Den der fornemmelse af at føle sig fri og kun at foretage sig absolut formålsløse ting, kan være en lise for sjælen. Det tror jeg de fleste af os kender og måske vore børn også har det på den vis.
Sådan en weekend havde vi overvejet i #farsunivers, men i vores effektive samfund har vi så fundet på begrebet leg og læring, hvor vi kan finde et rationale i at lege, fordi man lærer af det. På den konto kan man så også placere den formålsløse leg man har med sine unger og som man laver bare fordi det er sjovt de lærer jo nok nogen. Så behøver man ikke have helt så dårlig samvittighed over ikke at foretage sig noget fornuftigt.
I den pædagogiske verden bliver den diskurs også forfulgt gennem organisering af leg som middel til læring eller i forskellige former for “instruktionspædagogik”.
I Farsunivers startede vi dagen med at læse en artikel fra en professor som slog fast; Legen må aldrig blive et middel.
I Farsunivers tror vi ikke på at verden er sort/hvid og vil ikke udelukke at man kan lære af at lege, men synes alligevel det er befriende at læse om et moderne forskningsprojekt, der slår fast at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem leg og læring. Derfor bør man i det effektivitetsjagtende institutinaliseredesamfund passe på med kun at se leg som et middel til læring. Det vil vi forfølge og følge op på, måske også på mandag når Far rammer kontoret og skal udvise rationelle tiltag som måske kan ramme hans eget afkom.
Lige nu vil vi sætte weekenden af til at lege og måske lærer vi ikke noget, ud over at blive bedre mennesker. Men det går nu nok alligevel.
