Hvor mange ferieskjorter stryger en mand i gennemsnit?

Så er vi ferieklar i #FarsUnivers – den to-årige har været det siden kl. 7.00, hvor han gik i feriemode på sofaen og satte Rasmus Klump på repeat på sin tablet i et par timer og råbte “NEEEJ” hvis vi nærmede os, men så var der da fred til at pakke kuffert og stryge skjorter.

20140713_081621

NEEEEJJJ råbte den 2årige, hvis man nærmede sig ham og hans tablet med Rasmus Klump på eventyr

Far er også klar og har strøget ferieskjorter, og har valgt at pakke let, da familien skal flyve til Paris, hvor der venter en lejebil, hvorefter turen går til Normandiet. Derfor har han kun strøget 6 skjorter, men det blev hånligt bemærket af Mor, som mener gennemsnitsmanden ikke stryger ferieskjorter og at seks i hvert fald er over gennemsnit af danske mænds strøgne ferieskjorter.

Men helt ærlig, så synes Far det er meget naturligt, for han er føler sig ikke som en gennemsnitsmand og hun sætter jo pris på flippen, når først middagen skal indtages og så er han ret sikker på hun ikke kender gennemsnittet for hvor mange ferieskjorter mænd stryger.
Er der mon lavet statistik på det?

20140712_154813

Fars 6 strøgne ferieskjorter, er det over gennemsnittet?

Far frygtede iøvrigt, at ungerne ville være overtrætte af at læse, se film om eller høre fortællinger om D-dag og Normandiet, allerede inden familien var draget af. Men den frygt blev gjort til skamme, da den 14 årige begejstret sagde “vi skal altså ind og se en kirkegård, når vi kommer derned”

Ja vi skal da se kirkegård …. god sommer til alle. Valbyfamilien vil holde skærmfri, som er et udtryk Mor fandt på i Roamingland sidste år

 

 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *