Det havde nok været nemmere at få det fjerde barn – 2.dec #Farsunivers #NuMedHund

“Det havde nok været nemmere at få barn nummer fire” tænkte Far, mens han satte det tredje babygitter op og hørte Mor snakke om kalender, for at finde ud af hvem, der skulle blive hjemme hos den lille ny……
…hund i farsunivers.

Et juleeventyr om en moden mand, og genvordighederne med at blive hundeejer
2. dec.

I går drømte Far sig tilbage til den romantiske sommer i Provence, hvor han havde sagt JA til sit livs udkårne – men hvordan var han havnet i den situation så pludselig?

En ting var, at Far var blevet fanget af sit berusende JA i rosé Provencesidyllen  og sit konfirmerende JA til mindstemanden dagen derpå, en helt anden ting var om det betød, at der var flyttet én ind i hans hus allerede inden han igen havde sat benene på dansk jord?

Det fornemmede den 8årige da også, så allerede da familien bænkede sig om frokostbordet i den idylliske have dagen efter det fatale ja, kom han løbende sammen med en dansk legekammerat og råbte “Faaar, hvor længe går der fra man har bestemt man skal have hund til man får det?” til stor moro for de omkringsiddende. Far svarede hurtig, at der godt kunne gå mange måneder…. men havde glemt en ubekendt men afgørende faktor, nemlig MOR.

For selvom Mor og Far have aftalt at ferien i fællesskabet skulle være skærmfri,  mens de var på besøg i paradisets have (ud fra devisen at de ikke kunne forvente af ungerne, at de lagde mobiler og Ipads fra sig, hvis forældrene selv sad med næsen i skærmen. Ud over det mentale boost, der ligger i at være off og ikke hele tiden af føle sig så uundværlig, at man konstant må tjekke beskeder.)

Men Mor var af den klare overbevisning (og når hun har en overbevisning, betyder det OVERBEVISNING Red.) at der var indtrådt en undtagelsestilstand, når han havde sagt JA til hund, så skulle hun handle hund instant.  (Og der var lidt for meget hun(d) i den sætning, til at Far helt kunne overskue konsekvensen. )

Det gik hurtigt op for Far, at det var åbenbart i helt bogstaveligt forstand, at der skulle handles øjeblikkeligt, da Mor lagde sig ved swimmingpoolen og diskret skruede op for lyset i sin mobiltelefon. Hvorefter hun lod som om hun intenst stirrede ind i sit håndklæde, mens hun i virkeligheden scannede hele internettet for at finde et passende rovdyr til salg.

Da Far lidt undrende opdagede, hvad den proces indehold og forsigtigt spurgte om hun nu også fandt det strengt nødvendigt, at sidde ved swimmingpoolen og bruge fælleskabet tid på at søge efter hund, forklarede hun så tålmodigt som kun en ægteviv kan, at der var rift om hunde, fordi det ikke kun var Far der var faldet i under Coronanedlukningen og havde givet efter for hang til husdyr. Det var hele familien Danmark, så der var rift om husdyrene, derfor var det nødvendig med øjeblikkelig digital handling.

Fars aktiviteter ved poolen havde ganske anden analog karakter og havde med garanti ikke gjort ham til hundeejer

Familien Danmark synes åbenbart det virkede overkommeligt at anskaffe sig hund (kat, skildpadder, fisk, fugle, krokodiller ….) når nu de alligevel arbejder  hjemme.  Det vil Far så iøvrigt gerne advare imod, for selvom det der Corona trækker ud, så ende det nok med at de fleste af os begynder at gå på arbejde igen og så opstår hundelivet. Far fandt da også kilder der underbyggede hans opfattelse i håb om at have fundet en redningsplanke, for når selv fødevarestyrelsen bakkede det maskuline familieoverhoved op, så….

Men det er en ganske anden historie…..

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *