I Farsunivers er vi helt enige i overskriften i dagen berlinger, som lyder “Der er ingen tvivl om, at vi har et problem med de der mænd” – det eneste jeg kan være lidt ked af i artiklen er at jeg er citeret og måske efterlader det indtryk, at jeg ikke synes det er et problem man skal gøre noget ved – og så netop på denne højhellige Kvindernes Internationale Kampdag. Jeg synes nemlig der er masser af strukturelle løsninger, og vi kunne jo starte med at øremærke en del af barselsorloven til mænd, så det bliver mere naturligt for dem, at tage del i deres børns liv.
Artiklen handler om at der er forskel i mænd og kvinders kulturbrug. Det er – stadig – kvinder, der går i teatret, på biblioteket og til rundvisning. Det er kvinder, der bærer kulturlivet. Mænd vil hellere slappe af. »Mange er socialiseret til at have et hovedfokus på arbejdsmarkedet, og når de så kommer hjem, vil de bare hvile,« som en mandeforsker siger til avisen. Det er nu nok en mere kompleks forklaring på den forskel end som så. At vi som mænd og kvinder bruger kulturen forskelligt er i sig selv ikke noget problem, når blot det ikke virker stigmatiserende på vores omgivelser eller vores børn.
I artiklen beskriver de at der i følge den nye kulturvaneundersøgelse er væsentlig flere kvinder der bruger bibliotekerne end mænd. Det samme gør sig i næste lige så høj grad gældende for teatre, hvilket får Teaterdirektøren på Nørrebros teater til, at det ikke nødvendigvis er et mål i sig selv at der kommer lige mange mænd og kvinder.
“Mændene må bare ikke føle sig ekskluderet.”
“Den vurdering er Danmarks Biblioteksforening enig i. Direktør Michel Steen-Hansen påpeger, at det er vigtigt, at mænd opdager de sider af biblioteket, der kan give dem noget. Af samme grund har Københavns Kommune gjort en del ud af lave tilbud til unge mænd – især lavtuddannede, unge mænd. Netop fordi de følte, at de havde noget at bidrage med til den brugergruppe.
»Men derudover læser kvinder flere bøger. Og der er også flere mødre, der laver ting med de helt små børn, og her er bibliotekerne ofte en god ramme. Der er altså en grund til, at kvinderne præger bibliotekerne så meget,« siger Michel Steen-Hansen til Berlingske i dag.
Det er så her jeg godt kunne have tænkt mig at artiklen havde haft en uddybning fra mig. Udfordringen er for mig at se ikke hvor mange mænd og kvinder der bruger bibliotekerne eller hvem der læser hvilke bøger, den store udfordring er at det er kvinder der fortager sig aktiviteter med familiernes små børn, som f.eks. at gå på biblioteket. Det er ikke et problem bibliotekerne skal eller kan løse, i hvert fald ikke alene. Måske kan de blive bedre til at tænke aktiviteter for mænd og deres børn, men det er ikke pointen i denne blog.
Pointen er at der er andre strukturelle udfordringer i samfundet, som giver denne skævhed i, hvem der laver aktiviteter med familien små børn. Jeg generelt modstander af kvoter, men synes der bør gøres en ekstraordinær indsats for at ændre vores kulturelle mønster, der understøtter at barsel og børnepasning er noget kvinder primært sørger for. Det står nemlig ret skævt til i Danmark til med barselsorloven, til trods for at danske forældrepar i dag har mulighed for frit at fordele 32 ud af 48 ugers barselsorlov imellem sig, er det stadig de færreste, der benytter sig af ordningen og selvom der måske er hjælp på vej fra EU med en lidt øremærket barsel, så er der lang vej. Mor holder stort set hele barslen, og de danske fædre står således kun for 9 procent af den samlede barselsperiode, viser tal fra 2014
Det påvirker hele arbejdsmarkedet, for når det gælder barselsorlov, er kvinderne seks gange så meget væk fra arbejdspladsen som mændene, som det fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Dermed er den voldsomme forskel i barselsorlovsperiode mellem mænd og kvinder i Danmark en medvirkende årsag til at skabe ulighed mellem mænd og kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.
Hvis vi sammenligner med det øvrige norden taler tallene også deres tydelig sprog. Når det kommer til at tage del i barslen, ligger danske mænd i bunden sammenlignet med mænd fra andre nordiske lande. Tal fra Nordisk Socialstatistiks komité (NOSOSKO) viser, at mens svenske mænd står for en fjerdedel af barslen og islandske for en tredjedel, er der altså kun tale om lidt over syv procent for danske mænds vedkommende.
Den danske professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith kom i et interview i marts i år til HK med sit bud på, hvad Danmark kan lære af de andre lande. Hun siger blandt andet:
– Min vurdering er, at den eneste løsning på at få mere ligestilling på arbejdsmarkedet i forhold til både løn og stillinger, er at sikre en mere lige fordeling af barselsorloven. For det er der, det hele starter. Vi skal begynde at leve på en anden måde i familierne, så kvinder og mænd tager mere lige ansvar for familien, for det gør de ikke i praksis i dag.
Det er en voldsom udtalelse om at mænd ikke tager et lige ansvar for familien, men jo mere jeg mens jeg skrev på Farsbarsel dykkede ned i statistikker og undersøgelser viste der sig desværre et billede af danske mænd, som nogle der ikke mener de skal beskæftige sig med små børn og husholdning generelt. Det er en grov generalisering og heldigvis er der enkelt eksempler på det modsatte, men knægten og jeg kan godt blive lidt pinligt berørte på vores køns vegne.
Det er den kamp som bør være i fokus når medierne momentant dykker ned i den skæve ligestilling i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, at vi som mænd og kvinder bruger teatre og biblioteker forskelligt, er i sig selv ikke et samfundsmæssigt problem, men der ligger en samfundsmæssig udfordring til grund for det.
