Hvorfor hamstre i et overforsynet velfærdssamfund og har det noget med køn at gøre?

Altså i #farsunivers siger vi IKKE at det er kønsbestemt at hamstre, men vi synes det er bemærkelsværdigt at det kortidsholdbare produkt MÆLK blev udsolgt mange steder på dag ét i corona karantæne, mens det langtidsholdbare produkt ØL næsten ikke blev rørt!

“Far, hvorfor køber folk så meget toiletpapir?” spurgte den 7 årige, og her måtte den ellers alvidende fader give op (og undlod at bemærke, at hustruen i går havde spurgt selvsamme fader, om hvofor han igen havde købet 12 ruller toiletpapir, når der lå 12 i skabet i forvejen)

I det hele taget er det mærkværdigt at velnærede danskere i et velorganiseret velfærdssamfund myldre ud og hamstre, samtidig med myndighederne forsikre om rigelig med forsyninger. men måske ligger det dybt i vores sociale identitet.

Jeg faldt over filosoffen Slavoj Žižeks anekdoter om socialitet, der i de seneste uger har fået en aktuel betydning i dansk kontekst, fordi den handler om hamstring af toiletpapir og som åbenbart overgik mælk som danskernes yndlingshamstringsartikel.

Žižek kalder det et »grundlæggende mirakel ved det sociale« om at der kan eksistere overbevisninger uden at nogen egentlig tror på dem.

Som eksempel på denne påstand fortæller han om en hændelse i det tidligere Jugoslavien, hvor der på et tidspunkt opstod et rygte om, at butikkerne var ved at løbe tør for toiletpapir. Det var ikke, fordi folk egentlig troede på rygtet, for de havde faktisk tillid til, at myndighederne havde styr på det. Alligevel endte det med en storm mod toiletpapirshylderne.

»Folk troede faktisk på, at der var nok toiletpapir, men de ræsonnerede således: Hvad nu hvis der er nogle idioter, der virkelig tror, at der ikke er nok toiletpapir og derfor begynder at købe det som vanvittige. Så vil der faktisk muligvis alligevel blive mangel. Derfor er det bedst, at jeg med det samme skynder mig ned og køber en masse toiletpapir.«

Det er svært at finde en bedre forklaring på det hysteri, der greb forbrugere, ikke bare i Danmark, men i mange lande rundtomkring i verden, da coronasmitten for alvor begyndte at brede sig.

Tidligere hamstring

Det er dog ikke første gang, vi er gået i panik over toiletpapir. På videnskab.dk er de også dykket lidt ned i modene hamstrinkthistorie.

Her skriver de om hvad der sket i USA i 1973, hvor hylderne med toiletpapir  blev ryddet i en måned på grundlag af rygter, frygt og en joke i en hel måned. Amerikanerne var på daværende tidspunkt bekymrede over den begrænsede forsyning af produkter som benzin, elektricitet og løg.

Regeringens pressemeddelse, der advarerede om en potentiel mangel på toiletpapir, fik ganske vist megen spalteplads, men førte ikke til direkte hamstring, før værten på det populære amerikanske tv-program ‘The Tonight Show’ Johnny Carson jokede om det i sin åbningsmonolog.

Men folk grinede ikke. De tog joken alvorligt, og så var hamstringen af toiletpapir ellers skudt i gang.

Det har Seinfeld udlagt i en mere humoristisk form i The Stall – Can’t spare a square.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *