Mænd og kvinder ser forskelligt på service

“185% bedre resultat end sidste år, fra 7 til 20” sådan besvarede Far sms fra Mor om hvordan tandlægebesøget med den 2 årige var gået.

Far synes selv det var et yderst oplysende svar på kun 140 tegn. Oven i købet med en procentuel udregning over hvor mange flere tænder knægten havde fået på godt et år. Det var jo ligesom det, der var sket under besøget, tænderne var blevet talt og knægten havde fået en plastikmus, så de 140 tegn udtrykte vel egentlig en overinformation.

Men sådan var det ikke, fandt det maskuline familieoverhoved ud af, da han blev udspurgt over middagsbordet. Der oplevede han ligeledes, at det var en kende kritisabelt, at det ikke lige stod helt klart i hans hukommelse, hvad den ellers søde unge, smilende og velproportionerede mulat-tandlæge (en ganske overflødig observation blev bemærket af den kvindelig modpart og Far frygtede et øjeblik, at det var ordet MULAT den radikaliserede politisk-korrekte Mor reagerede på, men kunne ikke få det til at passe, da Mor selv brugte ordet negerboller om de sambo flødeboller hun selv indtager, så det måtte være det om det søde smil Red.) havde fortalt om 2åriges tandudvikling og specifikt havde udtrykt om deres genetiske afkom.

Far synes eller han havde håndteret alt med overskud, overblik og måske lidt overmod, da han trak det årlige besøg hos tandlægen med knægten. Forud havde Far varmet op med med bogoplæsning om Lotte hos Tandlægen, og lagt vægt på hun blev belønnet med et klistermærke. Det var så selvfølgelig en streg i regningen, at  tandlægen ikke havde klistermærker til knægten, men Far fik da overbevist knægten om at hun havde andet at byde på, så han ikke brød sammen af gråd og han blev da også begavet med en plastisk mus. Men det var åbenbart heller ikke nok for moderen.

Det var ellers også startet godt, da faderen og knægten i god tid stod glade foran den låsede dør til den kommunale tandpleje på den lokale folkeskole. Selvfølgelig også lidt en streg i regningen, at de var 15 min. for tidlig på den, for knægten synes ikke den udslidte og beskidte gang på skolen var synderlig inspirerende, ikke engang selvom de kunne kigge ind på tandlægeinden, der hvimsede rundt inde i klinikken.

Men både Far og knægt synes egentlig oplevelsen alt i alt var forløbet godt og knægten havde begejstret fortalt om det, da de kom over i Vuggestuen og begejstret vist musen frem som han havde fået af den søde unge tandlæge, faktisk så begejstret at han helt havde glemt, hvad den gamle julemand havde begavet ham med fra morgenstunden.

Men Far må nok engang erkende, at mænd og kvinder ser forskelligt på hvad god service og omsorg for de små skal indeholde. I hvert fald synes den kvindelig overdel af familien, at faderens fokus  i tandlæge situationen i den grad var forkert prioriteret.

Selv Far måtte indrømme at man ikke ligefrem føler sig velkommen på tandklinikken på den lokale folkeskole, da han og knægten stod uden for den låste dør og dårligt kunne skimte personalet bag ruden et kvarter for bar advarselsskilte og forbudspiktogrammer