“Faaar de
t gør så ondt” lød en klynkende stemme et sted ude i mørket, en stemme som steg så meget i intensitet, at den til sidst vækkede den søvndrukne Far midt om natten. Det var den 6årige som udtrykte pasningskrævende opmærksomhed, fordi noget smertede ham, og i Farsunivers påkalder man sig så herren. Lyset blev tændt og Mor konstaterede, at det var alvorligt mundbetændelse og en sygedag var under opsejling. Så straks gik en ordløs forhandling i gang om hvem der skulle tage barns første (anden, tredie, fjerde….) sygedag. Far vidste instinktivt at det var umuligt for ham at holde fri lige i morgen (eller overmorgen), og bladrede i hjernen efter realistiske alternativer og kunne kun finde et nemlig mormor alias SVIGERMOR arrrgh….mon andre kender den situation?
“Hvis man er stille for længe, så visner tungen”. – Pippi Langstrømpe
Det hele endte med at svigerfar kom forbi den første dag, tog ham med til det jyske og senere blev afløst af svigermor i det lille valbyhjem og i løbet af 8 dage var knægten såmænd hel rask igen. Så var det også lige Far måtte minde den tidligere folketingsmand fra radikale venstre om at den der efterlønsordning måske alligevel ikke var så tosset, så der var nogle arbejdsfrigjorte ældre mennesker der kunne hjælpe de trængte børnefamilier. (Men det er jo en ganske anden historie for den er jo for længst afskaffet af det politiske flertal.) Situationen er genkendelig historie for børnefamilierne og så er man taknemmelig for at der er familie inden for rækkevidde, selvom de er fra Jylland.
En taknemmelighed som Far måtte udtrykke på SMS, så han var sikker på den ramte skærmen på den mobil svigermor altid har i øjenkrogen (sådan som det nu er med den generation) 
