Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 1.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Det havde nok været nemmere at få barn nummer fire” tænkte Far, mens han satte det tredje babygitter op og hørte Mor snakke om kalender, for at finde ud af hvem, der skulle blive hjemme hos den lille ny……

…hund i farsunivers.

Et juleeventyr om en moden mand, og genvordighederne med at blive hundeejer
1. dec.

Det skete i de dage i juli engang, at en romantisk rejse satte hundeønsket i gang dernede i Provence. Eller faktisk begyndte det for 6 år siden, da Far blev enig om at man ikke skulle have flere børn, end de tre der hørte til i #farsunivers. Det betød til gengæld at der blev skabt en alliance mellem Mor og den mindste om dagligt at plage om at få en hund, når nu ikke der kom en lillebror/søster/LGBT+.

Men Far er et principfast menneske, så han stod imod. Selvom der var lige ved at opstå et kompromis mellem Far og knægten om indkøb af en ged, da far kunne se en nytteværdi i en ged, som hjælp til græsplænen indtil Mor bestemt sagde “tror I nogen siden I kan få nogen til at passe en ged når vi skal ud?” og så var det lige som uddebatteret.

Nå men tilbage til Provence, sommer og rosé. Her landede den lille familie i Ferme le Pavillon, som vel nærmest var at betegne som paradiset have i en ellers corona-aflyst sommer. Her åbnede der sig pludselig et vindue for at den booking og de flybilletter Mor indkøbte sidste år, alligevel kunne finde anvendelse. Så på med mundbindet, op i flyet og ud at køre med den lejede bil i Provences bjerge.

Hele familien var begejstret. Far toppede nok begejstringen da paradiset have var beboet af en fantastisk kok, som oven ikøbet havde et flot vinsamling. Det kan vist også ses af den anmeldelse som Far åbenbart fandt nødvendig at dele på nettet midt i sin ellers skærmfri sommerferie.

Anmeldelsen slutter med “Familien bag består af faderen som sørger for maden, moderen som hygger og styrer slagets gang, samt et par børn på 5 og 10 år som er åbne og klar til leg. Til at fuldende idyllen er et par rolige og velopdragne hunde som lunder omkring og hygger om gæsterne.”

Her afslørede Far for den uindviede verden, at han var til falds for hunde i et øjebliks fred og idyl.

Om det var manipulation, vedholdenhed eller rendyrket momentan idioti er Far stadig i tvivl om. Men på aften nummer to i paridiset have, fyldt op af god mad og rosévin i rigelige mængder plager den 8årige endnu engang om at få en hund, hvortil far grebet af stemningen, idyllen og de velopdragne hunde fik sagt JA.

Det blev der overraskende nok ikke taget særlig notits af, for familien var åbenbart så vant far siger NEJ, at de er bare lettede over at der kommer et svar, som ikke efterfølges af eder og forbandelser over om han ikke godt kan få fred for det evindelige plageri om en hund.

Men næste morgen da familien samles ved morgenbordet, kigger mindstemand på sin far og siger med store tvivlende øjne “Far ved du godt at du sagde ja til at få en hund i går”.

Far kigger på den lille uskyldige, mens mors øjne hviler tungt på ham (selvom hun ikke havde drukket helt så meget vin aftenen før) trækker Far vejret tungt ind og svare for anden gang på mindre end et døgn JA.

Men det er jo en ganske anden historie…..

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *