Kunsten at vælge arbejdsweekend i vuggestuen eller politisk landsmøde

For snart mange år siden lovede Far sig selv, at han ikke mere skulle lave aktiv partipolitik, men valget mellem politisk landsmøde og arbejdsweekend i vuggestuen har fået han til at genoverveje den beslutning.

Det hele tog sin begyndelse for en måneds tid siden, da der blev hængt en seddel op i vuggestuen. Den indeholdt en masse linjer hvor man kunne påføre sit afkoms navn og ud for det skrive antal deltagere på.

Overskriften på sedlen var ARBEJDSWEEKEND og sjovt nok var der efter et par uger stadig ingen fra distrikt 2500 overskud, der havde skrevet sig på. Det gjorde Far sig morsom på bekostning af derhjemme over morgenbordet; hvilket blot blev besvaret med et hævet øjenbryn fra Mor og et blik som Far kun kunne tolke som “DU ku’ jo også være den første der skrev dig på, DU floskelmager som slynger om dig med bedrevidende bonmot som nogen burde gøre noget og pludselig gik det op for mit, at nogen det var mig.”

20140920_112307

Det er nok en pædagog, der har udviklet konceptet at invitere børn og forældre til arbejdsweekend, hvor de i fællesskab maler gulv – det kan resultere i nogle ret farverige unger – bemærk den unge mand i baggrunden med fingrene i dåsen, som slegter sin far på.

Så da det et par morgner efter var blevet Fars tur til at afleverede knægten tænkte Far “jeg må hellere skrive os på og få det i kalenderen” for sådan et Morblik kan jo tynge enhver ægtemand.

maling

Der var heldigvis et par andre der havde skrevet sig på, så bekymringen om en hel formiddag kun omgivet af pædagoger kunne gøres til skamme.

Da ugen gik på held og den lille Valbyfamilie blev samlet over aftensbordet, spurgte Mor “har du fået skrevet OS på til arbejdsweekend i vuggestuen” og der kunne en forudseende Far glad meddele, at det havde han skam, med bemærkning om at det jo ligesom var en borgerpligt også at udvise samfundssind på mikroplan. “Ja” sagde Mor “det er jeg glad for du synes, for jeg skal jo til landsmøde den weekend”

rvla2014
Meens drengende tog ansvar i Vuggestuen og malede dagen grøn, tog Mor det globale ansvar og malede verden lilla med den den brede pensel, men det skal der jo også være nogen til – og rummelighed skal der under alle omstændigheder til. Foto @RohlChristopher

Far smilede blot og fandt sin allermest positive attitude frem til projektion på ydersiden, tømte glasset, mens han  tænkte at tanker gudskelov var toldfri. Og lige der var det så, at han overvejede om ikke det var betimeligt at gå ind i aktiv partipolitik, så der kunne bruges nogle weekender på at være med til at skabe en bedre verden på makroplan – mens han manede billeder frem af hvilken type mennesker, der ville bruge sin weekend med at male en vuggestue.

Far slog det hen, for han havde engang for snart mange år siden lovet sig selv at han havde aftjent sin værnepligt ud i aktiv partipolitik og det at bruge al sin fritid sammen med frelste partisoldater. Og måske var det netop i vuggestuen, man mødte mennesker med vid og potentiale til at skabe en bedre og foranderlig verden, fordi man her ikke er låst fast i egen selvforherligelse og maniske fjendebilleder over for anderledes tænkene – Åhhh tænkte Far, “jeg lyder som en egocentrisk indre coach i med speciale i bulshit positiv tænkning der ville finde det naturligt at bruge sige Gennem visualisering og positiv tænkning kan man have en bevidst indflydelse på sin egen udvikling og finde ressourcer i åben omgang med andre mennesker, der må for fanden da være en gylden middelvej

Far bestemte sig til bare at accepterer sin skæbne, når nu han var kommet til at skrive sig på listen og se hvad der skete. Bagefter kunne han jo bare køre hjem og få den øl, han synes hørte til en arbejdsweekend, men som med garanti ikke ville blive serveret i vuggestuen, selvom de første speltøl var kommet på markedet.

Da dagen oprandt, havde Far forud brugt al sin positive energi at tale konceptet op for sig selv og knægten. Så allerede fra den åle morgenstund kunne drengene mærke en vis spænding og blev lidt utålmodige, så da Mor kørte afsted på sin rejse ud i det politiske landskab, måtte drengene finde på noget indtil vuggestuen slog dørene op til arbejdslejeren.

Det blev til indkøb i det lokale supermarked, hvor Far var i flittig dialog med knægten om dagens aktiviteter for at give yderligere næring til den positive ånd. Den toåriges bidrag til samtalen var begrænset af hans ordforråd, hvor arbejdsweekend endnu ikke var konsulideret i sprogcentret. En ældre dame vendte sig derfor om mod drengene og sagde “Nu er jeg altså nysgerrig, hvad er det I skal?” hvilket knægten svarede på og Far oversatte til arbejdsweekend i vuggeren, hvorefter hun lagde hovedet på skrå og kiggede medlidende på dem og sagde med trist stemme “Og så på en fridag, nhååå…”

Så blev Far sgu sur – hun skulle da ikke stå der og nedgøre de planlagte aktiviteter. Så han måtte belære hende om, at det faktisk var en god ide at forældrene tog del i deres børns institutioner og mødte personalet på andre primisser end blot hente/bringe situationer, at det styrkede fællesskabet og skabte en forståelse for, at det ikke bare er et servicesamfund vi lever i, men et velfærdssamfund, hvor det handler om  fællesskab og forståelse, ja faktisk er det en del af demokratiet – og så kan det jo også være hyggeligt at gøre noget sammen.

Den gamle dame kiggede lidt betuttet på far og sagde “ja det kan der selvfølgelig være noget om” mens hun skyndte sig væk

Det blev faktisk også hyggeligt, far fik brudt nogle fordomme og knyttet nogle nye bånd. Knægten udfoldet sine kreative evner ud i fingermaling og Far fik styrket sit samfundssind.

Det er vel egentlig også det der er drivkraften i livet og i samfundet, at vi på mange planer tager del og løfter det vi nu kan – og så må Far og hans maskulinitet jo deale med, at det endnu engang er ham der måtte tage det nære ansvar og Mor der tegner de store linier, der skal nemlig være nogen til det hele.

20140920_115031

Da far så at den eneste arbejdsopgave der var tilbage til ham, var at vaske alle panelerne i hele vuggestuen, overvejede han lige endnu engang om hans maskulinitet ikke ville trives bedre på et politisk landsmøde. Men med tanke på hvilke tre partier der holdt landsmøde denne weekend, ville det nok ikke være en farbar vej. Efter et forgæves forsøg på at male opgaverne over med hvid maling påførte han sig derfor den positive attitude og tænkte, det nok er lige som en marathon, det føles rart….bagefter og jeg har øl hjemme i kølseksbat.

 

 

 

 

Og lige en lille reklame for en bog jeg glæder mig utrolig meget til at gå ombord i.

rundt_om_bordet-_traengte_maaltider_og_moderne_livsformer

 

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *