“Puttemiddag” sagde Far stilfærdigt ved morgenbordet, hvorpå den 16årige 1G’er med flammende blik råbte “Jeg kan simpelthen ikke holde ud at tale om det, Don’t get me startet, det er simpenhen så ulækkert” og så vidste den aldrende mand at han havde gjort noget rigtigt.
Når man i disse dagen læser om puttemiddagende på nordlige gymnasier, har vi i #Farsunivers talt om, at der er måske er brug for en moralsk ghettoplan i nogle af de områder, hvor hvor værdiløsheden tilsynelanden stiger på linie med huspriserne. I Farsunivers har vi nemlig en vis tradition for, at vi snakker med vores børn om fester, skole, moral og alt det der nu stilles spørgsmål til i et ungdomsliv.
B.T. har i den seneste uge bragt en række historier om de såkaldte puttemiddage på Øregård Gymnasium og Rungsted Gymnasium og andre nordsjællandske gymnasier.
Tilsyneladende er der på de nogle af de gymnasier en tradition for, at de ældste elever fastsætter deres egne udvælgelseskriterier, og at det kun er en lille del af de nye elever (kaldet putter), der kommer gennem nåleøjet til deres PUTTEMIDDAGE.
Oftest er det de pæne piger og drenge fra 1. g, der inviteres med til en fest, og i nogle tilfælde, som i Anjas fortælling der var den første modige pige der turde stå frem, bliver de nye elever tilmed udsat for en række nedværdigende og grænseoverskridende udfordringer, før de får lov at komme med til middagen.
Der har været mange forargede reaktioner og opfordringer fra undervisningsministeren til rektorerne om at få stoppet den praksis, men der er åbenbart nogle miljøer som ikke er til sinds at følge det omkringliggende samfunds normer og vedholdende fastholder deres egne parallelsamfund, som man jo også taler meget om i den politiske debat. Således på Espergærde Gymnasium, hvor DR i dag kan fortælle om 18-årige Jens arrangerer pigemiddagen. sammen med alle (de skriver ALLE) årgangens andre drenge. Traditionen må ikke dø, siger han.

Overskrift fra DR.dk som også bringer foto og navn på den moralsk vildfarne dreng, men det skåner vi ham for i Farsunivers
“Vi vil altså ikke være så politisk korrekt” siger Jens fra 3G på Espergærde Gymnasium om forsat at udvælge piger til #puttemiddag. “vi blander os selvfølgelig ikke i længden af nederdelen. Og de må da også selv bestemme farven på deres undertøj” “Folk skal ikke tro, vi er klamme” siger han hmmm mon han lige har tænkt over dobbeltheden i det budskab!
Jeg undrer mig allermest over hvor oppositionen blandt eleverne er, til de der arrangerer Puttemiddage. Er der ikke nogen med et moralsk kompas, der laver en modreaktion og tør være politisk korrekte?
Det er jeg ret sikker på der havde været på mit gymnasium (og nu er jeg jo over 50 og må derfor gerne trække kortet i gamle dage). Og hvordan er det blevet et skældsord at være “politisk korrekt” når det handler om ikke at ydmyge andre mennesker bare fordi man kan. Måske skulle man appellerer til at politisk korrekthed og respekt for andre mennesker bliver betragtet som positive værdier både på Nordsjællandske gymnasier og i samfundet generelt.
Jeg faktisk også temmelig forundret over, hvor forældrene er i den diskussion? Det er jo ikke nogen ny tradition, så hvis nu de snakker med deres unger må de jo have kendt den. Men det er måske politisk ukorrekt at blande sig i sine børns moralske valg. I Farsunivers har vi selv to unger på gymnasiet i Valby og der er ikke #puttemiddage og jeg er også ret overbevist om at de ikke ville deltage, hvis….(eller det håber jeg og det siger de da også, når vi snakker om det, for det gør vi nemlig i #farsunivers, de siger også at de ikke kender nogen i deres omgangskreds der deltager, men vi bor jo heller ikke i en Ghetto)
Er der virkelig så store forskelle på hvor man går i gymnasiet? Eller er det virkelig så bredt accepteret at udvælge “hvem der er pæne. Sådan er det jo. Så kigger vi på, hvem der er sjove, og på hvem der er ’på’ – der skal være gang i dem” som Jens udtrykker det, blandt elever og forældre på de nordsjællandske gymnasier?
Eller er det bare mediernes vægtning der er skæv?