I den forløbne uge kom det frem at Gyldendal i deres genudgivelse af Halfdan Rasmussens Børnerim har bortcensureret otte rim, der blandt andet indeholder ordene ‘neger’ og ‘hottentot’.
For nogle måneder siden skrev vi faktisk om digtene med hottentotter og nerdukker i Farsuniver, da vi som godnathistorie læste det oprindelig uforfalske værk fra Halfdan og helt uforvarent stødte på de sorte ord. I farsunivers valgte vi en anden løsning end den revisionistiske redigering af fortidens værker som andre foretrækker.
“Far og den 7 årige måtte tage en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi nok stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.” Læs mere her MEN kan indeholde stødende ord
Vi læste digtene og stoppede op, når de ord der over tid har ændret betydning kom og så tog far og den 7 årige en længere snak om slaveriet, om sortes rettigheder og skældsordet nigger…….så fremover læser vi stadig digte om negere, men vi kalder ikke andre mennesker det. Det overlader vi til historieløse politikere.
Jeg synes det er en vigtig debat, både at snakke med vores børn om, hvad det gør ved os når vi bruger bestemte ord om andre mennesker, men også om man bare skal blive ved med at udgive bøger, hvor spoget er stigmatiserende og racistisk.
Så jeg forstår godt Gyldendals overvejelser, når direktøren siger “De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske” som Morten Hesseldahl sagde til Ritzau.
Gyldendal var imod politisk korrekt tankepoliti – få dage efter udgav de censurerede børnerim
Morten Hesseldahl lægger vægt på, at Gyldendal ikke har fjernet den gamle udgivelse, der indeholder de otte digte.
– Vi laver den her nye udgivelse, fordi vi gerne vil brede forfatterskabet ud til et nyt publikum, som måske har svært ved at forstå de gamle digte. Det er en valgfrihed, vi stiller op. Vi trækker ikke de bøger tilbage, som kan virke krænkende, fordi vi faktisk mener, at de oprindelige Halfdan Rasmussen digte har en værdi, sagde han til TV2.
Udfordringen kommer så blot i forhold til hvornår man skal ændre de oprindelige værker. Vi så det for år tilbage, hvor Statens Museum for kunst ændrede titler og beskrivelser til 14 kunstværker. I Sverige har man også haft debatten på bibliotekerne, i forhold til om man kunne have Astrid Lindgreens historier om Pippi og hendes far som var “negerkonge” stående.
I Danmark har bibliotekerne valgt den mangfoldige tilgang og har både værker af Holberg, hvor han skriver kællinger, selv om vi i dag kalder dem kvinder og altså Halfdans børnerim med både hottentotter og negerdukker. Og Gyldendals nye redigerede værk skal nok også få sin plads. Bibliotekerne laver også gerne debatter, hvor folk kan være med til diskuterer litteraturen og sprogets udvikling og betydning for samfundet.
At det er en svær diskussion understreges at at Gyldendal få dage forinden det blev kendt at de ville censurerer nogle af Halfdans digte var imod politisk korrekt tankepoliti. Her handlede historien om, at amerikanske forlag benytter sig af sensitivity readers eller følsomheds-korrekturlæsere, der er en form for mangfoldighedskonsulenter, der har til opgave at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper.
Til den historie udtalte Morten Hesseldahl i en video, som Gyldendal havde sendt til ‘Go’ morgen Danmark‘:
– På Gyldendal kommer vi ikke til at benytte os af krænkelseskonsulenter. For os er det ikke afgørende, at vores bøger ikke krænker. Det er afgørende, at de siger noget vigtigt og relevant. Derfor er vi helt solidariske med vores forfattere, siger han.
– Det er en dårlig idé at have et politisk korrekt tankepoliti, som der bliver lagt op til, sagde han.
Det er jeg helt enig med ham i, og synes ikke at det er en god ide at bortcensurere digte i gamle bøger heller ikke når de genudgives, måske kunne man vælge at skrive perspektiverende tekster ind i genudgivelsen og få børn og deres voksne til at diskuttere sproget og dets virkning, helt som vi gør i Farsunivers, når vi læser dem som godnathistorier. Her synger vi også nogle gange om at bruge en “negerdreng som rangle” selvom vi har snakker om at en kokosnød nok ville lyde bedre.
