Kastration med pigtråd har afløst julefreden i #Farsunivers

“det samme som at blive pisket på nosserne med pigtråd” sådan skrev Far forleden formiddag til Mor i en sms, da hun fra morgenstunden havde skrevet og spurgt hvad han ville sige til at familien skulle passe hund i julen.

Inden Far kom hjem den aften lå der et sms svar fra Mor med teksten “så skal jeg nok puste” og så var han jo lige som forberedt på at et slag var tabt og julen stod på hundeluftning, gennemtyggede sko, forbidte møbler og andesteg garneret med hundehår.

Så nu har den lille valbyfamilie fået hund! Vist noget med forskel i maskulin og feminin kommunikation eller også et udtryk for interne magtforhold.

hund

Uskyldigt og fredfyldt var det…… før hunden brækede sig under spisebordet og skambed knægtens plastikbolde og indtog bamse til frokost – så nu er forholdet knap så harmonisk

Far mindedes da han selv som 7 årig fik overbevist sine forældre om det fornuftige I at få hund med løfter om at han nok selv skulle lufte den flere gange hver dag og selvfølgelig selv sørge for den blev renlig og sørge for at tørrer op, hvis uheldet skulle være ude. Specielt en historie stod skarpt i erindringen, da den umiskendelig lyd af “hun-der-brækker-sig” lød. Det var hunden der havde fundet det eneste tæppe i stuen og nu stod inde under spisebordet og ofrede alt hvad den havde indtaget op til jul.

Godt nok fra den anden ende havde Far selv haft sådan en oplevelse, da hans hun blev en del af hans barndomshjem for 40 år siden. Da hunde ankom løb den rundt i hele huset og endte i forældrenes soveværelse, hvor den tømte hele sin tarm for tynd ildelugtende brun væske.

hund 2

Mor og søn tørrer konsekvenser af hund op. Far glemte aldrig sin egen mors blik, da han som 7 årig havde lokket hende til at gi ham en hund, som efter 5 min tømte sin nervøse mave ud over hendes gulv.

Det var ikke så meget lugten, som hans mors blik, der med al tydelighed sagde “det er din hund, og der er ingen kære mor, så igang med at tørre op”. Dengang blev der aldrig sagt et ord, men blikket havde brændt sig fast i den nu voksne lille drengs rygmarv. Så det blik forsøgte far at sende Mor, da lyden af brækkende hund gjorde det klart, at der nok skulle renses tæppe.

Nå men det går jo alt sammen, følte Far et kort øjeblik, for den 12-årige syntes det var fantastisk og passer den lille hund tidligt og silde, med mad, bad og hvad der nu ellers skal til. Men hun tog så til Jylland i dagene op til jul og den 2-årige har lagde sig med lidt feder, så Far har rig mulighed for at bruge tid med hunden.

Således også i morges, hvor den 2-årige i anledning af han var småsløj helt undtagelsesvis havde valgt at sove til efter 5.30. Det havde hunden til gengæld ikke, så 5.28 kunne Far høre den hopper og forsøger at æde soveværelsesdøren, mens den udviste alle tydelig tegn på “ud i morgen kulden eller jeg skider på gulvet” attituden.

Far presse øjnene hårdt i og tænkte “godt det ikke er min hund”…….men var lysvågen, klar til hundedagene og kunne bare ligge se frem til at svigermor ankommer i morgen og bliver hele julen over. Åh denne søde juletid.

Om saintmichels

www.facebook.com/saintmichels
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>