Berlingske har i dag viet deres forside til at fortælle om årsagerne til at www.farsunivers.dk er skabt og i den grad har dannet skole for alverdens mænd – eller i hvert fald har stået fadder til en megatrend
Som de skriver inde i avisen “Den moderne far skal ose af sex”
“En række engelsksprogede hjemmesider zoomer ind på den sexede faderrolle, og britisk klummeskribent gruer for, at det er ved at blive den nye trend.
Klummeskribenten Stuart Heritage fortæller i The Guardian, at han skal være far for første gang, og at det er gået op for ham, at fædre »pludselig ud af det blå« nu forventes at være »sexy«.”
Heritage henviser til flere engelsksprogede hjemmesider som »dilfs_of_disneyland«, der viser billeder af »hottest dads« i forlystelserne. Andre eksempler er »Only Hot Dads« og »Daily Dose of DILF«.” Altså en mandlig MILF.
Det er interessant læsning for det viser jo at Farsunivers.dk og forløberen www.Farsbarsel.dk, uden at vide det har dannet skole for Beckham, der i sin tid “gudfar til den metroseksuelle mand, og nu rider han ifølge Heritage ubesværet på den nye bølge, man måske kunne kalde den paterseksuelle mand. Beckham er holdt op med at spille fodbold, og mens hustruen har fuld gang i modeforretningen, optræder han som »enhver svigermors drøm« – med plads til også mors og datters drøm – sammen med de tre sønner, Brooklyn, Romeo og Cruz, ved Londons mere glitrende begivenheder.”
Bare spørg min svigermor