En udfordring at leve med en etnisk minoritet af anden religiøs overbevisning

Mandag afsluttes ramadanen. Nogle steder fejres det med eidfest, Inger Støjberg fejrede det med en kronik om muslimer og i mit hjem bliver det festligholdt til stegt flæsk. På mit køkkenbord lå nemlig en pakke skivet brystflæsk fra en gris i morges. Det var min kone der havde taget mad op af fryseren. Om årsagen til valget af kød var forventning om at termometeret runder de 30 grader ved jeg ikke. Men jeg tror det er fordi hun er etnisk jyde og derfor havde forestillet sig at vi i på denne dag skulle indtage stegt flæsk med persillesovs.

Men det skulle vi ikke eller det synes jeg ikke vi skulle. Men hvordan forklare man sin jyde kone, at her i Valby spiser man altså ikke stegt flæsk med persillesovs midt i en hedebølge.

Overvejede om det ville overbevise min kone at citerer Inger Støjbergs kronik fra Berlingske og gøre orderne til mine “I Danmark kan man leve, som man vil, men man kan ikke lave samfundets grundlæggende principper om, og det er vel ikke for meget forlangt, at man indretter sig efter det samfund, som man er blevet en del af” eller om det ville blive opfattet lidt for konfliktsøgende og alligevel ende med jeg skulle spise stegt flæsk med persillesovs

Hvordan håndterer man så en sådan konfliktfund situation. Jeg kunne vælge at lægge flæsket i fryseren igen og sige nix kære kristne jyde, sådan gør vi ikke i Valby, men jeg valgte i stedet at sakke med hende om det. En ligeværdig dialog, hvor vi i dansk tradition optog en demokratisk samtale og endte med at marinere flæsket og så får jeg lov at grille det. Egentlig nok et meget godt billede på hvordan vi løser de etniske og religiøse konflikter i vores hjem.

Det er også årsagen til at min søn er blevet døbt på trods af at jeg er ateist, men for hans fundamentalistisk kristne mor var det et uoverstigeligt svigt hvis han ikke blev velsignet ind i gudsrige og så løste vi det i ægte dansk tradition gennem en demokratisk dialog, som endte med et kompromis og vand i hovedet på knægten.

Egentlig skal jeg da heller ikke klage over den etniske og religiøse udfordring det er for mit liv, at jeg er flyttet sammen med en kristen jyde. Det har jo beriget mit liv på mange områder og medvirket til et mere stabilt hjem, med højere indkomst og harmonisk familieliv. Men det er ikke lutter idyl og de største konflikter opstår egentlig slet ikke af hverken det etniske eller religiøse, men fordi vi er politisk uenige, men også det løser vi i demokratisk dialog, omend vi ikke altid når kompromisset, men krydser forskelligt.

Men vi er enige om at det er vigtigt at man tager del i den demokratiske samtale og lever op til den demokratiske forpligtelse det er at leve i et demokratisk samfund, uanset om man er jyde eller sjællænder. Uanset om man er arbejdsløs uuddannelse ateist på Lolland, Jehovas vidne fra sydsjælland, indremissionær fra vestjylland, nynazist fra Helsingør eller muslim fra blokken ved siden af vores velbjergede villakvarter her i Valby. Jeg ved godt de ikke alle tager del i demokratiet og nogle endda vil et andet samfund, men jeg tror man gennem den danske tradition kan overbevise flertallet om at deltage, hvis man gør det gennem en ligeværdig demokratisk samtale. For hvad er demokrati værd hvis man ikke kan overbevise det store flertal om, at det er den rette styreform og skabe opbakningen gennem demokratiske værdier som demokratisk samtale.

Jeg er demokratifundamentalist og mener ikke man kan sætte spørgsmålstegn ved demokratiet. Heller ikke når jeg bliver udfordret af nogen som vil noget andet end jeg.

20140728_152910

Svineflæsk i arabisk inspireret marinade

Derfor skal jeg have chilimarineret grillstegt flæsk i aften og skal nyde det med en kop cider, fordi min jydekone synes det er for varmt til at drikke noget så alkoholiseret som vin.

Det vil vi indtage mens vi snakker om hvordan vi indretter vores fælles liv på tværs af etnicitet og religion.

Det tror jeg vi får et meget bedre middag ud af end, hvis jeg nu havde smidt flæsket i fryseren og sagt til hende jyden, sådan spiser vi ikke i københavn under en hedebølge og belært hende med en demokratisk opsang ala den Støjberg giver til muslimer i dagen kronik. Jeg har lige forsøgt mig med at omskrive hendes kronikafslutning i jysk kontekst  og så ville det lyde som “I mine øjne er det at stille krav til mennesker, der kommer hertil, det samme som at vise respekt. For mennesker, som man tror på, stiller man forventninger til. Vi byder med andre ord nye mennesker velkommen i vort demokrati og til at blive en del af vores tillidskultur.

Derfor mener jeg, at vi i fremtiden i højere grad bør gøre det nemmere for dem, der traditionelt kan og vil integrere sig, at komme til Sjælland, mens det skal gøres vanskeligere for dem, der ikke har evnen og viljen. Derudover skal der igen stilles håndfaste krav om deltagelse

Hvis jeg – som jyde– var så heldig at være kommet til Sjællans som f.eks. familiesammenført, ville jeg tage for mig af demokratiet og frihedsrettighederne. Jeg ville dyrke min tro i en bevidsthed om, at jeg havde retten til det, og med en viden om, at jeg var beskyttet, så jeg kunne gøre det. Jeg ville gøre det i taknemmelighed over det frie samfund, som Danmark er.”

Jeg tror ikke jeg ville have haft en særlig god aften i familiens skød, hvis jeg belærte min kone eller for den sags skyld andre medborgere på den vis. Jeg synes vi skal stille krav til alle om demokratisk deltagelse og respekt for fælles værdier. Men jeg tror vi kommer galt afsted hvis vi siger det er jyderne eller muslimernes skyld, for der er mange årsager til at nogen vil noget andet end jeg og Inger Støjberg og det er en fælles udfordring, lad os løse den i en demokratisk og ligeværdig samtale.

20140728_184844

Bon appetit til min hustru og Inger, samt alle jer andre muslimer og jyder

 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *