Nu er løsningen her, til alle de ægtemænd som egentlig så gerne vil svare JA til spørgsmålet fra deres koner; “skal vi se mere til svigermor?”
Sommerferien bragte #Farsunivers til Skagen i uge 29 og her faldt vejen forbi Skagen Kunstmuseum.
Ud over at det er et arkitektonisk flot museum, med en interessant formidling, på trods af deres begrænsede samling med fokus på….skagensmalerne, så har de en fantastisk billedjagt til børn.
I år har de så også lavet en særudstilling med temaet SVIGERMOR. Det er en udstilling med maleren Michael Anchers mange skitser af sin svigermor, som indtog en helt særlig plads, da hun og manden var værter på Brøndums Hotel der var centrum for skagensmalerne festligheder og dagligdag. Hun ser også lidt stram ud, så der er nok mange der kan identificere sig.
Samtidig har Skagen Museum så løst udfordringen for de mange ægtemænd som egentlig så gerne vil sige mere Ja til at se SVIGERMOR. Og Far sparer en tur til Kolding, for så er feriebesøget vist klaret.
(Uge 29 er den såkaldte Hellerupuge, hvor man for alvor møder parallelsamfundet, hvor de tre biler ude på parkeringspladsen foran ferielejligheden koster mere end valbyvillaen i Farsunivers, men det har vi skrevet om andet sted)