For Børn som viser hvad man også kan med bøger. Og det viste sig at Nicolai ikke kun var for børn, Far var i hvert fald solgt fra det øjeblik han trådte ind i denne geniale børne…. tjaaa.. kultur-aktivitets-formidling-lege-udviklings-kreativ-institution eller hva man nu skal kalde den.

Allerede uden for møder man en anderledes formidlingsform, her en nemlig etableret et sommer bibliotek, som består af en række store kasser/reoler hvor man kan komme og sætte sine bog og tage en ny. Sådan bare og uden kontrol og registrering.
image

Da familien så trådte inden for i Nicolai fandt den finkulturelle Fader ud at man faktisk kan bruge Morten Korch til noget fornuftigt.

image

image

Der var også mulighed for at smadre bøgerne på anden vis, så faderen klippede et æble ud af en bog med titlen “Penge for enhver pris” og det gjorde det værk betydelig mere meningsfyldt at blive redigeret med en sks

image

image

Sjovt var det og jeg er sikker på det er udviklende for både store og små.
image

Det er bare fedt at møde en kommune som Kolding, der i den grad er bevidste om hvad kultur betyder for udviklingen, både af det enkelte menneske og hele området. Og så skulle jeg hilse og sige, at Kolding har både vækst i økonomi og befolkning – kultur betyder nemlig rigtig meget for bosætning som man man kan se mere om i næste uge når Danmarks Biblioteksforening løfter sløret for ny stor undersøgelse se www.db.dk på mandag

image

En kommune der er bevidst om hvor neget kultur de har og hvad den betyder

P.S. Mere reaktionære kræfter kunne måske tolke Fars blok som kommentar til artikel i dagens Jyllands Post – men sådan skal den ikke læses, for Far har stor respekt for litteraturen og bibliotekernes rolle som formidler af den. Det har altid været og vil altid være en kerneopgave, sammentidig med alle de andre dannende samfundsopgaver de løser, men det er en ganske anden historie
image

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar