Mange mænd har som Far et dialektisk forhold til den hvide jul, men som oftest er det ikke noget de taler om, specielt ikke med deres koner.

Så romantisk kan en hvis jul se ud, men nu kan man jo heler ikke se hvem der er sneet inde i det lille hus
Som altid skal Far holde jul med svigermor (nu er altid i følge Einstein et relativt begreb og selvom det måske føleles som en evighed er det kun fjerde gang Far og Svigermor skal holde jul sammen Red.)
Det at holde jul med svigermor påvirker i den grad forholdet til den hvide jul. Der kan tænkes flere scenarier, som f.eks. at sneen op til juleaften er så voldsom, at man ikke kan krydse Storebælt og Far og svigermor på den måde må forblive adskilt. Et andet scenarie er at sneen falder efter hun er ankommet til det lille Valbyhjem, og at hun således må blive i evindeligheder, fordi vi sneer inde og hun ikke kan krydse Storebælt og komme hjem.
For ungernes og romantikens skyld er det dejligt, når det hele er dækket af et hvid pulverlag. På den anden side er risikoen ved sne så stor, at faderen i huset takker sin gud for han ingen indflydelse har på vejret, men blot må erkende at han som så mange andre mænd har et dialektisk forhold til den hvide jul, omend han dog har et fromt ønske om ufatteligemængder af sne inden for de næste to timer, men så endelig heller ikke mere.